mikudagur 14. august 1996síða 14

tíðindablaðið Nr. 154 - 14. AUGUST 1996 >Tí at borgaraskapur okkara er á himnum Uforudsigelige vinde påvirker flyvningen Flystyret på Færøerne, hvor ni danskere blev dræbt, er stadig uopklaret, og flyeksperter giver sit syn på færøske vinde Mens Forsvarets Flyhavar- kommission søger at finde år sagen til flystyrtet lørdag på Færøerne, hvor flyvevåbnets Gulfstream III styrtede ned. har Ritzaus Bureau fået SAS flyvechef, luftkaptajn Per Lock. til at beskrive nogle af de vejrmæssige forhold, som piloter skal tage sig í agt for Folk snakker om lufthul ler. men det er jo noget slud jer Fly bevæger sig í et luft hvor vinden í modsæt ng til opfattelsen ved jorden hevæger sig í alle retninger Der findes ikke lufthuller men de og nedadgå -nde vinde. Møder et fly en padgáende vind, suger det en jle, mens det ved en nedadgående falder lidt. Den mod op slags turbulens er almindelig sie, mens der ved tor den findes mindre kraftig tur bulens på grund af bygninger og bjerge. Turbulens í stor højde er helt ufarligt, siger Per Lock Et mindre almindehgt, men også farligere fænomen kal Få wind shear. Det opstår of tést í tropiske områder eller i tastlandsklima med voldsom me tordenbyger Wind shear opstår, når vinden har forskellig vandret hastighed i forskellig højde Hvis modvinden under ind- flyvning til en landing plud- selig bliver væsentligt lavere kan det blive kritisk, fordi op iriften på vingerne bliver mundre. Den modsatte situa- tion, hvor vindhasugheden øger med faldende højde. kan også opstå. Det kan ske, at man ikke kan nå at få flyet ned og må prøve igen, siger Per Lork. Wind shear kan medfere. at flyet staller, det vil sige mis- ter sin ft, og falder som en sten. På grund af en ikke helt symetnsk opbygning staller et fly først på den ene vinge Et vidne pá Færørne har oplyst, at forsvarets fly pludselig vendte sidelæns rundt i luften samtidig med, at piloten speedede voldsomt op. Fremgangsmåden for at redde sig ud af et stal! er net- op at sænke næsen og give gas Ved landing på en bane, der løber langs med en fjeid- side. kan der opstå kraftig tur- bulens. når vinden blæser op over fjeldet og ruller ned að fje/dsiden. Hvis vinden nuller ned sú fjeldet med en større has: ghed end den flyet kan kan situationen blive kritisk Moderne fly har instru- menter, der kan måle flyets bevægelse í alle retninger. og i den Boeing 767, Per Lock flyver í til dagligt, er der ad varsel om wind shear og elek tronik til at klare en eventuel opretning. I visse lufthavne specielt í USA. hvor kraftige tordenbyger ofte forekom mer, har man vindmálere i forskellig højde på jorden til måling af wind shear Fr der nsiko for wind shear kan piloten vælge at lande med højere hastighed end normalt. Er banen meget kort kan det været et problem, da standselængden nøjagtig som for en bil forøges med fire gange, hver gang hasugheden fordobles Færøsk lufthavn speciel - uarlig Lufthavnen í Vagar pá Færø erne er ikke farlig - den er då re-speciel. Det mener både pi loter, flyvechefer og luft havnschefer. der alle har svært ved at nikke genken dende til de beretninger om den farlige lufthavn, som mange medier har forsøgt at tegne siden det tragiske fly styrt i weekenden Vi har nogle vanskelige forhold, men det store pro- blem er vejret. Og det pro- blem kan man altså ikke byg ge sig ud af. Men vi lever op til sikkerhedskravene, og hvis her var farligt, vil vi ikke h ve tilladelse til at drive luft- havn, siger Finnbogi Nicla- sen, Í vnschef : den færø- ske lufthavn Hvert år lander 4000 fly í den lille lufthavn, der er smukt placeret for enden af de stejle klippesider i Sørvag Fjord. For de 110.000 gæster, der hvert år kommer til de en- somme forblæste øer ad luft- vejen, danner fjorden enten en spektakulær ramme for an- komsten eller et tigt skræmmende første tryk af de 18 øer. Men for pi- loterne er fjorden ikke det store problem, siger de selv - Der er en masse turbulens inde i fjorden, og for - rerne kan det føles lidt, som om flyet rykker og gynger Men det er ikke noget, der gi- ver anledning til nervøsitet i cockpittet, siger Henrik Gu- stafsson, Flyvechef for Ma- ersk Air, der selv har siddet ved roret í selskabets fly mel- lem Danmark og Færøerne Den holdning deler kolleger- ne i pilotforeningen Det omskiftelige nord- atlantiske vejr er ikke lige frem designet til flytrafik. og det betyder, at flyafgange til et beløb på mellem tre og fem millioner kroner hvert år må aflyses Den udbygning af luft havnen, som de færøske pol: tikere har bedt om, er ikke sikkerhedsmæssigt begrun det. Vi har en kort landings bane, og det vil give større rå jerum til store fly, hvis der var en længere landingsbane Men banelængden sætter en sikkerhedsmæssig begræns ning for. hvor store flyv der kan lande. siger lufthavnsche ter Reglen for flylandinger er at flvet skal kunne lande på 60 procent af landingsbanens