hósdagur 9. oktober 1997síða 41

18 tíðindablaðið Nr. 193 - 10. OKTOBER 1997 Føroyar - Danmark ein gordiskur knútur -Eneste udgang på Færøernes krise er en politisk løsning, der bl.a. indbefatter n ny hjemmestyreordning, som flytter det overordnede pengepolitiske ansvar for Færøerne til Danmarks N Alternativet e lesskabsorgan. Nationalbank og indbefatter et uafhængigt rigsfæl- r, at rigsfællesskabet ophører - som følge af en sd dansk Færøpolitik skrivar danski buskaparfrødingurin Lise Lyck, eini greini í danska blaðnum Jyllandsposten n nú um n dagarnar. Hon skriv: ar: Fra Antikkens tid kender vi historien om den støre og ul sløsel 12€ knude Kong Gor- Frygien knyttede mellem stridsv« ogn og åg, og om, at den, der løste knu den. skulle blive Asiens her sker. Som bekendt løste Alexander den Store knu den på en utraditionel måde, nemlig ved at hugge knuden over med sit sværd Inden for rigsfællesskabet har der siden 1992 udviklet sig en så alvorlig knude i forholdet mellem Færøerne og Danmark, at den truer med at føre til rigsfælles- skabets opløsning, hvis den ikke løses nu. Men hvordan er knuden blevet så stor og uløselig, og hvad skal der til, for at knuden kan løses? I korte træk er baggrun- den følgende Færøerne førte í 1980"- erne en stærk ekspansiv fi- nanspolitik med omfattende låntagning til opbygning af infrastruktur og til omlæg- ning af fiskeriet. Omlæg- ningen til udvidet fiskeri i færøske farvande med byg- ning af lokale fiskerifabrik- ker var et erhvervspolitisk forsøg på at kompensere for virkningen for færøsk fis- keri af indførelsen på ver- densplan af 200 sømils fis- kerizonerne. Denne ekspan- sive finanspolitik gjorde økonomien ekstra sårbar, da fisken stort set forsvandt. Da fiskerierhvervet er ho- vederhvervet på Færøerne og helt dominerer økonomi- en, udløste krisen i fiskeriet en krise i bankvæsenet, hvor der på daværende tids- punkt var to næsten lige store banker, den færøsk ejede Sjóvinnubanken og Føroyabanken ejet af Den Danske Bank Måttu gjalda, men høvdu onga åvirkan Den 6. oktøber 1992 med- deltes, at Sjóvinnubankin måtte lukke, hvis ikke den fik omgående kapitaltilfør- sel. Færøske politikere blev hasteindkaldt til København og måtte under stærkt tids- pres acceptere at få et stats- lån, der blev kanaliseret over i en nydannet fond. Finansieringsfonden af 1992. Det betød introdukti- on af en model, hvor Lands- styret ved sin underskrift forpligtede Færøerne til at tilbagebetale lån uden at få bestemmelsesret over låne- provenuets faktiske anven- delse. De nye nødvendige kapitaltilførsler, der blev påkrævet allerede fra års- skiftet og igen senere, og som skyldtes en alt for lille kapitaltilførsel i oktober 1992, fulgte samme model Samtidig stillede den danske regeringen i forløbet krav til en ny og ændret lov- givning, der bl.a. har ført til den nuværende inkonsisten- te og uhensigtsmæssige re- gulering af Færøernes fis- kerikompleks. Marts 1993 medførte regeringens poli- tik en ændring af ejerforhol- dene mellem Finansierings- fonden af 1992 og Den Danske Bank. Via et aktie- bytte tillod aftalen, at Den Danske Bank blev mindre- talsaktionær i begge banker Føroyingar guldu og DDB slapp undan I februar 1994 hasteind- kaldte regeringen igen det færøske Landsstyre for at skrive under på én aftale, der indebar, at der kun blev én bank på Færøerne, og at Den Danske Bank blev købt ud af penge fra Finansier- ingsfonden fra 1992, frem- skaffet på ny som danske statslån til Færøerne. Rent faktisk betaltes der med øget færøsk gældsættelse til den danske stat for at Den Danske Bank slap af med betydelige tab og tabsrisici Undervejs i dette forløb måtte gennemsnitligt hver tiende