fríggjadagur 13. september 1996síða 8

8 Jóannes Eidesgaard: T 1996 Latið okkum í felag byggja álitið á hvønn annan upp aftur Við millum øðrum hesum orðum ynskti Jóannes Eidesgaard, formaður Javnadarfloksins, danska bróðraflokkinum til- lukku við teimum 125 árunum. Men Jóannes hevði eisini ábreiðslur at bera bróðraflokkinum á kongressuni í Aalborg í gjár. Millum annað segði hann, at føroyingar vóru sviknir av dønum í ein sovorðnan mun, at tað í dag valdar álv- arslig álitiskreppa ikki bara millum føroyska og danska javnaðarflokkin, men eisini millum londini bæði. Kære partifæller let var en ædel helt, der D ræt mg kæmpede for fædrelanet år g og hilse edlere, der kæmpede ft: Socialdemokratiet på dets landets vel, den ædleste. der P gne af Føroya Javn heder ya kk/Færøern« Hv nan førhen kur Six } kra c Jisk ie vor he ønsk 5 D wok tort } Dar k fik vkke 1 d > á ned Sociakk:mork ønsK | sål tir t i: k HIK GSK [X k f | i { x kr satte borgere g ITK t På xl sk€ k sk át : pa Du stár aldrig alene í Á > irer ÞK VæÆ ve SC i un vor « p Art tt f is tr gm vip Jansk målestok t € psta g stan ri er også vores rrøsk socia i g wbejdsprogran Kralisk DTCSS ift W | fé jer ) år Í hjæ ! eg xiald kratiskt tåacnd INSKU SEM | Á nt Du okralt res part: så i } € i g 978 Det Va i krat. í å de ler Ok W je af degrænse tár : sk ie i€ partifæller med ne er i 3 > nspira k je k ki leol Vit tr (kk k hevæge sig i rberd græ r Der t i c 4 Fo lansk > » k £ i Í OK g N k mx vialdemorkatiske fæ sk k t k i 12k Sru f * i f i i Þú i a Danmark hevur í stóðu millum mótstríðandi áhugamál valt eftir sínum ES-hjarta og sostatt slept rikisfelagsskapinum londini millum upp á fjall, heldur Jóannes Eidesgaard sinar! man har mulighed for at hente inspiration og í . rå SIM ideer nordiske parti kammerater Í 1943, da al mellem København og ophørt på forbindelse Torshavn var grund af krigen, satte vores i Lag get, som tik benævnelsen Friheds- og venskabspagt n Den blev men dannede parti ct forslag trem kke vedtag delvis t for der grundlaget hjemmestyremodk Er senere hiemmestyrelov, som vores partiformand på det tidspunkt, Petur Mohr Dam betegnede som »det smukk ste blad í Danmarks histor Den filosofiske og ideo giske baggrund for hjem mestyremodellen var, at dk » selvstændige folk, fær erne og danskerne, hver for sig frit vælge de samarbeidstorn g udstrækningen af fandt tjente skulle kunne isse, som de nu parterne bedst Vores parti vedk } tølg jen sdder kab til hjemmesty rdn nger part har und tg r y t % if | o vær d end r modit Kan fortsat tjene som samværsform Fortsat mener partiet, at en udbygning af ordningen og en ændring af væsentlige lementer kan tjene son samværsform for to brødre nationer, der haft rigs fælleskab í århundreder Men loven bør få karak ter af at være en selvstyre lov mere end en hjemme styrelov Dette har vi med i vores arbejdsprogram, men jeg må indrømme, at udvikling en, siden den voldsomme økonomiske krise satte ind i 1992, har gjort, at vi på Færøerne sætter spørgs målstegn ved næsten alt især det der relaterer til Danmark Selv om dagsordens punktet på kongressen nok hedder »En hilsen fra Fær øerne«, så går jeg ud fra, at jeg med kongressens accept kan komme frem med nogle partipolitiske synspunkter omkring spørgsmålet Fær øerne/Danmark. Det plejer at være god socialdemo kratisk latin, at vi også på kongresserne kommer frem med, hvad der ligger os på Seinastu avdúkingarnar um tey bestiltu notatini år Figgjareftirlitinum hjálpa sanniliga ikki upp á „forstáilsi“ millum Føroyar og Danmark, segði Joannes Eidesgaard av rødarapallinum í Aalborg í gjár sinde Hjemmestyreloven sat ud af funktion Vi må tørt konstatere, at den seneste tids udvikling har sat den hjemmestyrelov, vi engang kendte, så efter trykkeligt ud af funktion Dette specielt p.g a., at man fra dansk side ret så imper ialstisk, ville nogen måske kalde det, mere eller mindre tvang løsningsmodeller ned over det færøske samfund på områder, som i henhold til hjemmestyreloven var særanliggender Det var mere forhandlinger mellem kreditor og debitor end mellem en socialdemokrat isk ledet regering og et socialdemokratisk — ledet landsstyre I sagens natur er det både forståeligt og nødvendigt, at en lov, der blev vedtaget for næsten 50 år siden, trænger til revision. For det første p.g.a. de modifikationer og den udvidede anvendelig hed, der er blevet gjort i tidens løb, men sandelig også p.g.a. de faktiske kon stitutionelle ændringer, der er sket siden 1948 Danmark stemte í 1972 ja til EU, mens Færøerne stemte nej. Men dette sam arbejde indenfor EU var udelukkende af økonomisk karakter. Men Maastricht har ændret dette samar bejde, således at EU nu re elt er en politisk union, hvor Danmarks — handlefrihed som suveræn stat er mere begrænset. Danmark har med andre ord ogsá andre hensyn at tage end dem, der har været gældende inden for ngsfællesskabet Danmark valgt efter sit EU-hjerte Hvor meget har man f.eks fra dansk side været be hjælpelig med forbedringer af vores markedsadgang til EU, selv om der i aftaler er blevet præciseret, at man ville. Danmark har i sin position mellem modstrid ende interesser valgt efter sit EU-hjerte og har ladet rigsfælleskabet mere eller mindre i stikken Nogenlunde samme for