mikudagur 14. januar 1998síða 8

10 tíðindablaðið = ir Nr. 7 — 14. JANUAR 1998 Folkatingid kann broyta Heimastyrislogina uttan at spyrja føroyi Tað er uppfatanin hjá forsætismálaráðnum, at fólkatingið kann broyta Heimastýrislógina. Samtíðis er ráðharra- stovan ikki í iva um, at lógin politiskt og moralskt verður mett sum ein „overenskomst“ - avtala - millum Føroyar og Danmark, sum ikki eigur at verða broytt einvíst av teimum donsku myndugleikunum uttan so, at fóroyska heimastýrið hevur givið loyvi til tess stendur m.a. í svar- inum frá ríkisumboðnum til tingmannin Bjarna Djurholm. Vit prenta spurningar og svar. Svar pá Legtingsmál nr. 100-7/ 97: Viðvíkjandi tulkingini av rættindi til råevnini í undirgrundini. 1. Hvorledes fortolker re- geringen hjemmestyrelov- en a) efter aftaleteorien, dvs hvor der kræves medvirken fra såvel hjemmestyret som fra ngsmyndighederne for at sætte den ud af kraft? Hvorledes begrundes for- tolkningen? b) efter delegationsteorien, dvs. som en almindelig rigs- lov, der kan sættes ud af kraft ved en énsidig beslut- ning fra rigsmyndigheder- ne? Hvorledes begrundes fortolkningen? 2. Hvem mener regeringen har højhedsretten over rå- stofferne i den færøske und- hjemmestyret eller rigsmyndighederne? 1. Hjemmestyreloven. Siden vedtagelsen af lov nr 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre har retskyndige beskæftig- af hjemmestyreloven Kan ensidigt af rigs- myndighederne eller om en ændring kræver hjemme- styrets medvirken retages Statsministeriet har hidtil! den opfattelse at hjemmestyreloven statsret- igt kan ændres af Folke- haft tinget í overensstemmelse med proceduren í løvens $ 7. Samtidig har der dog for ministeriet ikke været tvivl om af loven polttisk g moralsk betragtes som »en verenskomst mellem Færøerne og Danmark, som ikke bør ændres ensidigt af de danske myndigheder uden hjemmestyrets sam- tykke På baggrund af spørgs- målets fortsatte behandling i den forfatningsretlige litteratur finder Statsminist- eriet ingen anledning til at tilslutte sig en enkelt af de fremsatte teorier. Hjemme- styreloven er efter minister- iets opfattelse under alle omstændigheder en lov af særlig karakter, hvilket alle- rede lovens særlige ind- ledning gør klart. Der er fortsat for ministeriet ingen tvivl om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af de danske myndigheder uden samtykke fra hjemme- styrets organer 2. Bestemmelsesretten over råstoffer i undergrunden. Ved aftale af 22. december 1992 mellem regeringen og Færøernes landsstyre over- tog hjemmestyret som sær- anliggende sagsområdet »råstoffer i undergrunden«, jf. hjemmestyrelovens liste B pkt. 3. Dette indebar over- tagelse af den lovgivende og administrative myndig- hed samt de med sagsom- rådet forbundne udgifter Der er ved aftalens ind- gåelse enighed mellem regeringen og landsstyret m, at overtagelsen ikke omfattede nogen del af statens »højhedsret« over den danske undergrund, som efter danske retsprin- cipper, fastslået i forbind- else med etableringen af den grønlandske hjemme- styreordning, ikke kan overdrages til en enkelt del af riget, dennes befolkning eller en hjemmestyremynd- ighed I aftaledokumentet af 22 december 1992 — efter af- talens seks punkter — ind- gar følgende konstatering »Regeringen har konstate ret, at Færøernes landsstyre er indstillet på, til gavn for såvel færøske som danske samfunds- og erhvervsinte- resser, forudsat konkur- rencedygtighed at anvende sagkundskab indenfor dansk forvaltning og forsk- ning samt i danske er- hvervsvirksomheder i den færøske råstoftudvikling«. Spørgsmålet om hjemme- styrets behov for sagkynd- ig og forretningsmæssig bi- stand blev drøtet under for- handlingerne om en råstof- ordning. Hverken reger- ingen eller landsstyret ønsk- ede, at det skulle indgå som et led i aftalen, at dansk sagkundskab skulle anven- des eller danske virksom- heder hava fortrinsret i den færøske råstofudvikling. I »Fælleserklæring fra møde den 17. november 1994 meliem regeringen og Færøernes landsstyre« ud- tales: >Regeringen og landsstyret er fortsat enige om til gavn for sável fær- øske som danske samfunds- og erhvervsinteresser, for- udsat konkurrencedygtig- hed at anvende sagskund- skab inden for dansk for- valtning og forskning samt i danske erhvervsvirkskom- heder i den færøske råstof- udvikling, jf. aftale af 22. december 1992 mellem regeringen og landsstyret om råstoffer i undergrund- en. På denne baggrund er regeringen indforstået med, at ministerier og styrelser efter aftale med landsstyret udpeger eksperter, de kan deltage i landsstyrets ud- redningsarbejde på kul- brinteområdet. Bistand ud- over det hidtidige omfang omkostningsdækkes. Re- geringen opfordrer danske selskaber til at gå ind i efter- forskning efter olie og gas på det færøske område på forretningsmæssig basis. »Regeringens tilsagn om at stille dansk sagkundskab til rådighed for udredningsar- ng | 4 Á bejdet på kulbrinteområdet skete efter anmodning fra landsstyret. Aftalen i Fælleserklær- ingen ændrer ikke aftalen af 22. december 1992 om rå- stoffernes overgang til sær- anliggende, som indebærer overtagelse af den lovgiv- ende og administrative myndighed pá omrádet. Afslutningsvis bemærkes, at stilleren af forespørgslen i bemærkningerne til denne anfører, at regeringen efter et udvalgsarbejde i sidste halvdel af 1980'erne aner- kendte, at området kunne overtages som særanligg- ende. Som det fremgår af en pressemeddelelse af 29 august 1988 fra Stats- ministeriet og Færgernes landsstyre var emnet for de eftir da aftalte efterfølgende for- handlinger »i hvilket om- fang og på hvilke vilkår det — med respekt af Statens højhedsret og under hen- syntagen til rigsfællesskab- ets interesser — vil være muligt, at hjemmestyret overtager forvaltningen af råstofområdet som særan- liggende. Tórshavn, den 6. januar 1998 Vibeke Larsen