fríggjadagur 10. mars 1995síða 21

A— ON Nr. 49 — 10. MARS 1995 tíðindablaðið - Å på Á 21 Vil kvetta vid Føroyar og Grønland Eitt av donsku blødunum, ið hýst hevur fleiri greinum um tað lítið skilagóða í ríkisfelagsskapinum fyri danir, er Kristeligt Dagblad, sum aftur 6. mars prentar grein á sama bógvi. Hesuferð eftir yvirlækna dr. med. P. Aagaard Poulsen við heitinum >Døanmark som syndebuk og malkeko«, sum mælir dønum til at taka loysingarhóttanir førøvinga og grønlendinga sum eitt kærkomið tilboð. Hann skrivar Ligesom LÍ Albertsen (Kristeligt Dagblad 24/2 95) vil også jeg gerne se en kvalificeret forklanng på rigsfællesskabets velsig nelser fra Jens Ravn-Olsen Det så højt besungne, af ud landet beundrede, men nok i grunden dybt sentimentale ngsfællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland knager jo endnu en gang i sine fuger. Det er bl.a. karakteriseret ved, at hver gang dets to nordatlan tiske deltagere kommer i indenrigspolitiske eller økonomiske vanskelighe der, så er det Danmarks skyld. Man kan placere an svaret uden for sig selv, og Danmark er nu så velegnet både som syndebuk og mal keko. Derfor bliver det så at en nationalneurotisk refleks at true med at opsige ngsfællesskabet skiftevis fra Grønland eller Færøene og for uden nærmest begge, når ungene går en imod sige sjónarmið Ser vi bort fra Færøernes konflikt med Den Danske Bank, som trods alt er et delproblem, er den egentl: ge substans nok Danmarks långivning på 6 mia. kroner og årlige underholdsbidrag på godt I mia. ul Færøeme Hvad det første beløb an går, er der næppe nogen na tionaløkonom i dette land, som forventer, at det vil bli ve betalt i dette eller næste århundrede. Det kan afskri ves som ucrholdeligt. Hvad færinger måske fortrænger er, at mens danskerne i »fat tigfirserne« og lige ul i dag under ansvarlige regerin gers ledelse, men kun i kraft af befolkningens mådehold fik nedbragt Danmarks ud landsgæld med et 3-cifret milliardbeløb, så kastede færingerne sig í præcis sam me penode ud i et vidløst og ødselt overforbrug. For os danskere er det ufatteligt, at et nøjsomt og virkeligheds nært folk kommer í den grad over í ct sandt for brugsraseri Grønlænderne betragter Danmarks underholdsbi drag på 2-3 mia kroner år ligt svarende til fuld folke pension til hver grønlænder fra vugge ul grav som Dan marks selvfølgelige afdrag páen gæld fra Danmarks tid som kolonimagt i Grøn land. Hertil kommer, at der fra ud ul anden fra hjemme styrets side oppiskes en stemning mod Danmark Den går følelsesmæssigt ty pisk på ct af to: Danmark har holdt Grønland nede på reservatstatus, eller Dan mark har brutalt forceret Grønlands udvikling frem til en moderne stat imod dets kulturelle egenart og folkekarakter. Derfor kræ ves det årlige aflad fra Dan mark, og derfor trues der med jævne mellemrum med en ophævelse af rigsfælles skabet For begge de to nordat lantiske nationer gælder, á ingen af dem vil kunne bx stå som økonomisk uaf hængige stater. Det må ste det for Danmark vælge samhørsforhold til et andet land, som kommer ul at be sidde overhgjheden eller supremaucn. Som supre matiland kan det færøske folk — hvis det kan vælge vælge Norge eller England, næppe Island eller USA Norge er nok det mest nær- liggende bud, og nordmæn- dene står også færinger me- get nærmere end danskerne geografisk, i sprog, sinde lag og folkekarakter, hvis man kan tale om en sådan Desuden har Norge det sto re fortrin for selvstændig- hedstørstende færinger, at det har holdt sig uden for EU. Sammen med Norge vil Færøerne opnå Lofoten- status, og det skal vi ikke misunde dem. Sammen med den anden supremati Færingen som syndebuk Kommentar af Niels Bentsen I en kommentar í Kriste- ligt Dagblad for den 6. marts under overskriften »Danmark som syndebuk og malkeko« har over- læge dr. med. P. Aagaard Poulsen, Nykøbing Mors, givet en efter min opfattelse ufattelig for- enklet fremstilling af for holdene inden for rigs fællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Hans konklu sion er, at det er på tude at Færøerne og Grønland nu får lov til at stå på deres egne ben uden danske krykker og får ul grønlænderne og grøn landsk poliuk. Men mit kendskab ul Færøerne og færøsk politik siger mig, at Aagaard Poulsen er helt gal på den Hans udgangspunkt er nemlig forkert. I gamle dages historie bøger læste man, at finner har let til kniven og at sydeuropæcre er upålidelige. På samme måde bliver færingerne i artiklen beskyldt for at skælde danskerne og Danmark ud for alt ondt på Færøerne samtidig med at malkekoen Dan mark udnyttes på det groveste Det som Aagaard Poulsen øjensynligt ikke er klar over er, at der er en