fríggjadagur 26. juni 1998síða 2

internet: www.sosialurin.fo Blaðstjóri: Eiríkur Lindenskov Blaðfólk: Joensen, i Bertholdsen, Emil L. Jacobsen | Sveinur Tróndarson Í Turið Kjølbro Lýsingar og sela: Jonhard Hammer 110 Tórshavn Telefon: 311820 Telefax. 314720 Bústaður: ; Argjavegur 26, Argjum e-mail: Postadr: Postsmoga 76, post & sosialurin.fo Avtalan samtykt og hvat so? ra Samtykt avtaluna miulunm »e Danmar mM hi vår Í haldið 1 avtaluni, so vórut Dini á ting KK VI s ð SKEIVI av KKI £ SÍKU i 3 ro 1 fy g 7 gjaldi Í kkt ir sag ha ct KN g Re 2 k y ”t INI fyri landsstýrið eru tó ikki í iva um, at n hon er. Víst verður serliga til sum vit fingu avskrivaða og t niður. Logmaður hevur gjort greitt ir ómetaliga stóran tydning, at allar bind- ru burtur millum londini. Hann hevur sam- is lagt stóra áherðslu á, hvussu týdningarmikið ikki at siga lí7sneyðugt - tað er, at vit nú vísa fulla ábyrgd fyri tí, s vit fyritaka okkum. Her ikki minst á DANSKA fólkatingið skuldi góðtaka avtaluna í gjár Hetta kemur beint í kjalarverrinum á einum orðaskifti fólkatinginum um ríkisfelagsskapin. Sambart tí orða skiftinum skulu førovingar sjálvir gera av, hvussu vit nskja eitt framtíðar samstarv í ella uttan fyri ríkis- óast danska stjórnin týðuliga hevur fer at leggj: 2 seg út í hetta orðaskifti, tí igur at fara fram í Førovum fyrst, so fingið nekur signal úr Danmark, sum so k okkum lystir. M.a. hevur nýggi Sslumål in gjørt greitt, at stjórnin ynskir at ( yvirtaka flogvallarekið. Hesum hevur I bog ftur, og hevur sagt, at flogvøllurin € enn »jsini í næstu framtíð danskt ábyrgd SKI S SKASS et € s O g s s KK it € ena peng: ØTOYV yri lånu JETTA er greid tala og skal helst skiljast sun valuna. Hvussu verdu vid flogvallarspurning- 1 fáa vit helst meira av im í næstu framtíð, og zavert verður at frætta, hvat alt landsstýrið heldur hetta málið. Ein kann spyrja, hvussu tað ber til, at andsstjtt, ysing frå Dan- mark, so avgjørt visir af iski/kravi frá døn- um um, at vit yvirtaka raksturin av flogvøllinum - ti hesin gev ur størt hall Á gavert verður at fylgja hesum Spurningur n, nú h landsstýrið hevur lagt til r vit vita, at tað innanhýsir eru ymsar me- um, hvussu ein sjálvstýrisætlan skal síggja út sum Vil sjálvstyr DE n I 1 y NU bankamálið er fingið frå hondini, og nú avtalan er komin uppá pláss, verður aftur tíð til at umreða onnur týðandi mál. Vónandi fara vit at fáa eitt opið og breitt rðaskifti um sjálvstýris/loysingarætlanir landsstyr- isins. Sosialurin ætlar sær, sum tað demokratiska for- um blaðið er, at geva hesum orðaskifti alla ta viðgerð 'g rúmd, sum til ber. Eftir okkara tykki er hetta meira umráðandi enn nakrantíð áður, nú vit skulu hava fólka- atkveður um mál, sum snúgva seg um okkara felags framtíð. Vit eru ikki von at hava fólkaatkveður, og tí er tað so alneyðugt við rettum og nógvum upplýsingum. Feroyingurin má hava allar neyðugar fortreytir fyri at kunna taka stødu til sína egnu og eftirkomaranna fram- tíð. Bæði legmaður og varaløgmadur hava mint fjøl- miðlarnar á, hvussu stóra ábyrgd hesir hava í umreddu málum. Vit fara í hesum sambandi eisini at minna løgmann, varaløgmann og aðrar leiðandi politikarar á, hvussu stóran týdning tað hevur, at teir spæla við rum kortum og kalla og nevna tingini tað tey veru- 1. I hesum sambandi hava vit áður sóknast eftir ð mongu hugtek, sum verð hr * ” + , * * f » v r m A r 4 r „* brúkt/misbrúkt, tá tað ræður um framtíðar viðurski fr er greiding um tey ni m un FØrOVar Og Danmark Sosialurin Viðmerking: Stødan í Rikis- - | felagsskapinum Hetta innleggið hevdi Jóannes Eidesgaard í Fólkatinginum mikuda- gin, tá ein fyrispurningur frá Dansk Folkeparti í til forsætisráðharran um stóðuna í 'Ríkisfelagsskapinum varð svaraður: Rigsfællesskabet har en mere end 600 ár gammel historie. Færøerne har ikke på noget tidspunkt ønsket netop denne rigsfællesskab, men som et land, der betalte skat til den norske konge endte vi i slutningen af det 14. århundrede sammen med Norge under den dan- ske trone. Ved freden i Kiel i 1814 kom Norge fri af den danske overmagt, mens Norges oprindelige kolonier