mikudagur 4. januar 1995síða 4

li lll lks ls ls Gler. Or dem — lr. rs lóa llppsrsrsr5 )sjeen. (beds 1. (00GÉi GÅ AA AAA AAA AA AA 4 Nú koma tær gulu síðurnar Stor hjálp í samhandli Gulu síðurnar lætta um hjá føroyska brúkaranum og framleidaranum, men eru eisini góð hjálp hjá útlendingum, sum vilia hava tænastur frá førovingum Gulu síðurnar eru komnar letta er bók, sum Kunn irtænastan í Havn hevur md gjørt og stendur sun art av hokini sum hesum is verður born út hvert húsarhald í landinum ppivsingar um 336 rkir og stovnar í Feroy Rasmussen frá D *{ ns FaUIN Kunnmngartænastun: sigur at tå teir fóru undi" hetta verk varð hildið, at fingu teir fatur á 400 virkjum, var tað góð byrjan. Men hon gørdist enn betn. Jens Pauli Rasmussen sigur, at tað skal so hon kann gerast tað amboð. hon er ætlað. Og tað er hon nu ikk: í. Hann sigur, at so nógvar broyungar henda í vinnum, at ætlanin er at geva eina tílíka bók út síðst á hverjum ári. Hann heldur at framhaldandi utgåvur táa enn betri undirtøku, tí nú koma fólk at kenna bókina og vita hvat hon kann brúkast ul. Gulu síðurnar eru tó ikk: bert ætlaðar førovingum. Eisini útlend ingar kunnu fáa nyttu av bókini, tí yvirlit er bæði á donskum og enskum Í bókini eru kortin ikki bert gular síður. Nakrar eru eisni hvítar. Hetta eru tær tvast Jens Pauli " | b ti y 5 | , x 1 * 1 Få | tað kanst tu skjótt faa at vita fra | Kunningartænastuni í Havn Um stutta úð kunnu Hendan tænastan snýr pplýsingarmir í nýggju seg um, at ein kann fáa bókini við teimum gulu — allar hugsandi og kanska síðunum fáa á diskli. Og simi óhugsandi upplýs hesin kann fáast fyri ingar úr hesum 128 eimar 50 krónur løndunum. Hetta kunnu Jens Pauli Rasmussen = vera hentir upplýsingar frá Kunningartænastuni um onkur er, sum vil sígur. at:teir royna at: havasamhandil við ávísa selja sínar tænastur so fyrtøku í fremmandum bíligt sum gjørligt, ti landi emk: endamál er í ul Førovar koma nu eisini takimum við bókini og við í hetta samskifu | | tænastum við disklum soleiðis at:eisini útlend | um ikki øll, sum hava ingar í teirra heimlandi, | | hug, sleppa fram at hes kunnu fåa upplysingar | t i | um upplýsingum. Hesa um føroysk virkir og | tænastu kann Kunn fyritðkur teir møguliga ngartænastan bjóða vilja samstarva vid | fólki emaferð í hesum mánaðinum Upplýsingar úr drum londum Men Kunningartæn astan arbeiðir eisini við aðrar ætlan. Tað verður gjørt saman við øllum teimum Kunningartæn astum í 128 londum, sum samstarva á hesum økin um Jens Pauli Rasmussen roknar vid, at hetta verð ur ein tænasta, sum mong fara at nýta. Annaðhvort tey vilja handla við útlendskum verum í Førovum ella tey vilja hava fatur á onkrum í stóru verð. tey vilja selja eitthvet ul tor.- Deyvafelag Føroya Skrivstovan í Deyvahusinum, Íslandsvegur 10 B, er opin månadag-friggjadag frá kl. 9-11. Telefon 17597. Teletax 13609. Skrivitelefon, ring 0123 og bid um 16929 ella 10714. Í Í við ymiskum upplýsingum Millum annað alfabeuskt yvirlit yvir øll, sum eru við telefonhjálp ul tey, sum skulu ringjå av landinum yvirlit yvir fremmant gjaldoyra postnummer samanberingar millum cel sus og fahrenhet og 1 kiiometrar og mi Jens Pauh Rasmussen sigur, at cin serlig ábyrgd hegur á hesi bók, ti hon skal hegja við hverja telefon í Førovum. Tað er uygdin A ftastu síðurnar eru gjørdar í samráð við Reyða Kross í Førovum við stuttum og greiðum upplýsingum um fyrstuhjálp og somuleiðis um hvussu bráfengishjálp fæst. Upplýsingarnar um bráfengis hjálp eru eisini á fremmandum mål Gulu síðumar verða líggjaðar av teimum, sum lýsa í bókini tor.- le sargapþbrg v Nr. 2 — 4. JANUAR 1995 Jens Pauli Rasmussen er væl nøgdur við undirtøkuna og sigur seg ikki ivast i, at undirtøkan verður enn betri sum frá líður Mynd: Kalmar Et jule- og nytársbrev fra den ældre generation í Danmark Hvert Ár skriver eg knapt 60 ile- og nytårsbreve "il slægt pg venner, ljern og nær Danmark, Sverige, Tyskland England, USA, Israel og her på Færøerne Held gvis findes der endr mennesker, der holder af at kommunikere med andre mer nesker igennem de mere per sonlige breve, for pá den máde at vedligeholde en god kor takt. en bedre forståelse og for at bevare et godt venskað Når det er mennesker i har værdsat, í den tid vi på Í skellige n kunne å neninger, har det været et punkt hvert år, nár