hósdagur 23. februar 1995síða 17

Nr. 38 - 23. FEBRUAR 1995 tíðindablaðið SAV 17 Vit kenna tykkum øroyingar frændir "Et af de mest iøjnefaldende træk ved Færøerne i dag er et levende og lødigt kulturliv. Måske er det den storslåede natur, ensomheden og isolationen, der har givet grobund herfor. En opsigelse af Rigsfællesskabet er p.t. næppe r samarbejdet med Færøerne” skrivar Flemming Wiinblad ealistisk, men på længere sigt vil muligheden herfor forpeste , slotsforvaltari á Fredriksborg Slot í eini kronikk í danska blaðnum Berlingske Tidende. Flemming Wiinblad búði sum smádrongur í Fóroyum, meðan pápin arbeiddi sum lækni her. Vit prenta kronikkina. i kender jer, færinger, frænder - og kender den færøske nat vi ved, at I ikke for intet en vædder i våbnet har sat. Kun svæklingen klynger om armod - den stærke har trods i sit bryst for ham er det frydefuld vi- den: Gud skovlede mad om hans kyst. Verset er fra et digt af Nis Petersen. I 1930'erne bo- ede han en tid på Færøerne, hvor han kom tæt på menig- mand. Hans lyrik herfra rummer inderlig medfølelse med mennesket og dets li- delser. Digtet er en hyldest til det bedste i det færøske folk. Mange forbinder Færøer- ne alene med druk, grinde- drab og kædedans og har vist svært ved at tage pro- blemer i et minisamfund på ca. 45.000 indbyggere al- vorligt. Men hvis man vil forstå færinger, må man gå ind i deres forestillingskreds og acceptere deres bestræ- belser for i en verden, hvor alle grænser flyder, at ma- nifestere sig som et selv- stændigt folk med egen hi- storie, kultur og livssyn Den første bebyggelse på Færøerne fandt sted for over tusind år siden. Norske landnamsmænd, som ikke ville bøje sig for Harald Haarfager, ofrede hjem og ejendom for at kunne fort sætte deres frie liv på Fær- øerne (og Island). Sproget fra dengang - det fælles oldnordiske der taltes i hele Norden - går igen í nuti- dens færøske, bevaret gen- nem tiderne ligesom det fol- kelige og kulturelle særpræg. Færingerne har gennem århundreder med kærlighed værnet om traditioner, sæd og skik. Måske er respekten for det nedarvede noget af det færøske folks mest mar kante karaktertræk. Eksem- pelvis er den nationale kæ- dedans ikke blot selskabelig underholdning, men en kul- turtradition fra det 14. år- hundrede, bevaret gennem tiderne og elsket sammen med dansekvadene, som stadig synges Gennem middelalderen og op til nyere tid har Fær- øerne ført en fattig og upåagtet tilværelse ofte hærget af hungersnød og sørøvere. Hertil kom den brutale behandling, som danske embedsmænd og Monopolhandlen udsatte den værgeløse befolkning for. Som dreng boede jeg på Færøerne, hvor min far var læge. Fra sygebesøg med ham husker jeg den gam- meldags fattigdom, som sto- re dele af befolkningen den- gang levede under med elendige boliger og dårlig ernæring. Årsindtægten for en fiskerfamilie kom sjæl- dent op over eksistensmini- mum, og beløbet blev sjæl- dent betalt kontant, men i anvisninger fra skibsrede- ren på køb i hans butik, hvor ublu priser bortdræ- nede købekraften. er man på Færøerne i dag, er et af de mest iøj- nefaldende træk et levende og lødigt kulturliv til trods for barske livsvilkår. Måske er det den storslåede natur, ensomheden og isolationen, der har givet grobund for en rig billedkunst, litteratur og musik, som kan illustre- res ved omtale af de to fær øske kunstnere. Joensen-Mikenes, som døde for godt ti år siden, er vel Færøernes betydeligste maler, ikke blot som en »hjemstavns kunstner«, men en maler, der med udgangs punkt i enkelte motiver fra et lille samfund har formået at give sin kunst almengyl dige dimensioner: