mikudagur 26. apríl 1995síða 12

12 tíðindablaðið 5 I" Er en præst lager- ekspedient eller hyrde? Í S: + 3 i] ; > 7 ; or VIC LRAIdaNdI tog« Disse bemærkninger behøver en kommentar Da sognebørn« M É : g i k g Norge Kirk ÍSKE $€ krvt V kke Í g r } g OR gså væ $ Tr k x KK ng 6 Hit R kekirk r Kk k k K hek 5 k I folk r K g IKK KITK k k 5 F £. t KK k t + v i 4 k x h k þa EN x «+ t 4 3 Kk KK | DK k k Ls cs SK 8, rs il A | 4 i N 4 » M k € vig k AK R z 8 » ! i k ODDE øv g ak k ø } k } i k ke og O gs KK r N A I OK x H eg Í x g ikk g k k k k i y i Kás Kk + k x t í g &g w K k á Ak Á í agudellk á KDK P kø KK + k sið vi eh eker TY k kirk rile Á uler Kk Í a KX M Så i: Á k r P ” é gerk £ eo I K k é ene PHé ø me k KK Í 4 - il t ødver P g efte . N k ig « Vu Á Pisk mme lii é é em K het ei P Der g t m hører e mir ændig til velsignelse gt R í eller til dom? M : ' k På 2 e t il i k N g £ ø t EKK 4 , A x Kk » » K K £ k N 8 g UA k t i 5 < 4 t i k Í 2 k = ? K k K k A k k K k zÆ " k k kg k g g i k IKK 5 K g i 3 x t i KS RÆ R, g k K þá t g g SK £ g k og T k * AR ” 4 t kk i eg k k k g < i í kk í k ør k g og kke, at vi må get k k synd! "4 Dert P há nó , k Pra g kk eg i i folk 7 ønsk i 5 f 1 ITÆKK g uregeriig Kå 8 kA í t € Á N k k -* x x g ek D gikk k > iz La] > I k 4 - 3 & g hek KK k ø k KA k VIK g Mek ' k g ikke bry g M va ka De | «I, der ikke tog let ærcdig gs | v r Ka SKI | svage og behettet med I hør ikke holde sig Dorte Lut her bruger he € Kla SK SKE neliem al leve syn g slde í synd. Læs selv he e Luthers gennemgang í Der store Katekismus í at nogle på trods af der ge g personlige forma Li jen, og præsten er vidende de á i ym, og de så alligevel går til al ters, hvad da? Vilhelm Beck har følgende beretning í sine erindringer. »Størst Forbitrelse vakte de naår jeg ved Hjemmeberettelse nægtede at give Nogen Nadveren, hvilket bordet« hent. der modtager en best At leve i synd bestilte. men han er hyrde. Og = forder lengang anser tørste Hjerteløshed Et ler ktisk mennes se rr ie } Jepart | xempel bilar dt mange paa K jer lever i, Í ek entschef í Kirkeministenet hvor nødvendigt det var: Jeg sr sammen uden at være gif Aug. Roesen, gerne ville forstå blev kaldet ud paa Marken for g så alligevel går i g folkekirk £stens embe ut berette en Mand. Paa jerved spiser og Orikk g j ned ekspedier Spørgsmål, hvorfor han vilde jom til. Det vil tage mange år "ns, så turde ikke engang nål til Alters, svarede han: »Jo, for før man som præst í de større ntolkning af kirkeretten sig jeg har saa ond i min Mave« præstegæld, kender den Jer át præsten har ubetinget piigt Jeg sagde ham da, at dertil var søger alterbordet. Det kan væ tl at give nadverens hellige så Nadveren ikke. den var kun for re vanskeligt — Í kke á ge Kram tr rt folkekir Syndere jer vilde freises På sialurin d. 20. april 1995 faldar der nogle principielle bemærkninger angående præstetjenesten og forvaltningen af nadverens sakramente under overskriften »I stríð purgtc >ynt hvort há varet Ne Længe sad jeg g Jer mgik Guds Lov med ha P > : De tager d i 4 