hósdagur 7. desember 1995síða 15

Nr. 235 — 7. DESEMBER 1995 Folketingsmedlemmet Steen Folke (Venstresociali sterne), der var medlem af Hjemmestyrekommissionen, skrev således í sin mindre talsudtalelse i Kommissio nens betænkning, at hele hjemmestyreordningen i realiteten varc en viderefø relse af sden danske koloni politik i Grønland - í en situation, hvor de danske udgifter til Grønland var blevet så betydelige, at der under alle omstændigheder måtte gennemføres en administrativ reorganisering af dette forlængede koloni styre Kritikken indeholdt noget rigtigt, for så vidt den fremhævede nogle funktioner ved Hjemmestyret, som også var indeholdt i den ordning der blev skabt Men kritikken indeholdt kun den halve sandhed, for man overså betydningen af den interne politiske udvik ling, der allerede gennem de forudgående 10 år havde fundet sted i Grønland, og som for alvor tog fart i kraft if Hjemmestyret efter 1979 Der er i dag inger vivi m, at Hjemmestyret har haft en kolossal betydning for udviklingen af den grønland ske kultur og identitet. Og ingen vil i dag med nogen ret kunne hævde, at Det grøn landske Hjemmestyre har været uhensigtsmæssigt” eller haft uheldige følger" Forholdet mellem ret, magt og interesser Historien har vist, at de islandske og færøske bestræ belser på at ændre deres situation med henblik på at opnå en selvstændig stilling blev mødt med massiv dansk modstand Í begge tilfælde har dansk militær været involveret, omend kun passivt. Da de danske amtmand således opløste den islandske nationalforsamling í 1851 under trussel om anvendelse af militær magt fra de opstillede soldater, var det et udtryk for Regeringens opfattelse af, hvilke midler, der dengang blev anset for legitime til gennemførelse af Danmarks ret til sikring af Rigets interesser Knap 100 år senere var episoden tæt på at gentage sig - denne gang på Færøerne i 1946, hvortil Regeringen havde afsendt en af søvær nets fregatter for at afværge en mulig færøsk løsrivelse fra Danmark Det er dog iøjnefaldende at der i forbindelse med vedtagelsen af den dansk islandske forbundslov í 1918 der var det afgørende led i Islands nationale uafhængig hed - ikke blev tale om noget militært engagement, på dette tidspunkt var situat:0 nen et politisk fait accompli der næppe kunne ændres ved militær intervention Eksemplerne viser imid Danmark son gammel kolonimagt har lertid, at været parat til at sikre je wersgiske interesser, så angt det var muligt - om fornødent med n agt Selvom der stadig i vor tid forek mer tilfælde af militær interventior erfor nterne frihedsoprør i ov eksempel indsættelse af franske styrker i Ny Kale donien i 1986) vil noget sådant dog være udelukket for Danmarks vedkommende For det førsteer nutidens internationale regulering og overvågning af forholdet mellem staternes og deres oversøiske besidelser langt mere intensiv end tilfældet var for blot 30 år siden Ganske vist kan der ikke for tiden påvises nogen bindende folkeretlig norm, der forbyder Danmark at indsætte militær magt mod en militant oprørsbevægelse i for eksempel Grønland, men Regeringen ville antagelig afstå herfra í forventningen om det internationale pres, som et sådant skridt ville udløse For det andet ville Reger ingens forsøg i så henseende antagelig kræve Folketingets samtykke i en analogi af Grundlovens paragraf 19 stk 2, hvilket i det mindste måtte formodes at vanske liggøre - om ikke forhindre et sådant engagement Dette betyder imidlertid ikke, at Rigsmyndighederne i dag er uden magt pressionsmidler; disse er blot ikke længere af militær karakter, men derimod af økonomisk og politisk Forholdet mellem magt og ret