fríggjadagur 10. mai 2013síða 21

21 Fríggjadagur 10. mai 2013 · Nr. 53 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 miðvikan kunde holde en Ko og dyrke Kar­ tofler, som Fader lærte fær­ing­erne at lægge i Rækker. Men saa kom der en Amtmand Dahlerup, der ikke kunde enes med Fader, hver holdt stejlt paa sin Mening, og da Fader ikke vilde som Amtmanden, hævnede denne sig ved at tage det lille Land­brug fra Fader. To gange var Fader i Danmark for at søge andet Em­ bede, Børneflokken var jo stor, Nicels, Jacob, Lütje, Andreas, Georg, Vil­helm, Edvard og Anna (mig), og Embedet var lille, men hver gang han var hernede, kom han til at længes saa meget efter Færøerne, at han ikke kunne udholde det længere, og han rejste saa tilbage. Góð við fátækrafólk Trods det daarligt lønnede Embede, var mine Forældre gode mod Fattig­ folk, og de gav ofte væk langt over Evne. Engang kom der nogle og bad om at faa noget Grindekød. Nu havde vi dengang baade tørret Grinde­kød, der hængte oppe paa Loftet, og saltet Grindekød, der laa i store Tønder. Det saltede var langt det bedste. Min Fader var straks parat til at give, og de gik saa op paa Loftet og tog en hel del af det saltede Grindekød. Da en af mine smaa Brødre saa det, irettesatte han Fader og Moder, det kunde ikke saadan gaa an at give alt væk, vi kunde selv komme til at mangle o.s.v. “Aa, ved du hvad, min dreng”, sagde Fader, “naar Tønden er tom, kommer Grinden nok igen, og saa bliver Tønden atter fuld”. Og det blev den, thi der kom atter Grind. I længden kunde Moder ikke klare alt arbejde alene og vi fik saa Pige. Færingernes Land Fyri nøkrum árum síðani kom út ein samandráttur á donskum av Føroya Søguni hjá Hans Jacob Debes. Tá skrivaði hann m.a. um A.C. Lützen: Lützen kom til Færøerne fra Sønderjylland, var oprindelig af frisisk slægt og medbragte en betydelig energi og et heftigt tempare­ment, jf. Amtmand Dahle­ rups karakteristik af Lützen”s “fuld­ stændige mangel på selv­behersk­ else”. Lützen blev leder af den af amt­ mand Tillisch nyetablerede almue­ skole i Tórshavn fra 1839, og ved op­bygningen af denne skole og et skolevæsen på Færøerne gjorde han en enestående pædagogisk og skolepolitisk pionergerning. Fra Lærerseminarets åbning i 1870 blev han lærer på dette, bl.a. sam­ men med O.P. Effersøe (sonur tann fyrsta Effersøe í Føroym. Hann er umrøddur í røðini Hendur ið Sleptu). Samtidig var han en ivrig del­tager i politik på Niels C. Winth­ ers side (som han i øvrigt efter­ fulgte i lagtinget i 1854-1864 og igen i 1867 til sin død 1874). Han var lag­ tings­sekretær fra 1854 og åbnede egen købmandshandel i 1858. Hann fekk handilsloyvi 18. 2. 1856. Hetta var 10. loyvi, sum var latið eftir at einahandilin varð avtikin 1. januar 1856. Hesin hand­ ils­skapur er enn í dag meira enn 150 ár seinni í besta blóma. Uppgerðin við Dahlerup Um uppgerðina við Dahlerup skriv ar Hans Jacob Debes í bókini: ”Nú er tann stundin…” Í ólavsøkutingsetuni 1860 kom til skarpskeringar millum amtmannin, Dahlerup, og ein stóran meiriluta av tingmonnunum. Spenningurin var tá vorðin so stórur, at eitt so sakleyst mál, sum spurningurin um hvørt føroysk skip skuldu gjalda akkerspening var nóg mikið til at geva tann endaliga samanbrestin. Løgtingsmenninir Andreas Djur­ huus, próstur, A.C. Lützen, skúla­ lærari og Enok D. Bærentsen, keyp­ maður, søgdu undir orðaskiftinum, at eftir handilslógini áttu eisini føroysk skip at lata akkerspening. Hesum var amtmaðurin ímóti og helt: “Jeg er den eneste jurist her i tinget, og det vil derfor ikke falde vanskeligt for tingets øvrige med­ lemmer at vælge mellem Bærent­ sens og Lützens fortolkning og min.” Illstøðan gjørdist so stór, at meiri­lutin av tingmonnum rýmdi av tingi og sendi klagu til løgmálaráðið, har teir góvu grundir fyri teirra av­ gerð. Her var víst til, hvussu amt­ maðurin legði eftir teimum, sum ikki vóru samdir við honum. Hann hevði eisini kært A.C. Lützen fyri skúlastjórnina, tí at hann ikki kundi røkja lærarastarvið, meðan hann sat á tingi. Hetta endaði so við teirri søgulig hending, at amtmaðurin mátti leggja frá sær, og hesum átti A. C. Lützen stóran lut í. Lützen var eisini virkin á øðrum økjum. Í 1865 var hann við til at keypa sluppinuna Lerkurin saman við Napoleon Nolsøe, Thomas J. Kjelnæs og M.C.Restorff. Hetta var annað skipið sum varð keypt til Havnar. Christoffer Michael Olsen: Dagbókin Christoffer Michael Olsen var gift­ ur við Onnu Elisabeth, systir Jens Christian Evensen, verson A.C. Lützen. Hann skrivaði forvitnisliga dagbók frá síni tíð í Klaksvík og Havn, har hann starvaðist hjá Konga­liga Handlinum. Hann nevnir eisini fleiri ferðir A.C. Lützen. Hann hevði umframt nógv ann­ að virksemi eisini kvøldskúla í týsk­um. Í 1850 var hetta týskvøld. Millum næmingarnar vóru Christof­f­er Michael, beiggi hansara Pram og Gudmund Effersøe, sum gjørd­ist sýslumaður í Suðuroy. Tað hevur verið væl teirra mill­ um, tí í mars 1948 er Christoffer Michael faddur hjá Lütje, son A.C. Lützen. A.C. hevur verið virkin á mong­ um økjum, sum tað eisini sæst í hesum brotum úr dagbókini hjá C.M. Olsen. 18. januar 1852 Var Forsamling i Maade­holden­for­ eningen. Jeg og Lützen blev valgte til Forstandere i steden for Samuel Debes og Sysselmand Müller. Kjel­ næs har i et Aars tid været For­ mand, er valgt paa andet Aar. Hetta felag hevur verið forleypari fyri skipaðu fráhaldsrørsluna, sum byrjaði í 1878. 3. februar 1853 Var der Forsamling i Thorshavns skole, hvorved flere Familiefædre kom til overens om at bespise fattige børn, saa at intet Trygleri maatte finde sted. Der blev valgt en Bestyrelse, Lützen, Venningsted, Gregersen og jeg. 6. februar Fastelavns søndag ere 25 børn be­ gyndte at faa deres Kost. Var forsamling i Maade­holds­ foreningen. Lützen valgt til For­ mand. 6. mai A.C. Lützen valdur í valnevnd saman við prestinum og Venningsted 10. november A.C. verður valdur til løgtingsmann fyri Napoleon Nolsøe, lækna. 1855 26. januar Christoffer M. Olsen, Jacobsen og Lützen valgtes til Directeurer for det Thorshavnske Skuespillerselskab. Komandi Miðvika Tær tríggjar komandi Miðvikurnar heldur Torleif Bech fram við síni frásøgn. Tann 7. juni kemur seinna Miðvikan um A.C. Lützen, har eisini verður greitt frá tá ið hann fekk tað sum dóttirin, Anna, kallaði, ”en skøn Død”. Havnin í 1856, nøkur ár eftir at Lützen kom til Føroya. Húsið, har nógv fólk standa frammanfyri, er Baianstova, haðani Eva, kona Lutzen var ættað Pløyen gav Lützen eina trøð sum ískoyti til læraralønina Dahlerup amtmaður hevndi seg inn á Lützen vegna politiskar ósemjur við at taka trøðna frá honum aftur