julen og d- tegn fra en stor dei al dem har kendt og holdt af at vær lgennem brevene kunne v icie glæ jer og sorger, med gang og modgang, sundhed og sygdom, liv og død Efterhånden blev denne år lige brevskrivning en kær tra hvon, en god indiedning julehøjuden. Spændt ventede vi på brevene fra vore seive nange pennevenner, som også mange år har vist in st Fil i igennen leresse I hvad vi oplevede her i det færøske samfund på godt og mdt Færøernes økonorr k vanskehgheder blev uundgåe hgt flettet ind í vore rule- og nylårsbreve, sammen med så vel de glædelige som de min dre opmuntrende nyheder nge breve, som vi t, kom fra én al snner fra den gode gamle skole i Danmark. Denne ven er ferst í SU erne, men er åndsfrisk som få. Under Dan marks besættelse manifistere je han sig som én af Danmarks stolte og uforfærdede sønner Denne generation vidste, at ærlighed længst. De vidste. at hvis man ikke kalder en skov! for en skovlog en spa ie for en spade, har man solgt varer Km % æ! samvitt gt ed R den Nu da bankskandalerne flo Danmark og her pá É þ har jeg fået ulladel se til at offenthggøre en del af brevets mdhold, for at gøre op mærksor på. at både de lanske og færøske skattehor gere er blevet de uskyidige og ofre for de mange skandaler, som ænge har plaget Danmark og løbet af 80'erne også udsugede ” ødelagde Færøernes udli gere sunde og gode økonomi Hermed et kontant jule- og nvtårsbrev » Allerede skrev du om de svære eksis ulebrevet 1993 tensforhold mellem Danmarks og Færøernes økonomi. Des umuligt at trænge ind í det í skyld nár en hankver jen pá begge sider er så dvbt værre er det m »g uskyid, især involveret sammen med begge regeringer Men for at få ryddet op er det nødvendigt, at hver part på sm side er klar ul at erkende egne fejl og mangler. Danskerne må være klar til at vedgå de forfær deligste økonomiske skandaler også overfor behandlingen af færingerne, der hvor skyld fin des Jeg har slet ikke haft ud tl at sætte mig ind i danske og fær øske økonomiske forhold, men har måttet nøjes med overfla diske oplysninger fra aviserne om de store økoomiske skan daler bankerne imellem og de store selskabskorruptioner 1969 var jeg på Færøerne Jeg vil aldng glemme fænn gernes stolthed over deres skønne, dejhge land med den storslåede natur í det nordatlantiske hav, som de stolt hævdede som deres dag store lige arbejdsplads med de store fiske tråwlere. Færøerne selv var deres trygge hjem og farve nge hjemstavn Når skandaler og kørruptio ner kan finde sted på selv de hø jeste poster, hvor ledende men nesker er folkev algie og altså skulle synes at være folk, som alle kunne stole på fast, så er det nok årsagen til, at ulvkkerne har trukket så langt ud, at det nu er vanskeligt at re fuldt og je fra hinanden Der findes í alle folkeslag, í alle lande de såkaldte »nyttige id:0ter<, både i Japan — ltahen Tyskland - England - USA Danmark og på Færøerne. Vi er altså ikke kloge nok ul at undgå at vælge de forkerte, og vi er ikke ansvarlige nok til at slå í bordet og sige stop i tide, vore valgte revisorer i banker og selskaber — er ikke ansvarli ge í tide, ellers vile sådanne overskridelser ikke kunne ske Jeg ser her Nationalbank direktør, formand for Finansie ringsfonden af 1992 Richard Mikkelsens, artikel fra Jylland sposten d. 12/12-94. Han må jo sikkert kende til problemerne Jeg er dybt chokeret og kan ikke begribe, hvorfor ansvarli ge, velbegavede mennesker kan handle sådan. Der skal en anderledes fast og retfærdig hånd til at rydde op í disse for hold, som de færøske og danske skatteborgere ikke må finde sig i at skulle blive ved med at betale til Disse mørke skyer, som Julen 1994 dækker himlen med, vil vi inderligt ønske, at der må blive ryddet op i, i det nye år, som står for deren.< Hermed kan vi konstatere, at regeringen, politikerne m.m.f! også lukker øjne og ører 1 over for de almindelige skattebor gere i Danmark Kære Richard Mikkelsen Vær venlig her i bladet at op lyse uskyldige færinger fra »snik-snak- i andegården«, hvor mange banker der er, der ikke mere eksisterer i Danmark og deres navne? Lad os ligele des få oplysninger om, hvor mange bankdirektører I har givet »det gyldne håndtryk« (ca. 8-9 mill. kr. som »tak… for elendig ledelse af en bank)? Tórshavn, den 3. januar 1995 Lydia Arge