bestemmes af de interes ser, der er involveret. At Rigsmyndighederne til eksempel synes at have affundet sig med Fæ: øernes og Grønlands begrænsede internationale kompetance kan derfor tages som udtryk eller for, at Rigets interesser dybest set ikke skønnes at være anfægtet deraf Hjemmestyrets interesse i denne beføjelse er åbenbar her handler det om at opnå størst mulig rådighed over alle interne anliggender (Omvendt er Rigsmyndighe dernes interesse først og fremmest at bevare Færøerne g Grønland som dele af Riget Denne interesse er ikk« kun af ren hørhedsretlij karakter, men er tillige knyttet til den internationale indflydelse i blandt andet sikkerheds-, forsknings- og miljøsammenhænge, som Danmark opnår i kraft af Færøerne og Grønland. Den politiske betydning heraf bør ikke undervurderes Der er imidlertid under de eksisterende vilkår indbygget en økonomisk afhængighed i hjemmestyreordningerne som resultat af de årlige danske statstilskud, som også må indgå i den samlede vurde ring af hjemmestyreordnin gerne. Denne afhængighed er imidlertid ikke kun envejs, som det ofte indiceres, når der i debatten peges på de årlige statstilskud til Færøerne og Grønland At der for den danske nationaløkonomi også er knyttet betydelige fordele til besiddelsen af Færøerne og Grønland synes således i nogen grad at være overset Det er blandt andet blevet påvist, at Danmarks eksport til Grønland og tilbageførslen af renter fra Grønland til Danmark indebærer, at værdier svarende til knap halvdelen af de årlige tilskud til Grønland efter forrentning tilbageføres til Danmark Dette medfører en ikke helt uvæsentlig forøgelse af det danske bruttonationalpro dukt, hvortil kommer betydningen af de danske arbejdspladser í Grønland For den juridiske bedøm melse af hjemmestyreord ningernes status har den her fremhævede nuancering af de økonomiske og politiske relationer imidlertid den betydning, at Hjemmestyret fremtræder som det retlige udtryk for et interessefælles skab mellem rigsdelene, der í høj grad er gensidigt At betegne hjemmestyr« lovene som forfatningsretlig felegation forek lerfor at tisk holdning, der stisk mmer mig afspejle en ren ikke legal muliggøren real forståelse af de præmisser m Hjemmestyret hviler ; Hjemmestyreord- ningernesensartethed Ser man på hjemmestyre ordningernes historiske baggrund, er der tydeligt en række forskelle mellem Det færøske og det grønlandske Hjemmestyre Det færøske Lagting er således en tusindårig gammel institution, og nok har det færøske folk været underlagt norsk, og senere dansk, herredømme, men Færøerne har aldrig været formelt koloniseret Hertil kommer, at der på Færøerne har eksisteret en maritim infrastruktur, der har knyttet færingerne sammen som eet folk hvorimod de geografiske og klimatiske forhold i Grønland i et vist omfang har adskilt grønlænderne både sprogligt og kulturelt Også selve Hjemmestyrets tilblivelse er fremkommet under for: kellige politiske omstænd gheder på hen holdsvis øerne og i Grønlan Í Konsiateringen af disse forskel'e rejser spørgsmålet om identiteten af de to hjemmnestyreordningers forfeiningsretlige status ska' de to ordninger indtage samme status, eller kan man tænke sig, at de indtager en forskellig stilling i Rigs fællesskabet? Selvom den sidste ud lægning principielt er mulig mener jeg dog, at spørgsmå let må besvares benægtende Først og fremmest er Det grønlandske Hjemmestyre så at sige kalkeret over der færøske hjemmestyreordning selvom der i starten var lagt op til, at de to ordninger kunneudvikle sig forskel Det grønlandske Hjemm« styreudvalg fremhævede ndstilling fra 1975, at interessen har helt naturligt