mikudagur 24. november 1993síða 12
‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Síða 12
oskopiske "kikkert"kirur
gi på Færøerne í en over
skuelig fremud. Der er
næppe tvivl om, at det vil
være langt billigere og
også langt sikrere at ud
styre patienterne med en
flybillet ul Danmark i så
tald
Alle andre former for
"minimalt invasiv” kirur
gi f.eks. transurethral ki
rurgi på protasta og blære,
fjernelse af polypper fra
yktarmen gennem colo
KOD 0.8.V. har fork
taget í årevis på Suderø
sygehus
standen Mm. ul
hænger bargefter hvad
minimal invasiv” kirurgi
angår, er aitsaå bortset
fra galdeoperationerne
det rene vrøvi
Nederst på samme side
Rådgivningsgruppen find
er det nuværende Kvalitet
smiveau betænkeligt (og
I af den grund anbefale
u der sker en samiing på
Lanssygehuset)
Det er her stadigvæk
kirurgien, vi taler om, så
den svada går jo rent ind
hos provinskirurgen. Man
kan jo ikke bare komme
med sådan en vurdering
udfra den blå luft — så no-
get må der vel være om
snakken?
Påstanden er jo ikke
underbygget på nogen-
somhelst måde i rapport-
en, så jeg spørger jo mig
selv, hvad man bygger det
på? Er der fundet klage
sager frem i Sundhedssty
relsen?
lgen må jeg sige: Ikke
nogen jeg har hørt om
Er det karkirurgen fra
Rigshospitalet, der er be
tænkelig? I så fald må
man jo igen spørge, hvad
han bygger det på. Suderø
sygehus har han jo ikke
besøgt.
Er det mon kollegerne
på Landssygehuset der
har spredt lidt gift ud?
Det man man da an-
stændigvis ikke tro.
Man sidder jo tilbage
med en underlig fornem-
melse af, at det måske er
konsulentfirmaet, der i
mangel på saglig argu-
mentation fyrer denne
salut af, for at få rapport-
ens anbefalinger til at gli-
de lettere ned. Man forstår
Jo, at det er disse konsu-
lentfirmærs egentlige op-
gave at få uspiselige løs-
ninger gjort spiselige for
specielt politikerne og så
er sådanne velklingende
sætninger og tekniske
fremmedord uden reelt
indhold måske vigtigere
end sandheden.
På side 49 lyder rap-
Nr. 224 — 24. NOVEMBER 1993
portens kommentar, al Ca.
10% af de medicinske
indlæggelser sker på de to
små sygehuse, hvor kun
de færreste pauenter bliv
er sel af en speciallæge i
inlern medicin
Igen en lødret usand
hed. Næsten alle medi
cinske patenter bliver ul
et af specialist í intern
medicin en eller flere gan-
ge 1 deres sygdomsforløb
Når jeg siger næsten alle,
er det fordi en del medi
inske indlæggelser er af
á "banal" karakter, at
pecialisttuilsyn er helt
verflødigt. Patenter med
jeædnere, alvorlige lid
elser overflyttes ul Lands-
dette
skønnes nødvendigt og da
altid efter forudgående
samråd med en mediciner
sygehuset, hvis
De øvrige er meget ofte
ældre mennesker, som
formentlig hellere vil lig-
ge et par dage og vente på
en medicinsk vurdering,
end de vil overflyttes til
LS, langt fra deres pårør-
ende
Vi har, efter min men-
ing, igennem mange år
haft et udmærket samar-
bejde med medicinsk af-
deling på Landssygehuset
og glæder os tii at få del í
den nye teknologi om-
kring "telemedicin”.
Telekirurgi er jo ikke
indført endnu!
Hertil kommer så alle
de øvrige fordrejninger af
sandheden, som vi finder
på næsten hver side af
rapporten og som jo kun
har det ene formål, at be-
styrke indtrykket af, at der
er noget rivende galt i det
færøske sygehusvæsen.
Her støder vi igen på et
underligt paradox i rap-
porten
Man lægger ud med at
konstatere, at det færøske
sygehusvæsen i alt væs-
entligt er velfungerende
og bruger herefter en væl-
dig masse papir, energi og
penge på at påvise fejl og
mangler og foreslå radika-
le ændringer.