Island og Færøerne fortsatte med at tilhøre Danmark-Is- land til 1944, mens Færø- erne stadigvæk er i rigsfæl- lesskabet Men den nye koalition på Færøerne med Hr. Ol Csskat Le GET KÍI Færøerne Og tilsyneiade € hovet for at kunn K mere denne sun større end vil} berede Færgerne til virke- ligt at være selvstændige både poliusk og økono- misk Tager vi den øk« side først, så er det klart, at vi med egne indtægter fra det færøske samfund skal erstatte det bloktilskud, vi får på godt og vel 900 mio kr. um året. Det er en øko- nomisk nødvendighed, hvis man ikke ønsker at nedsætte levestandarden så drastisk, at man kan undvære blok- tilskuddet. Dette vil med- føre, således som vi så ten- densen i 1993, at alle dem, der ikke ønsker at være and- en klasses borgere i et Nor- disk Samfund, de udvandr- er, og befolkningsantallet vil falde drastisk. På den politiske side lig- ger der mange løste opga- ver. Ethvert moderne dem- okrati bygger på de tre grundsøjler: den lovgiv- ende, den udøvende og den dømmende magt. Har man ikke disse, så får man svært ved at kalde sig et moderne nomisKe Ocmokrati r tí n Reelt har vi den lovgiv ende magt i Lagtinget, men de begrænsninger, der lig ger i hjemmestyreordning- en gør, at en del af den lov- givende magt fortsat ligger hos Folketinget og ikke kan overdrages til Færøerne Vi har den udøvende og den lovgivende magt på de områder, som er færøsk særanliggender, men også en del af den udøvende magt ligger hos danske myndigheder, nemlig hos politi- og anklagemyndig- heden Og den dømmende magt er pæredansk. En løsrivelse uden de nødvendige forberedelser på både den økonomiske og politiske område bør be- ragtes som noget af en ha- sarderet satsning, da man kke kender følgerne til )e en amputeret suveræ r ikke meget værd er vel vores opgave m politikere at sørge for, at vi udbygger og forbedrer det samfund, som vi er valgt administrere, således at befolkningen ved vores handlemåder kan føle sig try g Men selvfølgelig skal vi have ændringer, og selvføl- gelig skal vi stadigt udbyg- ge vores selvstyre, således at vi som politisk målsæt- ning har, at Færøerne skal være politisk og økonomisk uafhængige af Danmark. Men for at nå dette mål, skal vi gøre et stort stykke hjemmearbejde. Det har ikke noget formål i sig selv at få lov at proklamere en selvstændighed, hvis den ikke er reel. Men det har et formål, at vi fortsat udbyg- ger vores selvstændighed på samtlige områder, således at vi får en reel selvstændig- hed. Derfor er det vores anbe- faling, at Lagtinget nedsæt- ter en forfatningskommisi- on for at udrede dette ar- bejde. Socialdemokratiet ønsker en selvstyrelov, der klart definerer samarbejdet mellem de to selvstændige 1ationer og folk, men dette samarbejde kan foregá í en eller anden form for rigs fællesskat Det færøske socialdemo- krati vil gerne deltage aktivt fólkatingsmaður í denne proces. Men vi ar ráde befaler en målrettet politik til større selvstændighed in- den for rigsfællesskabet, så- ledes at vi, når og hvis det færøske folk måtte ønske løsrivelse, så er vi udrustede = skal danne grundlag Vi må først få $ vores hjemmearbejde og forberedte til kunne hvidbogen omkring dette stå på egne ben. emne. Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse om udarbej- delse af en hvidbog kan ikke anbefales, da man fra dansk side ikke kender de færøske ønsker på dette om- er meget fornuftig Kunngjørt verdur ætt, vinum og kenningum at kæri maður, pápi, abbi og verfaðir okkara JOHN POULSEN skræddari Vatnsoyrar andaðist á Landssjúkrahúsinum mikudagin 24. juni, 80 ára gamal. Kistan fer úr Landssjúkrahúskapellinum fríggja- dagin kl. 17. Jarðarferðin verður úr Kedron i Sørvågi leygardagin 27. juni kl. 14. Adelaide, Dånjal, Rutt og Olavur vid familjum Tey ið ynskja at minnast John, kunnu lata eina pening gagavu tt Zarepta - konto í peningastovnunum finde frem til de ændringer, der har en bred politisk og folkelig opbakning. Vel sag- tens er det disse ønsker, der Regeringens udmelding om at man ville stille sig positiv til de færøske ønsker Jóannes Eidesgaard, MF A |