leygardagur 15. november 1997síða 2

Oddagrein JAVNAÐARFLOKKURIN hevur samtykt at virka fyri eini nyggjari lóg um vidurskiftini millum Feroyar og Danmark. Higartil hevur henda ætlanin fingið heitið >sjálvstýrislóg“. FJØLMIÐLAR hava sakliga sagt frá ætlan Javnaðarfloksins, men viðmerkingin hjá Ed- mundi Joensen, løgmanni, í Dimmalætting var ikki oðrvísi enn væntað tå hann sigur, at nú hevur Javnaðarflokkurin endiliga víst seg sum ein rættan sjálvstýrisflokk, sum vil loysa frá Danmark. Flokkurin verður skuldsettur fyri at hava víst veikleika, tí hann dyrgir eftir nøkrum sjålvstyrisatkvødum. HIGARTIL hevur flokkurin, sambært løg- manni, riði á tveimum hestum, men nú hevur hann saðlað tann eina. Somuleiðis verður ruddiligari í føroyskum politikki, tí nú er bara Sambandsflokkurin at verja ríkisfelagsskapin. AT Javnaðarflokkurin er sinnaður at viðgera ríkisrættarligu stoðu okkara er ikki ein veik- leiki, men ein styrki. Henda avgerð vísir, at flokkurin vil taka upp hetta evniå, sum annars er viðbrekið, tí í flokkinum eru bæði sam- bands- og sjálvstýrissinnað. FLOKKURIN vidgjørdi ríkisrættarliga spurn- ingin å landsfundi i 1971 og samtykti tå at seta eina nevnd at endurskoða heimastyris- lógina, tí fleiri viðurskifti vístu, at hon var tømd og at fleiri ógreiðir spurningar vóru. NEVNDIN kom ikki við nøkrum tilmæli tá, men á landsfundi i 1990 varð málið aftur vidgjørt og tá varð samtykt at virka fyri nýggjari lóg millum ríkispartarnar. Mælt varð til, at sam- bært hesi lóg skuldu øll mål kunna yvirtakast. Uppskotið um eina sjálvstýrislóg var eisini í samgonguskjalinum millum Javnaðarflokkin og Fólkaflokkin frá januar 1991. MEN kreppan og nýggj samgonga gjørði helst, at meiri hendi ikki, men nú hevur so Javnaðarflokkurin tíkið málið uppaftur. Ikki tí at Tjóðveldisflokkurin liggur væl fyri í mein- ingarkanningum, men tí at Javnaðarflokkurin heldur, at tíðin er komin til at fáa nýggjan sáttmála millum Danmark og Føroyar. Javn- aðarflokkurin fer ikki at reka politikk eftir, hvussu rákið er í eini meiningarkanning. MEN samtyktin merkir ikki, sum Dimma og legmaður vilja vera við, at Javnaðarflokkurin hevur slept ríkisfelagskapinum. Flokkurin er framvegis ein samríkisflokkur. FLOKKURIN vil hava eina meiri viðgongda lóg, eins og eini 45-50 prosent av foroysku veljarunum vilja hava. Sambært seinastu kanningunum vilja bara eini 15 prosent varð- veita heimastýrislógina í verandi líki. Sjálvt sambandsfólk halda, at henni treingir åbøtur, men sum í so nógvum orðum forum gongur legmaður við bindi fyri eyguni. KOMIN er tíðin at vísa storri ábyrgd, at taka við størri avbjóðingum og visa, at vit kunnu stýra í egnum landi. Nú stendur upp til allar miðflokkarnar í tjóðskaparspurninginum at visa, at teir meina nakað við orðini um størri sjálvstýri. Sostalurin Meiri sjålvstyri - ikki loysing vera sugga de tydeligt og klart bør fotælle verdenssamfundet, - Jeg appelerer til samfundene i nord, at ds for industrielt affald. M.a. hetta segði Edmund at havene ikke kan bruges som lossepla Joensen, løgmadur á Norðurlandaráðsfundinum i F inlandi i vikuni. Vit prenta rødu hansara: »Hr. President Partipolitisk repræsentati on i Nordisk Råd For nøjagtig to år siden vedtog Rådet ændringer I arbejdsordningen, som in debar, at den partipolitiske repræsentation i Rådet skulle styrkes og aktiver es. Dette måtte ske på be kostning af de nationale delegationers relativt store enighed í afgørende sager Der var en vis spænding, om de selvstyrende områ der ville få mulighed tor aktiv medvirken under de nye arbejdsformer. Ville vi forsvinde i mængden, eller ville vi få mulighed for at være med i den politiske proces? Nu to år senere kan vi fra færøsk side konstatere, at den æfidrede arbejdsord ning har Fivet en bedre re- præsentation end tidligere Som opfølgning er man nu i gang med at justere ministerrådssekretariatet, således at organisation og aktivitet i større udstræk- ning kommer at afspejle søjleopbygningen i Nor- disk Råd Jeg vil i den sammen- hæng fremsætte det ønske, at de resultater, minister- rådets sekretariat leverer, i