hósdagur 10. mars 1994síða 12

Síða 12 Nr. 48 — 10. MARS 1994 Tíðindablaðið { sosialurin | Lógmaður á Norðurlandaráðsfundi: Okkum tervar tykkara Stuðul -ikki minst tørvar okkum samstarv við norður- lendsku fiskivinnusamfelggini í Noregi, Islandi og Grønlandi Vit prenta her røduna, Marita Petersen, løgmaður, helt á fundi í Norðurlanda Ráðnum týsdagin: Hr. Præsident. Indledningsvis vil jeg bruge nogle ord på det >klassiske< tema om de selvstyrende områders placering i Nord- isk Råds regi. Fra færøsk side har vi de sidste 30 år fremført stand- punktet om et mere direkte medlemskab af Nordisk Råd. Selv om dette ikke er op- nået, tilslutter vi os de ny- ordninger i nordisk sam- arbejde, der trådte i kraft for godt et år siden, idet disse dog skulle være skridt på vejen i den rigtige retning. Efter det første år har de selvstyrende områder eva- lueret de nye ordninger. På statsministrenes møde i går fremførte vi vore syns- punkter og kom med forslag til forbedringer og ændring- er i proceduren. Disse blev vel modtaget og vi ser frem til et mere frugtbart og giv- ende samarbejde inden for NR. En optimal udnyttelse af de muligheder, der ligger i de nuværende samarbejds- former kræver også aktiv medvirken fra de selvstyr- ende områders side, og dette vil vi bestræbe os på. Det er mit håb og for- ventning, at Island som har formandskabet det næste år vil tage dette arbejde med største alvor og medvirke til at synliggøre de selvstyr- ende områderne. Dette for også at kunne leve op til statsministrenes udtalelse om, at de selvstyrende om- råders deltagelse i det nord- iske samarbejde er en styrke for samarbejdet. I David Oddssons rede- gørelse om det nordiske samarbejde i de kommende år ved sessionens åbning i går berørte han mange punkter af vital betydning for Norden og nordisk sam- arbejde. Jeg vil først og fremmest give min tilslutning til den høje prioritering af kultur og undervisning og på satsningen af at nå børnene og de unge. Det er min fulde overbevisning, at formår vi ikke at bringe nordisk kultur og nordisk kulturarv tilde unge, er vi mislykkede i vort arbejde. Derfor anser jeg børne- og ungdomspoli- tikken af afgørende be- tydning i det nordiske sam- arbejde i fremtiden. Samarbejdet på TV-om- rådet er utrolig vigtig. Teknisk er det muligt at inddrage udkantsområder også Vestnorden i et fælles nordisk TV-samarbejde, men forat dette skal blive til realiteter, må der økonom- isk støtte til fra de store og rige dele af Norden. Vi i Vestnorden anser dette ar- bejde for meget betydnings- fuldt for nordisk identitet og vi vil appellere til støtte i fremtidigt TV-samarbejde. Sammenlægning af na- tionale institutioner i de enkelte lande og oprettelse af nordiske i stedet for vil være en af måderne at klare os i konkurrencen fra Europa. For en lille nation, som den færøske kan en sådan udvikling være til fordel, med flere arbejdspladser og med bevarelse af faglig kompetance i samfundet. Ud fra de erfaringer vi fær- inger har med deltagelse i nordiske og mere inter- nationalt relaterede pro- jekter, især indenfor forskn- ing og produktudvikling, har vi konstateret, at vi på det faglige niveau kan del- tage på lige fod med de større lande. Andre områder, som vi meter bør prioriteres højt i det nordiske samarbejde er miljø og fiskeri. Som borg- ere i et samfund, der er totalt afhængigt af fiskeri, hvor vi har erfaret, hvor usikker denne tilværelse kan være endda uden indgriben fra mennesker, er vi meget op- mærksomme pá, at havene má beskyttes mod foruren- ing. Jeg kan derfor fuldt til- slutte mig, at vi fremmer en fælles nordisk indsats í kampen mod britiske planer om yderligere muligheder for øgning af det radioak- tive affald. — Ogsá í det arktiske omráde er det vigtigt med nordisk sam- arbejde og bevågenhed i forbindelse med radioaktiv forurening, især i Barents- - havet. Som det vil være de fleste i Norden bekendt, så be- finder det færøske samfund sig i en dyb krise. Lige så hurtigt som det gik op ad i firserne, lige så hurtigt er det gået nedad i halvfemserne. De fleste prognoser for- udser et samfund på meget lavt blus, med høj arbejds- løshed og fraflytning fra Færøerne de næste 5 år og måske længere. Dette, kombineret med et næsten uløseligt gældsproblem, gør det svært at se, hvordan Færøerne kommer ud af den onde cirkel, som den fald- ende økonomi har bragt os