mikudagur 15. november 1995síða 3

Nr. 219 — 15. NOVEMBER 1995 tíðindablaðið Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður : Sa ES brýtur ST-avtalu viðvikjandi sildini - Eg ivist ikki í, at Ísland, Førovar, Noreg og Russland kunnu semjast um eina avtalu, sum tryggjar stovnin av atlanto-skandinavisku sildini, men ES brýtur ST-avtaluna um ferdandi fiskastovnar, og eg mæli nordurlondum, sum eru limir i ES, um at heita å ES um at visa hógv, segði Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður, í rødu síni á norður- landaráðsfundinum í gjár De nordiske lande er í veks lende omfang afhængie af havt og dets ressourcer. For Færøerne er afhængighe den af søen total. Vort land ligger langt ude i oceanet, hvor de fleste ikke ville for vente at finde andet end hav. Færøernes relationer med omverdenen må tage sit udgangspunkt í dette faktum Det havretlige regime, der indførtes for ca. 20 år si den, gav Færøerne rådighed over ressourcerne i det om liggende hav. Senere er og så de eventuelle ressourcer under havbunden kommet til 200 mils grænserne givet os naboer, og dermed har afgrænsningsspørgsmål Med Norge opnåede vi lerede i 1979 uden besvær en aftale om en midtline for som det sømmer sig mellen gode naboer og nordisk« brodertolk Med Island har vi visse uoverensstemmelser om fiskenmidthmens nøjagti ge forløb. Vor uenighed om sokkelkravene udenfor 200 sømil er foreløbig uden praktisk betydning Værre står det til over for vor sydlige naboer, navnlig Storbrittannien. Vi har væ ret enige med dem om, at fiskengrænsen skal følge midtlinieprincippet, men vi er fortsat uenige om, efter hvilken retningslinjer midt linien skal defineres. Og om sokkelgrænsen indenfor og udenfor 200 sømil er vi i geledes dybt uenige. Sam men med den danske rege ring har vi í årevis forhand let med regeringen : Lon don om disse spørgsmål Det har stor betydning for vor fremtid, at disse for handlinger kan fuldføres på tilfredssullende vis Der er voksende sandsyn lighed for oliefund i vøre havområder, der kan føre til, at vi ligesom visse andre lande í Norden kan få olie udvinding fra havbunden. I forberedelser ul en eventuel oheudvinding har vi opnået kontakter med myndighederne í andre nordiske ohelande. Udnyt telsen af eventuelle oliefo rekomster vil ske sammen med internationale ol:esel skaber. Vi har noteret os, at der også er nordiske selska vore £: de her, der har vist interesse Får vi en betydel udvinding. vil det økonomisk fordel erne, men samtidig en ig ole være til for Færø krat tig udfordring til vor tradi tionelle kultur og levevis Et levedygtigt færøsk samfunds sikkerhed má bygges på rimelige økono miske muligheder. Den in dre planlægning er vores eget problem, og vi har væ ret igennem en hård lære proces, men mener nu, at vi er på ret kurs. Andre ting er vi ikke selv herrer over, her sættes betingelserne inter nationalt eller regionalt. Vi må i vores eget havområde og de, der grænser til, få ti veje en biologisk og økono misk bæredygtig beskat ning af alle de levende res sourcer, også havets patte dyr. Vi má opnå rimelige og balancerede aftaler med res naboer, når det angår ad urcer uden I E i h £ á arbejde € } | i k at:0nei u af ressourcern len for KV staternes eksklusiv« zoner. Vi må arbejde for at sikre, at den globale forur« ning ikke truer de havområ der, vi fisker í Ligeledes er det afgøren at handelen med vores vigtigste produkter fiskevarer af alle slags, kommer under de samme frihandelsbetingelser, som andre varer på linje med den generelle tendens í verden í dag Mens vi generelt må sige, at