samlet sig er politisk og adr tra pbyþj vor Færg k ti 1 hæ ng i fer var her Í fra pro andsk side tilstræt ordning, der svarede ti! Det færøske Hjemmestyvre at Det grønlandske Hjemmestyre i Hertil kommer praksis har opnået en position, der i både politisk og retslig henseende svarer til Det færøske Hjemmestyr« Selvom der er forskelle ordninger væsentlige melllem de to nå dog endelig de iøjnefaldende ligheder mellem dem fremhæves som et argument , der taler for deres ligestilling i forfat ningsretlig henseende Begge ordninger overfører lovgivende og administrativ ensartede ligheder pkræver skat på kompetance til Hjemmestyremyr der begge egen hånd og indgår aftaler for deres kompetance, begge 1 råninger er statsretsligt karakteriseret son lelega tion Og i begge r ininger opereres ler med det spe elle kompetancenævr I de såkaldte der afholdtes í 1983 - 86 i „rigsm forhandlede de tre ledere fra hver rigsdel under betingel ser, der klart ligestillede lagmanden og landsstyre formanden over for statsmir isteren Selvom der som nævnt er både historiske og kulturelle forskelle mellem de to råninger, mener jeg imidler tid af de nævnte grunde, at de to ordninger bør anses for at være ligestillede i relation til den stilling, de indtager i Riget Hjemmestyreordningernes forfatningsretslige stilling Jeg mener, at de tí hjemmestyrelove forfat ningsretlig henseende må ndpiaceres i et vega t er 1 er H rk le ikKK dit Ká t ires elit pha í Rigsn lighe ist » i s t i t id ' i t 1 15 fisk afgrænsede beføjelser Tilsvarende indtager Landsstyret på Færøerne og í Grønland samme funktio nelle stilling som Regeringer Danmark - alene med forbehold af de beføjelser som Regeringen i henhold til grundloven udøver på hele ligets vegne Dette indehærer, at Hjemmestyremyndighederne ikke står til ansvar for Rigsmyndighederne i politisk henseende for deres lovlige varetagelse af de overtagne beføjelser, ligesom der e; heller kan gøres noget ansvar gældende over for Regeringer i anledning af Hjemmesty rets vilge dispositioner Dømmende myndighed ret, men al ndt lere anset for tornøder Virk ngen heraf er der i Hgjes é t ér øverste rlles á stoø for ert ler í abig karak SAFE P Í fat 4 1 st + 4 Med ler følger r er grur erunder dennes besten elser frihedsrettighe jern« ketingsvalg, mønt istedelsen med videre fortsat gældende for både g Grønland esskabet inde it visse sagsområder efter deres art ikke kar vertages af Hjemmestyret Dette gælder først og frem mest forsvars- og sikkerheds politikken, samt i hvert fald den del af udenrigspolitikker der angår Riget som helhed har imid lertid - med Rigsmyndighe dernes indforstáelse pnået en begrænset myndighed til at indgå internationale aftaler med nærtstående nabolande om forhold, der falder inden for Hjemmesty rets opfyldelseskompetance Der er ingen klar afgræns ning af den landekreds, med hvilken Hjemmestyret kar indgå sådanne aftaler. men drejer det sig om aftaler med lande, hvor der ud over det rent saglige også indgår bredere udenrigspolitiske eller sikkerhedspolitiske aspekter, vil Hjemmestyret som udgangspunkt være afskåret fra at indgå nogen folkeretlig bindende aftale med de pågældende lande Denne begrænsede inter nationale traktatindgåelses kompetance indebærer, at Hjemmestyret indtræder som den folkeretligt beretti gede og forpligtede part over for det medkontraherende Misligh telserne i land í ides forplig en aftale, er det således Hjemmestyret selv ler hærer ansvaret Hjemmestyrekommissionen række sagsområder. der skønnedes at være uoverdra elige, og denne opreg ger kt et bilaget Sats nisterrets rK ert t et aA n sag edrør tel ø 1 Sé ná Karaktere t 2106 vid På i i