ængde Maersk Air, der sammen med Atlantic Air og kcelan tar flyver passagerer til og fra Færøerne. tager deres for holdsregler. nár de flyver ú Vagar Vi har faste besætninger der tager sig af flyvninger til Færøerne. Det kræver et godt lokalkendskab, når vejret er dårligt, siger Henrik Gustafs- son Derudover bruger Maersk et avanceret automatisk bremsesystem på deres fly der kan give en bedre ned- bremsning Mindehøjtidelighed for de omkomne Flyvestation Værløse afholdt mandag eftermiddag en min dehøjtidelighed for de besæt , der mis- ningsmedlemmer tede livet under flystyrtet på bevægede kolleger, der min- dedes de omkomne í den stu- ligheden blev á Poul Bauer-Jensen fortalte om de omkomne, at de var skattede medlemmer af et fællesskab, hvor høj karat af menneskelighed, forståelse og humor er nødvendig. Også et kondolencetele- - Prinsen og jeg udtrykker store tab, eskadrillen har bdt ved det ske flystyrt Færøerne så til de efterladte í deres sto- re sorg. skrev Dronningen (RB tanker går og- Vit prenta her taluna, sum Bjarni Bæk orlogsprestur helt umborð á »Vædderen« vid minningarhaldid yvir teir niggju, sum lótu liv í flogvanlukkuni Det falder os tungt at sige noget nu, hvor vi gør holdt et øjeblik, mens vi er på vej for at bære disse ni foru lykkede til deres sidste hvile Det falder os tungt, fordi vi har ingen myndighed af betydning at sætte bag vores ord. De bliver så let tomme. Når vi alligevel standser op, skyldes det at vi har fået nogle andre rå med et budskab v ide rt som Ii hån bringt I et brev, som apostelen Paulus for snart 2000 år siden skrev til menighe den í Filippi og Makedoni en, står disse gamle og høj tidelige ord -Det borger samfund, vi tilhører, er jo niene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kris tus som Frelser, han skal forvandle vort fornedrel seslegeme og give det sam me skikkelse som hans herlighedslegeme ved den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt - Her hører vi om en stør re virkelighed end den, som vi kan se med vore øjne og forstå med vor for stand For at understrege, hvor betydningsfuldt budska- bet er, bruger apostelen vort borgersamfund som billede på den virkelighed, han fortæller om Vort borgersamfund er jo vigtigt for os, og den tje neste, som I her på -Væd deren« og I på Marinesta- tionen og I oppe i Mjørka- dal står i, er jo udtryk for, at det borgersamfund vil I gøre jeres til at bevare. An- ledningen i dag minder os på en frygtelig måde om den risiko, som I påtager jer, og på de omkostni det ked få Det ri vøk ligheden uvirkeløgt formum Evangeliet om Jesus Kristus taler nu til os og kalder os til alligevel at holde ud og fortsætte vores tjeneste. For vi — og de, som vi må give fra og — er ikke ladt i stikken og glemt af Gud. For uanset, hvordan det går os, så har vi dog en fremtid. Den er ikke prisgivet tilfældighe- derne. Den er i Guds hånd Han har så at sige lagt be- slag på fremtiden, fyldt den med sig selv og sin vilje Daríar kan vi — trods død og sorg og nederlag - tillade os igen at se op og varetægt. Det kan han bedst, og samtidig beder vi ham være ved vores side og give os mod til at påtage os det liv og de omstændig- heder, som han giver os, og vi beder ham hjælpe os til at være dem, vi er, i vores tjeneste For han lægger det løfte til, at + Døbt bttgebsæmfund, vi tilhører, erjotkimlene, og derfra venter vi også Her- ren Jesus Kristus som frel- ser, han skal forvandle herlighedslege- me ved den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.« Amen Når familien på Færøer- ne sender sine kære afsted disse dage Men dybt i vore hjerter føler vi det, som Jesus har lært os, at du dog er vores himmelske far Vi takker for, at du vil være vores himmelske far Og nu beder vi dig hjælpe os og holde den tro levende i vores hjerter. Gør op- mærksem på dig selv, sále- des som du ser, at vi træn ger til det. Når det er livet om at gøre, kan vi ikke så meget. Derfor beder vi dig komme os til hjælp. Vi vziver disse ni i dine hæn der Og vi beder for deres kære. Kom til dem i deres sorg. Og hjælp dem til igen at rejse sig Vi beder også for alle her ombord g som har følt ilykken både på krop og sjæl. Vi tænker også på alle andre, som har været kaldet til at gøre et arbejde: Marinestationen Mjørkadal lufthavnen politiet og dem på -The lige Følg os på rejsen og lad os komme vejen frem i god behold. Velsign alt, som skal ske, indtil disse foru- lykkede er stedt til hvile Fader vor, du som er i himlene. Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, så- ledes også på jorden. Giv os i dag vor daglige brød Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyld- nere, og led os ikke i fris- telse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, mag- ten og æren i evighed Amen. Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og væ- re dig nådig Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred Amen