týsdagur 3. august 1993síða 17

Síða 18 Nr 143—3. AUGUST 1993 Olofson í Olav- søku prædikuni: Boðini Eru Guðs spegil -tey avdúka okkara synd. Spegla tær tí í boðunum, tí tað er bert har, at syndinverður avdúkað. Við at viðganga syndina, kann ein fáa fyrigeving. Just við syndanna fyri- geving hevur ein møguleika at leggja tað gamla afturum og byrja av nýggjum, segði hann Retlærdighed løfter et folk Jesus taler nu åbent til sine disciple om sin lidelse, død og opstandelse. Peter hører Jesu ord, men hører dog alligev el ikke alt, hvad Jes us siger. Men hvad han hør er, det vil han ikke høre tale om. Hører vi, hvad Jesus siger, og vil vi høre tale om alt, hvad Jesus siger? Peter skulle nok belære Jesus: Du skal ikke gå korsets vej Men Jesu svar til Peter er Du kommer ikke uden om at gå korsets vej, dersom du vil følge mig På rejse Tre ting er nødvendige, når vi skal på rejse. For det første må vi sige farvel — og på samme måde kommer ingen af os ud- enom at sige farvel ul sel- vet, det gamle selviske menneske, hvis vi vil følge Jesus. Farvel til selvet, og velkommen til Jesus som Herre og Konge i vort liv. For det andet må vi tage vorrejsebagage med, og det er det kors enhver Jesu di- scipel må bære, netop fordi han er Jesu discipel For det tredje skal rejsen foretages d.v.s. vi skal følge Jesus efter. Gå í hans fod spor. For Jesus kalder ikke beundrere eller tilskuere, men efterfølgere Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig Den, der viger udenom korsets vej, mister livet, den, der vandrer korsets vej, vinder livet. Kun på korsets vej kan vi følge Je- sus efter. Men på korsets vej, og netop der, er vi beskærmet og beskyttet, af det blod, der randt på Golgathas kors. Hvor tungt end det kors kan være, du skal bære som Jesu discipel, så kan det ikke knuse dig, for på Golgathas kors lod Jesus sig knuse for din skyld (Es. 53,5). Korsets nødvendighed Men hvorfor er korsets vej nødv endig ) Hvorfor måtte Jesus gå korsets vej? Tíðindablaðið CY fm 2 ass sg as 5 ESS RS S Han gik korsets vej, fordi han ikke kunne holde ud at se os gå fortabt. Den, der ik ke elsker, kan stille og roligt være tilskuere til andres un dergang i synden. Den, der ikke elsker, kan stille og roligt lade andre leve i synd, for det kommer jo alligevel ikke mig ved. Enhver er vel sig selv nærmest Men Gud, han er kær lighed, og derfor blander han sig i vores liv, derfor dømmer og straffer han synden, og derfor går han selv i Jesus Kristus ind un- der dommen på Golgathas kors, for at vi i troen på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv i ham. Gud er kærlighed. Og om kærligheden lyder det i 1. Kor. 13, at den er langmo- dig, mild, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, O.S.V. .. og så kunne vi lige sá stille og roligt ende der, hvor kærligheden gik hen og blev sin egen mod- sætning. Kærligheden som en veg, ligegyldig, ja, dæ- monisk størrelse. Og sådan bliver vor tale om kær- i i N & lighed, hvis vi glemmer, at disse ord gælder i forhold ul den elskede. Ikke i for hold ul den, der vil gøre den elskede forræd. Kærlighe den er ikke langmodig og mild overfor den, der vil skænde, pine, ødelægge og dræbe den elskede. Der er kærligheden skrækindjag ende og frygundgydende Kærligheden betyder hengivelse til den elskede Derfor er kærligheden lang- modig, mild, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag. Men kærligheden er også et værn om den elskede. Der- for er kærligheden frygtind- gydende og skrækindjag- ende. Satan og synden vil skille og skiller mennesket fra Gud. Derfor er kærligheden skrækindjagende og frygt- indgydende overfor synd- en. Derfor er Guds dom over synden og over Satan. Gud vil ikke, at der sker hans elskede nogen fortræd. Men kærligheden betyd- er også hengivelse til og for den elskede. Derfor gav Jesus sig hen for vor skyld for at sone vor synd. Derfor er korset på en og samme Guds dom over synden, og Guds kærlig gang hedserklæring ul synderen Den, som ikke kendte ul synd (nemlig Jesus), har han (nemlig Gud) gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. (2. Kor. 5,21) Lad lys være lys og mørke være mørke Satan, han, der var indsig- tens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed, han, der var en salvet, skær- mende kerub, han lagde sin herlighed og pragt øde, i hovmodet sejrede, han ville være lig den Højeste. Satan, en engel i herlighed og pragt, blev Guds modstan- der, en falden engel, og med idet fald søger han at rive alt og alle. Alt godt, alt stort, alt skønt ønsker han at smadre og lægge øde. Renhed, sandhed og kærlighed ønsk- er han at smadre og lægge øde. "Ve dem, de kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys ul mørke, gør beskt ul sødt og sødt til beskt” (Es 5,20). Mendeterdet, SAtan vil, og det er det yhan vil, at vi skal gøre: kalde ondt for godt, og godt for ondt, gøre mørke ul lys og lys ul mørke, gøre beskt ul sødt og sødt ul beskt. Men ve dem, der gør det, siger Herren Satan kalder ondt for godt og godt for ondt, sandhed for løgn og løgn for sand- hed, kærlighed for kulde, smålighed og snæversyn for kærlighed. Han sagde: Mon Gud har sagt? Han siger: Mon Gud har sagt: Du må ikke have andre guder? Og mennesket frygt- ede og elskede ikke Gud, men tog sig andre guder: af- guderne, sig selv, mammon, magt og ære: Derfor blev Jesus naglet til korsets træ. Han siger: Mon Gud har sagt: Du skal holde hvile- dagen hellig? Og menne- sket frygtede og elskede ikke Gud, men brugte hvile- dagen ul alt andet end at samles om Guds Ord: Der- for blev Jesus naglet til kor- sets UX.