leygardagur 17. oktober 1998síða 11
‹ fyrra síða allar 32 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 197 — 17. OKTOBER 1998
Dålkingin í føroyskum sjógvi
Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður, hevur sent okkum setanarróðu sína í
Fólkatinginum. Vit prenta seinna part av henni í dag. Eisini prenta vit svarið
frá Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharra
I spørgetimen i går rejste jeg
et problem, som er betyd-
elig større end, hvad man
kan diskutere i den meget
afgrænsede tid, der gives
ved spørgerunden.
En nylig afsluttet under-
søgelse, udført på Fær-
øerne, viser bl.a., at WHO's
tidligere kendte grænse-
værdi for, hvornår kviksølv
er uskadeligt, har ligget for
højt. Fra at have ligget på
10-20 ppm, så viser und-
ersøgelsen, at den rigtige
grænseværdi bør liggge
under de 10 ppm eller helst
under 5 ppm. En artikel i
New Scientist, der om-
handler denne undersøgel-
se, konkluderer, at USA bør
ofre de 70 milliarder, det vil
koste at opsætte renseordn-
inger til alle deres el-værk-
er. Det mener artiklens for-
fatter ikke er en for høj pris
at betale for at beskytte ver-
dens børn imod hjerne-
skader.
Men det er desværre ikke
kun kviksølvet, der er et
problem for de befolkning-
er, der bl.a. lever af de store
havpattedyr. Kviksølvet er
en forurening, der er ikke
alene er menneskeskabt, da
vi ved, at en del også stam-
mer fra naturen. Men når
det gælder PCB, så er denne
forurening alene mennesk-
eskabt. Disse hober sig op
på toppen af vores klode,
og kommer særligt til syne
øverst i fødekæden som f.
eks. hos grindehvaler og
sæler, men det kan sandelig
også spores i andre fød-
evarer.
Undersøgelsen afslører,
at indeholdet i modermæl-
ken hos færøske mødre er
på ca. 2 ppm. Dette er nog-
enlunde samme værdi som
hos grønlændere og inuitter,
men det er fem til ti gange
så meget, som vi ser hos
befolkninger, der ikke spi-
ser havpattedyr.
PCB'en har en uheldig
indflydelse på børns ud-
viklingsmuligheder, men
desuden er der en mistanke
om, at PCB også kan virke
som et kønshormon f. eks.
østrogen, og det hænger
sammen med den faldende
sædkvalitet i den vestlige
verden.
Undersøgelsen har med-
ført, at de nyeste kostanbe-
falinger på Færøerne tyde-
ligt griber ind i en mere end
tusind år gammel tradition
med at spise grindekød og
spæk.
Nu må gravide kvinder
og kvinder, der engang i
fremtiden ønsker en gravi-
ditet, slet ikke spise grinde-
kød, mens vi andre højst må
spise det en til to gange om
måneden.
Miljøorganisationer har
nu i længere tid kritiseret
os færinger, fordi vi dræber
grindehvaler. Vores modar-
gumenter har været, at grin-
dehvalen ikke er en truet art,
og at vi videnskabeligt kan
bevise det med nogle af ver-
dens ældste statiske opgør-
elser. Men miljøorganisati-
onerne har næsten givet
disse dyr menneskelige eg-
enskaber og rettigheder.
Den nordatlantiske be-
stand består af 100.000
hvaler. Færingerne sætter
ca. 1-1,5 % af denne be-
stand til livs om året. Dette
truer på ingen måde grind-
ehvalen.
Den globale forurening i
form af kviksølv, PCB og
lignende stoffer, der ram-
mer hele bestanden, truer
derimod med at udrydde
arten. Derfor bør også milj-
øorganisationerne lægge
deres strategi om, således at
vi som befolkning sammen
med organsiationerne op-
lyser om denne udvikling
og påvirker regeringerne i
de forskellige lande til ak-
tivt at gå i krig imod denne
tíðindablaðið S0Sjalufin 11
in oktober 1998 |
=) Seinni partur
Jóannes Eidesgaard í Fólkatinginum
forurening.
Derfor endnu en opfordr-
ing til den danske regerings
miljóminister om en ihær-
dig indsats.
