mikudagur 6. oktober 1993síða 8

Rágevandi neundin ivast ikki: burtur -Hallið á fíggjarlógini má vera væl minni næsta ár enn tað verður í ár, og í seinasta lagi í 1995 ella 96 má avlop vera á figgjar- lógini , sigur Ráðgevandi neundin, sum millum annað heldur, at minstulønar- skipanin má endurskoðast. Vit prenta her høvudsinnihaldid i frágreiðingint: A. Den økonomiske situation. 1. Det fald i produktionen, som startede i 1989, er fort indeværende år. Den samlede produktion er her efter 1989 til sat 1 gennem perioden 1993 reduceret med 25-30 i løbende pris er), og alle dele af den fære- ske økonomi er ramt af virk somhedslukninger og falden } i + DD) de beskæftigelse ) Vurderingen af produk tionsudviklingen er baser et på de udbetalte lønn nger, idet de ikke findes for den øvrige, produk tionsbaserede indkomst Den aktivitet har medført arbejdsløshed som gennem sommeren 1993 lavere stor lå på omkring 4.000 personer Dette av den skønnede arbejdsstyr ke. Den økonomiske krise har herudover bidraget til en nettoudvandring, som i 1993 antages nærme sig 2.000 Siden 1988 har der herefter været tale om en nettofraflytning på ialt 4.500 personer, hvilket svarer til godt 9% af befolk ningen. “ svarer til næsten 20% at ville personer 2) Som følge af et årligt fødselsoverskud på 400 500 personer er faldet befolkningstallet noget mindre 2. Krisen har i løbet af det sidste år også fået alvorlige konsekvenser for det finansi elle system og for Landskas sens finanser. En række lån givere har konstateret store tab, hvilket bl.a. ar betydet, at Landskassen — for at und- gå konkurser i banksystemet har måttet indskyde bety delige beløb i de to største banker Samtidig har det økonom iske stramninger ke politik underskud tilbageslag trods i den økonomis medtørt store i Landskassen og Landskas sens samlede gæld er vokset til omkring 4 mia. kr. Heri indgår ikke eventulle træk på de 450 mill. kr til rådighed til kommunerne der stilledes sikring af i aftalen med den danske regering i 1993 bankerne maj Kommunernes langfristede gæld (inkl. gælden i de kom munale virksomheder o.lign.) er nu af størrelsesordenen 2,5 mia. kr Den faldende indenlandske efterspørgsel har resulteret i et stort fald i importen, som fra 1. halvår 1992 til 1. halvår 1993 er reduceret med næst- en 40% (i løbende priser). Eft ersom faldet i eksportprove- nuet har været væsentligt mindre, har udviklingen på handelsbalancen bidraget til, at der kan forventes et over- skud på betalingsbalancens løbende poster for 1993 3. Det er svært at finde for- hold, der på kort sigt kan ændre den økonomiske lav- konjuktur, er het af- hængig af eksportindtægter- ne fra fiskeriet som Indtægterne fra eksporten af fiskeriprodukter lå i første halvår af 1993 ca. 4% under niveauet for samme periode 1992. En væsentlig årsag hertil har været faldende pri ser på fisk gennem de seneste atten måneder. Dette gælder bl.a. for de mest betydnings- fulde fiskearter — torsk, kul ler og sej hvor prisfaldet har været særlig markant efter årsskiftet. Der er ikke tegn på en vending i prisud viklingen for disse produkt er Hertil kommer, at hensy net til en genopbygning af de nedfiskede bestande sætter snævre grænser for fangst mulighederne på kort sigt Strukturud« alget 9) har, und er nærmere angivne forud- sætninger, beregnet de kom- mende års fangstmuligheder, såfremt bestandene ønskes genoprettet til en langtidsba- lance i fiskeriet, som ligger ca. 50% over fangstniveauet i 1992. Forudsætningen for at opnå denne stigning i fis keriet er, at fangstniveauet inden for de næste fem år be- grænsse til et væsentligt lav ere niveau end langtidslige- vægten. For hovedarterne torsk, kuller og tildels sej indebærer dette et fangstni- veau stort set som niveauet i 1992 3) Strukturudvalget ble: nedsat af Landsstyret den 26. februar 1993 efter aftale med regeringen 4. Forværringen af den økonomiske situation og de heraf afledte underskud