afgrundsdyb forskel på de synspunkter, som fremføres af visse fær- øske løsrivelsespolitikere og den almindelige færings holdning ul Dan- mark og danskere. På Færøerne er største parten af de politiske partier stiftet ud fra deres indstilling ul rigsfælles- skabet. Når der opstår en situation som den nuvær- ende med økonomisk kollaps, hjælp fra Dan mark og en uenighed mellem Lagung ! win naersøi i MM endig? f ynmknne NIKON Cc, EX ørs mmest løsrivelse snart KCDU blikanerne seivið anledningen ul at forsøge at score en POUUSK 2 vinst på Færøerne. Partiet har i dag kun 4 af Lag ungets 32 mandater Samudig viser den danske presse villigt de mere rabiate færøske synspunkter. Synspunkter der kriukløst sluges af bl.a. Aagaard Poulsen Det skal ikke bestrides, at også andre end løs- rivelsesfolkene på Fær øerne p.t. er utilfredse med den danske regerings holdning i banksagen, men man kan ikke derfra slutte, at fær Í ingerne generelt mener, at Danmark er roden ul alt ond pá Færøerne. Der er nemlig samtidig en meget kritisk holdning over for de færøske politikere, der særligt i sidste halvdel av 80'erne kørte Færøerne økonom - isk af sporet. Og Det republikanske Parti, der havde finansminister- posten på Færøerne í penoden 1985-89, ram- mes i høj grad af denne kritik. Partiet har derfor sine særlige grunde til at råbe højt om andres Efter min bedste over- bevisning ville en folke afstemning i dag på Fær- øerme ikke give flertal for løsrivelse Derul finder de fleste færinger båndene for stærke. Og iøvrigt skal man huske, at selv det klart fra dansk side flere gange er tilkende givet, at Færøeme kan få deres selvstændighed den dag de selv ønsker det, har der ikke siden hjemmestyreloven af noget om 1948 været så meget som et enkelt forslag i Lag- unget om folkeafstemn- ing på Færøerne om løs- rivelse fra Danmark løvrigt ville jeg meget gerne vide, hvad der nærmere er Aagaard Poulsens opfattelse, når han taler om folkeaf stemning i Danmark Hvis en afstemning í Danmark sku'le give | flertal for løsgørelse af Færøerne og Grønland, medens der ikke er flertal på Færøerne og Grøn- land, mener han så, at Danmark skulle smide Færøerne og Grønland ud af rigsfællesskabet? Og hvordan skal det gøres? Lad mig slutte med en lille selvoplevet historie. For ikke så lang tid siden så jeg en annoce i en fær- øsk avis, hvor en dame tilbød sine hjemmestrikk- ede sjaler. Jeg ringede til hende for at bede hende sende et sjal og lovede selvfølgelig at sende betalingen med det sam- me. Hendes svar var »Det gør nu ikke noget for Danmark har hjulpet os så meget: Denne historie fortæll- er mig mere om færing- ers forhold til hvad der er dansk, end en færøsk løs- rivelsespolitikers med- virken i en dansk fjern- synsudsendelse Niels Bentsen, stiftsamtmand, Roskilde Niels Bentsen, fyrrver- andi ríkisumboðsmaður iFøroyum magt England vil det færø ke folk opnå Orkn eller Shetlandsstatus, og det skal vi endnu mindre misund dem. Men det sidste vi antagelig løse et prot Rockallstriden. Det er st den om fastlandssoklen o dens eventuelle gasrigdomme set ud fra d ubeboede og forblæste klip peskær Rockall i Atlanier havet, som begge lande gør krav på En forudsætning for of hævelse af rigsfællesskabx må nødvendigvis være, a den nye supremaumag overtager Danmarks låne forpligtelser over for Færø- erne samt vedkender den årlige og stigende sub sidieringsbyrde. For grøn lænderne kommer nok også kun to lande på tale i denne forbindelse, Canada eller USA. Island kan formentlig udelukkes p.gr.a. Grøn- lands anstrengte relationer ul Island i henseende til af grænsning af fiskeriterrito- rier. Men naturligvis má og så her den modtagende su premaumagt overtage d milliardstore og vel at mær ke årlige bidrag til den grør landske stat De beløb, Danmark kon mer ul at spara, kan næriig gende finde anvendelse af sIg riguge danskere i udkant- sområderne. Både vendel boer, bornholmere og lolli ker vil med glæde modtage disse milliarder i cgnsstøtte, anvede dem mere hensigts- mæssigt og ikke skælde de res danske landsmænd ud for beløbene, ja måske end- da være taknemmelige. Lad os derfor få gennemført de vejledende folkeafstemnin ger í Danmark, Færøerne og Grønland ul afklaring af rigsfællesskabet. Der er på ude, at Danmark afvikler dette sidste, uværdige levn fra en nordatlantisk stor- magtstid. Derved kan trus- lerne fra Færøerne og Grøn- land om ophævelse af rigs- fællesskabet i stedet blive til et ulbud eller løfte, som danskerne bør modtage i en positiv ånd. Det er på ude, at de to nye nationalstater får lov ul at stå på egne ben uden danske krykker og får lov ul at sejle deres egen sø som de så inderligt ønsker