hósdagur 2. februar 1995síða 14

tíðindablaðið 557 | på Nr. 23 - 2. FEBRUAR 1995 Herferð móti herverki komandi viku og kanska longur út í henda mánaðin fara skúlarnir í Havn og á Argjum at skipa fyri tltokum í undirvisingini, sum hava felagsheitið „Herferð moti herverki“ Tað er Tórshavnar Byråd, sum hevur heitt á skúlarnar um at taka hetta stigið. Skúlarnir hava fyrireika seg á ymiskan hátt, m.a. hava verið hildin skeið fyri lærarunum. Eitt viku- skifti seinast í oktober var eitt skeið, sum danski sálarfroðingurin OleVarming stóð fyri Ole Varming hevur skrivað tvær greinar, sum hava samband við evnini, sum viðgjord vóru á skeiðnum - onnur av teimum viðger beinleiðis tey uppskotini, sum born og lærarar høvdu gjort, og sum lærararnir løgdu fram á skeiðinum Greinirnar verða prentaðar í foroyskum bloðum hesa vikuna, onnur í Dimmalætting og = IN í SOSlaliNnum BE. 5) Hvordan skabes gode forhold for børn og unge, så de ikke begår vold og hærværk? fil. dr. Ole Varming Af psykolog FÁ I havn kom g af Okt á t lelta t det or tt nateriå i fer k e danne lag tor vervejels r FSKT tr ørg kunn hh R i tør fenn ert Ég Jsan g var, at voksne ofte glemmer at spørge om Dørns og unges mening. når om væsentlige forhold ve Vi har inder opvæksten lært dem tilpasningssocialisering dvs. at de har lært 'spille reglerne" í samfundet uden at erkende. at "spillet" kan forandres diskuteres og De har tilpasset sig og til egnet sig voksenverdenens værdier. holdninger og nor mer. fordi de Lar lært at stole på opdragernes vur- derincer og at mistro deres % 1 £ ti børnehav k har været udsat f k SK ntr V på gb iutning | g r man efterhånden at f i iv kan bi } å Í nød lige for i ændringer RSA jet dr r sig OM Når man så — uden it have prøvet det før — bli er bedt om at vtre sig, er jet ikke unaturligt, at det kan knibe med at få gode ideer til ændringer, hvilket bl a fremgår af et af de føl gende afsmit nedenunder Dette var baggrunden for. at de deltagende læ- rere blev bedt om at lade deres elever besvare negle spørgsmål, der alle drejede sig om. hvorledes de be finder sig í skolen Der var I alt ti spørgsmål, som alle skulle tage stilling til. hvor ledes skolen blev oplevet F. eks : Føler jeg. at jeg hører til, eller 'fungerer jeg Dar rn t Í rækk Er det mest af det. d foregår i løbet if SK lag nteressant larer nd hgegvidigt el r kedehøt Hvad Í gla m ná. hvis det var HVORDAN TRIVES FLEVERNE I SKOLEN? En sammenfatning af be svarelserne fra et st ort antal elever, især pá de æld ste klassetrin, gav grund lag for den følgende sam menfatning De fleste elever føler sig accepteret og forstået af de voksne De synes, de er velkomne i skolen, og at de hører til í skolen, mens nogle enkelte føler sig oversete og udskældte. De fleste føler sig også respekteret af læ rerne, men der er dog en ret stor andel, der oplever at de bliver behandlet ned ladende. En del oplever, at skoledagen er interessant men de fleste oplever koledagens indhold som kedeligt og hgegvidigt Samtidig synes dog det store flertal, at skolearber det er meningsfuldt. og at skoleaktiviterne er eng men der er et skulle være flere praktiske em agerende ønske om, at der ner, nogle få elever synes at det meste af sko lens indhold er fuldstæn dig ubrugeligt. Mange er glade for at komme hjem men mange andre synes, at tilhørsforholdene til skolen er meget stærke, især fordi elevernes gode kammerat skab 'bærer' skoledagen Det store flertal er faktisk glade for at være på skolen for nogles vedkommende med begrundelsen: At der ikke er noget at komme hjem til. Mange erklærer at de gerne ville opholde sig í længere tid på skolen hvis der var fritidsaktivite ter, sport eller lektiehjælp En del mener. at bøl lerne og dog uromagerne får for megen opmærksomhed pá grund af deres dårlig« opførsel, og at de generte elever bla. af denne grund har svært ved at komme til re Stort set må det konklu deres, at de unge trives men samtidig må det kon at de har et eks tremt højt aktivitetsniveau ikke bliver tilgodeset i skolen Desuden er der grund til at bemærke, at en vis pro stateres som tilsyneladende centdel af eleverne trives dårligt angiveligt på grund af forældres skilsmisse manglende voksenkontakt og mobning i skolen FORSLAG TIL ÆNDRINGER Eleverne blev også bedt om at komme med forslag til ændringer En oversigt i stikord gives i det følgende Færre lektier mere ferie, rarere og yngre lærere, skolen skal have en kiosk, skolen skal være mere leg som den er, alle skal have det godt i skolen, læng ere frikvarteter, rygelokale og rygetilladelse, flere valg mulgheder, fx projekter og emneuger, længere tid på skolen til lektielæsning større muhgheder for til valg, flere elevaktiviteter på skolen, fx fodboldhold svømmehold, skolefester o.lign. fyre de dårlige læ rere HVAD ER HÆRVÆRK? En lærer havde bedt elever i 3-6. klasse besvare en række spørgsmål om hær værk. Bla blev de bedt om at karakterisere, hvad der efier deres mening kunne betegnes hærværk Svarene var: Knuse ruder kaste med sten, ølkasse med knuste flasker, ændre priser i supermarked De blev også spurgt om hvad årsagen er til hær værk. Svar: Gruppepres De sidste spørgsmål lød som VV