i de banker samt i Landskassen har resulteret i, at Landsstyret har bedt den danske regering om økonom- to største isk støtte. Støtten, der har fordelt sig over tre aftaler og har været givet i form af lån til Landsstyret, tilsigter at holde de to største banker solvente samt at dække Landskassens finansierings behov for 1993 8. Den første kapitaltilfør sel til Færøernes landsstyre blev besluttet i slutningen af 1992, hvorefter Landsstyret med statsgaranti kunne op tage lån í Danmarks Natio- nalbank på 500 mill. kr. med det formål at indskyde ny ak tiekapital í Sjóvinnubankin Indskuddet foretaget gennem den nyoprettede >Fi nancieringsfond af 1992», og Landskassens lán er senere konverteret til statslån. På samme måde indskød Lands styret i februar 1993 yderlig ere 350 mill. kr. i Sjóvinnu bankin. Den seneste aftale om tilførsel af kapital blev indgået mellem regeringen og Landsstyret den 29. maj 1993. Landsstyret modtog i den forbindelse tilsagn om statslån påop til 1 mia. kr., hvoraf op til 560 mill. kr. for udsås anvendt til indskud af ansvarlig kapital i Sjóvinnu bankin og Føroya Banki, mens 440 mill. kr. blev afsat til at dække underskuddet på Landskassens regnskab for 1993. Herudover forpligtede regeringen sig til under en række forudsætninger at re financiere = afdragene pá Landsstyrets eksisterende udlandsgæld pr. ultimo maj 1993 Financieringsfonden af 1992, der nu er majoritetsak blev tionær i begge bankker, for ventes at foretage nye ind skud af ansvarlig kapital i løbet af året eventuelt i forbindelse med en rekon struktion, som indebærer en fusion af de to banker. Besty relserne for bankerne har an befalet en sådan fusion, og såvel regeringen som Lands styret har givet deres tilsagn hertil 6. I forbindelse med den danske långivning har det færøske landsstyre bekræft- et, at det ville føre en stabili tetsorienteret finanspolitik, det vil sige en politik, der sigter på at nedbringe Lands budgetunderskud Samtidig tilsagde Landssty ret sin støtte til de bestræbel ser, som er igang med hen blik på en omstrukturering af fiskeindustrien styrets samt sin støtte til en regulering af fis keriet med udgangspunkt de anbefalinge, som senere er fremkommet i redegørelsen fra Strukturudvalget 7. Den fortsatte økonomis ke krise øger risiciene for virksomheder, husholdninger og kommuner med gældsposter og hermed for disses kreditorer og garanti stillere. Selv om ningerne tilsyneladende i vidt omfang har kunnet over holde afdragsforpligtelser på den eksisterende gæld, inde- bærer et fortsat lavt indkom stniveau klare risici for om fattende tvangsauktioner på boligmarkedet. Efter de fore liggende oplysninger handles mange ejerboliger i øjeblik ket til mellem to tredjedele store hushold og halvdelen af deres opfør selsomkost ninger, hvilket be tyder, at sikkerheden for en del af prioritetsgælden ikke er tilstede 8. Samtidig betyder et fort sat lavt skattegrundlag, at mange kommuner vil få sta dig sværere ved at sikre et tilstrækkeligt overskud på driftsbudgettet til at kunne betale renter og afdrag på den oparbejdede gæld. Situa tionen er imidlertig meget forskellig fra kommune til kommune, idet nogle kom muner er gældfri eller oppe bærer en meget ringe netto gæld, mens en anden og større — del af kommunerne har nettogæld svarende til mellem tre og otte gange der es skatteindtægter. Med den stigende kommunale gæld er rentebetalingerne steget stærkt midten af 1980'erne, og i en række kom muner svarre renteudgifter ne nu til mellem en fjerdedel og halvdelen af kommunens samlede indtægter siden B. Centrale områder i den økonomiske politik 2. Der tegner sig i den aktuel le situation tre hovedele menter i den økonomiske po litik, som er af central betyd ning for den fremtidige ud vikling i den færøske økono mi tilpasningen af fangstka paciteten, tilpasningen af fiskeindu strien til det fangstniveau, samt tilrettelæggelsen af fi nanspolitikken lavere