týsdagur 4. februar 2014síða 28

Mikudagur 5. februar 2014 · Nr. 15 28 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Nýskipan við lít? Jóan Pauli Poulsen Ingolf S. Olsen hevur í Sos­i­ al­i­num, nr.11, tvinnanda sa­ m­røð­u­greinir í eini grein­a­røð undir yvirskriftini “fiski­ vinnu­nýskipan“ , onnur har Jac­ob Vest­er­gaard í sínum lagi sig­ur seg vilja víðka ver­andi lóg um vinnuligan fiskiskap við um­set­i­ligum veiði­loyvum enn­tá mill­ um­bólka, og hin har Kjart­ an Hoydal tvørturímóti vil for­bjóða øllum sínámillum handli við veiðiloyvum og fisk­idøgum og føra lógina aft­ur í upprunalíki. Báðir eru á einum máli um, at veið­i­ loyvi og fiskidagar fram­hald­ andi skulu lutast til­nevnd­um reiðarum ó­keypis sam­ svar­andi vinn­u­pol­i­t­iskum meginreglum, sum fyr­i­sit­ing og vinna hava gott skil til. Eitt er, at verandi lóg er tíð­ar­av­markað og tí skal end­ur­skoðast. Men lýtaleys er hon ikki. Jacob Vestergaard er við síni ætlan komin í neyð av gromm­um útlendskum kapi­ tali, ið vil ogna sær rættin til tey ókeypis føroysku veið­i­ loyv­ini. Men hetta er jú vans­ in við umsetiligum loyvum, sum eisini hongur uppi við inn­lendsk­um kapitali, sigur Kjart­an Hoydal. Tí vel­ur hann ta upp­run­a­ligu penga- og kapit­al­fríu lóg­ina við onkrari herd­ari for­boðs­orð­ ing at ný­skipa við. Skuldi ein reið­ari t.d. ikki fingið brúkt sítt tillutaða veiði­ loyvi at fiska við, so skal hann lata Fisk­i­vinn­u­mála­ ráð­num tað innaftur. Fiski­ vinn­u­fyrisitingin kann so, sum nakað nýtt, selja tað til hægst­bjóðandi. Sic! Annars er tann upp­runa­ l­iga lógin um veiðiloyvi og fiski­dagar góð, burtursæð frá, at hon er ikki góð at fyrisita. Dømi er um skipabólk, sum hevði veiðiloyvi, men ikki fiski­dagar í heimasjógvi, sum strongdi so á fyrisitingina, at hon ikki orkaði at standa í­móti. Og ikki er mætari við fiskidagaásetingini. Upp­ runa­liga stóð hon á vís­ind­a­ ligari grund, men er komin í bland við stovnsmetingarnar hjá Havstovuni, so fisk­i­dag­ ar­nir verða latnir hareftir, mest sum upp á kvamsvís. Tað besta við lógini, leggja báð­ir dent á, er tó, at vinnan við henni hevur vissu fyri trygg­um lógarkørmum at virka og liva undir í ei­n­um annars hættisligum um­ hvørvi. At vinnan kortini hev­ur latið “prísirnar á skip­ um og loyvum og har­við kapi­talkostnaðin hjá reið­a­ rí­unum at eksplodera”, sum hin umsetisinnaði Jacob Vest­er­gaard so ramliga mál­ ber seg, er millum tað, sum komandi nýskipan skal bøta um. Eitt gott boð er at taka evst­a­markið úr lóg­ini og geva henni varandi gildi. Tíðin lekir jú eisini eks­plos­ i­óns­skað­ar, skilst. Men nú er mannahugsan, at ein skilagóð nýskipan hevði verið, at hesi eftir øll­ um at døma virðismiklu vinn­u­loyvi, sum fyri 1994 í van­lukk­u­mát stóðu øllum monn­um frítt at royna, vórðu boðin út til hægstbjóðandi bein­an vegin frá fyrstu hond, og eft­ir­síðan latið tey skift hend­ur í handli og vandli alt eft­ir, hvussu tað blíðkaði fyri hug­að­um monnum. Júst sum við øðrum ríkidømi her á jørð, og tað uttan at givið eini illa sperdari fyrisiting eyka høvuðbrýggj. Men nei. Hetta má tak­ast við tí fyrivarni, sigur Kjart­ an Hoydal, at eingin í fiski­ vinnuni skilur slíka hugsan, tíansheldur hann sjálv­ur. Sostatt kann Jacob Vest­ ergaard vera fullvísur í, at slík “skipan bara sær gott út á papp­ír­i­num hjá nøkrum, ið ikki ána, hvussu fiskivinnan fung­er­ar í