leygardagur 3. juni 1995síða 2

Abyrgðarblaðstjóri Jan Múller Fyntakssgon Krisjan Dahl Stadion í Gundadali - eitt skilagott tiltak Oddagnein HOSDAGIN varð lagt fram uppskot um at byggja eitt stórt og snotuligt stadion í Havn Málið er komið so mikið væl áleiðis. at barnið ongu hevur fingið navn. Nýggja stadion Gundadali skal eita Torsvøllur. Talan er um eitt stadion, ið lýkur altjóða krøvum. Har er so gott sum alt, id hoyrir til eitt Slíkt. TAÐ eru heist ymsar meiningar um eitt slíkt tiltak millum fólk. Tað eru tey, sum halda, at vit hava ikki orku til slíkt í hesum krepputíðum. Pengar eiga at verða brúktir til arbeiðsskap- andi tiltøk, sum kunnu økja um okkara tflutning, heldur enn til spæl og fjant síga Si. Onnur heilsa tiltakinum við opnum erm siga, at tað er uppá tíðina, at vit fáa eitt n á altjóða stæði í høvudsstadnum. ð longu at verið komið FE € mi o rá w Cc > tac * tta att e T VIT halda uppskotið um at byggja stadion Havn vera skilagott. Tað ikki spurningur um antin ella. Eisini í hesum er tað ein spurningur um bæði og. Fyri tað um tað eru ringar tíðir í landinum og tí ávísir danskir politikarar halda, at føroyingar skulu "revsast" við, at alt virk- semi skal steðgast, so eiga vit ikki at góðtaka, at alt ska; steðga upp í hesum landi. Vit hava so sanniliga brúk fyri framleiðandi arbeiðs- plássum, men hesi kunnu og skulu eisini liggja í aðrari vinnu. Hóast vit í nógvum hava tíkið munnin alt ov fullan, so kunnu vit ikki seta okkum hendur í favn og yppa øksi. Hvussu vikir og vendir, so er tørvur á einum stadion í høvudsstadnum. Vilja vit vera við í altjóða ítrótti, og tað vilja vit, so mugu vit eisini hava umstødur her heima til kappingar, eitt nú landsdystir, EM- og VM-dystir í fótbólti. VÆL eiga vit sum er eitt stadion í Eysturoynni, sum fólkið har hevur brúkt nógva orku at fáa upp at standa. Tað er alla æru vert og tey eiga stóra virðing fyri hetta megnar tak. Í dag vera vit noydd at sanna, at eitt stadion eigur at liggja í Havn. Ikki tí tað er Havnin, men tí at her búgva flest fólk og her liggur tað eisini best fyri, serstakliga í Gundadali. Vit ivast onga løtu í, at ein iløga í eitt stadion i Havn fer at forrenta seg. Tad vera fåa tåm plåss har, tå Føroyar fara at spæla móti útlendskum liðum. Hvussu hesin Torsvøllur enn verður figgadar, so meta vit tað vera grundarlag fyri honum. Tí skal tað vera okkara vón, at umrødda ætlan fer at fáa undirtøku frá øllum føroyingum. ABREIÐI upp á eitt stadion í Havn fer at skapa nógv virksemi, og tað er sera kærkomið. Nú er ikki at drála, men fara víðari við hesum ætlanum og gera orð til veruleika. Tað er eingin nýggjur tanki at byggja stadion í Gunda- dali. At lív aftur er komin í hann er at fegnast um. Nýggi Torsvøllur hevur okkara fulla stuðul. Nú er bara at fara til verka og bera seg rætt at. Góðan arbeiðshug. Ssstalini Hvitusunnuprædikan Pinsedagsprædiken over Johs. 14.22-31 Det er skærtorsdag aften Jesus taler og taler — disci plene hænger på, så godt de kan. Men Judas — ikke Iska not — kan ikke følge med mere. Der er et problem med det. Jesus siger det når ikki sammen Hvordan kan det være, spørger Judas, at du vil give dig ul kende for os, men ikke for verden. For Jesus havde netop sagt, at han vil give sig til kende for dem, der elsker ham. Judas un drer sig, hvorfor viser Jesus sig for nogen og ikke for an dre. Hvorfor netopdisciple ne ? — og måske har han un dret sig og også tænkt Hvorfor netop mig? Og hvordan kan det passe med, at Jesus så stærkt har talt om sin kærlighed til verden” Dvs. til alle men nesker — han ville jo dø for verden, ikke bare for de ud valgte Jesus svarede ham: »Hvis nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og ta ge bolig hos ham« Når Jesus kun har åben baret sig for diciplene, hæn ger det alene sammen, at de holder fast ved hans ord Derfor har Jesus åbenbaret sig for disciplene. Han åbenbarer sig for dem, der holder fast ved eller beva rer hans ord Er man budt med ul en fest, så går noget af tiden of- te med at betragte andre me- re eller mindre ukendte gæster. Og man danner sig hurtigt et billede af folk ud fra slipsets farve eller kjo lens udseende. Men kom- mer man så senere på afte- nen hen og taler med en ubekendt, så viser det sig ofte, at ens billede ikke pas- ser eller kun indeholder en del af sandheden For ordene afslører, hvor- dan en person er. Ordene er bærer af personlighed, fø- lelser og tanker. De er som et vindue ind i et menneskes hjerte. »Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med...