Sosialurinarkiv
Sosialurin 1993-11-24, síða 12
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 24. november 1993síða 12

‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Síða 12 oskopiske "kikkert"kirur gi på Færøerne í en over skuelig fremud. Der er næppe tvivl om, at det vil være langt billigere og også langt sikrere at ud styre patienterne med en flybillet ul Danmark i så tald Alle andre former for "minimalt invasiv” kirur gi f.eks. transurethral ki rurgi på protasta og blære, fjernelse af polypper fra yktarmen gennem colo KOD 0.8.V. har fork taget í årevis på Suderø sygehus standen Mm. ul hænger bargefter hvad minimal invasiv” kirurgi angår, er aitsaå bortset fra galdeoperationerne det rene vrøvi Nederst på samme side Rådgivningsgruppen find er det nuværende Kvalitet smiveau betænkeligt (og I af den grund anbefale u der sker en samiing på Lanssygehuset) Det er her stadigvæk kirurgien, vi taler om, så den svada går jo rent ind hos provinskirurgen. Man kan jo ikke bare komme med sådan en vurdering udfra den blå luft — så no- get må der vel være om snakken? Påstanden er jo ikke underbygget på nogen- somhelst måde i rapport- en, så jeg spørger jo mig selv, hvad man bygger det på? Er der fundet klage sager frem i Sundhedssty relsen? lgen må jeg sige: Ikke nogen jeg har hørt om Er det karkirurgen fra Rigshospitalet, der er be tænkelig? I så fald må man jo igen spørge, hvad han bygger det på. Suderø sygehus har han jo ikke besøgt. Er det mon kollegerne på Landssygehuset der har spredt lidt gift ud? Det man man da an- stændigvis ikke tro. Man sidder jo tilbage med en underlig fornem- melse af, at det måske er konsulentfirmaet, der i mangel på saglig argu- mentation fyrer denne salut af, for at få rapport- ens anbefalinger til at gli- de lettere ned. Man forstår Jo, at det er disse konsu- lentfirmærs egentlige op- gave at få uspiselige løs- ninger gjort spiselige for specielt politikerne og så er sådanne velklingende sætninger og tekniske fremmedord uden reelt indhold måske vigtigere end sandheden. På side 49 lyder rap- Nr. 224 — 24. NOVEMBER 1993 portens kommentar, al Ca. 10% af de medicinske indlæggelser sker på de to små sygehuse, hvor kun de færreste pauenter bliv er sel af en speciallæge i inlern medicin Igen en lødret usand hed. Næsten alle medi cinske patenter bliver ul et af specialist í intern medicin en eller flere gan- ge 1 deres sygdomsforløb Når jeg siger næsten alle, er det fordi en del medi inske indlæggelser er af á "banal" karakter, at pecialisttuilsyn er helt verflødigt. Patenter med jeædnere, alvorlige lid elser overflyttes ul Lands- dette skønnes nødvendigt og da altid efter forudgående samråd med en mediciner sygehuset, hvis De øvrige er meget ofte ældre mennesker, som formentlig hellere vil lig- ge et par dage og vente på en medicinsk vurdering, end de vil overflyttes til LS, langt fra deres pårør- ende Vi har, efter min men- ing, igennem mange år haft et udmærket samar- bejde med medicinsk af- deling på Landssygehuset og glæder os tii at få del í den nye teknologi om- kring "telemedicin”. Telekirurgi er jo ikke indført endnu! Hertil kommer så alle de øvrige fordrejninger af sandheden, som vi finder på næsten hver side af rapporten og som jo kun har det ene formål, at be- styrke indtrykket af, at der er noget rivende galt i det færøske sygehusvæsen. Her støder vi igen på et underligt paradox i rap- porten Man lægger ud med at konstatere, at det færøske sygehusvæsen i alt væs- entligt er velfungerende og bruger herefter en væl- dig masse papir, energi og penge på at påvise fejl og mangler og foreslå radika- le ændringer. Et par eksempler: Side 19: Det er ikke muligt udfra det statistis- ke maieriale