hósdagur 9. mars 1995síða 2

Toppfundurin og kvinnurnar Oddagrein TAÐ stóra tiltakið altjóða sosiali toppfundurin í Keypmannahavn heldur fram og fundurin er sum higartil sera góður og eygleiðarar vænta verulig úrslit burturúr. Í GJÁR var altjóða kvennstríðsdagur og báðir fundirnir gjørdu sum vera man nógv burtur úr støduni hjá kvinnunum í tilafturskomnu lond- unum. Vit søgdu báðir fundir, tí sum lesarun- um kunnugt, er ein alternativur fundur sam- stundis við tann almenna fundin. Í hesum sambandi kunnu vit nevna, at alternativi fund- urin ella NGO, sum hann nevnist, verður mettur at hava eins stóran týdning og tann al- menni fundurin. Á alternativa fundinum taka nakrir av heimsins mest týðandi hjálparfe- lagsskapum lut og hava hesir felagsskapir i ståran mun sett dagsskrånna fyri almenna fundin. Tað er tí ikki legið, at flestu oddamenn og kvinnur á almenna toppfundinum eisini hava vitjað alternativa toppfundin. Sum demi kunnu vit nevna, at Poul Nyrup Rasmussen t var i triggjar tímar á alternativa fundinum, har hann varð stórliga fagnaður av uttakarunum. Eisini Hillary Clinton flutti rødu mikudagin á alternativa toppfundinum, tó at hetta varð gjørt umvegis storskiggja av trygd D > arorsøkum 3 € TAÐ, sum fundirnir altjóða kvenndagin mest umrøddu var, hvussu kvinnurnar i tilafturs- komna heiminum best sleppa burtur úr teirra vánaligu stæðu. Full semja var um, at best gongda leiðin er útbúgving. Tað varð tí á båd um fundum lagdur almikil dentur á at umrøda og vísa á gongdar leiðir til tess at búta um útbúgvingarmaguleikarnar hjá fyrst og fremst gentubørnum í tilafturskomna heiminum. Nógv góð hugskot vórðu havd á lofti og umboð fyri ríka heimin lovaðu at hjálpa til. Men eisini hoyrdust hardmælt krav um at fátæku londini sjálv eiga at priorietera skúlagongd og útbúgv- ingarmøguleikar hjá gentubørnum hægri enn gjørt verður í dag. Hetta er alt samalt gott og dámligt, men stórir mentanarligir og átrúnað- arligir trupulleikar fara at forða fyri hesum politikki og verður tað tungt tak at beina hesar trupulleikar burtur. SOSIALI toppfundurin, saman við alternativa toppfundinum, er ein tann stærsta altjóða hending í nýggjari tíð og avgerðirnar á hesum fundi fara, hóast trupulleikar og åsemjur, at seta sín dám á heimin langt inn í næstu øld Sosialurin hevur tíðindafólk á fundunum og fara lesararnir at frætta frá tíðindafólki okkara teir komandi dagarnar. lesarabrøv Fiskivinnuskulin í Suðuroy "1 TY ————————————i——it——Æ Fiskivinnuskúlarnir vórðu hugsaðir, at allir skula vera partar av tí grundarlagi, sum ein komandi føroyskur fiski ídnaður skuldi byggja á. Tað er heilt klárt, at um vit ynskja at menna føroyskan fiskiidnad, so mugu vit hava tær royndir og vitan, sum krevst. Leiðslan må vera mannað av fólki, sum bæði hava vitan og hugflog til at skipa fyri og menna fram- leiðsluna. Men eitt virki er ikki bert leiðslan, men ein hópur av ymiskum arbeiðsuppgávum, sum allar mugu verða loystar til fulnar, um vit skulu fáa eina dygdargóða veru burturúr Hetta krevur at allir partar á virkinum hava praktiskar og teoretiskar royndir sum svar til tær uppgávur, tey skulu loysa. Utan hesa vitan og royndir er tað óhugsandi, at Ísroymgar nakrantíð fara at kunna kapp ast við aðrar innan góðsking av fiski og framleiðslu av lidnan fiskaveru. Fiskivinnuskúlamir = skulu vera miðdeplar, har vitan og royndir frá vinnuni verða samlaðar saman, menta og - víðari til nýggj ættarlið. að er tf alneyðugt at vit út byggja og styrkja Fiskivinnu skulamar, soleiðis at teir á besta hátt kunnu fylla sín leik lut í núverandi og komandi fiskiídnaði. Vit mugu hava ein politikk innan skúlaskið, sum samsvar- ar við tær ætlanir, vit hava fyri samfeagið. Ætla vit at styrkja Føroyar sum fiskivinnu- og fiskirnaðanjóð so má tað cis- ini síggjast aftur í teimum fløg- um, vit gera innan útbúgving- arøki5 At nidurleggja Fiskivinnu- skúlan í Suðuroy vildi verið beint iméti ætlanunum um at menna góðskingina av fiska- verum í Føroyum. Fiskivinnu- skúlin í Suðuroy hevur virkað í skjótt 4 ár, og er saman við skúlanum í Vestmanna við at finna sítt stæði innan utbligv- ingarskipanina og at laga seg til tey krøv, vinnan setur til vit-an og førleika. Tað tekur langa tíð at uppbyggja ein skúla og tað umhvervið, sum skúlin krevur fyri at virka til fulnar. Flyta vit ein skúla ella lata hann aftur eina tíð, missa vit tær royndir og vitan, sum skúlin hevur. Lærararnir flyta og samstarvið við umliggjandi virkir verður brotið. Hetta samstarv millum skúlan og virkir hevur oftast kostað stórt arbeiði at fåa í og at:virka, og er tí stórt spel um alt hetta verður spilt burtur. NMJ Emil Vang í Hvalba: . Latið okkum stovna eitt EDTA-felag I sambandi vid orðaskiftið um EDTA-viðgerð moti blóðproppum, heilablød- ing og