mikudagur 11. mars 1998síða 6

a RV PR Team 85 tekur sær av lýsingunum í Gundadali Tey bæði stóru I feløgir Havn Otbolts B36, hava gjørt avtalu við reklamuvirkið Team 85 um sølu og uppseting av lysingarskeltum kring fótbóltsvellirnar i Gun- dadali. Sambært avtaluni skal Team 83 taka sær av sølu og uppseting av skeltum um vøllirnar i Gundadali Stór arbeiði stendst av at selja lýsingar, og hetta hevur verið tungt hjá fót- bóltsfelegunum. Team 85 hevur frammanundan eina vælvirkandi sølu- deild, ið m.a. eisim stendur fyri arbeiðnum at fáa lýsingar á býarbuss- arnar í Havn, og gjøgn- um tað dagliga samband- ið við lýsararnar, og við 1 i einum miðvísum sølvar beiði, fer hetta uttan iva eisini at koma fótbólts feløgunum til góðar Team 85, sum er størsta reklamuvirkið i Føroyum, ger skelti til slik endamål å egnum verkstaði. Sostatt verður tað í framtíðini høgligar hjá lýsarunum at fáa skelti við vøllin, tí Team 85 bjóðar teimum eina heildarloysn, sum um- fatar leigu, framleiðslu, uppseting og viðlíkahald av skeltinum. Fyrr var tað soleiðis, at HB og B36 hvert í sínum lagi seldu lýsingarplássini, meðan lýsarin sjálvur mátti útvega skelti og syrgja fyri viðlíkahaldi av tí ALT TIL SEYMIN A EINUM STAÐ! Vit hava nú umvælt hand- ilshølini so at seymimask- inurnar og meturvørurnar hava fingið betri pláss og eru meira sjónlig. ' Hillarnar ert fullar av nyggjum meturvørum í teim nýggju litun- um, bæði til born og vaksin. Vælkomin inn at hyggja Sp/f MARJUN HEIMA C. Pløyensgøta 4 100 Tórshavn - Tlf. 12531 - Fax 12319 Ordrar, sum koma inn áðrenn ki. 16, verða avgreiddir sama dag tidindabladid 50000 Skal vi lyve sa I Sjónarmiðnum í dag prenta vit kronikk hjá Maritu Dals- gaard, sum er send til donsk blað. Vit prenta greinina tí á donskum blaðstj. Blokfløjterne, tophuerne og grindedræberne. For tiden má main som færing i Danmark lægge øre til meget. Der fyger med be- skyldninger. Rammen om rigsfællesskabet, som skulle være et samar- bejde, har mest nu karak- ter af bevisførelse for, hvem der har løjet mindst og hvem, der har ,,skyl- den" for krisen på Færø- erne og bankssagen. Da jeg, som så mange andre færinger, kom til Danmark for at studere, brugte jeg meget tid på at svare på spørgsmål om Færøerne Danskerne vidste ikke særlig meget om denne del af riget og interessen hos den yngre generation af danske politikere strakte sig allerhøjst til at spørge til den smukke natur deroppe Nu er Færøerne til gen- gæld hvirvlet ind i en sand mediestorm. Alle har en mening om Færøerne. En- hver debattør udtaler sig be- redvilligt om færøske for- hold. Mangel på indsigt gør ikke lysten til at svare mindre. Men svarene, der bliver serveret i form af mundrette citater, rammer ofte langt ved siden af den færøske virkelighed. På trods af Den Danske Banks uheldige rolle i fær- øsagen, er netop bankdirek- tør Peter Straarups ord om at blive „drejet i den poli- tiske kværn" blevet så sør- gelig sande. Samme følelse har fået mig til at blande mig i debatten. På den ene side fremlæg- ger Poul Nyrup Rasmussen Færø-sagen med et selvsik- kert smil „vi har ikke gjort noget" og Mogens Lykke- toft ser forurettet ud, når den tidligere nationalbank- direktør stiller spørgsmåls- tegn ved brugen af Natio- nalbankens rådgivning i sagen. På den anden side står den tidligere færøske lag- mand, Atli Dam, og smiler smørret, mens han siger, at det er danskernes skyld. Og den tidligere færøske fin- ansminister, Jógvan Sunds- tein, ser forurettet ud, nár han bliver spurgt, om han kunne have styret økono- mien bedre Begge parter vælger at sætte kikkerten for det blinde øje Det er en kendsgerning, at den færøske økonomi styrede lige mod afgrunden. Statsministeriets Rådgiv- ende udvalg for Færøerne havde gennem mange år ad- varet om, at økonomien vi! le bryde sammen, hvis d ikke blev strammet op. Men de talte for døve øre. Med da bankerne, som er en af livsnerverne i økonomien, tilsidst var ved at bukke under for deres udlånspoli- tik, skulle der gribes ind. Når man havde ,ladet stå til" i mange år, skulle der nu i sidste øjeblik findes på nye metoder. Løsningen blev at bruge Den Danske Bank eller at Den Danske Bank brugte den politiske situation til at komme billigt ud af sit låne-eventyr på Færøerne. Hvem der har hovedskylden - hvem der styrede hvem - kommer vi nok ikke nærmere. Men der er ingen tvivl om, at sagen var blevet pol- itisk og at der skulle findes en politisk løsning. Den blev fundet Danmark - ud- en om de færøske politik- ere. Den handlede om et spil, som de færøske poli- tikere spillede hovedrollen i - til topkarakter - uden at opdage, at de havde hoved- rollen. De købte en bank uden penge i. Lige efter røg den færøske økonomi ind i et kæmpe lufthul - som tog pusten fra alle. Den Danske