at se, hvor mange patienter, der overflyttes fra de små sygehuse til Landssyg- ehuset, og hvor mange af dem, der bliver viderevis- ueret til Rigshospitalet. Et andet sted stár der, at det har været svært at få produktionsdata fra de to mindre sygehuse. Det er rigtigt, at de to mindre sygehuse og deres bestyrelser har været stærkt betænkelige ved Knud Steinø:-Vi destruktiv, konfligtsøgende í har en ygehusdirekti n, der g groft titoval í sin ad) overfor specielt de mindre sygehuse Pål Weihes landspatient- register og at dette regis ter dertor ikke har fået det omtang han kunne ønske sig, men vi har gennem alle årene indsendt de øn- skede oplysninger og op gørelser til Landslægen og derigennem ul Sund- hedsstyrelsen, som har været krævede derfra. Jeg er sikker på, at de ønskede oplysninger om patientbevægelserne mel- lem de forskellige syge- huse har kunnet udhentes derfra og fra sygehusenes årsopgørelser uden større besvær. Når man betænker, at rapporten har været 3/4 år undervejs og at man har haft kostbar assistance fra sundhedsministerium, sundhedsstyrelse og råd- givningsfirma, kan man undre sig over, at rapport- ens forfattere har valgt at undvære de oplysninger man har brug for og i ste- dei har valgt at benytte lejligheden til nogle sure bemærkninger om de mindre sygehuses mangl ende samarbejdsvilje. Da DSI-rapporten blev lavet i 1988, kunne det lade sig gøre med det materiale der dengang forelå og det er jo netop statistikken fra dengang man vil sammen- ligne med. På side 26 og 27 nævn- er man, at Suderø sygehus befinder sig midt i bygge- fasen. Det er heller ikke ngugt. Vi er tæt på afslut- ningen og regner med at kunne tage den nye byg- ning i brug næste år. For at illustrere hvor ulige investeringerne har været fordelt, har man på side 26 sat et skema op, der viser investeringerne i de tre sygehuse siden 1987. Det falder jo pænt sam- men med den periode, hvor byggeriet har stået på i Tverå og af den grund er det naturligvis ikke underligt, at en stor del at de samlede inve- steringer er gået den vej Det kuiine dog have været interessant at se samme skema ført længere til bage i tiden. I den sam menhæng er det jo lige- gyldigt, om man vælgerat gå 10, 20, 30 eller 40 år ulbage i tiden. I alle disse 40 år er der jo stort set ikke investeret på Suderø sygehus. Man nævner i den for- bindelse, at byggeriet på Suderø er særdeles kost- bart i forhold ul sygehus- ets størrelse. Hvad har man sammenlignet med? Længere nede postule- rer rapporten, at der ikke er taget hensyn til, hvor- ledes driften af dette nve sygehus skal finansieres når kapa Helen øges Det er der skam i høj grad og det ved jo aile, der har været involverede i dette byggeri. Det har været den grundliggende tanke ved projekteringen af byggeriet, at det skulle kunne passes af det sam- me personale som det nu- værende og da pauentun- derlaget heller ikke vil ændre sig væsentligt, er der ingen grund ul at tro, at driftsudgifterne som jo i alt væsentligt er lønning- er og udgifter, der har relation ui patientbehan- dlingen, vil være stort an- derledes end de er i øjeb- likket. Aliså igen en løs på- stand uden hold i noget- somhelst, specielt ikke i virkeligheden. Udgiften i forbindelse med sygehusbyggeriet er en engangsudgift, som efterhånden er fordelt over en hel del år og re- sultatet vil samfundet have gavn af i mange år frem i tiden, i modsætning til så meget andet, der er investeret i de senere år Man nævner í samme forbindelse, at behandl ingskapaciteten í fystole rapien vil få en dDetydelig udvidelse. Jeg har svært ved at forstå tankegangen Kapaciteten udvides ikke nødvendigvis tordi lokal teterne bliver udssvaren de Hvis der ikke ansættes mere personale 