Sosialurinarkiv
Sosialurin 1995-04-20, síða 19
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

hósdagur 20. apríl 1995síða 19

‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 74 — 20. APRÍL 1995 19 Donsk blød um serlog Tá danski løgmålarådharrin Bjørn Westh var í Fóroyum herfyri hevði hann við sær eitt uppskot til kanning av bankamálinum. Hetta uppskotið snýr seg um at gera eina serliga serlóg fyri kanning av bankamálinum ístaðin fyri eina dómarakanning. Stjórnin fer nú at gera uppskot til kommisorium fyri slíka kanning. Men hvat siga tey donsku blødini til nýggja útspælið frá stjórnini. Vit endurprenta her tríggjar oddagreinir úr trimum av teimum stórstu blóðunum, Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politikken. Retsindighed - omsider Hvad er vigtigst, at en statsminister mister ansigt, eller at 43.000 færinger bliver ved at tro, at de blev blanket af ved en bankfusion, som de også tror, at danske statsmyndig- heder tvang dem til? Der kan kun være ét anstændigt svar: Sandheden skal frem uanset økonomiske og politiske omkostninger. En statsministers kosmetiske hensyn til sig selv er uden of fentlig interesse Færingerne bad om en dommerundersøgelse, som de kunne være trygge ved. De fik et løfte af statsminister Po ul Nyrup Rasmussen, som har. derefter løb fra med støtte fra Det Konservative Folkeparti. De kunne få en eksper tundersøgelse eller ingenting. Endnu værre var hans ma gre begrundelser, et brev fra højesteretspræsidenten, og at en dommerundersøgelse ville tage for lang tid Afvisningen var simpelthen krænkende for både dansk og færøsk retsbevidsthed, og statsministerens besynder lige stemningsskift måtte få enhver, der bare tænkte en lille smule, til at tro Han er under pres fra embedsmænd eller fra Den Dan ske Bank. Der er noget, som skal ind under gulvtæppet De skumle tanker fører nødvendigvis videre til spørgs- målet: Kan Danmark have en statsminister, som lader sig presse væk fra retsindighedens sti? Nu er Nyrup Rasmussen åbenbart af omstændigheder ne tvunget til at give Færøerne det, de bad om Justitsminister Bjørn Westh blev sendt til Nordatlanten med et så vidtgående forhandlingsmandat, at færingerne gennem en særlov kan få de retsgarantier, de ønsker, ja mere til. De skal have en særlov blot for at undgå para graffen i retsplejeloven om dommerundersøgelser Det ord giver Nyrup Rasmussen myrekryb. Det er hans forfængelighed, at en mand er en mand, og et ord er et ord, så derfor skal hans forhastede nej ul en dommerundersø gelse stå ved magt Med særlovgivning kan statsministeren undgå flere skrammer i skallen efter lang tids tumlen rundt i den fæ røske banksag Det bliver Lagtingets sag at beslutte, om Færøerne vil godkende Bjørn Wesths kommende forslag til særlov Det er vigtigt, at Lagtinget ikke forholder sig fornærmet og passivt, men at det aktivt deltager i lovens forberedel- se. Det må ikke siden kunne siges, at også særloven blev presset ned over færingerne. Der må ikke kunne opstå tvivl om troværdigheden af undersøgelsens resultat. An- svaret for troværdigheden hviler tungt på Lagtingets fol- kevalgte Vigtigt for undersøgelsens forløb er Den Danske Banks holdning. Banken har tidligere sagt, at banksagen allere- de var undersøgt til bunds, og at en ny undersøgelse er overflødig, men nu hedder det »Vi følger altid loven. Udgangspunktet er, at vi vil del tage i en undersøgelse med åbent sind< Retsindigheden er altso omsider ved at sejre. Færinger ne kan få den retssikkerhed, de anstændigvis har krav pá í et civiliseret samfund Herefter er det blot at vente på svaret Hvem snød hvem, hvem var mest blåøjet, eller — blev nogen overhovedet snydt? JYLLANDSPOSTEN Endnu en gang må man sande, at der ligger dyb erfaring gemt i det gamle ord: Når nogen gør en rejse, så kan han fortælle! Se nu justitsminister Bjørn Westh (S). Rejsen til Færøerne har i den grad fyldt hans åbne sind med oplevel se, at han kan fortælle, at den danske regering nok burde være taget optil Færøerne noget tidligere for at få snakket den dansk-færøske konflikt igennem Ja, tilsyneladende forholder det sig endda sådan, at bare tanken om den friske søluft og det høje lys over øerne, som ministeren skulle op og opleve, har