Miljøpolitikken på land er
et overtaget omráde, mens
miljøpolitikken til søs er et
dansk ansvarsområde. Dette
virker lidt paradoksalt for
mig, at en nation, der bas-
erer sit erhvervsliv på ress-
ourcerne fra havet, ikke og-
Breiður politiskur meiriluti
Í svari sínum í fólkatinginum legði Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharri
dent á týdningin tað hevur, at framtíðar stóða Føroya byggir á ein breiðan
politiskan meiriluta
Sá vil jeg í øvrigt gerne sige
til hr. Jóannes Eidesgaard.
Hr. Jóannes Eidesgaard sag-
de til mig: Jeg lagde meget
mærke til ábningstalens
ordvalg. Jeg lagde mærke
til, at ordvalget ikke omfat-
tede ønsket om et bredt fler-
tal bag ved eventuelle
færøske beslutninger om
selvstyre.
Jeg vil gerne bekræfte i
dag over for hr. Jóannes
Eidesgaard, at det, jeg sagde
pá Færgerne, mener jeg fak-
tisk ogsá í Dansk Jeg
tror, det vil være bedst sáð:
an.
Jeg tror stadig, det vil
være bedst for Færgernes
fremtid, det færgske folks
sammenhold om at definere
deres fremtid, at det bygger
på et bredt politisk flertal i
det færøske Lagting. Det er
formentlig den alleraller-
vigtigste politiske historiske
beslutning, man nu stár for
at skulle forme pá Færgerne
siden krigen. Og jeg mener
derfor af mange, mange
grunde, at de største chan-
cer for at fá en bred færgsk
folkelig opbakning er, at
man har et bredt flertal i
Lagtinget bag det, man måt-
te beslutte sig for. Det vil
jeg også gerne i dag und-
erstrege.
Jeg vil også gerne under-
strege både til hr. Jóannes
eserd og til hr. Oli
Breckmann, at det må være
på Færøerne selv, man fin-
der sit spor. Debatten må
starte på Færøerne, debatten
må finde sin konklusion på
Færøerne, og dernæst må
forhandlingerne gå i gang
med den danske regering.
Det vil sige, at processen,
der nu er gået i gang på
Færøerne, må, som vi ser
det i Danmark, helst finde
frem til et konsolideret svar,
der er rimelig gennemarbej-
det og dermed også rimelig
bredt baseret, som jeg var
inde på før.
Det er den færøske be-
slutning, hvordan man til-
rettelægger sin proces. Jeg
har blot villet give dette råd
plus et til, som jeg også ger-
ne vil bekræfte. Det er
sådan, at ethvert valg, uan-
set om det er for en selv her
i livet eller for et samfund,
har sine konsekvenser. Det
gælder også økonomiske
konsekvenser, det har jeg
heller ikke lagt skjul på, og
det vil jeg gerne bekræfte.
Sådan ser den danske
regering også på sagen i for-
bindelse med det færøske
beslutningsmønster om,
hvilken form for selvstænd-
ighed - i højere grad eller
helt suverænt - man beslut-
ter sig for.
Jeg kvitterer hr. Jóannes
Eidesgaard for bemærkn-
ingerne om de to færøske
fiskere, der kom hjem fra
Reunion. Nej, jeg vil ikke
sige mere om det franske
retsvæsen end det, hr. J6-
annes Eidesgaard har sagt.
Vi håber, at det kan gå noget
hurtigere næste gang, og i
hvert fald kan vi bekræfte
hinanden i en ting: Det går
meget hurtigere i Danmark,
og det går meget hurtigt på
Færøerne uden på nogen
måde at anfægte retssikker-
heden.
Både hr. Jóannes Eides-
gaard og hr. Oli Breckmann
talte meget - og det forstår
jeg meget vel - om den in-
tense og meget vigtige de-
bat, der er i gang i Færøerne
lige nu. Jeg vil gerne bare
gøre et par få bemærkninger
til den debat.
Må jeg understrege endnu
en gang: Paragraffer og lov-
givning er ikke alt. Må jeg
understrege, at man på det
færøske politiske niveau
fortsat bør tænke på, hvad
vi har tilfælles, fortsat bør
tænke på, at der er kontak-
ter, der rækker langt ud over
det, der står i lovgivningen.
