mikudagur 19. august 1998síða 2

tjóri: | Blaðfólk: Ljósmyndari: Útgevari, uppseting og prent: Telefon: 311320 Jan Møller Dagny Joensen, Jens Kristian Vang Sp/f Sosialurin Telefax. 314720 Blaðstjóri Emil L. Jacobsen Lýsingar og sela: Argjavegur 26, Argjum e-mail: - Eiríkur Lindenskov Sveinur Tróndarson Jonhard Hammer Postadr: Postsmoga 76, post Gsosialurin.fo Í Turið Kjølbro 110 Tórshavn Ein flokkur Viðmerking: - ein fylking |Ønsker i turister? theol. & phil., leder af Center for Etik og Ret, Københavns Oddagrein — Eg skilji ikki, hvussu politiskir flokkar kunnu halda landsfund bara i ein dag. Vit hava altíð tveir dagar, og tað er ikki nóg mikið, segði ein leiðandi javnaðarmaður nú um dagamar. — Tað er ikki so logið, helt ein annar fyri, tí vit í Javnaðarflokkinum hava eitt nógv breiðari grundarlag. Vit eru nærmast ein fylking og hava so nógv meiri at stríðast fyri. Javnaðarflokkurin hevur og hevur havt sum endamál at skapa eitt betri og rætt- vísari samfelag. Tí hevur flokkurin bæði virkað á reint politiska okinum, á fakliga økinum, á vinnuliga økinum o. s. fr. Tá fakfelog og Javnaðarflokkurin tóku virki sitt upp, høvdu vit í mangar mátar eitt primitivt og rått, kapitalistiskt stættarsam- felag, har lagnan hjå teimum flestu var avgjørd frammanundan. | dag hava vit eitt framkomið samfelag, har fólkaræði røkkur longur enn til at seta ein kross fjórða hvort ár, og har oll hava møguleikar at royna síni evni, og har eingin eigur at verða fyri órætti vegna stætt ella vantandi forleika. Vit høvdu ikki nátt hetta stig í samfelags- gongdini, um ikki vit høvdu havt stríðs- menn og hugsjónarmenn í javnadarrørsl- uni og fakfelagsrørsluni. Hetta visti einaferå aftur fyrilestrar og hugleiðingar, sum vóru á ráðstevnuni hjá Javnaðarflokkinum, sum í vikuskiftinum hátíðarhelt 70 ára politiskt virki á tingi, eins og heiðraði teir báðar slóðararnar - Maurentius Viðstein og Petur Mohr Dam. Uttan ótroyttiligt stríð fyri einum betri sam- felag hjá teimum báðum slóðarum og ødrum, sum stóðu teimum við lið, so høvdu vit ikki tað vælferðarsamfelag, sum allir politiskir flokkar nú góðtaka og næstan eisini verja í dag. Bara henda stoða er eitt dømi um, at aðrir flokkar hava góðtikið stóran part av javn- aðarhugsjónini um eitt rættvísari og meiri fólkaræðiligt samfelag. Kanningar í útlondum hava víst, at eini 60-65 prosent av fólkinum tekur undir við grundtonkunum í javnaðarhugsjónini, so ein javnaðarflokkur, sum dugur at endur- nýggja seg og laga seg at tíðarinnar broyt- ingum, skuldi havt allar møguleikar at gjørt seg upp aftur meira galdandi í foroyskum politikki í framtíðini. At Javnaðarflokkurin hevur breidd og styrki prógvaði væleydn- aða ráðstevnan um vikuskiftið til fulnar. Sosialurin af Peter Kemp, dr. Universitet Omkring 1. august i år be- søgte jeg sammen med mine to børn på 2 og 7 år Færøerne. Det blev en stor oplevelse. Vi lejede en bil i lufthavnen og boede under opholdet hos nogle venner i Torshavn. Vi nød oplevel- sen af den skønne og vilde natur fra Vidoy til Vågar. På grund af det fine vejnet og de mange tunneller kun- ne vi nemt komme rundt på de nordlige øer og sejlture- ne mellem Leirvik og Klaksvik og mellem Vest- manna og Oyrargjógv var korte behagelige afbrydel- ser af køreturene. Noget af det mest fasci- nerende ved Færøerne er naturens uberørthed. Det al- lermeste af landet fremtræ- der som det har været i tusind år. Derfor forstår man godt, hvis mange ikke ønsker landet oversvømmet med turister. Men på den anden side kan turismen bli- ve en stor indtægtkilde, hvis man gør lidt for at kæle for besøgende udefra. Det må da også være muligt at finde en balance mellem bevarin- gen af øernes natur og god service for turisterne Som det foregår i dag er denne service tilsyneladen- de ikke noget, man satser alvorligt på. Det var i hvert fald ikke det indtryk, jeg fik, fra vi ankom til lufthavnen på Vågar. Der var ikke no- get kort over øerne og over de største byer i den bil vi lejede. Og i turistinforma- tionen i lufthavnen fandtes kun et oversigtkort over øerne med en lille plan over det centrale Torshavn, men ikke over den nordlige del af byen hvor vi skulle bo. Oversigtskortet der funge- rede som reklame for At- lantic Airways kunne vi købe for 20 kr. men da jeg spurgte i informationen om, hvordan vi skulle finde vo- res venner i Torshavn, sva- rede den vagthavende me- dens han fortsatte med at gøre nogle optegnelser om noget andet, at det kunne vi spørge os frem, til, når vi kom til byen. Hvorfor sæl- ger man ikke ordentlige kort i lufthavnen men overlader det til turisterne at finde ud af at købe dem på turistkon- toret i Torshavn, eller på en benzinstation eller í en bog- handel? På turistkontoret udleveres i øvrigt at godt kort over Torshavn gratis, så hvorfor kunne man ikke også gøre det i lufthavnen? Hvad benxinstationerne angår oplevede vi, at man på Statoil stationerne ikke kunne bruge det Diners Lesarabrøv Club kort, de reklamerer med at de godtager. Min syvårige søn var me- get begejstret for tunnelerne gennem fjeldene, for det var for ham som at være i Tivoli eller Disney-land. Men jeg synes godt, disse tunneler for sikkerhedens skyld kunne forsynes med lidt lys og nødtelefoner ved vige- pladserne. