týsdagur 16. desember 1997síða 17

r. 240 — 16. DESEMBER 1997 »Gamla Marianna> tíðindablaðið 5077 Dette skal ikke være en ophøjet, højtids stemt beskrivelse af et kunstnerisk, meget kulturelt menneske - hvilket Marianna også var. men en hyldest til en anden side af Marianna Matras; nemlig den le kone, som gav så meget og í min gæstfrie og ungpigeagtigt glade Inng altid vil stå som en af Forsdag morgen døde Martanna - 91 Nog] merter í brystet kort ' let slut. Tragisk var á Grín 7 8 ár. der forsøgte at kk hideba je isglatte trapper. Mor skab år I på hendi SKÁ på då let sidste billed | har af Marianna, inden vi drejede om hus hjørnet, var denne ungpigeagtigt gladk í 1cT vinken so Maríanna hver gang vi forlod hende efter et besøg fort satte med, lige til vi var helt ude af hendes ynstelt Denne evne til at more sig over - og med børnene. var en af de mest rørende Ískelige træk ved Marianna. Altid karakteristiske fnis, når dren øu nen styrtede ind i hendes køkken og åbnede det nederste skab for at hive alle kagedaåaserne rem og se hvilke kager nu havde på lager. Belæsset med kager og dåser - og Marianna helt klare velsignelse, der trodsede mine pro gik drengene herefter hen og før lelte byttet i de fine kobberfade på kam ferkisten i den varme stue, hvor Marian nas kulturelle, kreative og hyggelige ånd strålede så meget, at den nåede ud i hver en krog. Stærkest og uudsletteligt i erind ringen vil altid stå denne stue, hvor Mari anna selv sad i sin stribede gamle sofa ved vinduet omgivet af et væld af aviser, tidsskrifter og bøger, samt katten, der lå i den varme vindueskarm over radiatoren og var sky i ligeså høj grad, som Mari- anna var gæstfri. Time efter time kunne Marianna og Høgni sidde på deres faste pladser i denne stue, og tale på en speciel fortrolig måde, som var helt unik for de to, og som de havde udviklet efter næs- ten 50 års bekendtskab. Og selvom Mari- anna til det sidste var fuldstændig klar og levende interesseret i bøger og kultur, og altid indledte samtalen med at fortælle om den sidste bog, hun havde læst eller den sidste film, hun havde set i fjernsynet, røg dialogen herefter hurtigt over på de Hoyvik 12/12-1997 Randi faste emner: nemlig om folk, slægt og episoder. Næsten rituelt skete dette efter at børnene havde fået noget godt - en overgang særlig vafler med syltetøj og altid saft i de gennemsigtige kopper, og aldrig har vi været på besøg hos Mari una, uden hun har gjort sig nogle be tragtninger om, hvorvidt drengen kommet til at ligne hinanden mere eller Fra de var spæde har Marianna vær kær del af deres liv. Hun var med I alud komn ir bl t. higesot » nkrlt ut kunne udtrykke sin fortør den yngste. der er Í pá m hendes afdød fik hans navn Í Mariannas stue. hvor vi nød gå friheden og den og inter for to u mine ni g de many Nemlig gyngestolen i rikkede omslag. Når ker med Mananna var blevet mætte af at sidde øverst på stigen i kontoret med de man bøger. kastede de sig igen til Mari drengene innes store fornøjet er zyng« Og herefter kunne de í timevis lege med flaskerne í alle mulige størrelser, der I hønet blev inddelt i famiher og klædt al og på i det uendelig { dpr regel morede det når hun fik at vide, at drengene igelrem pralede med, at de kendte en meget, mu get gammel kone. Mariannas latter blev jog mere alvorlig, nár jeg samtidig halvt | spøg - men også i dyb alvor og håbetuldt meddelte hende, at hun uden tvivl gik hen og blev en såkaldt »longliver« - en af dem, der bliver over 100 år »Nei«, sagde hun og gyste. Og selvom vi adskillige gange meddelte Marianna, at vi ikke ville af med hende nu, så poin- terede hun klart, at hun ønskede at få fred. Ved vores sidste besøg forrige søn- dag bekendtgjorde Marianna på sin sær- prægede, usentimentale måde, at hun havde oplevet så mange juleaftener, og ikke ønskede at opleve endnu en Det elskelige menneske, der med sin oprigtige varme og unikke hjem har givet os uforglemmelige timer på mange, mør- ke søndage, har fået sit ønske opfyldt Tilbage sidder vi og savner hende dybt, og midt i vores sorg vil vi samtidig for- søge at glæde os over, at Marianna fik den fred, hun nu så inderligt ønskede Prisur vid skermi og messing- kanti LAMPUBÚÐIN Dr. Jakobsensgeta 9 - TIf. 17303 17 |