aðrakálking, skjyt- ur ein av teimum, sum hevur verið av heitastu talsmonnum fyri sokall- aðu EDTA-viðgerðini, upp, at foroyingar taka sær um reiggj og stovna eitt felag. — Nú vit eru komin so langt við hesum viðgerð- um, fari eg at heita á allar føroyingar frá 30 ára aldri um at vera við til at stovna eitt felag, soleiðis at vit fáa møguleika at koma til ser- lækna, ið kann viðgera okkum í minsta lagi eina ferð um árið, sigur Emil Vang í Hvalba. Hann vísir á. at EDT-viðgerð móti blóðproppi, heilabløding og æðrakálking kundi spart samfelagnum milli- ónir. —- Sø latið okkum fáa eitt felag upp atstanda, har ol! kunnu vera við. Læknin kemur, um fleiri eru við, sigur Emil Vang, sum heitir á fólk at ringja til sin um hetta málið á tlf. 75023. Hann heitir å bladid um at endurprenta fråsøgur um fólk, sum hava fingið EDTA-viðgerð: Tað hjálpti »Først og fremmest må jeg beklage, at debatten om EDTA's virkning har ud viklet sig til et »hundeslags mål« mellem erfarne kol- leger, mere end ul en saglig debat. Gennem 5-6 år har jeg selv haft typisk angina pectoris med smerteanfald 5.6 gange daglig og med hurtig ophør af smerter etter brug av nitroglycerin. Jeg befandt mig í en risikizone med mulighed for pludselig blodprop i hjertet. Min tvillingesøster døde af en sådan for 1 1/2 år siden Med nogen skepsis beslutt- ede jeg mig ul at forsøge med EDTA. Ved indled- ende undersøgelse var mit arbejdselektrocardiogram unormalt og »arbejdet« ud- sløste hurtigt et anfald, som omgående forsvandt for nitroglycerin. Efter 30 in- fusioner (12 pr uge) genn- em 4 måneder havde jeg ikke længere angina pec- toris, mit elektrocardio- gram var blevet normalt og jeg »cyklede løs« under sugende belastning uden anfald. Siden da har jeg ikke nu gennem 9 måneder haft nogen anfald og har ikke haft brug for nitroglycerin Historien er ikke enestå- ende, mange patienter vil kunne fortælle den samme, flere var endda anbefalet bypass operauon« Tidligere sygeplejerske, Gertrud Karlson, 79 år: >| 1984 var jeg stærkt svækket efter en blodprop i hjertet og flere gange indlagt på Kommunchospitalet. En fremadskridende forkalk- ing I begge øjne resulterede i januar 1987 i, at jeg ikke mere, trods stærke briller, kunne se TV eller læse avis Øjenlægen foreslog, at jeg prøvede EDTA. Efter 30 behandlinger er jeg et helt andet menneske. Jeg er ikke mere svimmel, kan læse og se TV, støvsuge - jeg holder selv hele hjemmet« Den 74 årige sygeplej- erske Ellen Merethe Ras- mussen led af dårligt kreds- løb. Hendes højre ben føltes som en isblok. Flere gange om natten måtte hun stå op og stikke benet í varmt vand for at sene smerterne. Lægerne på Århus Komm- unchospital var ikke i tvivl. Benet skulle amputeres fra knæet og ned. Det ville den forhenværende = randrusi- anske sygeplejerske ikke høre tale om og forlangte derfor at blive udskrevet. To dage efter begyndte hun på de såkaldte EDTA-b2- handlinger ved en privat- praktiserende læge Efter 22 dage med dag- lige behandlinger var hen- des kredsløb helt normalt. Hun undgik derfor at blive en af de 1.200, der ifølge Danmarks Statistik hvert år får amputeret et ben på grund af åreforkalkning Billedskærer Bent W Nielsen: »På grund af ond artet angina pectoris måtte jeg gå på efterløn og inva lidepension. I september 1987 begyndte jeg på EDTA og var da så svækk et, at jeg ikke selv kunne gå op ad trapperne ul Kurt Christensens klinik på 3 sal. Efter 29 behandlinger er jeg smertefri, og mit meget store medicinfor- brug er reduceret til et mini- mum. Nu kan jeg igen ar- bejde nogle timer hver dag og har det fint. Under EDTA-kuren var jeg løb- ende til kontrol på Hillerød Amtssygehus, hvor en 1. reservelæge udtalte: »Når EDTA hjælper, er vi da glade! «« Hvor er det meningsløst, at man i JP kan læse, ai der dør 25-30 hjertepatienter hvert år i venten på bypass- operation, når det kan und- gås so let med EDTA-be- handlingen i ventetiden. Jeg har selv gennemgået en EDTA-behandling af anden årsag og oplevet mange medpatienter, som har fået det bedre i løbet af EDTA- behandlingen. Jeg har også talt med hjertepatienter, der faktisk fik så meget for- bedring af deres forkalkn- ing, atde end ikke skulle by- pass-opereres mere. Og sá er det endda langt billigere end en operation, og nok sá vigtigt, helt uden risiko. Læger, som stadig ikke tror på EDTA-behandling, burde en dag sætte sig ud í en kredsløbsklinik og tale med patienterne. Så ville diskussionerne høre op, og flere hjertepatienter kunne reddes Hvis jeg ikke havde fået det middel, som danske læger nu advarer imod, var jeg død idag. Direktør Jørn Carge, S8, Holte, er rasende over, at danske læger nu for- søger at stikke en kæp í hjulet og stoppe behandl- ingen med det omdisku- terede middel EDTA ——|—,.