Tragiske skildringer af liv og død, bil- leder af grindedrab, hvor den ekspres „jonistiske kolo rit í red/sort er spændt til bristepunktet í symbolsk skildring af menneskets kamp í naturen, fremragen- de psykologisk afslerende portrætter og senest (natur- )religiese motiver, bl.a. en fascinerende altertavle í Kirkebe, som ikke bliver ringere af at være skitse- mæssigt udfert. Nøgleordene til forståelse af William Heinesen er kos- mos, poesi, humor, tole- rance. Humoren brugte han som et beskyttelsesmiddel mod livets mørke sider lige- som Storm P, der efter sit socialrealistiske maleri fra ungdomstiden ikke kunne udholde uhumskhederne, men flygtede over i vaga- bonderne, Peter og Ping og de barokke historier. Her skal kun omtales »De for- tabte spillemænd«, der rum- mer alle facetter af Heine- sens kunst. Her er drama og mystik, vantro og helli- ge, svindel og selvmord og skandaløse scener i forenin- gen Ydum, alt sammen spundet ind i hans livskloge poesi. Hvis man er allergisk over for poesi, men alligevel har lyst til et nærmere be- kendtskab ka? man som prøvesmagning anbefale den lille novelle »Don Juan fra Tranhuset«, her er håndfast og barok erotik. Den portu- gisiske libertiner må have haft særlige evner, ellers ville stanken i trankogeriet have kvalt enhver ansats. fter Anden Verdenskrig kunne Færøerne af- sætte alt hvad de kunne fi- ske til særdeles favorable priser. Velstanden, der bredte sig til alle befolk- ningsgrupper, steg markant de følgende 30-40 år: Mo- derne fartøjer, udbygning af havneanlæg og anden infra- struktur, tidssvarende sko- ler og boliger m.v., alt sam- men et »Wirtschaftswunder«, som i miniformat kunne måle sig med det tyske og japanske. Så kom den økonomiske deroute, der begyndte for en halv snes år siden og som er resulteret i, at hele samfundet nu står i dyb krise med en total gæld på ca. 9 mia. kr. dvs. 1'å gang BNP eller en per capita gæld på ca. 200.000 kr. Tvangsauktioner er en dag- ligdags begivenhed, arbejds løsheden er kommet op på 20 pct. og mange flytter fra landet. Men hvordan kunne et samfund med et lødigt kul- turliv og en lovende økono- mi komme i den situation? Hvorfor står man nu i en dyb politisk/økonomisk krise, som vil kræve megen lang tid at komme ud af? Forklaringen er — som meget andet i vor komplice- rede tilværelse — mangear- tet: Den færøske økonomi er énstrenget, idet over 95 pct. af BNP stammer fra fi- skeri, tilberedning af fisk og salg af fiskeprodukter. Det- te gør eksistensgrundlaget usikkert, fordi indtjeningen stort set er afhængig af én vare. Og så kom nedturen med tab af fiskepladser, rovfangst i hjemlige far- vande og deraf følgence for- ringet fiskeri samt ikke mindst vigende priser. I de Ar er levestandar den gået ned med 15-20 pct Men til økonomiske uheld og fejldispositioner kommer manglende vilje fra politisk side til overordnet styring af økonomien. Det er ikke befolkningen, der er noget ! vejen med. Kernen i det færøske folk er sund, ellers havde landet og dets kultur ikke overlevet fortidens prøvelser. Men en stribe af uansvarlige og moralsk du- biøse politikere har medvir ket til ødelæggende disposi- tioner: Overkapitalisering af fast ejendom og navnlig af fiskerflåden med garanti fra Landsstyret til banker for overbelåning af disse værdi- er j et omfang, hvor Evbe- rød Bank til sammenligning fremstår som en mønster- bedrift. En forceret udbyg- ning af infrastrukturen og et overdådigt forbrug i den offentlige sektor i øvrigt hvor hele festen ligeledes er blevet lånefinansieret. Ingen politiker har turdet stå frem og fortælle befolkningen om kon niende indtjening, men