Et par eksempler:
Side 19: Det er ikke
muligt udfra det statistis-
ke maieriale at se, hvor
mange patienter, der
overflyttes fra de små
sygehuse til Landssyg-
ehuset, og hvor mange af
dem, der bliver viderevis-
ueret til Rigshospitalet.
Et andet sted stár der,
at det har været svært at
få produktionsdata fra de
to mindre sygehuse.
Det er rigtigt, at de to
mindre sygehuse og deres
bestyrelser har været
stærkt betænkelige ved
Knud Steinø:-Vi
destruktiv, konfligtsøgende í
har en
ygehusdirekti n, der
g groft titoval í sin ad)
overfor specielt de mindre sygehuse
Pål Weihes landspatient-
register og at dette regis
ter dertor ikke har fået det
omtang han kunne ønske
sig, men vi har gennem
alle årene indsendt de øn-
skede oplysninger og op
gørelser til Landslægen
og derigennem ul Sund-
hedsstyrelsen, som har
været krævede derfra.
Jeg er sikker på, at de
ønskede oplysninger om
patientbevægelserne mel-
lem de forskellige syge-
huse har kunnet udhentes
derfra og fra sygehusenes
årsopgørelser uden større
besvær.
Når man betænker, at
rapporten har været 3/4 år
undervejs og at man har
haft kostbar assistance fra
sundhedsministerium,
sundhedsstyrelse og råd-
givningsfirma, kan man
undre sig over, at rapport-
ens forfattere har valgt at
undvære de oplysninger
man har brug for og i ste-
dei har valgt at benytte
lejligheden til nogle sure
bemærkninger om de
mindre sygehuses mangl
ende samarbejdsvilje. Da
DSI-rapporten blev lavet i
1988, kunne det lade sig
gøre med det materiale
der dengang forelå og det
er jo netop statistikken fra
dengang man vil sammen-
ligne med.
På side 26 og 27 nævn-
er man, at Suderø sygehus
befinder sig midt i bygge-
fasen. Det er heller ikke
ngugt. Vi er tæt på afslut-
ningen og regner med at
kunne tage den nye byg-
ning i brug næste år.
For at illustrere hvor
ulige investeringerne har
været fordelt, har man på
side 26 sat et skema op,
der viser investeringerne i
de tre sygehuse siden
1987.
Det falder jo pænt sam-
men med den periode,
hvor byggeriet har stået
på i Tverå og af den
grund er det naturligvis
ikke underligt, at en stor
del at de samlede inve-
steringer er gået den vej
Det kuiine dog have været
interessant at se samme
skema ført længere til
bage i tiden. I den sam
menhæng er det jo lige-
gyldigt, om man vælgerat
gå 10, 20, 30 eller 40 år
ulbage i tiden. I alle disse
40 år er der jo stort set
ikke investeret på Suderø
sygehus.
Man nævner i den for-
bindelse, at byggeriet på
Suderø er særdeles kost-
bart i forhold ul sygehus-
ets størrelse. Hvad har
man sammenlignet med?
Længere nede postule-
rer rapporten, at der ikke
er taget hensyn til, hvor-
ledes driften af dette nve
sygehus skal finansieres
når kapa Helen øges
Det er der skam i høj
grad og det ved jo aile,
der har været involverede
i dette byggeri. Det har
været den grundliggende
tanke ved projekteringen
af byggeriet, at det skulle
kunne passes af det sam-
me personale som det nu-
værende og da pauentun-
derlaget heller ikke vil
ændre sig væsentligt, er
der ingen grund ul at tro,
at driftsudgifterne som jo
i alt væsentligt er lønning-
er og udgifter, der har
relation ui patientbehan-
dlingen, vil være stort an-
derledes end de er i øjeb-
likket.
Aliså igen en løs på-
stand uden hold i noget-
somhelst, specielt ikke i
virkeligheden.
