týsdagur 30. mai 1995síða 2

Ábyrgðarblaðstjóri Jan Múller Fyntakssgon Krisjan Dahi Biaðíóik. Randi Jacobsen - Dagny Útgevari, uppseting og prent Joensen - Tórfinn Smith - PA Sosialurin Kilmar Jan Hansen - Bæstaður. Argjavegi 26 Ljósmyndan Kalmar Lindenskov Justinus Eidesgaard Skattatrýstið HERFYRI legði landsstyrismadurin í figgj armálum tilfar á borðið, id klárt prógvar, at skatta- og avgjaldstrystid í Føroyum er hægri enn í Danmark. Landsstýrið hevur við hesum viðurkent, at skatta og a gjaldstrýstið á lág- og medalinntøkurnar er farið út um alt rímuligt mark. Hetta trýst er vorðið so ógvusligt, at sjálvt fólk við ar beiði flyta av landinum, tí tey siggja sær ongan møguleika at fáa endarnar at røkka YD * ør - em + + IRSØKIN til hetta ógvusliga skatta og av - * * * gjaldstryst er Sjálvandi IKK: tann, at politik - - ” = - #*. Á arar kenna fræga 3t pina skattgjaldar arna nen orsøkK er eitt nu, t JS túr:A háa r +. 3 ar;a t að r nn a - 14 evur va KK RSK vd at Siga fleiri fOlkum ur Starvi og narvio økja 5 um neyðina. Men ein onnur orsøk er sjan mr tarm 4 Ar Á ry rdar já *t a Tú la stora SKUIGarDyrð já Ú € menna SKAL skattatrýstið lækkast má landsstýr ð velja millum at senda almenn starvsfólk til hús ella finna aðrar inntøkur fyri tær, sum la .dskassin fer at missa við skatta ættanum. Hetta er einki tespiligt val, eitt nú tí avgjaldstrýstið er einki minni enn skattatrýstið. Taka vit avgjaldstrýstið fyrst, so hevði tað verið ein gongd leið við ymiskum MVG satsum eins og gjørt verður eitt nú í Svøriki, har MVG á matvørum er lækkað niður í 5%. Við hesum modelli kundi enntá borið til at hækka MVG á ávísum verum og soleiðis vunnið nakað aftur av tí, mist verður við eini lækking á matmvg. TAD er eingin lættur setningur, landsstyr- ismaðurin í fggjarmålum hevur sett sær. Hann veit, at fólkið ikki góðtekur fleiri upp- sagnir innan tað almenna og tað hevði eis- ini verið ómoralskt og hann veit eisini, at tað er torført at finna nýggjar inntøkukeld- ur til landskassan. Í roynd og veru eru helst bert tveir møguleikar: at fáa danska statin at strika skuldina og at fáa gongd aftur á búskapin, so fólkið fær fleiri inn tekur, sum so aftur geva inntøkur til andskassan. Ein tridi møguleiki er: olju liggur so langt frammi í tíðini, at hesin møguleiki líkasum ikki telur við í tí, sum troðkar mest á her og nú vinnan, men hon Stór ábyrgd liggur á ALS-fólkinum | -Uanset hvordan det politisk vil lykkes at knække ledighedskurven, så påhviler det jer, der til dagligt beskæftiger jer med arbejdsløshedforsikringer í de norske lande et stort ansvar segði Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður m.a., tá hann setti árliga fundin hjá norðurlendsku arbeiðsloysistryggingarskipanum í Havn í gjár. Hann segði: Kære n Færøerne fik først en ar rdiske venner bejdsløshedsforsikring 992, så det var en stor glæ %, al Y allerede i 993 selvstænd Cc Cc Es int k } þú k rdisk Ð SIÐS I sikring Me c ' t % in | Revk i A i r giæk t ærter ul mødet I Sá på landsstyrets vegne vil jeg byde jer allesammen Nil trods for, at vi oplever svære krisetider. så kan jeg forsikre jer om. at I vil blive mødt med ægte færøske gæstfrihed. Så endnu en gang velkommen >Arbejdslasheden harh undredtusindtals men ansvaret for arbejds løsheden har ikke et eneste ansigt«. Således har det en gang så beskrivende været sagt. Og realiteten í de nor diske lande i dag er jo, atv res ellers udmærkede sam fund ikke kan tilbyde næs ten halvanden million med borgere et arbejde Samtlige politikere er en ige om, at arbejdsløsheden er faretruende høj er nødvendigt, at den skal ned. Men problemet er jo, at efterhånden har så mange sagt noget lignende í snart tyve år, og at man i de for skellige lande har vedtaget pg gennemført plan efter plan, indgreb efter indgreb dog uden at arbejdsløshe den er faldet, men paradok salt nok er den steget, kun afbrudt af mindre midlertid ige fald Arbejds ansiger og at det øsheden er. uan set de ellers positive inten ner nordiske politikere res allesam mens dårlige samvittighed Til trods forde mange kræf er og økonomiske