har foretrukket det nemmere at klare vanske- lighederne ved låntagning. Men er dette så forskel- ligt fra, hvad der er sket i Danmark i samme tidsrum, hvor vi år efter år har for- øget den offentlige låntag seneste ning med 50-60 mia. kr., og hvor vi nu i en tid med økonomisk fremgang ikke benytter dette til at få ned- bragt gælden, men blot te- stamenteret den til kom- mende generationer. Hvor banker og forsikringsselska- ber har tabt milliard beløb på uansvarlige spekulatio- ner. Hvor kreditinstitutio- ner har overbelånt fast ejen- dom og provenuet gået i de forkerte lommer. Hvor sel- skabstømmere har drænet statskassen, medens myn- dighederne passivt har set til. Hvor en skatteminister har bevilget en sparekasse et ulovligt skattefradrag på 150 mill. kr. Hvor pamperi grænsende til svindel har hærget politiske organisa- tioner og erhvervsforeta- gender. Har vi så meget at lade færingerne høre? Men hertil kommer et af- gørende forhold i vurderin- gen af ansvarsfordelingen i den færøske krise. Nok har færingerne svinet med pen- ge. De fik i 1948 Hjemme- styre og dermed ansvar for den hjemlige økonomi. At de har den væsentlige skyld i ulykkerne er indiskutabelt. Men i hvert fald har Stats- ministeriet gennem hele pe- rioden været bekendt med forholdene, idet ministertets rådgivende udvalg vedrø- rende Færøerne hvert år i udførlige rapporter har re- degjort for udviklingen og ! stigende skarpe toner påpe- get behovet for indgriben. Udvalgets anbefalinger, at investeringerne og forbrug må begrænses radikalt for at stoppe den groteske lån- tagning har ikke gjort noget indtryk på regeringen, der ved passivitet har påtaget sig et medansvar for resul- tatet D“ aktuelle krise í vort forhold til Færøerne drejer sig om Landsstyrets ønske om en dommerunder- søgelse af de omstændighe- der. hvorunder Den Danske Bank med Finanstilsynets indforståelse trak sig ud af sit milliardengagement på Færøerne, hvor det popu- lært sagt hævdes, at de mere prof elle snørede de mindre kloge. De nærmeste omstændig- heder i sagen kendes kun af en snæver inderkreds. Det er derfor kun muligt at tage stilling til den politiske side af sagen. Selv om der i Fol- ketinget er et klart flertal for at undgå dommerunder- søgelser, bør det ikke ude- lukke anvendelse af dette instrument under exeptio- nelle omstændigheder. Så- danne synes at foreligge i denne sag, der pga. politi- ske undertoner næppe eg- ner sig til en domsafgørelse, hvor snævre juridiske krite- rier vil være afgørende, og slet ikke til en undersøgelse i et forum af eksperter, hvor man ikke har sikker- hed for at få samtlige fakta på bordet, og hvor afhørin- ger ikke foregår under straffeansvar. Regeringens totale afvisning af færinger- nes anmodning lader sig næppe opretholde. Sker dette alligevel, kommer der let helt andre politiske aspekter ind i sagen, rent bortset fra mistanke om at der er noget at skjule. En opsigelse af Rigsfællesska- bet er p.t. ikke realistisk, men på længere sigt vil mu- ligheden herfor forpeste samarbejdet med Færøerne og derfor være ude af pro- portion med spørgsmålet om valg af forum for en af alle erkendt nødvendig un- dersøgelse Sagen har for et var dage siden været drøftet mellem statsministeren og lagman- den, hvor man fra færøsks side har slækket på kravet om en traditionel dommer- undersøgelse blot en anden form giver sikkerhed for at få forholdene klarlagt. Mon ikke der i den voksende stab af medarbejdere i Statsministeriet er en, der ligger inde med en god ide? Ellers kan der blive andre tabere i sagen end íærin- gerne. Politikerlede er de- mokratiets værste fjende.