fríggjadagur 9. januar 1998síða 24

24 Hanus við Hegadalsá sum andaðist 84 ára gamal í gjár, mundi vera ein tann einasti av term- um føroyingunum, sum góðum árum vendu aftur til Føroya úr Dan mark eftir kriggid og føru bygd ur bygd at vvirtala fólk at atkvøda fyri loysing á fólkaat- kvøduni 14. september 1946. Vid honum er eis ni tann seinni av term um báðum fyrstu tjóð veldismonnunum á ting! farin Hann var ættaður úr bóndahúsunum frammi í Stovu við A í Kaldbak Sum so mangur kald- baksmaður hevði hann eftirnavnið Vang. A yngri árum undirskriv- aði hann seg stundum Hanus við Á eftir fødi- staðnum, og hann ætlað at fáa sær eftirnavnið við A. Men onkurs vegna bar hetta ikki til ) fekk sær ti i nið á ánni g kom at eita Hanus við Høgadalså eitt håb ærsligt navn fyri ein hábærs gan mann Hann fór tann bókliga vegin, tók realprógv í Havn og fór í postlæru í Danmark. Hann starv- aðist á posthúsi í Dan- mark og eftir kríggið í Føroyum. Men hansara borgarliga virksemið gjørdist skjótt annað og fjølbroyttari. Hann var leiðari í Samvinnufelag Fiskimanna, og hann var við til at stovna Før- oya Utflutningssamtøku í 1960-unum sum alt- ernativ til Føroya Fiska- sølu. Hann var eisini reiðari, m.a. á nótaskip- inum Boðanesi. Hann hevði mong álitis- og nevndarstørv, eitt nú var hann nevndarlimur i Føroya Banka Tá Húsalánsgrunnur- in varð stovnaður 1964, varð hann valdur formann í stýrinum hevði sum slíkur umsit grunninum Skiftandi valdu hann aftur í lormanssessin - aleyst tí, tey ásannaðu at bíligari enn Hanus kundi neyvan nakar um- sita henda grunn Tað var eitt eyðkenni fyri hann, at hann vildi hava lítla og bíliga um- siting. Hetta sást eisini aftur í, at bæði Húsa- lánsgrunnin, sítt reiðara- virki og annað virksemi kundi hann umsita í ein- um skoti úti undir væð- kl. 16—18. Tlf. 10645. Minningarorð um Hanus við Høgadalså Barna- og ungdómstelefonin hjá Barnabata/Reyða Krossi svarar mánadag frá ingini í Føroya Banka. Í mong ár hevði hann, haldi eg meg minnast, bara eitt fólk aftrat sær Hann hevði eisini stóran áhuga fyri bók- mentum og list. Hann var ein av undangongu- monnunum at fáa Lista- skálan bygdan, og hann var millum teir fyrstu, sum tyddu bøkur til upplestur, tá Utvarpið fór undir hetta megnar tiltak. Hann umsetti Barabbas eftir Pær Lag- erkvist, sum Oskar Her- mansson sáli so meist- arliga las upp í 1960 Alt hetta, eg havi nevnt - og hetta er bara nakað av øllum - kom aftrat livsstarvinum hjå Hanusi, sum var at vera politikari. Hann fegnad- ist aman við tjóðini og teimum fólkum hann hevdi stríðst saman við, tå føroyingar valdu loysing á félkaatkvød- uni í 1946. Og hann var eins og hinir dyggiliga vónsvíkin, tå heimastýr- islógin gjørdist úrslitið Hann varð tí ein av stovnarunum av Tjóð- veldisflokkinum í 1948, og í 1950 kom hann sjálvur annar á ting fyri flokkin, umboðandi Suðurstreym. Hann sat á tingi í 24 ár út í eitt, til 1974. Eg var so heppin at uppliva tað, at sita sam- an við honum á tingi í átta ár. Hann var ikki orðaríkur maður, hvørki av tingsins rødarapalli, á nevndarfundi ella floksfundi. Men hvert einasta orð vigaði og tað væl. Eg skal, eins og so mong onnur, bæði á tingi og í býráðnum, har hann sat í 13 ár, bera honum alt gott. Hann var eitt frálíkt dømi um, at tað ber væl til sam- tíðis at vera bráðsintur og góður at samarb eiða við Av lyndi, haldi eg meg kunna siga, var Hanus meira at kalla konservativur Men samstudis var hann ram asti loysingarmaður, eg havi hitt Nú er so fjørdurin rógvin, og hann hevur lagt árarnar inn. Saman við konuni Honnu, børnunum Hervør, Gesti, Gudruni og Ulvi og teimum avvarðandi annars eigur tjóðin góð minni um ein megnar mann Finnbogi Ísakson tíðindablaðið Sjónarmið »Samfundsnyttig tjeneste« Af hensyn til evt danske læsere forfattes disse ord på dansk I forbindelse med statsminister Poul Ny- rup Rasmussens besøg på Færøerne nu om dagene har jeg nogle synspunkter, som måtte have offentlig interesse i Danmark, Grønland og på Færøerne Det er med vilje at disse ord skrives før »banksagens« offentlig- gørelse, idet dens juridiske synsvinkel ikke har denne artikels hovedinteresse. Se iøvrigt min artikel i Sosialurin 20/12-1997 Statsministeren ved selvfølgelig hvordan han og hans kolleger i den danske regering har håndteret den færøske krise — Færøsagen. Han ved, hvilke midler er brugt i kampens hede og han ved selvfølgelig også, hvilken kendskab offentligheden har til disse midler Vi kan konstatere, at han ikke har brugt meget af sin tid til at uddybe offentlighedens forståelse af denne viden. Derimod har han ud- vist væsentlig interesse for