< Derfor ábenbarer Jesus sig for disciplene, for de holder fast ved hans ord Holcer fast ved det, Jesus har sagt til dem. Og hvad har han sagt. jo: Enhver som tror på ham, skal ikke forta bes men have evigt liv. Og fordi de tror på hans ord. s1- ger Jesus ul dem: Min far vil elske ham og vi skal komme til ham og tage bo- lig hos ham Troen på ordet om hans tilgivelse uden betingelse eller forbedringer fra din si- de, det sletter din skyld. Je- sus vil komme og bo hos den, som tror det ord og be- varer det. Det ord er grun- dvolden for din frelse, fordi det ord ikke handler om dig men om Jesus og hans kær lighed til syndere! Det her er det første, som i vor tekst har med pinse at gøre. Faderen og Sønnen kommer selv og bor hos ham, der tror. Gud bor i dig Din krop er et tempel for Helligånden, hvor Gud har sin bolig. Han har slået sig ned i dig, der vil han gerne være — altid, hele uden. Pin- se er, at Jesus selv vil være sammen med dig og med al- le, som tror på ham. Han ef- terlader os ikke faderløse! Der er ingen begrænsnin- ger i Jesu ord. Hvis nogen — dvs. enhver, som bevarer hans ord. Hvem du end er, og hvad din fortid end inde- holder — hvis nogen holder fast ved Jesu ord, tror på hans kærlighed til syndere, så vil Faderen og Sønnen komme og bo hos ham. Det er ikke Guds kærlighed, der sætter grænser Nej, der er noget andet, som sætter en grænse og det fortsætter Jesus nu med at tale om: »Den, som ikke el- sker mig, holder ikke mine ord. Og de ord, I hører, er ikke mine, men Faderens, som har sendt mig«. Gud sætter ingen grænse, han el- sker verden. Men der er mennesker, der ikke elsker Jesus. De tror, at deres eget liv er godt nok, og derfor har de ikke brug for ordet om Jesus Kærlighed til Jesus måles på en ung: Holder du fast ved hans ord? Jesus siger her mini ord, for den der el- sker ham holder fast ved al- le hans ord: Det er vigtigt at lægge mærke til det. Hvis du skærer noget fra, sorterer noget fra, som ikke passer dig og ellers bare understre ger de ord, som du synes er vigtige, så er det jo ikke Je sus, men din egen Jesus, du har lavet, og som du tror på Herefter begynder Jesus nu at tale om Helligånden Men talen om Andens kom me sætter Jesus altid i for- bindelse med sin egen bort gang. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer, siger Jesus. Mens jeg endnu var hos jer. Nu kom- mer der en tid, hvor han ikke længere er hos dem og os! — synligt og mærk- bart Talsmanden, Helligån- den, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer. Nu taler Je- sus direkte og uden omsvøb om Helligånden, som han ville sende — og som han sendte som lovet Her er svaret på, hvordan Faderen og Sønnen selv vil komme og tage bolig hos den, der tror. Gud vil sende sin And. — Når vi taler om et menneskes ånd, mener vi mennesket selv. Et mennes kes ånd er en del af mennes- ket selv. Her tænker vi på personens kerne Når Gud sender Heliigån den, så sender han ikke en engel elle noget andet uden for sig selv. Nej, han kom- mer selv ved sin Ånd til os Det er Gud selv, der er i blandt os. Derfor sagde Je sus: VI skal komme og tage bolig í ham. Og derfor sag de Jesus tidligere i kapitlet Jeg vil ikke efterlade jer fa derløse. Jeg kommer til jer fordi han sender sin Ånd Jesus siger her, at Helli gånden skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer, v. 26. Helli gánden skal lære jer alt Disciplene havde ikke lært alt — det siger Jesus også se nere: »Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan Í ikke bære nu«. Johs. 16,12 Men Helligånden skulle lære dem det. Helligånden skulle være deres læremes ter. Han talte ul dem direk te, så de kunne høre hans stemme. Eller han skulle vi se dem billeder, som de skulle skrive ned — sådan som vi kender det fra Johs Åb Hvad lærte Helligånden dem så? Han lærte dem alt det í NT. som Jesus ikke selv lærte dem, mens han var hos dem. Det var Helli gånden, som lærte Lukas Apostlenes Gerninger. Det var Helligånden, som lærte de andre apostle de øvrige breve í NT. Helligånden skal vejlede jer ul hele sandheden Og netop jer — apostlene! Helligånden taler ikke di rekte og umiddelbart til de knstne idag. I Judas' brev í v.3 står der: Jeg formaner »jer til at kæmpe for den tro, som én ga alle er over draget de hellige«. En gang for alle — alt, hvad vi skal vi de for at blive frelst, har Gud sagt til os. Han har ikke mere at sige. Alt, hvad Hel ligånden lærte apostlene, kan vi nu lære ved at læse NT Apostlenes ord er Guds eget troværdige og sande ord. Ord, som de lærte af Den hellige Ånd. Derfor skal vi holde fast ved apost- lenes lære, for den lære er fra Gud selv Hvad har det så med pinse at gøre? Pinsedag kom Hel ligånden ul disciplene, og det samme ønsker vi, må ske for os, for »den der ikke har Kristi Ånd, hører ikke ham ril«. Rom. 8,9. Vi øn sker, at Gud må bo ved troen I vore hjerter ved sin ånd Guds And kommer til os gennem apostlenes lære Når vi lytter til deres lære, er det Guds Ånd, der taler til os. I deres lære har vi Ån den, fordi deres lære er Ån dens lære. Pinse er, at Fade ren og Sønnen vil komme og tage bolig i os. Og de kommer ul os ved Helligán den gennem Ordet Pinsen strækker sig ud over hele kirkeåret, fordi Guds And kommer til os hver gang vi lytter til det Guds And siger. Der knyttes forbindelsen mellem him- mel og jord. Det er altid en hellig stund, noget særligt, at lytte til ordet, for her taler Gud! Glædelig pinse! Hartvig Poulsen, sognepræst