vi næsten altid er i stand til at finde frem ul aftaler med vores nordiske naboer der er til fordel for begge parter, er der visse konkrete sager, der har skuffet os det sidste år Den første angår handel med Europa. Vi op nåede forbilledlige aftaler med EFTA-landene. Fiske varer blev behandlet som andre varer aftaler var reelle frihandelsaftaler også når det kom til fiskeva rer. Med Sveriges og Fin de for os vores Disse lands indtræden i den Eur pæiske Union, må vi des værre konstatere, at der sker en væsentlig begrænsning af vores markedsadgang til lande, og det kon pensationstilbud, der tilby des os af EU Jeg vil her me get henstille ul, at Sverige og Finland : EU arbejder for handelsaftaler, der indhol der de samme elementer af åbenhed, som aftalerne med EFTA-landene Det næste er spørgsn um den vårgydende atlant« skandiske sild, også kaldet den norske vårgydende sild disse to wålet Í Á rn í selv om den også gyder om våren ved Færøerne. Denne bestand er nu efter 25 års fravær ved at vende ulbage med fuld styrke. De fire ho vedinteressenter, Island, Færøerne, Norge og Rus land er ved at få et aftalesy stem på plads, som skal ga rantere, at denne bestand de kommende år udnyttes for svarligt. Disse lande har i gennemsnit vel 95% af be standen inden for deres hav områder. I de fire lande er der store forventninger til dette fiskeri, måske til tider urealistiske, men jeg tvivler ikke på, at de 4 kyststater vil nå til enighed. Det er derfor særdeles skuffende, at an ire parter, der ikke har no gen historisk tradition for at fiske I jer westand. bé I i SK I | mener at beret er til ] tage med samme vægt i for valtninger f denne be stand, som de 4 hovedinter essenter. Dette er urimeligt yg er ikke i tråd med den af tale, der just er indgået i FN om vandrende bestande. Jeg vil henstille ul de nordiske lande, der er medlemmer 1 EU om at mane til besindig hedi dette spørgsmål Jeg har udligere nævnt de problemer, samfund det færøske í Nordatlanten har med den fremherskende tendens ul de industralise rede storbysamfund ul at fordømme os, der fanger hvaler og sæler. Jeg er sik ker på, at de nordiske lande 1 international sammanhæng vil støtte bæredygtig udnyt telse af havets pattedyr Tidligere í år ved sessio nen i Reykjavik foreslg lag manden nordisk støtte til et havforskningscenter på Fæ røerne. Jeg vil endnu en gang nævne dette Vores samfund, der har havet som den eneste res er helt afhængig at geri forskning. Vi r frem til det nyetablerede ser som souree, investerin rdiske = atlantssamarbej le. som | egh åber vil give ny viden í ver rysmulighe der í Nordatlanten. Grund Í SKR ger at vi skal Í gså vigtig for rstå de basale ændringer i havet korrekt og ikke foretager nuftige ung, der kan bæredygtigheden. Færøer ne har begrænsede »s ufor true meget muligheder hånd at ning, og for på eger udføre grundforsk vi må derfor her på samarbejde. først nordiske satse g fremmest det Nu er det bl.a. en sikker hedspolitisk debat, der står på dagsordenen Hr. præsident. Lad mig slutte med at sige, at vi på Færøerne, hvor vi ikke har nogen som helst form for militær aktivitet fremdeles er overbeviste om, at det bedste sikkerhedspolitiske våben er den pragmatiske debat & skemtiligu kabarettini Eisini bjóða vit >MAT UT AV HÚSINUM < (min. 10 164) ØLL KVØLDINI * Ringið 17500 og biðið um faldara + Altid vælkomin å JÓLABORÐHALD A KREPPUNETTIN AFTUR Á FATINUM« 8 STÓRT KALT BORÐ verður 25. nov. 2., 8., 9. og 16. des. Kostnaður fyri SERPRÍSIR 'Atgongumerkja- selan er byrjað BÍLEGGIÐ NÚ! fyri gisting EINANS KR. 220,- war Tlf. Mb