fríggjadagur 15. mars 1996síða 9

tíðindablaðið + -' (| 9 Um røkt og viðgerð Tað ber ikki til bara at viðgera sjúk fólk. Tey skulu eisini hava røkt og um- sorgan, sigur Mette Bock, cand. scient. pol. og stjóri í Muskelsvindfonden. Eftir áheitan frá einum lesara, prenta vit hetta sjónarmiðið, sum stóð í | Weekendavisen nr. 10 1996. | Nr. 53 - 15. MARS 1996 Arbeidarafeløg i Kina Oheftir felagsskapir eru bannadir i Kina. Myndug leikarnir hava knust allar royndir at reisa sjålvrædis felagsskapir ella bólkar, ið arbeiða fyri rættindum arbeiðaranna Arbeiðarar komu sær upp í fólkaræðisrerslur í 1989. Oheftir arbeiðarabólkar, kendir sum sjålvstyr andi samgongur, stungu seg upp í nógvum byum í mai 1989 Mótmælisgongur og mótmæli vórðu harðliga í minsta lagi 1000 fólk nnkallaðum herdeildum fyrr at Torgið í Beijing varð jun: 1989, lå rd av Tanamer ti kúgan. ið kon beiðaranna mótkollvelungar iwbeiðarar, sum h x fongslaðir fyri hannað. Fynskipararnir stuðentar og in slignir og pindir 1989 hava arbeiðaraakt:viístar aftur og aftur sett á stovr oheftar felagsskapir at verja mál arbeiðaranna. Hverja ferð eru teir hildnir Í dag. leygardagin og sunnudagin verður Unglingameistaraskap í svimjing í Vági. UM er meistarakapping fyri bólkarnar 4 og 5, t.v.S svimjarar sum eru í 13 til 17 ára gamlir Tilmeldaðir eru 43 svimjarar úr 6 feløgum Fuglafjarðar svimjifel- ag, Havnar svimjifelag, Tveroyrar svimjifelag, F gir, Skeggjar og Flot, og kappast verður í 72 kappingum Fyrstu 16 kapping unar vera í kveld kl 100, og frá kl 900 garmorgunin verða r næstu 15 kapping når Seinastu 23 ningåarnar vera tagtn frå kl. 9 00 ek ——…———————— Skráseting Føroya rácatt r Aar tyr trap Ar di dá Skrásetingar-nr PA 2150. PM Tór Shipp- ing, 100 Tórshavn. Viðtokur broyttar: 17.12.1995 Nýtt navn: Sp/t Tor Shipping Nevnd: Farin úr neynd- ni: Gunna Mikkelsen, 350 Vestmanna og Joan Mikkelsen, Dalslands- gade 8, DK-2300 Kø- benhavn Stjórn: Innkomin sum stjóri: Torleivur Magni Mikkelsen, Marknagils- vegur 55, 100 Tórshavn Tekningarreglur: Felagið verður teknað av stjóranum, av neynd- artormanninum, eila av allari nevndini í felag Skráseting Føroya tann 8. mars 1996 Kristin Balle —. á Skála 23 mars veður motiónsflogbóltur á Skála. Kappingin er fyri blandað lið, og í mesta lagi tríggir mans kunnu vera á hverjum liðið. Aldursmarkið er 30 ár, og luttakararnir skulu ikki hava luttikið í landskapping seinastu tvey árini Tilmelding fer fram á tel. 41323 ella 41333 áðrenn 19. mars ek K | LOTTO Vinnaratet. << - <3 5 | Eykatøl 19-34 - 44 3944 895 - kr. | Hen 58.228.- kr | 5 vinnarate 5.664 kr. | b mn 149.- kr | | kata 49.- kr. | Skráseting Foroya hevur í dag skrásett niðanfyri standandi fráboðan Skrásetingar-nr. P/f 123, PM Leif Mohr, Smyrils- vegur 2, Boks 3100, 110 Tórshavn. Viðtekur broyttar: 29.12.1995 Tekningarreglur: Felagið verður bundið við undirskrift av einum stjóra saman við tveim- um nevndarlimum Skráseting Feroya tann 8. mars 1996 Kristin Balle Sundhedsøkonomi. Ved ganske stilfærdigt at flytte ressourcer fra omsorg til behandling er vi på vej til ad bagdøren at få et sundhedssystem, der tager afsæt i et mekanisk menneskesyn. Tid til trøst METTE BOCK skriver: r I har fået en ny befolk- ningsgruppe iblandt os. De kaldes sundhedsøko- nomer. Sammen med poli- tikere holder de for tiden meget af at gå rundt og fortælle, at vi allesammen godt ved, at der altid er i. blevet prioriteret i sund- hedssektoren. Og at vi jo også ved, at der í stigende grad bliver brug for prioritering ! det »mulighedernes samfund«, vi er på vej ind i Det kan vi godt se, og straks efter er vi angt inde i en diskussion om hofter frem for hjerter, akutpatienter frem for folk på vent« og behandling med dokumentere effekt frem for mere t visomme indgreb »ndnu kunnet Måske er det for í jen aktuelle Kamppia verskuelighedens SKYIG s begrænser sig til der jel af sundhedsvæsenet, der vedrører den deciderede behandling. Mer er vi i fuld gang med at æn det er galt, for uden at vide det dre på værdigrundlaget for hele sundheds sektorens virke, der jo ikke kun omfatter be handling i form af, at man skærer i folk eller hælder medicin på dem. Det har altid været god praksis, at man skal behandle sygdom, hvis det er muligt. Men hvor der ikke kan behandles, bør der lindres. Og hvor der ikke kan lindres, bør der trøstes. Med de mange nye behandlingsmulighe- der er der opstået et stort behov for at få flere ressourcer til behandling. Det er nem- lig umuligt at få nogen til at sige, hvad vi ikke skal behandle, hvis muligheden er til stede. Det skulle da lige være skæve næser, bagatelagtige stritører eller insemination af lesbiske. Men det er altså ikke dér, de store gevin- ster kan hentes, hvis nogen skulle være i tvivl. Og når politikerne ikke vil tilføre sund- hedssektoren nævneværdigt flere ressour- cer, hvad er så mere nærliggende end at hente dem dér, hvor de virkelig bruges — på indlæggelsestider og aflønning af personale? Derfor arbejdes der i amterne intenst på at forkorte indlæggelsestiderne, omlægge behandlingerne, så de blive ambulante, op- rette patienthoteller uden personale og ra- tionalisere arbejdsgangene på afdelingerne. I kampens hede glemmer vi fuldstændig at diskutere konsekvenserne af denne ressour- cemæssige omlægning Ved ganske stilfærdigt at flytte ressour- cer fra omsorg til behandling er vi på vej til ad bagdøren at få et sundhedssystem, der tager afsæt i et mekanistisk menneskesyn. Det pri- mære bliver at reparere så mange apparatfejl som muligt, i så hurtigt et tempo som mu- ligt. Relevante behandlere kigger på patien- ten. Men hvem ser mennesket i nød? Der bliver færre hænder til at holde om og holde ud med den ængstelige, og der bliver færre ansigter, der kan lytte og forstå. Lindring og trøst tager tid. Og tid er penge, som politi- kere og sundhedsøkonomer i dag — uden at sige det højt — helst vil anvende til behand- ing med en dokumenteret nytteeffekt, som det kan være meget vanskeligt at påvise, når sig om lindring og trøst Når vi diskuterer prioritering med politi- jet drejer kere og sundhedsøkonomer skal vi insistere it der er tale om et tveægget sværd ndler pnoriteringsnor rligvis være synligt for enhver, hvilke kriterier, der danner grundlag for en eventuel pnontering Men den anden side omhandler patientret- tigheder. For borgeren skal vide, hvilke rettig- heder han har som patient. De to sider kan ikke diskuteres uafhængigt af hinanden, de | skal passe sammen og holde hinanden i ave. Vi kan kort sagt gå tre veje i »muligheder- nes samfund«. Vi kan vælge at tilføre sund- hedsvæsenet de ekstra ressourcer, der skal til for at udnytte nye behandlingsmuligheder - det er rasende dyrt. Eller vi kan vælge ikke at behandle en række sygdomme, som det teknisk set er muligt at behandle — det er uetisk. Og ende:ig kan vi vælge at over- føre ressourcer fra omsorg til behandling — det er det, der sker for øjeblikket. Men det sker ikke i form af et valg, hvis konsekven- ser åbent diskuteres — og det er uærligt. I vores iver for at indføre begreber som medicinsk teknologivurdering, nytteeffekter og effektivitetsmål risikerer vi uforvarende: at komme til at fokusere ensidigt på behænd- ling og dermed forlade klassiske, grundlæ;"- gende principper for god praksis — at be- handling, lindring og trøst er tre ligeværdige elementer i et humant sundhedsvæsen. | jen ene side om mer. Det skal r Mette Bock, der er cand. scient. pol. og direk- ter for Muskelsvindsfonden, vil fremover være fast kommentator i Weekendavisen.