mikudagur 28. juli 1993síða 15

Síða 16 Nr 141 Sverre Dan 28. JULI 1993 vensen, ol Oljukanningar á landi kunnu byrja næstan heinanvegin Frágreiðingin hjá oljurådleggingarnevndini nemur als ikki við spurningin um oljukanningar á landi i Føroyum, men star seg blinda i, at allar kanningar skulu gerast á sjónum. Hetta er ein sera stórur mangul í ráðgevingini til landsstýrið skrivar Sverre Dan Joensen, oljuserfróðingur úr Bahrain. Hann vísir á, at vid at leggja dentin á at gera kanningar á landi í Føroyum heldur enn einans úti til havs kunnu hesar kanningar byrja næstan beinanvegin, útreiðslurnar verða munandi minni, og haraftrat geva tær arbeiði til mangar hendur í Fóroyum. Somuleidis fáa føroyingar sjálvir nógv betur stýrt hesum kanningum . Sverre Dan Joensen ger eftir áheitan frá Sosialinum viðmerkingar til oljufrágreiðingina, sum landsstýrið fekk herfyri. 3. og seinasti parturin av viðmerkingunum kemur í blaðið leygardagin og snýr seg um týdningin at hava eina góða og trygga leiðslu í sambandi við olju- kanningarnar. 9. >kulbrinte-rapporten< glemmer Færøerne! Medens jeg i alt væsentligt er eng med »kulbrinte-rapport ens« beskrivelse af muligheder ne for udviklingen af »off- shore olieudforskningen« på, ser det for mig ud som om »Kulbrinte-udvalget« helt har glemt at omtale »on-shore olie efterforskningen«. — Den landbaserede udforskning« »Kulbrinte-rapporten« slår på side 13 og side 72: »Selv om vi ikke kan udtale os om, hvad der ligger under Lopra-1 boringen, kan det ikke udelukkes, at der også i dette område er mulighed for olieforekomster. « Denne sætning rapporten holdt í forsigtige vendinger men den bekræft er, at der er chancer for også at finde kulbrinte-forekomster på selve »landområdet«, og der er for mig ingen tvivl om, at denne mulighed straks bør følges op Ikke desto mindre har jeg — indtil nu — ikke et eneste sted i »kulbrinte-rapporten« kunnet finde en opfordring til og/eller beskrivelse af efterforsknings- aktiviteter på selve det Færø- ske landområde. Dette tiltrods for, at det er al- mindelig bekendt, at de fleste aktiviteter udført på land (on- shore) er meget billigere (og hurtigere) end de tilsvarende aktiviteter udført på vandet, og især hvis sådanne »off-shore«- aktiviteter skal udføres i et hav- område, der er så storm-hærget og tågefyldt som det færøske. Tilsyneladende | koncen- trerer »kulbrinte-rapporten« sig især om »off-shore« olie aktiviteter«, hvilket bla fremgår af udtrykket: »Der vil gá 14 år fra den konkrete planlægning af udbygningen starter, til den første olie »bringes i land«, (citat fra kul- brinte-rapportens »sammen- fast er som hele drag«; side 17) Denne ensidighed kan hænge sammen med, at: »baggrunden for den Færøske oliefeber«, startede med BP's off-shøre oliefund i Shetlands renden, og at det kun er en »delrapport«; men i.h. til min opfattelse bør en anbefaling til lands- styret behandle »hele« pro- økonomisk sigt Til gengæld kunne dette re sourse-forbrug (som nærmere beskrevet í denne artikkels af snit nr. 11 A. Skabe en del samfunds- aktivitet, der kunne skabe arbejdspladser inden for næsten alle niveau af »olie- som resoursemæs 10. On-shore olie-ud- forskningen burde ud- føres som et sideløb- ende »Pilot-projekt« for »off-shore«-eft- erforskningen »Olieefterforskningen på land jorden« foregår helt anderledes end efterforskningen for „off shore delen«, idet: så Úrslitið av boringunum i Lopra eiga alt fyri eitt at verða kannað vid tí fremstu teldufrødini heldur Sverre Dan Joensen blemet, og ikke blot »off- shore« delen, når denne del er væsentlig forskellig fra »on- shore« sektoren. En anden årsag til denne »mangel« ved »Kulbrinte- rapporten« kan være, at »Kul- brinte-kommisionen«, som an- givet i min rapport afsnit nr. XXXI — er klar over, at efter -udforsknings aktiviteter i »landområdet« kræver et helt andet og mere kompliceret udstyr, samtidig med at det kræver en mere aktiv involver- ing fra landsstyrets side, såvel herarkiet« for færinger B. samtidig med, at det kunne fremme den almindelige færings gradvise familiser- ing med olie tidsalderens ar- bejdsmetoder og krav. C. Og ikke mindst evt. billig- gøre, fremskynde og øge den geophysiske database for »off-shore olieefter- forskningen« ved at udføre »land-olieudforsknings- projektet« som et sideløb- ende »Pilot-projekt« for den langt dyrere og lang- sommere »off-shore« olie- udforskning.