Sosialurinarkiv
Sosialurin 1995-06-23, síða 10
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 23. juni 1995síða 10

‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

10 Margretha Drotnin tíðindablaðið á Føroya I tingi: Nr. 117 — 23. JUNI 1995 — Det stærke sammenhold har givet færingerne styrke og selvtillid. Det er egenskaber, som før har bragt Færøerne gennem store der vil blive hårdt brug for også i de kommende år í róðu síni á løgtingi fyrrapartin í gjár. der er egenskaber segði Margretha Drotning m.a. Hon segði: ip 19 Í er > det sig til gensynet har dert skuffelse for na! melde afbud. Min mand har bedt mig overbringe Lag varmeste hilse nget sine g gode ønsker for alie neroppe Usikkerhed og forvirring Ingen kan m. at de der for Færøerne det været længe det været lør virker det anderledes denne være uvidende er vanskelige OU Det har g det har gang. for det er ikke de vante kræfter, man er oppe ternatlionale g Konventioner ke det elige og nødvendige de end kan være, er det noget som er langt sværere at forstå og forholde sig til. Det skaber den usikkerhed og forvir ring, som gør, at man kan føle sig som offer og årsag på een gang. det rammer både selvfølelsen og opu mismen. Ingen skal undre beslutninger det er ik samme; så uundgå UU retha Drotning heit , r iða rødu , Partur 1 i ført kun Maskerne | familie- nettet for store I den seneste ud har mange følt sig tvunget fra øerne; og det gør dob belt ondt, at det især er de unge, der drager ud måske for altid og ikke som tidli ul at rest gere kun for en stund og med det faste forsæt før el ler siden at ville vende hjem. Det må bekymre ikke blot de gamle, men også de der nu står på højden af de res bane; for hvis de unge fremtiden — rejser i stort tal hvad bliver der så i et lange løb at vende tilbage til? Hvem er der så at tænke på som "familien derhjem me”? Det er identiteten som færing, der står på spil, når maskerne familienettet for store bliver mæssige For det færøske samfund er stadig nært og oversku eligt. Færingen er alt blandt frænder og færdes aldrig ukendt noget sted på i H øerne. Ingen færing kan blive borte í mængden selv ikke på Olai-dagen i Torshavn. Det kan mange i Danmark og verden uden for øerne være misundelige over. Men det nære sam fund har sine omkostninger Det, der rammer den ene rammer også den anden ingen kan holde sig uden for, ingen lades í fred hver ken med sine sejre eller sine sår Det er så let at miste mo- det ved at se tilbage på no get, der gik tabt, men vi skal ikke se mange år tilbage for også at få øje på noget posi tivt De varige goder Det samfund, som færing erne i den sidste menneske alder har bygget op, er et godt samfund. Velstanden har sat tydelige spor, foreta gsomheden har båret mange som man kan være stolt af og som er varige go frugter der. også når mindre gode tider melder sig Sammenhold Selv i de driftigste år med de støre økonomiske frem skridt satte man ikke sin egenart over styr; det færø ske samfund blev ikke rod løst af at tage den moderne teknologi ul sig. Det er fort sat dybt forankret i en føl else af samhørighed, der udspringer af slægtskab og af generationers stædige indsats for at skabe trygge rammer for livet på øerne Det stærke sammenhold har givet færingerne styrke og selvtillid. Det er egen skaber, som før har bragt Færøerne gennem vanskeligheder. Og det er egenskaber, der vil blive hårdt br:g for også 1 de kommende år store Vónin um at koma heimaftur Feroyingar og danir hava felags røtur, og eru vit enn ymisk, so eru vit kortin sameind í einum felags upp runa og við seguligum, sterkum bondum. Nógvir tankar ganga tí úr Danmark til Føroyar — í seinastuni við miklari ståran, men kortini við vónini um, at:tað vil eydnast føroyingum at venda gongdina Tíðirnar eru vánaligar figgjarliga, men føroyingar eru eitt mergjað fólk; tað er eitt fólk, sum kann skriva og vanskeligheder. Og syngja, sum kann siga bæð frá søgum og gerandisdeg num í myndum og orðum Hetta rikidøm: hvørvur íkki. hóast skjáttan er tom og tær ljósu lívsvónirnar kámast burtur Menniskjað og náttúran Livíkorini í Førovum hava altíð verið merkt av einan baldrutari náttúru. llveður og misvøkstur hava øll ætt arlið kent til; tað vóru um stødur, sum føroyingår máttu liva undir, tað vóru sterkari kreftir, sum vald aðu; men samstundis visti hver einstakur, at hann og hon vóru í hondum hins alt vandandi. Tað broytist ikk: av, at tað í dag kann síggja út, sum tað heldur er menn iskjalig megi, ið spælir bólt við mannalagnun! Mátti framtíðin aftur giv ið førovingum eydnuríkar tíðir til frama fyri øll, sum hava heima í Føroyum, og til gleði fyri tey mongu, sum saman við føroyingum ynskja eydnu og framgongd fyn Føroyar og føroyska samfelagið Guð varðveiti Danmark Guð varðveiti Førovar