i den færøske befolk- ning forlade Færøerne p.g.a. gæld; da ejendomsværdier- ne var blevet halveret, mens belåningen af ejendomme- ne var uændret og p.g.a manglende arbejdsmulighe- der. Omfanget af den øko- nomiske krise kan bla. ses af, at bruttonationalprodukt faldt til 2/3 af det gamle niveau (et fald af en stør- relse, som ellers kun er set i Østlande). Embætisveldi Efterhånden som forløbet og disse begivenheder gik mere og mere op for folk på Færøerne, hemmelige notater kom frem, og det blev kendt, at der var dannet en embedsmandsgruppe i den danske statsadministra- tion, der igennem lang tid og i stort omfang beskæfti- gede sig med færøsk øko- nomi uden færingernes vi- den, gav det anledning til, at en række spørgsmål, der stadig ikke er besvaret, be- gyndte at blive rejst. Blandt de mest centrale er flg.: Når den danske stat ifølge den ellers ukiare hjemmestyre- lov har det absolutte og ov erordnede ansvar for peng- epolitikken, hvordan kunne staten så overhovedet på lovlig vis indgå aftalen ok- tober 1992 og efterfølgen- de aftaler og derved så at sige fraskrive sig sit an- svar? Et spørgsmål, der al- drig er taget stilling til Og hvorfor blev der ikke stillet samme krav til kapi- taltilførsel til Føroyabankn (Den danske Bank-ejede bank) í 1992 som til Sjó- vinnubanken, når bankfor- retningerne stort set var ens? Hvorfor reduceredes Fi- nanstilsynets krav om stør- relsen af kapitaltilførslen til mindre end det halve, så kapitaltilførslen i praksis blev at kaste gode penge efter dårlige? Hvorfor ville den danske regering under nærmest ultimative betin- gelser have, at Landsstyret skulle acceptere, at Den Danske Bank blev mindre- talsaktionær i begge ban- ker? Hvorfor skulle det færøs- ke Landsstyre købe Den Danske Bank ud af Færø- erne? Hvorfor oprettedes en institution, som Finansi- eringsfonden af 1992, der, som det viste sig nogle år efter, ikke engang var et lovligt oprettet organ, med den opgave at disponere over Færøernes nyoptagne danske = statsmilliardlån uden bestemmende færøsk indflydelse? Disse og andre spørgs- mål diskuteredes intenst på Færøerne og blev bag- grund for Lagtingets (det færøske parlaments) en- stemmige ønske om en dommerundersøgelse. En dommerundersøgelse, der uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, skulle klargøre forløbet for nutidige og kommende ge- nerationer af færinger og måske give anledning til efterfølgende erstatnings- sagsanlæg. Denne dommeru-dersg- gelse blev som bekendt af- slået af regeringen med støtte af de konservative, hvilket gav anledning til også en politisk dyb krise i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Da det blev klart, at noget måtte gøres, vedtog regeringen bakket op af de konservative i ste- det i foråret 1995 en uaf- hængig advokatundersøgel- se. Færingerne accepterede at medvirke, da en dommer- undersøgelse ikke kunne opnås, men lagde i den for- bindelse afgørende vægt på uafhængighedsproblema- tikken Det er nu, efter at under- søgelsen har været í gang í ca. to år, blevet klart af nye afsløringer, at de involve- rede advokaters forbindelse til Den Danske Bank gør det umuligt at tale om uafhæn- gighed, og at undersøgelsen ikke mere har et formål. Samtidig er tiden gået, så en ny undersøgelse vil tage så meget tid, at det færøske Landsstyre vil være ude af stand til at anlægge erstat- ningssag med Den Danske Bank. Kort sagt, en gordisk knude er skabt. Hvad kan gøres? Efter min mening er kun en politisk løsning mu- lig. Skulu gjalda eina milliard i part En politisk løsning er ikke en ny tanke. Jeg foreslog det selv i februar 1993, og på et lidt senere tidspunkt kom der fra færøsk side forslag om en