Udgiften i forbindelse
med sygehusbyggeriet er
en engangsudgift, som
efterhånden er fordelt
over en hel del år og re-
sultatet vil samfundet
have gavn af i mange år
frem i tiden, i modsætning
til så meget andet, der er
investeret i de senere år
Man nævner í samme
forbindelse, at behandl
ingskapaciteten í fystole
rapien vil få en dDetydelig
udvidelse. Jeg har svært
ved at forstå tankegangen
Kapaciteten udvides ikke
nødvendigvis tordi lokal
teterne bliver udssvaren
de
Hvis der ikke ansættes
mere personale 1 fysioter
apiafdelingen, må kapa
citeten efter mine begre
ber blive den samme
Jeg er dog ikke i tvivl
om, at behandlingen bliv
er langt bedre, når den
flyttes fra mørklagite
kælderlokaler uden ud-
luftning op ul lyse, veldi-
mensionerede rum og så i
øvrigt kan suppleres med
bassinbehandling, lige-
som på de to andre syge-
huse
I Danmark er næsten
alle mindre sygehuse op
hørt med akut kirurgi Står
de så at læse. Det er de
hovedsageligt på grund af
de små afstande
På Samsø, hvor man jo
har et transportproblem,
har man dog bevaret et
sygehus med akutfunku-
oner og så er vi jo ulbage
igen ved sagens kerne
Hvorfor skal vi sammen-
ligne med danske forhold
der er så afgørende for-
skellige fra de færøske?
Nu har jeg : det fore-
gående stort set holdt mig
til det jeg med rimelighed
kan siges at have forstand
på - og det kan jeg da
iøvrigt krafugt anbefale
Det er sikkert andre,
der kommer ind på de
mange uforløste problem-
er omkring transporten af
patienterne i denne syge-
husgyser. Jeg kunne godt
tænke mig at høre Carsten
Høeg fra Færøernes Kom-
mando komme med en
personlig kommentar til
det foreslåede sygehus-
væsen, hvor man jo ikke
bare beder om helikopter-
assistance i sjældne livs-
truende tilfælde, men
hvor man planlægger et
sygehusvæsen med den
klare forudsætning, at sø-
værnet elle et Færøske
helikopterberedskab sæt-
ter liv, lemmer og mate-
nel på spil som en daglig
forteelse for at systemet
skal kunne fungere? Er
det overhovedet realistisk
at forestille sig?
Der må være andre end
mig, der står tilbage med
en underlig fornemmelse
af, at denne rapport slet
ikke vedkommer os. At
den er en slags "science
fiction” fra et andet land
og med et andet lands
Tidindabladid
problemer og problemløs
ninger. De problemer vi
andre opfatter som alvor-
lige i det færøske syge-
husvæsen, er ikke omtalt
nogetsteds. Hvis proble
matiske samarbejdstor-
hold på Landssygehuset
er med tl at blokere for et
konstruktivt samarbejde
udadtil, hvorfor er det sá
ikke omtalt i rapporten?
Når vi har en sygehusdi
rekuon, der er destruktiv,
konfliktsøgende og groft
illoval isin adfærd overfor
pecielt de mindre syge
huse, er det jo også et al
vorligt problem
Når nu alle disse fejl,
direkte usandheder og tor
drejninger er nævnt, står
vi altså ulbage med en va-
re som man søger at sælge
med to hovedargumenter
Det første argument er
at kvaliteten af sygehus-
behandlingen bliver væ-
sentligt bedre ved en ned
læggelse af akuttunkuon
erne på de to mindre sy-
gehuse. Dette argument
må afvises som direkte
absurd og livsfarligt for
den del af den færøske be-
folkning det kommer ul at
ramme
Den samlede behandl-
ingskvalitet bliver som ti-
dligere nævnt ikke bedre
ved at være uforandret for
75% af befolkningen og
katastrofalt ringere for de
resterende 25%.
Det andet argument er
besparelserne som man
ved et groft skøn anslår til
30-40 millioner. Man har
ikke í rapporten fundet
det nødvendigt at gå i de
taljer vedrørende denne
påståede besparelse og
har heller ikke på nogen
måde sansynliggjort den
Jeg tvivler stærkt på, at
der er noget væsentligt
sparet ved at nedlægge de
to mindre sygehuse. En
stor del af besparelsen vil
uden tvivl gå til Lands-
sygehuset, hvis man der
skal kunne tage imod de
sidste 25% af patienterne.
En anden stor del vil gå til
stærkt øgede transport-
udgifter og resten vil bli-
ve brugt til samfunds-
mæssige udgifter i forbin-
delse med de mange ned-
lagte arbejdspladser i lan-
dets yderområder .
Rapportens forfattere
finder det rimeligt, at vore
politikere køber varen
først og diskuterer prisen
bagefter, når det gælder
sygehusvæsenet. Selve
Rapporten har man for-
mentligt allerede betalt
for "og de penge synes
jeg kunne være brugt til
noget bedre