mikudagur 21. januar 1998síða 15

— Nr. 12 — 21. JANUAR 1998 So vendi alt aftur einaferð enn. Tað, sum vendi niður, vendir upp, ella umvent, ella bara uppogniður. Bankakanningin er kom- in. Fáur ella eingin er skeik- aður, og uppaftur færri ivast í at veruleikin er nógv fúl- ari. Fólk eiga at lesa viðtalið hjá Jan Miller við Atla Dam 6.1.1998 í Sosialinum. T.d. sigur Atli Dam: >So vildi eg fegin sloppið at borið fram nakað av tí, sum sera tungliga bylgist innan í mær, eftir at ein hevur verið vitni til tað heilt óhugnaliga, sum er hent<. Og Nyrup kemur til Før- oya at fortelja okkum ferå eftir ferd, hvussu teir hava hjålpt okkum. Sum ein skúlatænari frå hini øldini stóð hann har. Her tørvadi eingin kanning. Maðurin var sum ein opin bók, tey sum orkaðu at lesa kundu lesa alt. Tað løgnasta av øllum var, at hann skeyt ikki upp at broyta heimastýrislógina, men kom ynski úr Føroy- um, so var gaman í at tosa. Hann må vera nøgdur við støduna. Ella hvat? Og tey donsku blødini skriva: »Skyd en færing og spar i skat«, brúkast bara eina ferð, men onkur hevur aftur sæð hesi orð klistrað á bilarnar. Uppskot um at flyta allar føroyingar til eina oyggj í Danmark eru aftur at síggja. Einaferð skuldu teir flytast til heiðarnar í Jútlandi. Men ein síða var m.a. í Week- endavisen. Har var málið mest vidgjørt sum innan- hýsis mál og so Nyrup, men teir fingu sagt, at danski veljarin legði líka í Føroyar og føroyingar, tó kom í næsta broti hetta: >Inderst Steinbjórn B. Jacobsen inde vil ingen dansker miste Færøerne«. Jú, eg hvakk við soleiðis at síggja tað á prenti í teirra størsta blað. Hví kunnu føroyingar ikki sejast? Tað er tí, at ein triði partur er, sum altíð er aktivt í parti við tí partinum, ið >vil det bestående«. Hann hevur makt og altíð roynt at forða fyri, at føroy- ingar fingu nakað av skafti. T.d. málið Háskúlin, Før- oya Banki í 1906, skuldi vera ein avleggari av stórum donskum banka. Trygging- arsambandið, Elektron, At- lantsflog osfr., osfr. Sámal Petur í Grund segði, at løgmaður gekk fult inn fyri at niðurleggja skot- landssiglingina. Ikki ivist eg i, at Nyrup hevur lurtad løg- manni tað í oyrað. Vit skulu handla við danir, sjálvandi. Somuleidis at koyra Sámal P., áðrenn hann sjálvur kom til Føroya. Men vit mugu lata alt hetta um okkum ganga, ti vit fáa so nógvar pengar úr Danmørk. tíðindablaðið SOSK=NIn Fyri tad fyrsta var tad nakad, sum danir sjålvir komu vid f sambandi vid heimastýrislógina. So tað kann ikki brigslast føroy- ingum. Tað var tað, teir vildu gjalda fyri at eiga okkum. Men hvat hava teir fingið frá NATO? Hetta má og skal kannast nú. Sigur tað ikki onkrum okkurt, at tá ið spenningurin millum risaveldini hvarv, kom kreppan. Og danir gjørdu hana ikki minni. Lærdir menn komu fram, og søgdu at bara 25.000 fólk kundu livbjarga sær i Før- oyum. Hvussu verður vid Foss- bankanum? Nyrup tosaði ofta um bananrepublik. Um allan heim er tað góð latín, at vinnulívið ikki má fáa pening fyri einki. Og sannuliga eisini lond. Hetta avskeplar alt. Nú fær danska landbrúk- ið 25 milliardir frá ES. Skemtiligt er at hoyra teir tosa. Tað er sum at hoyra Det absurde rigsfællesskab Jeg má — som færing bosid- dende í Danmark í 14 ár — give Lars Engberg, politisk ordfører í Borgerrepræsen- tationen for Socialdemokra- terne, fuldstændig ret, da han i et læserbrev i Ber- lingske Tidende lørdag d. 17. januar skriver, at skylds- spørgsmålet i den færøske banksag er det mindst in- teressante ved hele sagen. Lars Engberg peger på den allervæsentligste problema- tik, som banksagen har af- dækket — nemlig de struk- turelle problemer i selve rigsfællesskabskonstruktio- nen — relationen mellem Danmark og Færøerne. Efter at den første glæde har lagt sig over Færøbank- rapportens tiltrængte afslø- ring af de implicerede par- ters undladelsessynder, mo- ralsk flossede kanter og an- svarsforflygtigelse, melder der sig en mat stemning. Rapporten har påvist og ty- deliggjort graverende svag- heder i embedsværkets for- valtning af rigsfællesskabet og mangelfulde eller ikke- eksisterende kommunika- tionsveje og regelsæt for samarbejdet mellem Dan- mark og Færøerne. Ikke for- di vi ikke vidste det i for- vejen. Men det er godt at få det konstateret med et or- dentlig brag, så ingen kan overhøre det. Man kan kun håbe, at alle nu bliver opmærksomme på det, som banksagen påviser med flammeskrift: at hjem- mestyreordningen har spil- let fuldstændig fallit! Hjem- mestyret