hósdagur 25. apríl 1996síða 11

Nr. 79 — 25. APRÍL 1996 tíðindablaðið | Kreppan i norsku bankunum gav statinum milliardainntøku Bankakreppan í Noregi frá 1988 til 1993 bleiv ein dýr uppliving fyri par taeigararnar í bankunum, men ein íløga hjá norska statinum, sum var gullverd. 88.000 partaeigarar mistu 3.270 mió. norskar krónur í partapeningi, tá Den Norske Bank niðurskrivaði parta- peningin til null fyri júst trimum árum síðani. Í farna mánað skoraði staturin ein nettovinning uppá 700 mió. norskar krónur, tá tey sokallaðu »Grundfonds- beviser« í Sparebanken NOR vórðu seld fyri 1,7 mia. norskar krónur. Staturin hevur longu fingið 2 mia. meira aftur enn tað, sum hann hevdi gjørt av ílógum. Hetta stendur í áhugaverdari grein í danska blaðnum Berlingske Tidende fríggjadagin. Greinin má sigast at vera devuliea aktuell fyri okkara viðurskifti eisini, har nettup spurningurin um bankakr eppu, bankin sum ogn hjá statinum og privatisering av bankanum verða umrødd í almenna kjakinum. Tad er Tryve Monsen, sum skrivar úr Os lø. værdil Kredittkasset rgerhgt fler tå Stortinget. er det ikke KKETT at finansmniniser Mebjór johmen tvinges at sælge state AKti€f. Sen terpartiet. som står land mændene k g er imod alle i rmert h FU, har dt r tilpasminger I ment at Norge t med, at ståtet tyrer bankerne Mer narkedsøkonommert den tidligere kommumstiske del af Euro slår gennem pa, diskuterer nordmændene ramme alvor. om staten skal holde fast í sine domineren te eierandele í hinansverde en Svaret får vi på Arbei derpartiets landsmøde til ef teråret ål 1900 udiekredse í partiet har dis kuteret emnet Det er skæbnens nom, at staten skulle sidde tilbage som den dominerende ejer da krisen í det norske bank væsen var ebbet ud. Í 100 ár havde socialisterne haft skontrol med bank- og for sikringsvæsen« som mærke sag. Nu havnede alt i favnen på den socialdemokratiske Førova Banki regering under Gro Harlem Brundtland Kun én gang tidligere í mo terne tid havde politikerne forsøgt noget lignende Det kete med den såkaldte de mokratisering af bankerne í midten af 1970'erne, da det offentige dominerede í ban kernes bestyrelser. Det var in gen egentlig »socialisering« men slemt nok for småaktio nærerne, som frygtede at sta ten skulle tage deres spare penge fra dem Nu blev det den samme stat. som reddede de flestes parepenge, da bankerne væl tede omkuld. Men samtidig blev alle aktionærer som små. flået til skindet Nogle måneder senere kon verterede staten sine milliar dindskud til aktier Regeringen har varslet, at den planlægger at sælge ud af sine aktier, så den kommer ned på en ejerandel på om kring 50 pct. í Norges største og næststørste bank, DnB og Kredittkassen. Til næste år er det valgår, og da ventes et nyt store politisk opgør om hvorvidt jet er en naturlig opgave for taten at eje aktier i forret ningsbanker og sparebanker Norges bankkrise er ikke enestående set med nordiske briller. Danskerne fik deres egen, men her formåede ban kerne at klare problemerne selv ved at tære pá den an svarlige indskudskapital og ved at fusionere. Og da den økonomiske politik blev for ekspansiv slutningen af 1980'erne, måtte bankerne sluge nye tab. Finnerne er først blev færdige med deres krise í år, og her blev det uil en regning på 50 mia. finske mark Men nordmændene var to- talt uforberedte på at hånd tere kriser, så solid så olieøko nomien ud til at være i som- meren 1985. Da bunden faldt ud af oliemarkedet mod slut ningen af året, forsøgte rege- ringen at tage sine modforan- staltninger, men der var ikke politisk flertal for stramnin- gerne. I løbet af 1986 faldt prisen på råolie helt ned til ti dollar pr. tønde, omkring 20 dollar lavere end finansmini steren havde regnet med Statens indtægter faldt í 1986 med omkring 50 mia norske kroner, men den bor gerlige regering under Kåre Willoch blev stemt ned, da den foreslog at øge benzinaf giften med 30 øre literen. | begyndelsen af maj kom turen dermed atter til socialdemo kraten Gro Harlem Brundt land. Men allerede før hun havde nået at sætte sig til rette i stolen, var landets valu ta faldet i værdi med næsten fire pct. Og så stemte Arbei derpartiet for den forhøjelse af benzinafgiften, som de nogle uger i forvejen ikke havde vil- let stemme for Da regeringens kartoffelkur havde virket i et par år, kom tabene så. Når hele historien om bankkrisen engang skal skrives, vil socialdemokrater - nes stramninger muligvis bli ve skarpere kritiseret end i dag. Tilhængerne vil måske forsvare kuren med, at der skulle en stærk most til, fordi nordmændene ikke kunne håndtere den frihed, som Wil- loch-regeringen gav dem, da bankvæsenet blev afreguleret Og som et ekstra onde be gyndte bankerne at stå i kø for at tilbyde lån. Långivningen steg til himmelhøjde, »alle« lånte penge til »alt« fra banker, som for første gang måtte konkurrere om kunderne. Og med en bundsolid olieøko- nomi og solide overskud på statens regnskaber, kunne in tet gå galt Men galt gik det. 63 gange på fem år deltog staten eller banksektoren selv i rednings aktioner. Næsten otte mia norske kroner fra opsparede midler i bankerne blev sat ind Garantifondene blev tømt til sidste dråbe. Statens banksik- ringsfond, dvs. skatteyderne, stillede med 13,1 mia. i friske penge. Garantier på tre mia. norske kroner fra staten måtte der også til. Da det hele var overstået, havde bankkrisen »kostet« næsten 25 mia. nor- ske kroner. Men var krisen i bankerne ” ø } x € fe é á Få € epe ke Bank. Kredittkasst Kt ø K rPkkt ré k é k € ll i€rede i 34 at st t I 3 IK Kd 1 Nå anKK € g aktierne jet »nye« DnB kal prisvurderes, vil virkelig heden træde krev Dammann dengang: Statens gevinst er på 3,8 mia. norske kroner alene í Den norske Bank, skrev han Dagens situation er ironisk for dem, som overlevede kri- sen. De forsigtige banker dem, som talte på knapper og lagde tilstrækkeligt på kiste- bunden uden at spekulere - oplever nu et pres fra »stats- bankerne« DnB, der fik 4,7 mia. fr stater, er overtaget af forsik nngsselskabet Vital. Kreditt kassen, som inden længe overtager Norgeskreditt modtog over syv mia. norske kroner. Sparebanken Nord Norge, der var en af de første banker til at komme på glatis, så sig i fjor i stand til at byde på sin stærkeste konkurrent Nordlandsbanken. Det gjorde nordlændingene så sure, at selv loyale kommunalpoliti kere trak deres penge ud af sparebanken i Tromsø og satte dem ind i forretningsbanken i Bodø I kølvandet på krisen ople- ver nordmændene også, at udenlandske investorer søger til de norske banker. Fokus >"