leygardagur 17. oktober 1998síða 11

Nr. 197 — 17. OKTOBER 1998 Dålkingin í føroyskum sjógvi Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður, hevur sent okkum setanarróðu sína í Fólkatinginum. Vit prenta seinna part av henni í dag. Eisini prenta vit svarið frá Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharra I spørgetimen i går rejste jeg et problem, som er betyd- elig større end, hvad man kan diskutere i den meget afgrænsede tid, der gives ved spørgerunden. En nylig afsluttet under- søgelse, udført på Fær- øerne, viser bl.a., at WHO's tidligere kendte grænse- værdi for, hvornår kviksølv er uskadeligt, har ligget for højt. Fra at have ligget på 10-20 ppm, så viser und- ersøgelsen, at den rigtige grænseværdi bør liggge under de 10 ppm eller helst under 5 ppm. En artikel i New Scientist, der om- handler denne undersøgel- se, konkluderer, at USA bør ofre de 70 milliarder, det vil koste at opsætte renseordn- inger til alle deres el-værk- er. Det mener artiklens for- fatter ikke er en for høj pris at betale for at beskytte ver- dens børn imod hjerne- skader. Men det er desværre ikke kun kviksølvet, der er et problem for de befolkning- er, der bl.a. lever af de store havpattedyr. Kviksølvet er en forurening, der er ikke alene er menneskeskabt, da vi ved, at en del også stam- mer fra naturen. Men når det gælder PCB, så er denne forurening alene mennesk- eskabt. Disse hober sig op på toppen af vores klode, og kommer særligt til syne øverst i fødekæden som f. eks. hos grindehvaler og sæler, men det kan sandelig også spores i andre fød- evarer. Undersøgelsen afslører, at indeholdet i modermæl- ken hos færøske mødre er på ca. 2 ppm. Dette er nog- enlunde samme værdi som hos grønlændere og inuitter, men det er fem til ti gange så meget, som vi ser hos befolkninger, der ikke spi- ser havpattedyr. PCB'en har en uheldig indflydelse på børns ud- viklingsmuligheder, men desuden er der en mistanke om, at PCB også kan virke som et kønshormon f. eks. østrogen, og det hænger sammen med den faldende sædkvalitet i den vestlige verden. Undersøgelsen har med- ført, at de nyeste kostanbe- falinger på Færøerne tyde- ligt griber ind i en mere end tusind år gammel tradition med at spise grindekød og spæk. Nu må gravide kvinder og kvinder, der engang i fremtiden ønsker en gravi- ditet, slet ikke spise grinde- kød, mens vi andre højst må spise det en til to gange om måneden. Miljøorganisationer har nu i længere tid kritiseret os færinger, fordi vi dræber grindehvaler. Vores modar- gumenter har været, at grin- dehvalen ikke er en truet art, og at vi videnskabeligt kan bevise det med nogle af ver- dens ældste statiske opgør- elser. Men miljøorganisati- onerne har næsten givet disse dyr menneskelige eg- enskaber og rettigheder. Den nordatlantiske be- stand består af 100.000 hvaler. Færingerne sætter ca. 1-1,5 % af denne be- stand til livs om året. Dette truer på ingen måde grind- ehvalen. Den globale forurening i form af kviksølv, PCB og lignende stoffer, der ram- mer hele bestanden, truer derimod med at udrydde arten. Derfor bør også milj- øorganisationerne lægge deres strategi om, således at vi som befolkning sammen med organsiationerne op- lyser om denne udvikling og påvirker regeringerne i de forskellige lande til ak- tivt at gå i krig imod denne tíðindablaðið S0Sjalufin 11 in oktober 1998 | =) Seinni partur Jóannes Eidesgaard í Fólkatinginum forurening. Derfor endnu en opfordr- ing til den danske regerings miljóminister om en ihær- dig indsats. Miljøpolitikken på land er et overtaget omráde, mens miljøpolitikken til søs