fríggjadagur 23. juni 1995síða 10
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
10
Margretha Drotnin
tíðindablaðið
á Føroya I
tingi:
Nr. 117 — 23. JUNI 1995
— Det stærke sammenhold har givet færingerne styrke og selvtillid. Det er
egenskaber, som før har bragt Færøerne gennem store
der vil blive hårdt brug for også i de kommende år
í róðu síni á løgtingi fyrrapartin í gjár.
der er egenskaber
segði Margretha Drotning m.a.
Hon segði:
ip 19 Í er >
det sig til gensynet
har dert
skuffelse for na!
melde afbud. Min mand har
bedt mig overbringe Lag
varmeste hilse
nget sine
g gode ønsker for alie
neroppe
Usikkerhed og
forvirring
Ingen kan
m. at de
der for Færøerne
det været længe
det været lør
virker det anderledes denne
være uvidende
er vanskelige OU
Det har
g det har
gang. for det er ikke de
vante kræfter, man er oppe
ternatlionale
g Konventioner
ke det
elige og nødvendige de end
kan være, er det noget som
er langt sværere at forstå og
forholde sig til. Det skaber
den usikkerhed og forvir
ring, som gør, at man kan
føle sig som offer og årsag
på een gang. det rammer
både selvfølelsen og opu
mismen. Ingen skal undre
beslutninger
det er ik
samme; så uundgå
UU retha Drotning heit
, r iða rødu
, Partur 1
i ført kun
Maskerne | familie-
nettet for store
I den seneste ud har mange
følt sig tvunget
fra øerne; og det gør dob
belt ondt, at det især er de
unge, der drager ud måske
for altid og ikke som tidli
ul at rest
gere kun for en stund og
med det faste forsæt før el
ler siden at ville vende
hjem. Det må bekymre ikke
blot de gamle, men også de
der nu står på højden af de
res bane; for hvis de unge
fremtiden — rejser i stort tal
hvad bliver der så i et lange
løb at vende tilbage til?
Hvem er der så at tænke på
som "familien derhjem
me”? Det er identiteten som
færing, der står på spil, når
maskerne familienettet
for store
bliver
mæssige
For det færøske samfund
er stadig nært og oversku
eligt. Færingen er alt
blandt frænder og færdes
aldrig ukendt noget sted på
i
H
øerne. Ingen færing kan
blive borte í mængden
selv ikke på Olai-dagen i
Torshavn. Det kan mange i
Danmark og verden uden
for øerne være misundelige
over. Men det nære sam
fund har sine omkostninger
Det, der rammer den ene
rammer også den anden
ingen kan holde sig uden
for, ingen lades í fred hver
ken med sine sejre eller sine
sår
Det er så let at miste mo-
det ved at se tilbage på no
get, der gik tabt, men vi skal
ikke se mange år tilbage for
også at få øje på noget posi
tivt
De varige goder
Det samfund, som færing
erne i den sidste menneske
alder har bygget op, er et
godt samfund. Velstanden
har sat tydelige spor, foreta
gsomheden har båret mange
som man kan være
stolt af og som er varige go
frugter
der. også når mindre gode
tider melder sig
Sammenhold
Selv i de driftigste år med
de støre økonomiske frem
skridt satte man ikke sin
egenart over styr; det færø
ske samfund blev ikke rod
løst af at tage den moderne
teknologi ul sig. Det er fort
sat dybt forankret i en føl
else af samhørighed, der
udspringer af slægtskab og
af generationers stædige
indsats for at skabe trygge
rammer for livet på øerne
Det stærke sammenhold
har givet færingerne styrke
og selvtillid. Det er egen
skaber, som før har bragt
Færøerne gennem
vanskeligheder. Og det er
egenskaber, der vil blive
hårdt br:g for også 1 de
kommende år
store
Vónin um at
koma heimaftur
Feroyingar og danir hava
felags røtur, og eru vit enn
ymisk, so eru vit kortin
sameind í einum felags upp
runa og við seguligum,
sterkum bondum. Nógvir
tankar ganga tí úr Danmark
til Føroyar — í seinastuni við
miklari ståran, men kortini
við vónini um, at:tað vil
eydnast føroyingum at
venda gongdina
Tíðirnar eru vánaligar
figgjarliga, men føroyingar
eru eitt mergjað fólk; tað er
eitt fólk, sum kann skriva og
vanskeligheder. Og
syngja, sum kann siga bæð
frá søgum og gerandisdeg
num í myndum og orðum
Hetta rikidøm: hvørvur
íkki. hóast skjáttan er tom
og tær ljósu lívsvónirnar
kámast burtur
Menniskjað og
náttúran
Livíkorini í Førovum hava
altíð verið merkt av einan
baldrutari náttúru. llveður
og misvøkstur hava øll ætt
arlið kent til; tað vóru um
stødur, sum føroyingår
máttu liva undir, tað vóru
sterkari kreftir, sum vald
aðu; men samstundis visti
hver einstakur, at hann og
hon vóru í hondum hins alt
vandandi. Tað broytist ikk:
av, at tað í dag kann síggja
út, sum tað heldur er menn
iskjalig megi, ið spælir bólt
við mannalagnun!
Mátti framtíðin aftur giv
ið førovingum eydnuríkar
tíðir til frama fyri øll, sum
hava heima í Føroyum, og
til gleði fyri tey mongu, sum
saman við føroyingum
ynskja eydnu og framgongd
fyn Føroyar og føroyska
samfelagið
Guð varðveiti Danmark
Guð varðveiti Førovar