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad jeg skulle gøre, hvis biler var gået i stå midt i een af den ensporede lange tunneler uden lys overhovedet. Vores tur med en af bå- dene fra Vestmanna til Vest- bjørgini for at se grotterne og fuglefjeldene blev des- værre ikke så vellykket og det skyldes en mangel på omtanke hos arrangører af bådturen. Selvom vinden skabte høje bølger så snart vi kom ud langs kysten til det åbne hav, blev vi iført nogle gamle stive rednings- veste og anbragt om bord på en lille båd, der ikke ydede nogen beskyttelse imod de bølger der slog ind over den fra det store hav. Mine bukser blev plaskvåde og den høje søgang gjorde min søn søsyg, medens min lille datter sad lamslået på mit knæ under det meste af turen. Den større båd, som kunne have ydet os bedre beskyttelse mod bølgerne, var disponibel, men allige- vel tog man ud i den mindre båd uden beskyttelse. Vi op- levede alle turen som ræd- selsfuld fra det øjeblik vi kom ud i de store bølger, og det var jo en helt anden oplevelse vi skulle have haft. For børn var turen i den båd i hvert fald helt uegnet. Mærkeligt nok var de ting, vi fandt utilfredsstil- lende under vores ferie på Færøerne, noget som nemt kunne være ordnet ander- ledes. Man har fortalt mig, at pengene til turismen ofte spenderes på færingers stu- dierejser til udlandet i stedet for på faciliteter for turis- terne. I hvert fald er det svært at se, at der er gjort ret meget for at turister skal få det maximale ud af op- holdet på de vidunderlige øer, som mange verden over nu vil få lyst til at se, når de oplever Nils Malmros” fil- matisering af Jørgen-Frantz Jacobsens roman om Bar- bara. Det spørgsmål melder sig derfor: Ønsker I for al- vor turister til landet eller vil i hellere beholde øerne for jer selv? Peter Kemp Teir ræddust stórhval og ill eygu Í teimum seks sagab6kun- um hjå Viderø, er eitt satt rikidømi. Ein vitan um nærum alt, sum vidkemur okkara for- fedrum. Vit finna svar til nógvar ólíkar spurningar, um vit ikki einoygd bert leita eftir, um okkara lítla langomma ella stóri oldurabbi er við og um tey vóru av mensk- astu fólkum. Viderg finnur ikki upp á søgurnar, tær verða sagdar fyri honum. So >lýgur hann, er tað logið fyri honum«, men hann dugir sum fáur at sita undir orðinum, og geva tað frá sær aftur við skriv- aðum orðum. Tað, sum eg her vildi drega fram, er undranin yvir, at føroyingar, sum vóru so djarvir á sjógvi og landi, tað er sum teir óttað- ust einki, og so kortini kundi ein púra óskiljandi og 6grundadur ótti koma á teir fyri onkrum óverunligum, sum einki hevði upp á seg. Um stórhvalur sást á mið- unum, huldumonnum, illum eygum og gandi. Ein fråsøgumadur dregur hetta fram og heldur, at tað er henda kensla, sum ger, at teir ikki tora at taka ábyrgd av egnum landi og fólki. Teir seta egið sjálvbjargni sera, sera høgt, men kemur tú at tosa um at taka ábyrgd av landi og fólki verða teir fáligur og lofnaðir. Hví so er, fáa vit einki svar uppá. Vidhvørt svarar Viderg við dómum aðrastaðni frá, ofta Bíbliuni, men ikki hesa ferð. Hann letir gátu verða gátu. Og tó, leitar tú, finnur tú brotpartar til eitt svar. Lat tað far hesu ferð, bert hetta til skemtunar. >Einaferð Tummas kongsbóndi á Bø í Húsavík hevði frætt í einum valstríði, at Andrass Samuelsen skuldi hava fingið Danmørk at lata nógvan pening til Føroyar, tá mælti Tummas, >Nei, nei, handa Andrass velji eg ikki aftur, hann fyri- kemur danska ríkinum<. Eg dugi ikki bara at enda so uttan at vísa á, at síðsta ár gav Bókagarður út bók- ina Frælsmannamál, 1899- 1926. Blaðgreinir, fólka- fundir, róður. Lagt til rættis hevur Tummas Lenvig. Ein og hvør, sum vil vita nakað um søgu okkara, og hvat hevur rørt seg í fólki okkara, eiga at lesa bókina. Tað sum her er skrivað stendur ikki aftari, enn tað sum var skrivað í hinum Norður- londunum. Hesir menn vóru iki lofnaðir. Teir hugsaðu ikki bert um egi gavn, men hvat gagnaði øllum fólkin- um. Teir arbeiddu ikki bara fyri degnum í dag, men hugdu longri fram, og dugdu at ímynda sær eina annarleiðis framtíð. Steinbjørn B. Jacobsen 13.8.98 ; | Sosialurin - fimm ferdir um vikuna www.Sosialurin.fo