politisk løsning, der indebar, at krisen burde finansieres ved, at Landsstyret betalte I mil- liard kroner, Den Danske Bank ! milliard kroner, og den danske stat | milliard kroner. Mon ikke statsminister Poul Nyrup med Færøsagen hængende som en møllesten om halsen op til et valg set i bakspejlet ville have hand- let anderledes i dag? Og mon ikke danske er- hvervsinteresser med de nu- værende olieperspektiver på Færøerne ville have anlagt en anden strategi i dag en den kortsigtede strategi, som Den Danske Bank valgte at føre i Færøbank- sagen? Selv om tiden er gået, og en politisk løsning i dag vil se anderledes ud og ikke involvere Den Dan- ske Bank, er en politisk løs- ning alligevel formentlig den eneste mulighed for at opretholde hjemmestyret og for at sikre en anstændig behandling af færøske bor- gere i rigsfællesskabet. En politisk løsning må Lise Lyck, danskur búska parfrødingur heldur, at ein politisk loysn eigur at fáast í á >gordiska knåtinum«, sum í er komin millumFøroyar og danska stjórnin hevur dugað Danmark - har RS ov illa at hagreitt málið. Hon heldur, at ein loysn kundi verði, at lands- stýrið, stjórnin og Den Danske Bank guldu eina milli- ard í part pga. de stedfundne begiven- heder, som der er redegjort for ovenfor, nødvendigvis indeholde et erstatningsbe- løb til Færøerne, men også en undskyldning for en mangelfuld dansk forvalt- ning af færøske rigsfælles- skabsinteresser og -rettighe- der, som forhåbentlig kan være med til at genskabe færingernes tillid til den danske stat og afhjælpe mange danskeres flove smag over rigsfællesskabets forvaltning Samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, at det er noget af et offer at kræve, at nule- vende og kommende færin- ger skal leve med at stort hul i deres historie Óheft ríkis- En politisk løsning má sam- tidig indeholde en revision af statens forvaltning af hjemmestyret, og måske også en revision af selve hjemmestyreloven. Forvaltningen bør revide- res efter følgende retnings- linier. Det overordnede pen- gepolitiske ansvar bør ikke forvaltes af staten, men af Nationalbenken. For at Fæ- røernes økonomi kan fun- gere, må Færøerne have bedre muligheder for ind- dragelse í udenrigspolitiske aktiviteter og for at udnytte Udenrigsministeriets aktivi- teter og ekspertise. Dette er nødvendigt pga. globalise- ringens og internationalise- ringens øgede betydning for at få en økonomi til at fun- gere tilfredsstillende, og fordi samhandel er livsner- ven for hjemmestyreområ- derne, hvis de ikke skal ud- vikle sig til at blive helt af- hængige af indkomstover- førsler fra den danske stat Disse nævnte problemstil- linger er også relevante for Grønland. Der bør etableres et uaf- hængigt Rigsfællesskabsor- gan med ekspertise i hjem- mestyret, der kan rådgive den danske stat og hjemme- styreomráderne í økono- miske, kulturelle og polit- iske forhold af betydning for Rigsfællesskabet. Et så- dant organ bør også have en anden meget vigtig opgave, nemlig en formidlingsop- gave til offentligheden og til udlandet om rigsfælles- skabsanliggender. For en egentlig revision af Hjemmestyreloven taler, at den løse formulering i mange tilfælde udelukker en ansvarsplacering, og at lovens uklare formulering specielt efter krisen kan være en betydelig transak- tionsomkostning og barriere for færøsk udvikling. Medmindre en politisk løsning findes nu, er det mest sandsynligt, at rigsfæl- lesskabet ophører. Ikke som opfyldelse af et langsigett politisk mål hverken på Fæ- røerne eller i Danmark, men som resultat af en uanstæn- dig dansk Færøpolitik. Fol- ketingets politikere bør ved- kende sig deres ansvar og handle nu. (Kelda Lise Lyck og Jyllandsposten )