Bank, som var sluppet væk forinden, slap billigt. Den havde i høj grad deltaget í udlåns-festen og bør derfor yde en økonomisk erstatn- ing til Færøerne. Bag kulisserne er der mange skæbnesvangre hi- storier. De handler om alle dem, som mistede deres hjem og arbejde som følge af krisen. Folk der vågnede op til en morgenradio, der kunne fortælle, at værdien af deres hus var halveret over natten. Nu var det slut med den venlige bankrådgi- ver, som havde optrådt som statist i en selvbetjenings butik. Nej nu skulle der be- tales ved kasse et - og dét promte. Når det ikke kunne lade sig gøre, købte banken huset for en slik og familier sad tilbage med lån op over begge ører - uden at eje nog- et som helst. Det re klart at disse familier føler sig stødt over udtalelser som, at alle færinger har levet over evne, og det var på tide at festen stoppede. Disse tragiske historier har danskerne ikke skylden i. De var en følge af, at de færøske politikere havde undladt at styre økonomien, som længe havde nærmet sig afgrunden, med låntagn- ing ud over alle grænser. De smarte havde lånt penge i udlandet og sat dem i fær- øske banker. Man kunne nemlig trække renterne på gæld fra i den skattepligtige indkomst mens renteind- tægter ikke blev beskattet. For slet ikke at tale om den særlige færøske øvelse: Køb et skib - landsstyret betaler - også hvis du går konkurs”. Som en konsekvens af Nr. 47 — 11. MARS 1998 mmen? Marita Dalsgaard hevur skrivað kronik i donskum blað um vidurskiftini millum Føroyar og Danmark krisen satte Danmark Fær- øerne under administration. Herved fik de færøske poli- tikere en nyttig håndsrækn- ing: De kunne udpege dan- skerne som syndebukke. Det var dem og Den Dan- ske Bank, der havde startet krisen på Færøerne. Den holder ikke. Men det giver ikke de danske politikere ret til at lyve eller at undlade at sige sandheden. Og det er det meget som tyder på skete i forhandlingerne om banker- ne. Det ikke så svært at regne ud, at der nok blev truffet beslutninger, som ik- ke ser så pæne ud i bak- spejlets klare lys. Spillet startede allerede under Schliiter. Dog blev det en en dansk socialdem- okratisk ledet regering, der tilførte dødsstødet i hoved- akten. Da det samtidig er socialdemokraterne på Fær- øerne, der har stået fader til hjemmestyreordningen, som et fundament for det færøske velfærdssamfund, er der slået dybe skår i sam- arbejdet mellem de to part- ier og derved også mellem Færøerne og Danmark. Nu hedder det ikke længere: „Skal vi arbejde sammen“. Nej nu hedder det: „Skal vi lyve sammen“. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke havde haft en Tamilsag i Danmark nogle år i forvejen og den borgerlige regering havde beholdt regeringsmagten, havde rollerne været byttet om: Den nuværende reger- ing havde brugt Færøsagen som et forsøg på at vælte en borgerlig regering. Så ville Nyrup være færø-ven- nen og Lykketof. iale om uanstændig fremgangsmåde i løsning af sagen. Schliiter ville stå og smile uskyldigt og der behøves vel ikke me- get fantasi til for at forestille sig Uffes smørede grin, når han modtog næsen for fær- øsagen. Der skulle findes en løsn- ing. Og det blev der. Men da den ikke kunne blive spillet for åbent tæppe, er der plads til beskyldninger fra alle sider. Det der gør allermest ondt er, når de færøske politik- ere, som selv var med til at få krisen til at rulle, nu peg- er fingre ad de danske pol- itikere. De har skylden - vi har ingen skyld - nu skal vi klare os selv. Men inden tæppet endelig får for sidste akt og spillet om færøsagen er slut, skal der en politisk proces til på Færøerne. Uanset hvem der har skylden for hvad, er der en række spørgsmål, som de færøske politikere og det færøske folk skal besvare: Kan Færøerne klare sig selv? Hvem skal betale? Kan det færøske samfund undvære hver femte krone, som det danske bloktilskud udgør? Hvad vil den enkelte færing med det færøske samfund? Hvordan skal det færøske velfærdssamfund se ud? Hvem skal betale? Skal der indføres flere skat- ter eller skal der være mindre velfærd? Skal der indføres formue- og ejen- domsskat, som det er al- mindeligt i mange andre lande, og gør, at de der har bedst råd bidrager mest til velfærdssamfundet? Er alle færinger i samme båd? Var det alle, der blev rige i de glade 80'ere? Var det alle der tabte lige stort? Hvem var de rige? Hvem tabte? Hvem har stadig sit på det tørre? Hvem solgte sine besiddelser til Lands- styret, mens de selv sad på magten? Hvorfor tror man nu, at disse personer pluds- elig vil forsvare den lille mand? Disse spørgsmål skal be- svares uanset Færøerne får selvstyre eller hjemmestyr- eordningen bliver lavet om. Det er færingerne selv som skal give svarene - de findes ikke ved at rette skytset mod Danmark alene. me