týsdagur 22. august 1995síða 8

H | Nr. 158 — 22. AUGUST 1995 Stríðið á Balkan er meira og meira farið at líkjast einum veruligum kríggi og vandi er fyri, at stríðið millum kroatar. serbar og muslimar kann seta eld i alt økid. Nóg hetta stóra og álvarslig Politiken. Tøger Seidenfaden havt rættilig leggur eftir serbunum og gevur teimum skyldina fyri eitt og alt. | * ) . , På . . Pr . " 0 - ú , . ; Í juli mánað stóð ein áhugaverd grein í Politikken. har ein av lesarunum, Viggo Bjerring finst at leiðsluni á Politikken fyri sína einvísu skriving. Vit halda sjónarmið hansa v orðaskifti hevur verið í útlendsku fjølmiðlum um a mál. Donsk blød gera nógv burtur úr. Eitt nú hevur blaðstjórin á danska blaðnum a avgjørdar og hvassorðaðar oddagreinir, har hann serstakliga ra verða áhugavert og hava fingið loyvi frá honum at endurprenta tað í Sosialinum. Greinin stóð í Politikken 29. juli, tvs. áðrenn kroatar fóru í kriggj. 1920 Bjerring, Senderengen 93, Sø t > horg POLITIKEN HAR indtaget et fast standpunkt til konflikten i eks-Jugo slavien. senest kommet til udtryk i ederartiklerne 15 juli. "Giv dem hos- nerne) våben' og 19. juli, 'Stands ser- berne'. og de går alt í alt ud på en htær indgriben som løsningen Standpunktet har det fortrin, at det yg enkelt. Og det er udsprun get af en berettiget afsky for krigens gang og af ønsket om at standse den Her om kan vi alle være enige Men Politikens standpunkttagen bygger på en utilladelig forenkling háde m ht. krisens årsager og m. ht af en militær løsning. Og det er kiart følgerne er bema rkelsesværdigt. at netop Poli- traditionerne fra Hørup ndtagt holdning. der kke er til at skeine fra højrepressen 1 Danmark og Uffe Ellemann og fra Margaret Thatcher i England bert Dole í USA Det kan være en ærlig sag at skifte idning men sá er vi nogle stykker som føler os hjemløse på Politiken. Og let har været meget svært, at råbe 'olitiken op, holdning eller ej Men foruden holdningen er det et rt spørgsmål, om den militære løs ng overhovedet fører til målet. va nstilstand og fred. Som jeg læser e fortæller den, at militære øsninger kun skaber nye kriser — det skal jeg underbygge eg berejst det gamle Jugoslavien, især tiker med r en krigerisk 1 t min baggrund: I 30 ár har ntaget af svstemet med selvforvalt ng af virksomheder og kommuner - hvorom der kan siges en del både godt g skidt. Hvert år en ny provins Med nteresse for etnologi fandt jeg snart Bosnien-Hercegovina som det mest in Alle Bosniens byer har jeg besøgt flere eller mangt leressantli gange. og aiie steder haft møder med fabriksråd og kommunerád. Jeg har lært mig hoved sproget serbokroatisk og læser regel mæssigt aviser fra hele eks-Jugosla jen. Og jeg kender det komplicerede nat) nale bosniske kludetæppe broget hed Til min baggrund hører også interes g religiøse mønster í det i al sir leiligt dei lejhg især Kibbutz-bevægel fortsat tilhænger af lsraeis beståen i fredelig sameksi stens med palæstinenserne. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at den nationalt -religtøse konflikt mellem jø- der og arabere kunne blive så blodig og så langvarig Israel-konflikten er et stærkt lære stykke sen for Israel, sen g leg er MEN HVIS det i Bosnien ikke skal være med militære midler, hvad da spørger man, krigen må stoppes? Ja det sagde man også í mange år i Israel, og alligevel fik vi fire regulære krige Først nu med forhandlinger er der idsigt til fred Det ser slemt ud í Bosnien, men det kan nemt biive værre, og vi har slet ikke brug for en eskalering Hvordan er det kommet så vidt hvad var det, der skete? Man må finde fejlen, finde årsagen til havariet, før man kan foretage den rigtige reparation. (Åh, al den forkla- ring, vil imens dør horse mor For Politikens nem: Hovedårsagen til len nogle sige konflikter ven er lere< leder« Jugoslavien serberne og Men serberne var jo fredelige men nesker i 45 år i Forbundsrepublikker ligesom kroaterne og muslimerne var det Og kan det passe, at et helt folk består af overvejende onde individer í dag. hvor racisme ellers er forkastet som princip” Det. der skete var, at et ægteskab, en storfamilie. mk i stykker (den jugosla- viske forbundsrepublik), og parterne skulle nu finde en nv tilværelse. I denne fase blev de opflammet af sire udlandet. der lokkede med en frihed uden forpligtelser over for familien. Sirenerne fra Tyskland og Danmark var særlig ivrige, det hele kunne ikke ske hurtigt nok Men í skyndingen glemte man at sørge for en deling af boet huset haven og alle de fælles børn. I Jugosla vien drejede det sig om fordelingen af land. byer og landsbyer, kyststræk ning, floder og havne, veje og jernba ner, el- og vandforsyning, fabrikker og kraftværker. gæld og formue, og det allersværeste, mindretallene í hvert område. især í det spegede Bosnien Men bodelingen blev ikke foretaget før den nve familietilstand blev konfir if myndighederne EU og FN Her var der ellers brug for en mægler nesang fra meret udefra til at forestå delingen, som ville indebære lang tids skænderier, og na turligvis inden nye forhold blev aner kendt Men det skete ikke, og derfor røg parterne í totterne på hinanden. Det var ikke svært at forudse, heller ikke at parterne blev endnu mere ophidse de. En løsning var blevet umnulie for mægleren, enten han hed Vance eller Carrington, Owen eller Stoltenberg Her kunne alle ulykkerne være fore- grebet. I stedet blev det omverdenens første store dumhed. Det blev ikke ved det Læren fra Israel er, at nationalt religiøse konflikter er de mest grusom me og de mest sejlivede for menneske- heden. Foruden de fire krige mellem jøderne og araberne er der de talrige angreb og modangreb over grænsen Og vi har set, at når Israel føler sin sikkerhed truet, så overtræder man rask væk FNs resolutioner Og vi har set. at had og hævn er et vilkår: hvert angreb fra palæstinenser- ne skal gengældes i mindst samme grad — også ind í en anden stats territo mum, Libanon Man burde vide, at de samme ting kunne ske i Jugoslavien, hvis national! ismen også her fik sine muligheder. I alle lande er der altid latente ekstreme nationalister, der stiller sig i spidsen for sagen, når en krise banker pá I israel opstod konflikten med palæsti nenserne på grund af en uklog opde ling af territoriet ved statens grund læggelse i 1948. I Jugoslavien opstod konflikten ved den ukloge manglende bodeling. Disse dumheder bødes der for í mange år Men det er et billigt histortesyn, der bruges, når man vil forklare national konflikter som udslag af ondskab hos det ene af folkene og dets eksponenter Er det i tilfældet Israel Arafat eller Rabin, der er den onde, eller var det Benn? DUMHEDERNE fortsatte i eks-Jugo slamen. Det næste var indførelsen af skærpede sanktioner mod Serbien i maj) 1992. Begrundelsen var krigen i Bosnien og Serbiens andel heri på d« bosniske serberes side. Men Kroatien har også ført krig i Bosnien og har erobret sin del - kun i mindre omfang et område som senere er udråbt til >>