midler i » % , ry r Jer bliver brugt, så kan man kun tørt k tater at i CX disk færd xJ rs há nder } ir erke i r ih er verflødige på arbejdsmar kedet Desuden har vi vel også erfaret. at arbejdsløsheds problemet ikke var forbigå ende, således som de mest naive måske har troet. Pr i t Jóanes Eidesgaard landsstýrismaður settir fundin hjá norðurlendsku arbeiðsloysistryggingarskipanum í Havn í gjár Men skal dette ses som en realitet. d.v.s. arbejdsløshe den er kommet for at blive så vil man nok politisk blive beskyldt for en total mangel på den nødvendige politiske opumisme. Men det er klart, at en sådan konstate ning åbner op for diskussio ner, der hidtil har været me ukendte m en anden fordelingspolitik, diskusst oner om, at arbejde ikke længere har den betydning det ellers altid har haft og diskussioner om andre livs værdier, end de hidtil kend te Men skal dette ses som ert re eller mindre Diskussioner uomgåelig realitet, eller skal vi fortsat tro på, at ufr | 4 lediggang er en ulvk ke g at et arbej menneskeret for os allesam wx De fles diske I t k + t t 1 i Íslashedsk kal kunne knækk í fra dl P Målsetninger. som bl. a. 5 ger, at gennem en KUN misk vækst skal arbejdsløs heden bekæmpes. Det gør den nok også ul en vis grad men der skal en meget krat økonom If sk vækst I kKOMmPDEenser« heskæft gelsesmæssigt for den ny teknologis = arbejdsbespa rende effekt Meget nemt kan vi erfare en såkaldt som absolut ikke lever op ul de politiske for ventninger. Godt nok ser man en økonomisk vækst f eks. i Danmark, men vil man også opnå en betydelig ulgang af nye arbejdsplad ser, eller give væksten bare bedre muligheder í form af tilbud ul de arbejdsløse som dog stadigvæk tæller med í statistikken som ar jobless growth hejdsløse Således billedet sig 1 nordisk regi, men ser vi på den globale arbejdsløs hed lå så tegner billedet sig betydeligt mere faretruer de I en rapport fra FN's bx tegner folkning ud bliver der sagt. at historiens hidtil største folkevandring er gang. 100 millioner men nesker har forladt deres land og et ukendt antal, men mange flere, har forladt de Alle har én ung fælles: De søger et ar es hjemstavn bejde En lille del af presset ram mer de nge lande, skønt vi forskanser os. Men til stor byerne í udviklingslandene 1 i Í €r nv re. Selv med de mest opu mistiske — forudsætninger om fødselskontrol og folke tal, så vokser antallet stort g stejlt, især af unge men sker. der må rejse væk hvis de skal finde et sted hvor de kan tjene til livets pretholdelse. Og det sted bliver sværere og sværere at Nú ammer ring med ken hale arbejdsløshed erdenn hgeret g í forhold ul der nordiske situation vil jeg jen færøs vove at påstå, at ke også er priviligeret, da naturens gavmildhed spil ler en betydelig rolle i vores samfund Vi har på Færøerne des Í værre ikke kunnet meldt hu“ forbi, hvad arbejdsløs heden angår Vi har de sid ste fem år haft en eksplosin vækst í arbejdsløsheden som dog på det sidste er fal det lidt Selv om vi politisk virke hg har lagt os í selerne for at bekæmpe arbejdsløsheden kan vi ikke tage faldet í ar bejdsløsheden tl vores ind tægt, da den hovedsagligt skyldes den store fraflyt ning Vi oplever på Færøerne i øjeblikket en meget kraftig økonomisk depression, så den økonomiske vækst som redskab ul at bekæmpe ar bejdslasheden ligger uden for vores rækkevidde Arbejdsløsheden sammen med det vold somme skattetryk, vi hidtil har været nødt ul at fasthol de, har haft den uhyggelige virkning. at befolkningstal let er faldet med næsten 10% de sidste fem til seks år. Og selvfølgelig er vi al | vorligt bange for, at:det skal falde yderligere Meget naivt havde man på Færøerne en tr bejdslasheden var et pro ør pá. al al blem, som kun vores nor diske nabolande havde g at det selvfølgelig KK( skulle kunne træffe os. Der for fik vi ubejdsløshedstorsikning først i 1992 vores £ pga den eksp SÍNE vækst I en meget besværlig fødsel Vi gik faktisk først í gang med at sy faldskærmen, ef edigheden blev det ter at vi var í det fre fald Som en af de politisk an svarlige for vor Í Framhald á síðu 9