i. Disse uafviselige kends- gerninger har ført til en eksponering af flere struk- turproblemer i det færøske samfund. Det væsentligste struktur- problem er strukturen i det færøske hovederhverv, fiskeriet, hvor det ikke er lykkedes at skabe en ramme for fiskeriet der sikrer en bæredygtig udvikling, bio- logisk og økonomisk. Dette er rigtignok ikke lykkedes mange steder i verden — om nogen — men i en økonomi, der næsten en- strenget hviler på fiskeriet straffes dette hårdt. Lagtinget har nu vedtaget en ny fiskerilov der, med nødvendige tilpasninger, danner grundlaget for en mere bæredygtig udvikling i hovederhvervet. Andre samfundsområder skal gennem lignende til- pasninger, båden inden for den private og den offent- lige sektor. Alt i alt en peri- ode med pinefulde ændring- er i et tempo, som kan gøre det svært for befolkningen og de politiske myndig- heder at følge med i. Det væsentligste pro- blem, der forhindrer at for- holdene på Færøerne bliver mere normale, er den meget store udenlandsgæld. Før der er fundet en løsning — udover en refinansiering — hvorved denne udenlands- gæld bringes ned, er mulig- hederne for at disponere meget små. For at gøre tilbagebetal- ingen mulig er vi nødt til at beskære budgetter og at skaffe offentlige indtægter. Vi er derfor ved at ende i samme situation so vi var i firserne bar med omvendt virkning. Dengang var den offentliges budgetpolitik også konjunkturmedløb- ende, så at man satte mere fart i overophedningen af økonomien. I halvfemserne sker det samme med modsat fortegn, og de nødvendige budgetmæssige tiltag fører til at økonomien kontraher- er mere og mere og vil der- for, hvis man ikke passer på, være med til at forstærke den nedadgående spiral. Det har været og er stadig en vanskelig tid. Omvæltn- ingen har været så kraftig at det er svært at danne sig et realistisk billede af situa- tionen. Dette leder til, at der fokuseres på de negative tegn, og vi har svært ved at få øje på de positive ting og de stærke sider, der trods alt stadig eksisterer i det fær- øske samfund. At få dette frem er måske den vigtigste opgave i færøsk politik. Færøernes forhold til ud- landet er i denne forbindelse af afgørende betydning. Vi har gode fiskeriaftaler med de andre nordiske lande, specielt må jeg nævne den meget store vel- vilje vi har mødt fra Island. Vi har nu også fået hand- elsaftaler med EU og med EFTA landene, som giver os adgang til vigtige mark- eder. Desværre har EU ikkeden samme holdning som EFTA landene med hensyn til fiskeprodukter. EU mener stadig at de trænger til be- skyttelse mod »truslen« fra færøske fiskeriprodukter. Fra færøsk side er vi megetopmærksom på, hvad der kan ske, hvis flere af EFTA landene går ind i EU. Vi vil derfor henstille til de andre nordiske lande, at de, når og hvis de bliver med- lemmer af EU, vil medvirke til at de gode aftaler vi har med jer EFTA-lande, kan have afsmittende virkning på vore aftaler med EU i retning til mere frihandel med alle fiskeprodukter. I denne vanskelige tid har Færøerne brug for at kunne trække på al støtte, og det nordiske samarbejde er vigtigt i denne sammen- hæng. Specielt samarbejdet mellem de nordatlantiske fiskerisamfund fra Kyst- norge over Færøerne og Is- land til Grønland. Udbygn- ingen af dette samarbejde er etafde vigtigste elementer i grundlaget for en gunstig- ere udvikling for Færøerne i tiden fremover. Hr. præsident: Denne session har mere end nogen tidligere været præget af Nordens relation- er til Europa. Dette er forståeligt nu, hvor både Sverige og Fin- land, og måske også Norge, er på vej ind i EU. Denne udvikling sætter meget store og nye krav til hvis dette arbejde skal om- Týdningarmestur er stuðulin vit kunnu fáa frá norðurlendsku fiskuvinnugrannum okkara, segdi løgmadur fatte hele Norden — også den del af Norden, som vil være uden for EU. Det er mit håb og for- ventning, at de nordiske lande, der bliver medlemm- eraf EU i fremtiden fortsat i lige så høj grad, som før er medlemmer af den nordiske familie. Et enigt og stærkt Norden vil være en betydningsfuld faktor i Europa, og vil sam- tidig også være i stand til at opfylde de særlige behov, som også de udsatte og svage områder i Norden har. Í morgin, 11. mars, kunnu hjúnini Ingibjørg og Napoleon Johannesen, Tinghúsvegi 17, Tórshavn, halda gullbrúdleyp. Vælkomst verður í Pálsstovu frá kl. 19.00.