mikudagur 22. februar 1995síða 17
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 37 - 22. FEBRUAR 1995 tíðindablaðið 932 [7 17
Hetta meina donsk blød
Umframt hópin av vanligum tíðindagreinum um viðurskiftini millum Føroyar og Danmark í sambandi við nógv umtalaðu
dómarakanningina, so halga nógv donsk blød í hesum dógum eisini sjálvan leiðaran til viðurskiftini millum Danmark og
Føroyar. Tey bæði blødini, Politiken og Ekstra Bladet hava valt eina rættiliga krittiska kós móti Fóroyum og kemur hetta
serliga til sjóndar í oddagreinini í Ekstra Bladet, sum ikki leggur fingrarnar ímillum. Vit prenta hesar báðar oddagreinir í
fullum líki, soleiðis at okkara lesarar fáa eina fatan av, hvat hesin parturin av danskari pressu heldur um føroyingar og søk
okkara.
ve
Danmark har altid betragtet Færøerne som en forkælet
møgunge, som en eller anden fjern faster engang har
sendt i familiepleje; og som man nu ikke kan slippe af
med på en pæn måde. Han er sær og besværlig. Han spiser
ulækre endetarmspølser, graver dyre tunneler og myrder
nuttede tandhvaler for fornøjelsens skyld. Han er dum,
egoistisk og barnlig, og vi tager os kun af ham, fordi vi er
så overordentlig skidesøde hernede i Danmark.
Og hvad er takken?
Når det færøske lokum brænder, så sender møgungen
regningen videre til Far, og hvis Far tillader sig at tøve ved
portemonæen, så bliver møgungen straks pissefomær-
met!
Se blot på sagen om Føroya Banki. Her tilbyder vores
statsminister en fornem ekspertundersøgelse af hvem,
der vidste hvad hvornår i sagen om Den Danske Banks
salg af datterbanken Føroya Banki. Men det er ikke godt
nok for møgungen. Næh, nej. Det skal være en dommer-
undersøgelse med juridiske beføjelser og vidnepligt og
hvad ved vi. Fint skal det være. Og selv om Far prøver at
Færøerne samles om falsk besværgelse
Trods Færøernes dybe økonomiske krise, har de 18
nordatlantiske øer stadig et uvurderligt aktiv, som hver
enkelt af de 45.000 færinger kan være stolte af og burde
værne om: Dem selv. Ligegyldig hvilken synsvinkel man
anlægger, må færingernes historie, livsform og kultur „
pákalde sig respekt — og det ikke alene í nordisk samm-
enhæng. Færingerne har en veludviklet følelse af selv-
værd, og de har noget at have den i.
Men set fra den sydlige del af rigsfællesskabet er det
færøske folk desværre i fuld gang med at lade dets
folkevalgte politikere fortegne deue billede í den fast-
låste strid mellem Folketinget og Lagtinget om den
såkaldte bankskandale. Med deres folkevalgte i spidsen
er færingerne ved at opfinde en myte, der kan forklare -
eller rettere bortforklare — de senere års offentlige og
private økonomiske letsind og efterfølgende deroute. En
fælles besværgelse, hvori den danske stat optræder som
brovtende koloniherre og medsammensvoren i et kom-
plot med Den Danske Bank på Færøernes bekostning.
Ritualet forleden mmed først at bære statsminister Poul
Nyrup Rasmussen seneste brev ind i Lagtinget og der-
efter lige så højtideligt at bære det ud igen kan kun ses
som et bevidst forsøg på at nære en dolkestødslegende.
Færingerne synes med andre ord helt at overse, at den
respekt, de nyder i Danmark, naturligvis bygger på, at vi
opfatter dem som ligeværdige Hele grundideen í
hjemmestyreordningen er, at færingerne er 1 stand ul at
tage vare på sig selv, herunder at tage ansvaret for deres
handlinger. Det ville derfor være dybt udmygende og
respektløst over for færingerne, ja en sand koloniherre-
Ø-legende
Frit Færøerne
tale fornuft til møgungen, så fremturer han med sine
plagerier.
SÅ er det, at Far til sidst bliver træt:
- De opfører sig fuldstændig latterligt, som social-
demokraten Torben Lund udtrykker det i Jyllands-
Posten.
Og centrumsdemokraten Peter Duetoft tuer endda
med at inddrage lommepengene:
- Næste gang, vi skal sende en check derop, kan det
blive svært at overbevise befolkningen, siger han
sammesteds.
Hvor er det skamløst. Hvor er det arrogant, nedladende
og respektløst.
Færøeme er ikke en forkælet møgunge. Hvis man
nogen sinde har ulejliget sig ul at besøge øerne for selv at
se virkeligheden, så ved man, at det er et godt land. Fær-
ingerne kan og vil arbejde hårdere og længere, end langt
de fleste danskerne nogen sinde ønsker at tænke på, og
når de ikke arbejder, kan de holde fri og elske og drømme
uden at skamme sig over det og tage piller og drukne
tomrummet i alt for meget sprit. Færingerne forstår at
leve.
mentalitet, hvis den danske regering fejede op efter
øernes økonomiske misere uden at appellere ul færing-
erne og deres ansvarsfølelse.