er et dansk ansvarsområde. Dette virker lidt paradoksalt for mig, at en nation, der bas- erer sit erhvervsliv på ress- ourcerne fra havet, ikke og- Breiður politiskur meiriluti Í svari sínum í fólkatinginum legði Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharri dent á týdningin tað hevur, at framtíðar stóða Føroya byggir á ein breiðan politiskan meiriluta Sá vil jeg í øvrigt gerne sige til hr. Jóannes Eidesgaard. Hr. Jóannes Eidesgaard sag- de til mig: Jeg lagde meget mærke til ábningstalens ordvalg. Jeg lagde mærke til, at ordvalget ikke omfat- tede ønsket om et bredt fler- tal bag ved eventuelle færøske beslutninger om selvstyre. Jeg vil gerne bekræfte i dag over for hr. Jóannes Eidesgaard, at det, jeg sagde pá Færgerne, mener jeg fak- tisk ogsá í Dansk Jeg tror, det vil være bedst sáð: an. Jeg tror stadig, det vil være bedst for Færgernes fremtid, det færgske folks sammenhold om at definere deres fremtid, at det bygger på et bredt politisk flertal i det færøske Lagting. Det er formentlig den alleraller- vigtigste politiske historiske beslutning, man nu stár for at skulle forme pá Færgerne siden krigen. Og jeg mener derfor af mange, mange grunde, at de største chan- cer for at fá en bred færgsk folkelig opbakning er, at man har et bredt flertal i Lagtinget bag det, man måt- te beslutte sig for. Det vil jeg også gerne i dag und- erstrege. Jeg vil også gerne under- strege både til hr. Jóannes eserd og til hr. Oli Breckmann, at det må være på Færøerne selv, man fin- der sit spor. Debatten må starte på Færøerne, debatten må finde sin konklusion på Færøerne, og dernæst må forhandlingerne gå i gang med den danske regering. Det vil sige, at processen, der nu er gået i gang på Færøerne, må, som vi ser det i Danmark, helst finde frem til et konsolideret svar, der er rimelig gennemarbej- det og dermed også rimelig bredt baseret, som jeg var inde på før. Det er den færøske be- slutning, hvordan man til- rettelægger sin proces. Jeg har blot villet give dette råd plus et til, som jeg også ger- ne vil bekræfte. Det er sådan, at ethvert valg, uan- set om det er for en selv her i livet eller for et samfund, har sine konsekvenser. Det gælder også økonomiske konsekvenser, det har jeg heller ikke lagt skjul på, og det vil jeg gerne bekræfte. Sådan ser den danske regering også på sagen i for- bindelse med det færøske beslutningsmønster om, hvilken form for selvstænd- ighed - i højere grad eller helt suverænt - man beslut- ter sig for. Jeg kvitterer hr. Jóannes Eidesgaard for bemærkn- ingerne om de to færøske fiskere, der kom hjem fra Reunion. Nej, jeg vil ikke sige mere om det franske retsvæsen end det, hr. J6- annes Eidesgaard har sagt. Vi håber, at det kan gå noget hurtigere næste gang, og i hvert fald kan vi bekræfte hinanden i en ting: Det går meget hurtigere i Danmark, og det går meget hurtigt på Færøerne uden på nogen måde at anfægte retssikker- heden. Både hr. Jóannes Eides- gaard og hr. Oli Breckmann talte meget - og det forstår jeg meget vel - om den in- tense og meget vigtige de- bat, der er i gang i Færøerne lige nu. Jeg vil gerne bare gøre et par få bemærkninger til den debat. Må jeg understrege endnu en gang: Paragraffer og lov- givning er ikke alt. Må jeg understrege, at man på det færøske politiske niveau fortsat bør tænke på, hvad vi har tilfælles, fortsat bør tænke på, at der er kontak- ter, der rækker langt ud over det, der står i lovgivningen. Jeg har skrevet en lille artikel i Dimmalætting og i Sosialurin om vores uddan- nelsesmæssige samarbejde, om det forhold, at der er tusindvis af færinger, der