hósdagur 13. november 1997síða 8

tíðindablaðið 8 (05 GL! KK Nr. 217 - 13. NOVEMBER 1997 Marita Petersen, løgtingskvinna á Norðurlandaráðsfundi í Finlandi: Tann nordurlendska røddin må ikki tagna „Nedprioriteres den nordiske dimension i Nordisk Råds virksomhed, kan dette blive enden for det frugtbare nordiske samarbejde og det unikke nor- diske fællesskab. Den nordiske røst vil herved miste sin kraft segdi Marita Petersen, løgtingslimur og limur i Norðurlandaráðnum. Hon minti tey Norð- urlond, ið liggja við Eystursjógin á , at Norðurlond eisini finnast fyri vestan. Hon segði: Hr. Præsident 1997 er ved at være slut, og set fra en færøsk synsvinkel har dette år været et godt år i nordisk sammenhæng Vestnordens Parlamentaris- ke Samarbejdsråd blev í 1997 til Vestnordisk Råd og repræsentanter for dette rád har det sidste ár haft mulighed for at møde som »bservatører til Nordisk Råd arragementer. Det an- befales, at der investeres flere ressourcer í dette ar- bejde Der har i år været satset på kultur og Sprog. Kultur- konferencen i Oslo i foråret satte fokus på de små sprogs og kulturers situation. På sommermødet i Reykjavik blev Vestnordisk samarbej- de fremhævet og sproghø- ringen samme sted behand- lede de smá sprog og nor disk sprogsamarbejde som helhed Til slut, det er positivt, at Præsidiet í forbindelse med et budgetforslag og planer for 1998 páviser nedven- digheden af, at sprogsam- arbejdet prioriteres højt Beskæftigelse og sikker- hedspolitik er hovedemner på denne session, og Sve- rige vil : sin ordførerperiode de kommende år desuden prioritere arbejdet, for at Norden og nærområderne skal blive en økologisk holdbar region Det er nødvendigt, at Nordisk Råd arbejder med store spørgsmål, og at der tages overordnede politiske beslutninger. Præsident Sal mén sagde det så klart: Peri fere spørgsmål er ikke læn gere i fokus i Nordisk Råd, men med den nye formands tale og for øvrigt en del af indlæggene fra generalde- batten í tankerne má man desværre konstatere, at det ikke kun er perifere spørg mål i Nordisk Råd, der er væk De perifere lande og om- råderne i Nordisk Råd er meget lidt synlige i det kommende års arbejde »Norden er hemma« sagde Gøran Persson, da han fremlagde planerne for det kommende års arbejde. For én, der ikke vidste bedre, fik man den opfattelse, at Norden er landene omkring Østersøen, og dette er et lidt forvrænget billede af Nor- den, for det område, som landene strækker sig ud over, er enormt, og selv om der ikke bor mange men nesker i den vestlige halvdel af eller rettere 2/3 af Nor dens område, så er dette område med sin udstræk- ning og rigdom en betyd- ningsfuld del af Norden, som ikke bare kan overses og glemmes Vi, som bor ude i vest, er afhængige af fiskeriet og har derfor et vågent øje med, hvad der sker i Nor- disk Råds regi på fiskeri- området. De tendenser, vi har set de sidste par år, har ikke været særlig opmunt- rende I 1997 planlagde man endnu en gang at nedlægge aktiviteterne på fiskeriom- rådet og flytte pengene til et andet område. Heldigvis blev disse planer droppet igen i år, så forskning og andet samarbejde på fiskeri- området fortsætter lidt end- nu, men vi føler stor usik- kerhed med, hvor længe dette varer Jeg vil indtængende an- mode om, at samarbejdet på fiskeriområdet fortsætter For et lille land som Færø- erne er denne mulighed for at deltage i den fællesnor- diske forskning af stor be- tydning. Nu vi er ved fiske- net, så en ting ul. Fiskeri spørgsmål hører í dag under Marita Petersen, løgtingskvinna og limur i Norðurlandaráðnum Nærområdeudskottet. Jeg vil anbefale, at dette område for fremtiden kommer til at ligge under Nordenudskot- tet Landsstyreformand Jo- nathan Motzfeldt kom i sin tale ind på de selvstyrende områders situation i Nor- disk Råd, og jeg kan fuldt ud støtte Motzfeldts opford- ring til at tage de selvsty- rende områders muligheder for deltagelse i Nordisk Mi- nisterråd op til overvejelse Jeg vil tilføje, at også på andre områder i Nordisk Råds virksomhed bør der ske ændringer. Et eksempel på sådan en ændring, er at Kulturfondets medlemstal øges med to, så Grønland, Færøerne og Aland hver har et fast medlem i Fonden Hr. præsident! De nordis- ke ideer bygger på fælles identitet, grundet på histo- risk, kulturel og sproglig fællesskab og især på sam- me menneskesyn og samme syn på demokrati, retfær- dighed og samfundsindret- ning. Dette har de nordiske lande til