mikudagur 11. august 1993síða 8

Síða 8 Nr. 149 — 11. AUGUST 1993 = EÐ | ag 287 HL Ole Wich viðmerkir ummælið hjá Hilmar Jan: - Summi vilja av- marka verðina vidhvørt kanst brúka alt ikki verður til koliristiskar ikk. landslagsmálningar og pastell-litaðan Barbieromantik durin í hesi viðmerking til ummælid, Hilmar lan Hansen hevdi í blaðnum august (Hilmar Jan A . H + Ii: 3 PO ott er al hava okkurt VaKUrl al [Ha á M ff ER Ferie í royni so at kanna, hvat tú harumframt yndamálið til, skrivar listan týsdagin 3 ummælti ( Mavsø kuf FAMSYNIN dt Li staskalanum ) N LBAGI len for NU KOM det væsentlige y 1 | S at male et billede. Som ba k in al kc har t k tor ett billed k tr y i udpluk af virk MU D | 1 Et mouv. Motix KO N V ! y 1 5 K n i alminde il x 1 SSK landskað. D Fi - d pen «kit ud VIND y y + i % x Í fe > « -” - tr k il klar N : 34 7 : UV Su. VU en ed xÍ ! ] es lil Tre KLYKA pr vi Á FR p 7 PI. BA. PN - i Á I d i utlen Lands-i KUI is med k tud r dertor altid det nu væ muligt Også í år var Hilmar dr 1 af ) 3 lorestil dilledet á jeg vil overveje næste Jan Hansen skuffe rund 1 H il lærred amn landet leren h ang jeg udstiller den Olavsøkuframsyn les det er på ude, at: hæf g kl kulørt t det. Et rigtigt maler M ner behøver ikk« ngin felagið finder ud a maling fer uilsammet nc R ut at hænge pð Mvyvnd Wic/ 1 de vil med Ola lanner et billed. Udenom n uld kuframsýnir Sider denne illusion sætter man lidt k:; Myndlistafelagið bx S nu m lor á pá rá HILMAR JAN har, som ! Vårtra lette overgangen ul virk men. Ikke over det h jeg selv, et problem me« H | iði y“ | or Ef lgang Meriaiet har Hele den ovenståenik anden karakter end mit st 1010 Å T k . ka udsu ul at hgne d jeg lavet collagen "Lands proces kan aflæses på col Han skriver om at "gá í SEITION a CKNISK: | Enden på de bestræbelser lag”, som jeg nu skal lagen, hvis betragteren el seng med kunsten”. Pro re P bliver selvfølgelig, at de — fortælle om tilblivelsen af lers gider være opmærk blemet er, at den kunst skula etter nogle år ligner og nogle mulige som han foretrækker, er at | hinanden ul forveksling. I år havde de løst opgaven dårligt på den begrænsede plads, der var sat af i Listaskålin. De skulle have udvalgt færre værker, også selvom min ”"sengebund” så var røget ud ul højre. Den hang al ligevel så dårligt på udsul lingen, at jeg selv havde svært ved at se den. At hænge en så stor og domi nerende collage ind i et hjørne, er ikke bare dårlig ophængning, det er elen- digt Faktisk var jeg i List- askålin Olavsøkudag for at fjerne billedet, men Helgi Fossådal talte mig fra det. Det afstedkom bemærkningen fra ham: "I er så følsomme”, hvilket jeg betragter som et skul- derklap, for udstillinger drejer sig netop om føl- somhed overfor billed og rum. Når et kunstværk kommer med på en censureret udstilling, har det selvfølgelig krav på en anstænding ophængning, så man kan opleve det uden forstyrrende elemen- ter. fortolkninger, så selv en Hilmar Jan kan følge med JEG BEGYNDTE med rammen, eftersom det altid er den der holder sammen på materialet. Til trods for at så mange aspekter af vores til- værelse krakelerer, insis- terer man stadig på at bil- ledet af virkeligheden skal være helstøbt, hænge sam- men. Det undrer jeg mig over og viser det ved at fremstille en ramme af gamle brædder af ringe kvalitet, ubehjælpsomt kryllet sammen i hjørner- ne, indtil de fortvivlet hænger tilstrækkeligt sam- men til at kunne bære det udspændte lærred. Ram- men blev desværre for stor til det faktiske indhold, så jeg var nødt til at sønder- dele lærredet og nødtørf- ugt sammenflikke styk- kerne med forhåndværen- de midler. lidt nyt ståltråd og mange skøre gamle madrasspiraler. Så dække- de jeg lærredet med hvid plasiikmaling for at pynte på det og for at have en god grund til materialet. SÅDAN en collage kan aflæses på flere måder: - En kommentar og parodi på maleriet, som det er her i landet, idet den bevidst stiller spørgsmål ved de censurkriterier, der praktiseres ved Olavsøku- og Vårframsyning: Min komposition er lemfældig, farverne ikke brugt kolo- risusk, men symbolsk og den håndværksmæssige udførsel er langt under af- tenskoleniveau. Eller som samfundspo- litisk kommentar til den u- sammenhængende hver- dag vi gennemlever nu. - Eller noget helt andet. Uanset hvor præcis jeg la- ver tingene, viser ser sig altid andre fortolkninger fra publikum. F. eks. er det pudsigt, at mange har omtalt den som en senge- bund, hvad den utilsigtigt ligner. En fin fortolkning, eftersom en seng er noget man ligger på, når man ikke gider bevæge sig længere. et fører frem til Hilmar Jan igen, der fore- slår at udstille collagen vandret, en god idé, som betragte som et sminket lig, og så er glæden vel begrænset. Jeg tror, han nest har lyst ul at udrade re de sidste 100 års kunst Så kan han uforstyrret ny de det romantiske land- skabsbillede eller den lille dreng med store sentimen- tale tårer og rart svømme hen i forestillingen om ne lyserød verden. Vi kan alle have trang til nostalgi. Det mærkelige er at han insisterer på disse følelser til trods for, at han ved fra sit virke, at det er langt mere interressant og givtigt at skrive om eller parodiere en grovmælet gumpetung politiker, end en smuk og smækker Miss Føroyar. NU ER det jo rart med lidt kønt at kigge på, indimel- lem. Men jeg prøver så på at undersøge, hvad billed- sproget ellers kan bruges til, sådan at alt ikke ender i koloristiske landskabs- stemninger og pastelfarvet Bartieromantik. Ole Wich Lag: D6lgavisan Vit brynja okkum út vid tol vit ætla út at stjala vit ræna ti bert lyklarhol og lata Landsstýrið betala Nú fjalir myrkrið hvonn ein stein í býnum svevur alt ið kann. Vit fara frá húsum við posa og spann bæði Wilhelm og Høgni og Sørin Pram. Rebellurin Hyggið her Hevur tú ein konteynara, sum tú vilt sleppa av við, skriva so til Bill. mrk. 0570 + - FJ - Sinnisbati Fritidarhølld (Krossgøtu 15 er opið miku-kvøld kl. 19-22. FO JA ss Í A SU A UU