1 fysioter apiafdelingen, må kapa citeten efter mine begre ber blive den samme Jeg er dog ikke i tvivl om, at behandlingen bliv er langt bedre, når den flyttes fra mørklagite kælderlokaler uden ud- luftning op ul lyse, veldi- mensionerede rum og så i øvrigt kan suppleres med bassinbehandling, lige- som på de to andre syge- huse I Danmark er næsten alle mindre sygehuse op hørt med akut kirurgi Står de så at læse. Det er de hovedsageligt på grund af de små afstande På Samsø, hvor man jo har et transportproblem, har man dog bevaret et sygehus med akutfunku- oner og så er vi jo ulbage igen ved sagens kerne Hvorfor skal vi sammen- ligne med danske forhold der er så afgørende for- skellige fra de færøske? Nu har jeg : det fore- gående stort set holdt mig til det jeg med rimelighed kan siges at have forstand på - og det kan jeg da iøvrigt krafugt anbefale Det er sikkert andre, der kommer ind på de mange uforløste problem- er omkring transporten af patienterne i denne syge- husgyser. Jeg kunne godt tænke mig at høre Carsten Høeg fra Færøernes Kom- mando komme med en personlig kommentar til det foreslåede sygehus- væsen, hvor man jo ikke bare beder om helikopter- assistance i sjældne livs- truende tilfælde, men hvor man planlægger et sygehusvæsen med den klare forudsætning, at sø- værnet elle et Færøske helikopterberedskab sæt- ter liv, lemmer og mate- nel på spil som en daglig forteelse for at systemet skal kunne fungere? Er det overhovedet realistisk at forestille sig? Der må være andre end mig, der står tilbage med en underlig fornemmelse af, at denne rapport slet ikke vedkommer os. At den er en slags "science fiction” fra et andet land og med et andet lands Tidindabladid problemer og problemløs ninger. De problemer vi andre opfatter som alvor- lige i det færøske syge- husvæsen, er ikke omtalt nogetsteds. Hvis proble matiske samarbejdstor- hold på Landssygehuset er med tl at blokere for et konstruktivt samarbejde udadtil, hvorfor er det sá ikke omtalt i rapporten? Når vi har en sygehusdi rekuon, der er destruktiv, konfliktsøgende og groft illoval isin adfærd overfor pecielt de mindre syge huse, er det jo også et al vorligt problem Når nu alle disse fejl, direkte usandheder og tor drejninger er nævnt, står vi altså ulbage med en va- re som man søger at sælge med to hovedargumenter Det første argument er at kvaliteten af sygehus- behandlingen bliver væ- sentligt bedre ved en ned læggelse af akuttunkuon erne på de to mindre sy- gehuse. Dette argument må afvises som direkte absurd og livsfarligt for den del af den færøske be- folkning det kommer ul at ramme Den samlede behandl- ingskvalitet bliver som ti- dligere nævnt ikke bedre ved at være uforandret for 75% af befolkningen og katastrofalt ringere for de resterende 25%. Det andet argument er besparelserne som man ved et groft skøn anslår til 30-40 millioner. Man har ikke í rapporten fundet det nødvendigt at gå i de taljer vedrørende denne påståede besparelse og har heller ikke på nogen måde sansynliggjort den Jeg tvivler stærkt på, at der er noget væsentligt sparet ved at nedlægge de to mindre sygehuse. En stor del af besparelsen vil uden tvivl gå til Lands- sygehuset, hvis man der skal kunne tage imod de sidste 25% af patienterne. En anden stor del vil gå til stærkt øgede transport- udgifter og resten vil bli- ve brugt til samfunds- mæssige udgifter i forbin- delse med de mange ned- lagte arbejdspladser i lan- dets yderområder . Rapportens forfattere finder det rimeligt, at vore politikere køber varen først og diskuterer prisen bagefter, når det gælder sygehusvæsenet. Selve Rapporten har man for- mentligt allerede betalt for "og de penge synes jeg kunne være brugt til noget bedre