fríggjadagur 11. august 1995síða 10

10 Viðmerking tíðindablaðið P mn Einki revsivert, men hvar er moralurin Fyri 90 árum síðani var A tey klára seg væl peninga bert: løgmålarådharn í Dar iga. ti tað er og verðu uk Ha gørdist es menigt førovingurin, sum ke fyri at hava svindlad seinasta umfari skal gjald aupphæddi allar hesar saneringar, sum e KW bruk eru framdar men hvar gv rðatak, sun ekk gleðina av hesum san Fái IK TUC Fo y eringul I g skal neyna hv k NnØKUT få ør k k i i Her i Havn er SMS saner 5 R C stsæ ið fyri fleim hundraðtal H % k k I T Kanska lå est ds KK skuklin inds he gla c kkara b spældi v kið Sn sun D. Aftan á a € & Mr 1 SK i TY 1 - 13 lestu É fu ikki Á H LT erður ta e S T y HA sanerað. Vert t Í > R H %A fyritøk ir. tev vóru I KK 3 Cs KR S + sæ s St esa stød SKUT kur i SIZa., á A nun g hva hendi? Nu koyra bussar nið an á Sandvikahjalla eftir øllum teimum bíligu tilboð um, sum aðrir handlar ikki kunna kappast um. Nær verður næsta sanering? Ella kanska ikki tá uppaftur fleiri handlar í nærum hon verður neyðug SsSMÆTTI hvervinum eru farnir kanska tá kunnu prísirnir fara upp — ella hvat? Osfr Førova Banki saneradur og endurreistur Fiskavirking $ endurreist, Fiskasølan san erað og endurreist. Sanerað her og sanerað der — men hvat við okkum”? Hvat við kkum tvang” I fløn ella vórðu arbeiðsleys? Nei. okkum loysir tað seg ikki at sanera. tað er ov líuð sanerað og húsin fóru á tá vit fóru niður business í tí. Vit skylda b alt ov líuð og kunnu kanska mjókast enn mer Men ikki kann nakar vænta at:vit skulu halda okkara treytir, tá Vit síggja hvussu lætt bóndafangarar nir sleppa. Vit eru kanska ikki líka »smart«, men heilt býtt eru vit hóast alt ikki Heldur hetta skilið fram endar tað vid, at hesin »smarti moralur sin verður tann hjá vanligå fólkinum. Og hann er væl á veg } Og hvar eru vit so henni á, at um ikki tkkarar ti kkum at hava samvitsku og int erttet. hóast tey eru bundin onguskjali, avtal um og. Tá skjól og avtalur eru soleiðis skapt. at ein má ganga imoti sim egnu sam vitsku og sannløring, tá €r nakað rúkandi galið. og tá Norden for lov og ret Mod Lagtingets protester og trods folkets ønsker indlemmede Danmark Færøerne i NATO Í Nr. 151 — 11. AUGUST 1995 sjálvt ein poliukkar kunna melda pass. Nú má hugsast um hvussu fólkið hevur tal serliga tey sólk Feroyskt meti í Aalborg Betamakirkjuni hava verið mart smar verður rardag Hanna Joensen, Berjabrekka 127 dd Lagtingets pr i kKC NATO partner BNP Danske løvet g ædle st r førtes rad: at men befandt sig ! såmme Norske militære udgifter I hjærter tilt xg sig kosttilskud an næ lit senere Loran ( fiske område 1985 udgjorde 3,1 af på Grønlands og Færøernes , z - vige 5 ime angrebs norsk BNP Såfremt danske bekostning I lle de her R: 1 ner ar del af SIC militære udgifter havde væ mange år j rikanske »Earhy Baserne Jet prett ret på 3,1% af dansk BNP í Efter Berlin-murens fald War ; System r skulle : 1985 ville de have været på mindskede NATO-landene r ak øret i ran [8 791 mill kr. i stedet for = efterhånden deres militære de det I yt je faktisk afholdte 13.344 = udgifter med undtagelse af k k Om „há mill. d. kr. en forskel pá Danmark. som nærmest ; sikkert S 447 mill. kr. hvilket var = fastfrøs sine uden hensynta ; r SS or en ganske anseelig gevinst gen til den ændrede militæ one affyr P ir for Danmark. Máske skulle re situation. Uanset hvad : r ne úilsig je danske såkaldte udgifter det officielle Danmark ; r færøske og grønlandske — fremfører. er forklaringen erø værende formål samme år have væ at finde i NATO's krav om ; M Da nivs rettaget medher. Alle årene = at danske militære udgifter „it sk ergsk rad siden 1955 og foreløbig til som andel af BNP skal op at Loran ( g rsta 1992 har danske militære på i det mindste NATO-na nen havde til f hiæ udgifter som procentuel an hoernes andels niveau. da ne nødstedte fisk dans del af BNP været væsentlig de nordatlantiske baser ikke ! Karl Nolsøe, tilslaringsforseg sk af avere end hos NATO nabo mere har NATO-værdi København 09.08.95 cand. polit, 1 má dansk i erne. De mindre krav til journalist danske bevilingsmæssige Anlæggene var af betyd ydelser kan kun forklares ng for NATO's forsvar og ved Danmarks beredvillige FAS vne til at reagere hurtigt og stillen til rådighed for NA / ffektivt De militære t TO af grønlandske og fæ * rønland og Færøerne røske basemuligheder Tr i ; á år 215 | i stor værdi, at NA totale beløb. som Danmark ] krav om militære ud således har sparet eller tjent gifter ørrelse som andel I! je lands milt: udg! fra 1955 ul 1992 får færin - af BNI Danmarks ved ter ger og måske også nogle ; kor blev nedsat så Dansk tære udgifter — danskere til at tænke på ål ne procentsats — | 1985 anvendes her til at ty dansk ædelmodighed og r ire end de nær deliggere vneladende genergsitet også i årene si NATO-partneres | små procentuc ile forskelles den 1992 og pá bebrejdelser N Holland. V store værdimæssige betyd g beskyldninger mod fæ ; k K. USA. ja og ning ringerne for manglende tak I Sveriges pro I 1985 udgjorde danske nemmelighed og ydmyg . sp 7 i 2 2; j lel af BNP ul militære udgifter 13.344 hed fremført fra dansk og , .