fælles, og derfor kan vi alle tale med en fæl les røst, og derfor er Norden »hemma« for os alle Nedprioriteres den nor- diske dimension i Nordisk Råds virksomhed, kan dette blive begyndelsen til enden for det frugtbare nordiske samarbejde og det unikke nordiske fællesskab. Den nordiske røst vil herved miste sin kraft. Tak Jørgen Niclasen, løgtingsmadur og limur í Norðurlandaráðnum á fundi í Finlandi: Heldur pengar til verk- ætlanir enn stovnar „Planerne for budgettet í fremtiden gár fra at give til institutioner til í stedet at give til projekter, og det kan ikke andet en varme mit konservative hjerte, at man nu vil give penge efter indsats segði Jørgen Niclasen, løgtingsmadur og limur í Norðurlandaráðnum á fundi í Finlandi í vikuni. Hann segði Hr. Præsident! Statsminister Gøran Pers- sons redegørelse var et ty- deligt tegn på, at man vil bevare og helst styrke det nordiske samarbejde. Jeg vil dog påpege, at det meste af redegørelsen drejede sig om Europa og Baltikum, mens selve det nordiske samarbejde ikke fik meget plads og prioritet. Vi må hele tiden være opmærk- somme på. at vi må og skal styrke det indrenordiske samarbejde, for uden den platform er det næppe no- gen nytte til, at vi i fælles- skab har store visioner syd- over og østover. På sidste års session i Kø- benhavn kritiserede jeg det nordiske samarbejde for at tænke alt for lidt i vestnor- diske baner, især når det gjaldt de selvstyrende om råder Færøerne og Grøn- land. Jeg vil delvis tage den kritik tilbage, for det er selvfølgelig os fra disse om- råder, som må gøre op- mærksom på, at disse om- råder eksisterer, og dette har vi indset og har handlet der- efter. Som et resultat heraf har vi konstateret, at inie- ressen for Vestnorden er voksende - godt nok lang- somt, men sikkert. Der har i år været flere møder både i Island, i Grønland og på Færøerne, som alle har skabt opmærksomhed om det enormt store område i Nordatlanten. Jeg ved ikke, om Nordisk Råds medlem- mer er opmærksomme på, at Færøernes hovedstad Tórshavn er det geografiske midtpunkt i Norden, men jeg har observeret en lille detalje: Bag mig, hvor vi har alle de nordiske flag, hænger det færøske flag í midten på det højeste punkt, og tak for det! Vi kan i dag konstatere, at vore vestnordiske tiltag har virket, både når det gæl- der budgettet og i andre nor- diske sager. I budgetforsla- get for næste år ser vi en samlet reduktion, men jeg må sige, at denne reduktion er håndteret på en fornuftig måde. Ser vi på nordiske institutioner og nordiske til- tag i Vestnorden er vi ikke bare sluppet for reduktioner, men vi har på flere områder fået flere midler. Planerne for budgettet i fremtiden går fra at give til institutioner til i stedet at give projekter, og der kan ikke andet end varme mit konservative hjerte, at man nu vil give penge efter indsats: Stor indsats, store midler, ingen indsats, ingen midler - kan det være bedre? Jeg må dog tilføje, at jeg forventer, at det ikke kun bliver dem, der er bedst til at skrive ansøg- ninger, som får bevillinger. Jeg vil også nævne kul- turkonferencen i Oslo i marts i år, hvor de små sprog fik en stor plads i dis- kussionen. I Nordenudval- get prøver vi at følge op på dette og har bl.a. i Norden- udvalgets udtalelse til Præ- sidiet om budgettet skrevet, at udvalget henstiller, at der fokuseres særligt på de små sprogs stilling, og at ind- satser, som sikrer de små sprogs overlevelse, bliver prioriteret. Dette er noget, vi vil bygge på i de kom- mende år. Fiskeriet soretrer af for me i Norðurlandaráðnum mig uforståelige grunde un- der Nærområdeudvalget i Nordisk Råd, og vi har af denne grund med uro set forsøg å at flytte penge fra dette område til andre områder. Dette blev dog stoppet, og det er jeg glad for, men jeg vil her anmode Præsidiet om at overveje, at fiskeriet fremover bliver flyttet til Nordenudvalget, for fiskeriet er et internt nor- disk anliggende, og særlig i Nordatlanten er det et meget vigtigt område, som vi i fæl- lesskab kan få meget ud af. Jørgen Niclasen, tingmadur og limur Lad mig afslutte med at sige, at man nu har accep- teret en indbydelse fra os om at holde sommermøde på Færøerne for alle Nor- disk Råds medlemmer det kommende år. Det er mig en stor glæde på den færøs- ke delegations vegne at ønske jeg rigtig hjertelig velkommen ul Færøerne i juni næste år, hvor Nordisk Råd for første gang i Rådets historie holder møde på Fæ- røerne. HA | |