« A. Den kræver en langt større indsats af lokal arbejds- kraft og udnyttelse af lokale resourser. B. Den er baseret på et intents samarbejde mellem B.1Det valgte olie-efterforsk- nings og -analyse firma< og B.2De færøske geologiske spe- cialister — »Føroya Jarð- frødisavn«. — Bl.a. om ud- nyttelse af og om en »olie- orienteret analyse« af den meget omfattende »Færø- ske geologiske database« C. Den er langt billigere at gen- nemføre, Tidindabladid jø s Le A Sverre Dan Joensen: -Føroyingar eiga mangar serfrødingar tá talan er um at bora tunlar á landi. Hesir kunnu brúkast í komandi oljukanningum á landi D F G den er fysisk baseret pá al mindelig kendt teknologi den kan udferes hele áret rundt, næsten uafhængig af vejrforholdene D.v.s. olie-aktiviteterne er ikke afbrudt i lange peri oder forårsaget af høje bølger og orkan-agtige stor- me, som det var tilfældet med »Solom Voe Harbour« på Shetland, der i januar 1993 var lukket for alle olie- transporter í 15 dage, eller med andre ord, de havde ca 40% »down-time«, hvilket kostede de involver ede firmaer enorme tab, hvilket vil reducere firmaer nes forventede overskud til- svarende. Tidsrammen er normalt meget kortere: 1-3 ár for forundersøgelser og eftirud- forskningsfasen. 1-2 ár for udbygningsfasen Udgifterne er af en sådan størrelsesorden, at G.I Et færøsk konsor tie, — med »indkøbt olie-ekspertise« - el ler Et joint-venture-fir ma mellem et færø sk firma (konsortie) og et anerkendt ud enlandsk olie-ud- vindings firma, kun- ne erhverve en pro- centvis andel i en så- dan »on-shore olie- udvindingskonsessi- on« Herved kunne færingerne blive partnere i olie-konses- sions konsortie, og dermed G.3. Fá del i beslutnings- processen, Nyde godt af et ev- entuelt overskud og Være med til at be- tale et evt. under- skud. G.4. G.5. . Landsstyret har mulighed for langt større inflydelse på en evt. olieudvinding, idet landparten, — når for- undersøgelses fasen er af- fluttet — kan udføres af et mindre olie-udvindings fir- ma, for hvem et eventuelt oliefund på Færøerne ville være af meget afgørende betydning. Dette står i stærk mod- sætning til et firma som f.eks. BP, for hvem tids punktet for udnyttelsen af en evt. olie-konsession på Færøerne først og fremmest er et spørgsmål om, hvor ledes det passer ind i firma ets globale produktions strategi, medens hensynet til lokale færøske økonom iske og samfundsforhold ingen betydning har for så stort et firma I. Erfaringer, øget videnska beligt geologisk viden, lo kalt udviklet »know-how« akkumuleret ved en intensiv og hurtig — gennemført »land-fase« efterforskning, kan uden al tvivl delvis an vendes i forbindelse med den langsommere off-shore udforskning, og derved virke som en slags »Pilot projekt« for off-shore pro jektet«, hvorved det sidste projekt helt sikkert ville blive billiggjort, og kunne udføres på et langt sikrere praktisk og videnskabeligt grundlag samtidig med at tidsrammen reduceres 11. Udforskningen af »land-delen« er beskrevet i min rapport I min rapport; »Indlæg i de- batten om Færøernes under grund« har jeg behandlet en del af de forhold, der har betyd- ning for og forbindelse med den landbaserede -olieudforskning bl.a. i: Afsnit XXIV: Optimal Færøsk involvering i olie-udvindingen. Afsnit XXXI: KKX VII Samabejde om — træning, omskoling og efteruddannelse af færinger. Afsnit XXXI: Seismiske undersøgelser pá land og nord for Færøerne. Afsnit XXXII A: Seismiske undersøgelser kan udføres »billigt«, (som beskrev- et nedenfor i afsnit 12), Afsnit XXXII B: En stærk og erfaren projektled- er er alt-afgørende. I modsat fald vil hele »Olie-udforsk- ningsprojektet blive væsentligt forsinket, fordyret og må måske opgives, fordi oliefirma- 5 A