Jeg har skrevet en lille
artikel i Dimmalætting og i
Sosialurin om vores uddan-
nelsesmæssige samarbejde,
om det forhold, at der er
tusindvis af færinger, der
deltager i uddannelsesakti-
viteter i Danmark. Jeg har
skrevet om vores gensidige
besøg, om vores gensidige
arbejdsfællesskab på Fær-
øerne og i Grønland og i
Danmark. Jeg har under-
streget, at vi kan løse en
række opgaver sammen.
Og så har jeg sagt en ting
til: Der er jo ikke ret mange
velfærdssamfund i
Danmark og i andre dele af
verden, som tilsammen
fylder så meget. Vi har vel
14-15 velfærdssamfund, og
de ligger alle sammen her-
omkring. En af forudsætn-
ingerne for, at disse vel-
færdssamfund, inklusive
det danske, færøske og
grønlandske, kan bevare
deres struktur, deres identi-
tet, deres styrke og betydn-
ing internationalt og indad-
til, er, tror jeg, at vi holder
sammen i en god, gensidig
respektfyldt form. Derfor
tror jeg, at sådan et moment
er vigtigt også at have inde
i sine overvejelser og drøft-
elser politisk på Færøerne.
Må jeg sige om to øvrige
spørgsmål, hr. Jóannes Eid-
esgaard rejste: For det
første tanken om en rets-
væsenskommission. Jeg
synes, det er en interessant
tanke, jeg synes, det er en
naturlig tanke at rejse på nu-
værende tdspuskt Og jeg
vil gerne på regeringens
vegne sige, at det vil vi
gerne overveje, og hvis
landsstyret har en interesse
i, at dette spørgsmål, som
hr. Jóannes Eidesgaard her
rejser, følges op, sá vil den
danske regering bestemt
være indstillet på at drøfte
det intenst og gerne med-
virke til det på en konstruk-
tiv måde.
Omkring helikoptertjen-
esten kan jeg bekræfte det,
hr. Jóannes Eidesgaard sag-
de. Det má vi se at finde en
løsning på, og det forventer
jeg også vi kan.
Jeg vil også gerne be-
kræfte det spørgsmål, som
hr. Jóannes Eidesgaard stil-
lede til miljøministeren i går
under spørgetimen. Jeg har
netop fået bekræftet fra
miljøministeren, at her vil
vi meget gerne medvirke til
en ihærdig indsats, som
spørgeren var inde på.
Vi vil gerne medvirke til
med den erfaring og indsigt,
vi har, på samme måde, som
vi har medvirket i Grønland
og i det internationale ar-
bejde, en ihærdig indsats til
at få løst så mange af de
problemer, inklusive kvik-
sølv og andet, der jo hober
sig op i det sidste led i fød-
ekæden, som hr. Jóannes
Eidesgaard nævnte. Vi
kunne godt se for os en vis-
ion om et verdensomspænd-
ende forbud på en række af
de her områder. Det vil vi
gerne være med til at form-
ulere.
Til hr. Oli Breckmann i
øvrigt: Må jeg kvittere for
de anerkendende bemærkn-
inger om den aftale, vi har
indgået den 10. juni. Jeg
skal så i øvrigt ikke blande
mig i hr. Oli Breckmanns
definition af hr. Oli Breck-
mann selv; det overlader jeg
helt til det færøske politiske
samfund.
så har ansvaret for dette mil-
jø. En del af vores markeds-
føring går jo på, at vi har
verdens reneste havmiljø,
som dog denne undersøg-
else punkterer, når det
gælder de store pattedyr.
Og ser vi en fremtidig
færøsk oljeindustri som en
realistisk mulighed, desto
mere relevant er det for mig
at se, at vi tager ansvaret
for dette miljø. Også selv
om dette for en stor del er
reguleret med internationale
konventioner.
Endaliga
viðmerk-
ingin
Statsmínisterens lov-
katalog gør det lidt
mere overskueligt for
mig at finde mine satsn-
ingsområder. Disse vil
jeg vise min store
hidtil vil forsøge ikke at
blande mig i de interne
danske problemer.
Derfor er jeg endnu
lidt skuffet over, at Ven-
stres ordfører ikke kan
forholde sig til det præ-
cise, men i stedet for
a hvis man
a nr
Min opførsel her í
Folketingssalen
ændrede ikke form af
ars kan je tilføje
her tå nn SE
herr Mere
get til kende, som
forstærker
se om 2
løsrivelse fra Danmark.
Hver BORE MAR sÆlier
kata hr
man endnu et søm i
Sgafællesskabers. lig-