at påvise, at den danske regerings ind- griben i færøsk ad- ministration og politik var en følge af den fær- øske krise og ikke om- vendt. Han har vist os, at han håndterer den kunst, som de fleste diktatorer i historiens forløb har været i besiddelse af, at overbevise befolkningen om, at han og hans regering har gjort sam- fundsnyttig tjeneste Hvem tænker så på midlerne... ??? Denne kunst har han 1åndteret så godt i disse to dage, at ingen af alle de journalister, som var på jagt her på Færøerne kom i tanker om at spørge, om det virkelig forholdt sig, som stats- ministeren påstod. Gjorde han samfunds- nyttig tjeneste? Eller er den færøske krise et direkte eller inddirekte resultat af den danske regerings håndtering af sagen? Virkeligheden er nok, at ingen kan vide det! Heller ikke en nok så klog statsminister! Ser vi på de økonom- iske tal af interesse, så kan vi konstatere, at den færøske offentlighed i efteråret 1992 skyldte omkring 3.8 mia. kr (landskassen 2.5 og kommuner 1.3 mia. kr.) Så godt som alle de færøske »Galimatihas- projekter« er include- rede i denne gæld. Det er den økonomiske volumen af den færøske løssluppenhed og an- svarsløshed, som politi- kere og presse både på Færøerne og i Danmark har brugt megen tid, mange resoucer på at beskrive og udpensle med farverige billeder af trawlere, havne, tuneller og dyre biler Ved udgangen af 1996 er den offentlige gæld ca. 6.4 mia. kr. (lands- kassen 5.5 og kom- muner 0.9 mia. kr.) og det offentlige budget giver overskud samtidig med at renter af lånene betales. Man sporer også en væsentlig frem- gang i økonomien, som tager det væsentlige tryk af de private husholdn- ingers vitale problemer (hus, mad, varme etc.). Hvis teorien om, at den danske regerings indgriben har medvirket til denne gunstige ud- vikling, så må man be- undre de tekniske løs- ninger, som efter kun 3 år giver så synlige resultater. Men står dog tilbage med lidt skepsis om- kring det faktum, at de samme teknikere har brugt ca. 10 år om at skabe en gunstig ud- vikling i den danske økonomi, som i volumen ikke havde blot tilnærmelsesvis de pro- blemer, som vi oplevede på Færøerne. Men har også et for- klaringsproblem, idet ingen endnu har kunnet påvise at nogen af de tekniske løsninger havde en positiv effekt, specielt eftersom de fleste af disse løsninger »sejler i tung sø« Vi kan i dag også konstatere, at Færøerne næppe ville have væ- sentlige problemer af at håndtere en gæld på de ca. 3.8 mia. kr., som det offentlige Færøerne havde pådraget sig i »dumheder« indtil efter- året 1992 Nr. 5 — 9. JANUAR 1998 Signar P. Heinesen Vi kan også konsta- tere, at den danske re- gerings indgriben i efteråret 1992 har skabt en væsentlig uro om- kring alle de væsentlige elementer i den færøske økonomi — fiskeri, salg og forarbejdning af fisk og offentlig virksomhed. Der skal altså ikke så megen fantasi til at ihu- komme sagen om Bøje- Nielsen: Det er nu en- gang meget svært at være solvent, hvis over- magten definerer dig insolvent! Set med en menneske- lig synsvinkel — i Morten Korch's og Tivolis land, Danmark - er det problematisk, når den danske stats minister i den grad magtfordrejer og spreder tågeslør omkring vil- kårene for de mennes- ker, hvis velfærd han er valgt til at værne. Set med en menneske- lig synsvinkel er det problematisk, når den danske statsminister med stor (i.e. erfaren?) behændighed håndterer den grusomste af hi- storiens magtfordrejn- ingskneb — at fokusere på mål og med dem retfærdiggøre og baga- tellisere midlerne. Vi husker Mahatma Gandhi for hans midler. Det samme gælder Mao og Hitler, omend med modsat fortegn. Statsministerens Færøbesøg var sat i dialogens tegn, men set med en demokratisk, menneskelig synsvinkel, så er den danske stats- ministers forståelse af begrebet »dialog« pro- blematisk. Jeg har før udtrykt det offentligt og gør det igen: jeg anser dette menneskelige problem så alvorligt, at Dronn- ingens påvirkning ville være ønskelig. Det menneskelige syns- punkt er i denne sag langt alvorligere end nogen juridisk, øko- nomisk eller national synsvinkel. Rent teknisk må jeg anmode danske og færøske politikere, jour- nalister, teknikere, økonomer og andet godtfolk om at være med til at vurdere, om den færøske krise er en følge af den danske regerings indblanden eller om det forholder sig omvendt. Dette har væsentlig teknisk interesse, idet det er en af nøglerne til om vi er på rette kurs, eller om vi først nu er ved at komme rigtig galt afsted. En vurdering, som jeg har mere end blot begrundet formodn- ing om. Signar P. Heinesen