Misforståelsen på Færøeme er desværre, at befolkn-
ingen føler det udmygende gang på gang at måtte bede om
økonomisk assistance i København. Som om vi ikke
kendte problematikken med offentligt og privat over-
forbrug finansieret gennem udenlandsk låntagning til
trivialitet hernede. Det eneste ydmygende er derfor, at de
færøske politikere har overhørt "0 års advarsler uden at
tage ansvaret og gribe ind. Og at de derfor har tvunget den
danske regering ul at kræve de betingelser for lån-
givningen, som færingerne selv burde være mødt op med.
Betingelser af samme karakter, om end mildere, som dem
den danske regering ville være blevet mødt med, hvis den
ikke i tidens løb havde grebet ind med askillige kartoffel-
kure, og i stedet var blevet tvunget til at finansiere et
privat og offentligt overforbrug i Den internationale
Valutafond.
Risikoen ved at Lagtinget og den færøske opinion helt
koncentrerer sig om, hvorvidt Den Danske Banks
engagement på Færøerne skal undersøges af et ekspert-
udvalg eller ved en dommerundersøgelse, er, at debatten
om rekonstruktionen af Færøernes økonomi afspores. De
nødvendige tiltag kan i værste fald drukne i ansvars-
fraskrivelse til en opdigtet ydre fjende. Eller i direkte
barnagtigheder som truslen om at ophæve rigsfælles-
skabet. Ideen er meningsløs både som strafforanstalt-
ning' mod Danmark og som løsning på den økonomiske
krise.
Deter heller ikke indlysende, at det ville være lykkeligt
for rekonstruktionen af Færøernes økonomi, hvis Lag-
tinget fik sin vilje hvad angår hovedanken mod Den
Danske Bank, nemlig at den hæfter for tabene i sit tid-
Men de har kvajet sig i stor stil. De har stemt på idi0t-
iske, korrupte og uansvarlige politikere, og de har alt for
længe stole blindt på disse forbryderes luftkasteller.
Nu betaler de prisen. Krisen på Færøerne lammer alle
afkroge i samfundet, og øerne har en nettoudvandring,
der svarer ul, at Danmark mistede 200.000 erhvervs-
aktive indbyggere om året. Og når de efterladte forsøger
at rydde op, får de at vide, at de er latterlige.
Hvis Færøerne vil have en dommerundersøgelse, så giv
dem én. Men det er dybeste set ikke det, sagen handler
om. Den handler om respekt. Den eneste danske politiker,
som forstår dette, er overraskende nok Uffe Ellemann-
Jensen, der hele tiden har støttet færingerne i deres krav.
Men Uffe er ikke Far i øjeblikket, og Far er tæt af møg-
ungen.
Flyt hjemmefra. Hvis Far er så træt, så kan Far få lov at
bo alene. Vedtag forslaget om løsrivelse fra Danmark på
mødet i Lagtinget på onsdag. Få selvstændigheden og
selvrespekten igen. I skal nok klare jer.
Især hvis I holder lidt igen på de dér endetarmspølser
Ekstra Bladet
ligere datterselskab, Føroya Banki. Den rent færøsk
ejede, men ligeledes fallerede Sjóvinnubanken blev
rekonstrueret med danske milliardstatslån og var derfor i
stand til at gældssanere sine kunder , et forsøg på at holde
halvdelen af Færøernes erhvervsliv i gang. Den
tilsvarende aktion i Føroya Banki styret af Den Danske
Bank ville med garanti være sket på langt mere kommer-
cielle præmisser og med tilsvarende mindre hensyns-
tagen ul det færøske samfunds aktuelle behov. Fær-
ingerne overser, at Den Danske Banks aktionærer ikke
med rimelighed kan forventes at tage samme over-
ordende politiske hensyn til øernes ve og vel som den
danske statskasse. Den Danske Bank har í øvrigt ikke
trukket penge ud af Færøerne, men tværtimod haft store
tab. Den har blot trukket sig ud af en situation som den
danske stat, af hensyn til Færøerne, naturligvis ikke
ønskede løst på rent kommerciel vis.
Danskerne har rakt Færøerne en hjælpende hånd og vil
fortsat gøre det. Ikke som en ydmygende almisse, men i
oprigtig solidaritet. Den kan og bør færingerne modtage i
samme ånd og uden tab af selvværd. Det forudsætter, at
de tager fat på at løse deres selvskabte problemer og ikke
som nu søger tilflugt i fjendebilleder og krav om formalia
omkring en undersøgelsesform af banktransaktioner, der
uanset udfaldet af en undersøgelse har meget lidt
betydning for realiteterne i Færøernes økonomiske silua-
on.
Vi ønsker færinger so ligemænd og som frænder — ikke
som fæ. Forhåbentlig vil færingerne efter sober efter-
tanke vise forståelse for dette — også af hensyn ul dem
selv.
POLITIKEN