såå I Hr Pa leg sagd ? år 1 ( } k K T f 5 kke holder Miss h Ná vil Dh kke Der g. gø { kke Nog g ið kk Je € Gang £ i ka g ga fí Kirk Ra det Jeg sagde há M da eg Ís hvordan han var, v g gaa ham fort lers in Kk K i i | e 1914 it | Ja i gs € } ivde sprung há : Í SK han s præ kk€ 5 sene, men Mskopp SK w præs hyrde væ ved ? { ed P 744, d g att ka kc V DISK Gå til alters D Kalek fk P | AR OW í KR iK i j kring k x g i í fryg ! gt ik g ikk g k N Á g og y i gav jer! k k at bruge tog of 1 of tu ha ghed gnge I fra Gu H br ix Ái t vRDCIS K IKKC Peter O.K. Olofson, sognepræst, Fuglefjord | kla x { piv Ikk } ka g Det forbyder kirketugten if kong Chnstians V's »Dansk« Los 683 »Præsterne skulle ie efterskrevne fra Nadve rens Sacramer Dem, son re aabenbare Bandsatte, og KK g er flest “ D nn forhærdeligen hænge ved n ger ter g Kætter 3 Af nd Kt Men Sk f * f f wttige uvidende, ikke u jerviste) Børn. 4. Saa mang som haardnakkeligen leve sabenbare laster, som Hot karle, Skørlevnere de. der ægtetoik uden ægte vielse), Aagerkarle. Slemrn Je, som bander ved -der Siemme«, Djævelen), Skien jegietse, Voldsmænd, og al lermeest Guds Ords Forhaane € 4 ) re og Foragtere, som aabenbar og foruden al Gudsfrygt syn je« (2-5-25. udg. 17533, s 239). Dette stykke med andre rmaninger ti KUOSITYNI skål Ári gt I erde Adventssendag og Palmesøndag oplæses af præ hkestolen, at folk kan vide be sked, de ubodfærdige omven je sig og straffene tildeles (a terbogen 1730. s. 290 ff 165 Indholdet af Christian Y Danske Lov« fra 1683 Nr. 78 — 26. APRIL 1995 u en videreførelse af Der lanske K rkeordinans frá 539. Kirkeordinansen var så at sige reformationstidens grundlov for Den danske Fc KCKITKU lesarabrøv BBC World kontra BBC Prime: Tit valdu breyð og cirkus til fólkið! Samanlikningin er kanska banal men, tit valdu súrseta ppu, sagosuppu, velling og nekarakyss. Hetta er kosturin i Pnme í mun til góðar råvørur, grønsakir, frukt, kjøt og fisk - vitamin ir í stríðum streymi í BBC Worl i K.5 varð úrslitið av brævaatkveður Í Tårs Byråd um havnar hetta sjónvarpsmál. Tað hevði sømt seg væl fyn tykkum ur almenningurin vist: hver, ið var fyn og hver ið var i moti Vit høvdu tikið hetta við í vurdenngina av byrådsav nkunum hjá tí einstaka næstu ferð havnarfól býráðsval Bæði býráðsformaður og sknvaðu einanvegin aftursvar til provokatiónina hjá blað stjóranum á Sostalinum, og indirntaða ran fara á sjónvarpsmaður > i huga, at sekur er hann, ið at sær tek ur! NB! Leggið væl til merk is, at hesin sjónvarpsspurn ingur í veruleikanum ikki er ein spurningur um anun World ella Prime Ein hålv millióna ílega til endamálið, at borgararnir høvdu báðar kanalir, og borgararnir sjálvir kunnu velja tað teir vilja síggja, er einasta rætta loysnin Mær rann eisini í huga, at í sambandi við nýliga sjón varpsstjóraskifuð, gjørðu bæði undanfarni og nyggi sjónvarpsstjónnn almenn ingtnum greitt, at teimum tørvadi einar fimm milliónir at gera gott sjónvarp við Fyri % million fáa teir heimsins besta BBC" Be better informed twenty four hours a day! Havnarmadur