så høj grad som muligt un- derstreger, at de er baseret på politiske processer og beslutninger. Hr. President Det circumpolare samar- bejde í Arktisk Rád Færøerne har nu fået bed- re muligheder at engagere sig i det. nordiske samar bejde udenfor Norden og når det gælder Arktis og Barents, og vi følger med stor interesse i såvel det circumpolare samarbejde i Arktisk Råd som i det re- gionale samarbejde i Ba- rentsrådet Det væsentligste virk somhedsomráde indenfor Arktisk Råd er bevarelsen af det arktiske miljø gen nem AEPS og det herun der etablerede AMAP, der fornylig i en rapport har redegjort for forurenings farerne i Arktis. AMAP har i sin strategi medinddraget Færøerne og det omliggen- de hav ne forurening, der truer Arktis, er også en trussel for Færøernes miljø og be- folkningens sundhed. Ak- tuelle internationale forsk- ningsresultater viser, at fol- kesundheden i de nordlige områder er truet af forure ning Det er nu konstateret, at befolkningen i de arktiske områder, der har havpatte dyr som en del af deres føde, selv ved indtagelse af små mængder, kan blive udsat for sundhedsskade lige påvirkninger. Det er indholdet at tungmetaller, især kviksølv og organiske giftstoffer som PCB. der ophobes i havpattedyr Denne forurening bliver påført os udefra Jeg appellerer derfor til samfundene i nord, at de tydeligt og klart bør for- tælle verdenssamfundet, at havene ikke kan bruges som losseplads for indus- trielt affald m.m. De første, der kommer til at betale prisen for skødesløs foru- rening af havene, er de sår- bare befolkninger i det cir- kumpolarområde - dem, som lever ved havet og af havet og især af havpatte- dyr Det regionale samarbejde i Barentsrådet Færøerne følger med inte- resse udviklingen i det re- gionale Barentssamarbej- de. Af hensyn til vore fis- keriinteresser er det af væ- sentlig betydning, at der værnes om havmiljøet í Barentshavet, og at der sik- res økonomisk og politisk stabilitet í Nordvestrus- land På basis af gensidighed har Færøerne haft et lang- varigt og udbytterigt sam- arbejde, specielt indenfor fiskeri i Barentshavet Fra færøske side vil vi í den kommende tid inten sivere de nødvendige for anstaltninger. således at vi i højere grad kan være ak tivt med i dette samarbej de Anden søjle - nærområder me Siden Berlinmurens fald. har de nordiske lande ud viklet et samarbejde med næromráderne. især de bal tiske lande. Færøerne har i lang tid haft samarbejde med disse områder, især fiskeriaftaler. I de senere år er samarbejdet intensiveret på andre områder, f.eks. på kultursiden, og i de kom- mende dage afholdes en baltisk kulturuge i Nordens Hus på Færøerne Hr. President Tredje søjle - EU Færøerne er ikke med i den Europæiske Union og er heller ikke med i EØS Men jeg håber, at vi kan være med i samarbejdet i Nordisk Råds tredje søjle vedrørende Europa. Den færøske arbejds- kraft har tradition for at være meget mobil ved mangel på arbejde på Fæ- røerne. Gennem de sidste økonomisk svære år har færinger benyttet arbejds- kraftens frie bevægelighed både inden for Norden og indenfor EU. Dette har væ- ret en stor hjælp i den krise, vi gennemgik i årene 1989 til 1995, hvor ca. 15% av den færøske befolkning flyttede fra Færøerne I de sidste par år er strømmen vendt, og vi kan nu konstatere en befolk- ningstilvækst på Færøerne to år í træk Færøerne har interesse 1 og stærkt brug for et tættere samarbejde med EU. Før at fremme den nødvendige udvikling. har det færøske samfund også brug for bedre markedsadgang. Fæ- røerne er i dag placeret som et tredjeland, hvilket ikke er tilfredsstillende Dette ønsker vi at ændre, således at Færøerne får sin berettigede placering i EU i kraft af at være i rigs fællesskab med et med- lemsland Hr. President Afslutningsvis vil jeg sige, at de tre søjler i det nor- diske samarbejde: norden, nærområderne og EU, er tre vigtige strenge i det nor- diske samspil, som der lig- ger store muligheder i og er store forventninger til Tak hr. president« boðum Kaffikolba 298; kr. — PF. VALDEMAR LUTZEN Vágsbotnur - 100 Tórshavn - Tlf. 11675 |