inspireret rege ringen til at undfange et nyt forslag, den rejsende kunne tage med sig í lommen Ft forslag om en helt særlig slags undersøgelseskom mission, der skal kulegrave omstændighederne vedrø = = | ii éri n Wenn jemand eine Reise tut rende Færøernes milliardtab i forbindelse med overtagel sen af Den Danske Banks datterselskab, Føroya Banki Det er et forslag, som færingerne roligt kan acceptere. For nu får de det, som de vil have det. Men det heuder bare no get anden og er endnu bedre Da færingerne bad om en dommerundersøgelse, stod statsm.nisteren urokkelig fast på, at det kunne der ikke være tale om. Han begrundede sin afvisning på højeste retspræsidentens m.fl 's på adskillige lovparagraffer byg gende advarsel mod at benytte dommerundersøgelser bl.a. i sager, hvor private parter var impliceret Synspunktet kunne for så vidt være rimeligt nok. Men på Færøerne tjente statsministerens stejlhed kun til at for stærke mytedannelserne om, at Den Danske Bank og sta ten havde rottet sig sammen. Nu har Færøerne så fået til bud om en undersøgelse, der via en særlov på flere måder vil blive mere vidtgående end en dommerundersøgelse Sår det, man må spørge: Når det alligevel skulle ende dér, hvorfor har regeringen så ikke fra starten talt med fæ ringerne og lagt hovedet i blød for at finde en konstruk tion, der kunne tilfredsstille begge parter? Ikke alene har statsministerens håndtering af sagen været unødigt kon fliktfremmende. Den gør også ham og hans regering til grin POLITIKEN —ð Særlov mod færøktri Regeringen forsøger nu at løse den færøske bankknude med et sabelhug í form af en særlov. Udspillet minder ikke så lidt om et tidligere konservativt forslag, så noget tyder på, at en løsning støttet af et flertal er på vej. Det bedste, der kan siges om forslaget, er, at det ikke er en dommerundersøgelse. Det værste, der kan siges, er, at særloven kommer til at minde ganske påfaldende om en dommerundersøgelse Den mest afgørende forskel er, at formanden skal være en jurist, der ikke er dommer, men som opfylder kriterier ne for at blive udnævnt til højesteretsdommer. Det er helt afgjort godt, at dommerundersøgelsen er droppet. Deri mod er det mindre godt, at forviklingerne trækker í ret ning af en særlov. Også særlove er en uskik, som prinsi pielt bør undgås. Selv de Radikale er kommet på bedr« tanker efter partiets aktive medvirken til særloven for de palæstinensiske asylsøgere. Nu har de Radikale pludse lig fået betænkeligheder ved at særlovgive, og det er da positivt, hvis et parti tager ved lære af sine mest fatale fejl tagelser På Færøerne er den umiddelbare begejstring til at over se. Justitsminister Bjørn Westh har efter adskillige dages mæglingsophold på Færøerne ellers bekendtgjort, at re geringens tanker om en særlov har vundet tilslutning på Færøerne. Men Bjørn Westh skulle nok have sikret sig nogle færøske underskrifter som vitterlighedsvidner på en så bastant udlægning. De første kommentarer fra Fæ røerne er bestemt ikke helt så begejstrede, som Bjørn Westh tilsyneladende husker dem I det fortsatte slagsmål om tabene i den færøske bank sektor er det vigtigt at fastholde nogle basale synspunkter Det gælder bl.a. det forhold, at den færøske krise ikke er skabt af Danmark eller danskerne, men af færøsk overfor brug. Færingerne har brugt løs af indtægter, der aldrig kom. Danskerne har hjulpet med garantier, som gav billi ge refinansiering af lån, men kan naturligvis ikke påtage sig at betale regningen for et overforbrug, færingerne i kraft af selvstyret har besluttet og gennemført. Om tabet i banksektoren skal man ikke glemme, at det er principielt forkert at have en samfundsejet bank i direkte konkurren ce med en privatejet, ug den naturlige konsekvens er, at Den Danske Bank så går ud af markedet og afhænder sin datterbank. Den Danske Bank har aldrig modsat sig en undersøgelse af de nærmere omstændigheder omkring værdiansættelse og hensættelser Faktisk har ingen protesteret mod færøske ønsker om en tilbundsgående undersøgelse. Modstanden er alene gået på Færøernes ultimative krav om, at undersøgelsen skal ske í form af en dommerundersøgelse. Der er ingen grund til at skabe myter, hvor ingen myter er | BERLINGSKE TIDENDE