deltager i uddannelsesakti- viteter i Danmark. Jeg har skrevet om vores gensidige besøg, om vores gensidige arbejdsfællesskab på Fær- øerne og i Grønland og i Danmark. Jeg har under- streget, at vi kan løse en række opgaver sammen. Og så har jeg sagt en ting til: Der er jo ikke ret mange velfærdssamfund i Danmark og i andre dele af verden, som tilsammen fylder så meget. Vi har vel 14-15 velfærdssamfund, og de ligger alle sammen her- omkring. En af forudsætn- ingerne for, at disse vel- færdssamfund, inklusive det danske, færøske og grønlandske, kan bevare deres struktur, deres identi- tet, deres styrke og betydn- ing internationalt og indad- til, er, tror jeg, at vi holder sammen i en god, gensidig respektfyldt form. Derfor tror jeg, at sådan et moment er vigtigt også at have inde i sine overvejelser og drøft- elser politisk på Færøerne. Må jeg sige om to øvrige spørgsmål, hr. Jóannes Eid- esgaard rejste: For det første tanken om en rets- væsenskommission. Jeg synes, det er en interessant tanke, jeg synes, det er en naturlig tanke at rejse på nu- værende tdspuskt Og jeg vil gerne på regeringens vegne sige, at det vil vi gerne overveje, og hvis landsstyret har en interesse i, at dette spørgsmål, som hr. Jóannes Eidesgaard her rejser, følges op, sá vil den danske regering bestemt være indstillet på at drøfte det intenst og gerne med- virke til det på en konstruk- tiv måde. Omkring helikoptertjen- esten kan jeg bekræfte det, hr. Jóannes Eidesgaard sag- de. Det má vi se at finde en løsning på, og det forventer jeg også vi kan. Jeg vil også gerne be- kræfte det spørgsmål, som hr. Jóannes Eidesgaard stil- lede til miljøministeren i går under spørgetimen. Jeg har netop fået bekræftet fra miljøministeren, at her vil vi meget gerne medvirke til en ihærdig indsats, som spørgeren var inde på. Vi vil gerne medvirke til med den erfaring og indsigt, vi har, på samme måde, som vi har medvirket i Grønland og i det internationale ar- bejde, en ihærdig indsats til at få løst så mange af de problemer, inklusive kvik- sølv og andet, der jo hober sig op i det sidste led i fød- ekæden, som hr. Jóannes Eidesgaard nævnte. Vi kunne godt se for os en vis- ion om et verdensomspænd- ende forbud på en række af de her områder. Det vil vi gerne være med til at form- ulere. Til hr. Oli Breckmann i øvrigt: Må jeg kvittere for de anerkendende bemærkn- inger om den aftale, vi har indgået den 10. juni. Jeg skal så i øvrigt ikke blande mig i hr. Oli Breckmanns definition af hr. Oli Breck- mann selv; det overlader jeg helt til det færøske politiske samfund. så har ansvaret for dette mil- jø. En del af vores markeds- føring går jo på, at vi har verdens reneste havmiljø, som dog denne undersøg- else punkterer, når det gælder de store pattedyr. Og ser vi en fremtidig færøsk oljeindustri som en realistisk mulighed, desto mere relevant er det for mig at se, at vi tager ansvaret for dette miljø. Også selv om dette for en stor del er reguleret med internationale konventioner. Endaliga viðmerk- ingin Statsmínisterens lov- katalog gør det lidt mere overskueligt for mig at finde mine satsn- ingsområder. Disse vil jeg vise min store hidtil vil forsøge ikke at blande mig i de interne danske problemer. Derfor er jeg endnu lidt skuffet over, at Ven- stres ordfører ikke kan forholde sig til det præ- cise, men i stedet for a hvis man a nr Min opførsel her í Folketingssalen ændrede ikke form af ars kan je tilføje her tå nn SE herr Mere get til kende, som forstærker se om 2 løsrivelse fra Danmark. Hver BORE MAR sÆlier kata hr man endnu et søm i Sgafællesskabers. lig-