skulle ideelt set give færinger gradvist mere selvbestemmelse — med lidt starthjælp fra danskerne. Men i virkeligheden har Færøerne aldrig været mere afhængige af Danmark end nu. Den økonomiske krise, der nødvendigvis måtte op- stå under hjemmestyreord- ningen, har i realiteten bom- bet Færøerne tilbage til den amtsstatus, de havde før 2. verdenskrig. Hjemmestyre- ordningen fordrer simpelt- hen økonomisk uansvarlig- hed — som Lars Engberg ganske rigtigt udtrykker det i ovennævnte læserbrev. Den fratager begge parter ansvar for færingernes skæbne, fordi den sætter sig mellem to stole. Mange af problemerne føroyingar. Signar Heinesen skrivadi å donskum 9.1.98 i Sosial- inum, at áðrenn danir løgdu upp í skyldaðu føroyingar 3,8 milliardir, aftan á teirra hjálp var skuldin komin upp á 6,4 milliardir til eina av heimsins hægstu rentum. Nú verður skjótt val í Danmark, og teir tríggir stóru flokkarnir har kapp- ast um teir báðar fólkatings- menninar úr Føroyum. Tveir tøkar tåpulingar (ann- ar plagdi at tosa um hentar idiotar). Uffe Elleman Jensen segði. »Hvis jeg var stats- minister ville jeg ikke være mindre streng. Nej, nu skal færingerne til at spænde liv- remmen ind<. Teir konservativu løgdu »bjargingina« til rættis. Hvør minnist ikki Anne- Birgithe Lundholt vid um- skotnum eygum ógvast um okkara skipamål, og so hevdi hon gjørt tad sama, men har legdi man bara ok á? Hver føroyingur troystar sær at fara á eitt komandi fólkatingsval? 18.1.98 Steinbjørn B. Jacobsen P.S. Annars er nå komin drúgv bók: Hugo Gaarden: Ansvaret der blev. væk. Skandalerne í erhvervsliv og politik 314 síður. Her eru nógvar sakir. Hafnia, Den Danske Bank osfr. Færg- sagerne fáa einar tríggjar- fýra síður. Yvirfígging av øllum skipunum hjá teim- um verður gjølla vidgjørt. Og teir føroyingar, sum hildu at okkara skipamál vóru »serføroysk«. >Aðrir drekka blóð uttan Burna- mann«. med økonomien og selvfor- valtningen, som færinger kritiseres for fra dansk side, opstår netop p.gr.a. rigsfæl- lesskabskonstruktionens umulige spilleregler. Det færøske embedsværk ad- ministrerer et system, der ikke bygger på reel beslut- ningsmyndighed. Færinger føler sig derfor ikke egent- 15 Tann tridi maðurin Føroyskur danskur rikisborgari Um tú vilt ella ei ert tú føroyingur og danskur ríkisborgari Um tú vilt ella ei mást tu velja innast inni við teg sjálvan Men tú kanst ikki velja at vera føroyingur tað er nakað tú ert men tú kann velja hvat tú gert sum føroyingur Marran vil ongantid gloyma teg niðagrísarnir altíð finna teg men »S6lin skínur bjørt å djarvar menn« 9.1.98. Steinbjørn B. Jacobsen ligt ansvarlige og kan altid flytte sorteper over på dans- kerne. De kan beskylde danskerne for passivitet, fordi de ikke passer ordent- ligt på deres egen penge- kasse. Danskerne skyder ansvaret fra sig ved at hen- vise til hjemmestyreordnin- gens forordninger om fær- ingers selvbestemmelsesret. De kan til gengæld beskyl- de færingerne for, at de ikke forstår at forvalte sig selv. Den igangværende ørkes- løse mudderkastning og alles vask af hænder i for- bindelse med Færøbanksa- gen vidner netop om denne mekanisme. Som færing sidder man med en halflov smag i mun- den. Hvorfor finder både danskere og færinger sig i sådan et fuldstændigt ab- surd og uværdigt system — både for danskere og for færinger?! Er færinger vir- kelig vatnisser uden rygrad? Og er danskerne bare tos- segode? Jeg er desillusio- neret over denne ynkelige forestilling — den laissez faire-holdning, holdnings- og initiativløshed, ubeslut- somhed og ikke mindst — mangei på vilje til at tage et ansvar, der synes at herske på begge sider. Jeg håber, at banksagen vil tvinge både danskere og færinger til at tage stilling til, hvad de egentlig vil med dette rigsfællesskab. Færin- ger skal gøre op med sig selv een gang for alle, om de vil være danskere — eller om de vil være færinger! Skal danskerne bestemme — eller skal de selv bestemme over sig selv?! Danskere skal på sin side gøre op med sig selv, hvor deres egent lige interesser ligger i be- varelsen af rigsfællesskabet Rigsfællesskabet er en klods om benet for alle og en katastrofe, sådan som det fungerer nu, så vidt jeg kan se. Før der sker uoprettelige skader i forholdet mellem danskere og færinger, må vi finde ud af en anden mere holdbar løsningsmodel end hjemmestyreordningen, som begge lande kan leve med — med respekten for sig selv og hinanden i behold. Elin Heinesen