praksis”. Hvør segði nýskipan? Tórshavn, 31. januar 2014 Må en lagmand lyve og bedrage? (16) John Rødgaard Indtil valget i 2011 var jeg ret ligeglad med færøsk politik. Jeg er ret afslappet med hen­syn til partipolitik. Jeg kan sagtens være ven med en per­son, der har en anden politisk holdning. Jeg tænkte vist bare, at Jørg­en var den dygtigste poli­tiker, Kristina havde de bedste argumenter, Aksel virk­ede ærlig, men svag, Bill førte ukristelig politik og Kári var et overflødigt vrøvle­hoved. Mit liv påvirkes ikke nævne­værdigt af den førte politik, og når følgerne af »Stormen Kaj Leo« for alvor slår igennem, er jeg her ikke mere. Så jeg kunne egentlig bare være ligeglad. Jeg opnår intet personligt ved at blande mig, men jeg skal heller ikke stå til ansvar over for nogen. Jeg kom­ menterer kun ud fra ting, som er sket i det offentlige rum. Så sammenfattende er jeg faktisk én af de mest neutrale observatører af fær­ øsk politik overhovedet. Derfor, kære læser, bør du også læse resten af artiklen! Som udgangspunkt havde jeg intet imod Kaj Leo. Jeg syntes faktisk, at han havde gjort det fint som lagmand. Hvad har så gjort, at jeg i den grad er blevet negativ over for ham? Simphelthen den kends­ gerning, at Kaj Leo fører lan­ det ud i en kæmpe katastrofe. Hvem ville ikke prøve at afværge en sådan? Jeg er især oprørt over Kaj Leos groteske opførsel. Den politiske opførsel tager vi i næste artikel. Lad os først se lidt på det per­son­ lige. 1. Kaj Leo kigger direkte ind i kameraet og påstår, at han i 20 dage har været uvidende om en meget kritisk forside på »Sosialurin«. Det kan ikke diskuteres, at dette er en stor, fed løgn. Da journalisten tvivler, gentager han løgnen. Hvad får en lagmand til direkte ind i kameraet at for­ tælle en løgn, som alle seere umiddelbart ved er en løgn? 2. Kaj Leo råber fra lag­ tingets talerstol, at han har ikke gjort det, og at han ikke kunne finde på det. Det han ikke kunne finde på at gøre, har han sagt offentligt, at han havde besluttet at gøre. Også selv om eksperterne var imod det. Han tog initiativet til det, og han havde ansvaret for, at det blev gjort. Selv om man ikke selv trykker på en aftrækker, har man altså ansvaret for en henrettelse, hvis man har givet ordre til den! Hvad får en lagmand til fra lagtingets talerstol at råbe noget, som bevisligt er løgn? 3. »Ingen af de firmaer, jeg har haft ansvaret for, har påført andre gæld«. Det viste sig, at der var en gæld på mere end 50.000.000 kr. Hvordan kan Kaj Leo på­ stå at være uvidende om en gæld på denne størrelse? 4. »Som aktionær havde jeg ingen indflydelse«. Kaj Leo blev ved med at spille uvidende om, at han var bestyrelsesformand i sine firmaer, og at han derfor havde viden og ansvar. Det var simpelthen så at set en voksen mand opføre sig som et lille barn. 5. »1.000.000 kr. er pea­ nuts«. Selvfølgelig indgik dette i en større sammenhæng, men det viser alligevel Kaj Leos ligegyldighed over at på­føre landet denne udgift til absolut ingenting. Vi husker Lars Løkke, der offentligt sagde »undskyld« 45 gange, fordi han havde brugt et lignende beløb til luksus. Kaj Leo har aldrig offentl­ igt indrømmet eller undskyldt de uforskammetheder, han har begået. 6. »Jeg har stadig tillid til Jørgen Niclasen«. Der er ingen tvivl om, at Jørgen Niclasen har an­ svaret for mindst én grov for­brydelse. Han kan vel derfor kaldes en forbryder. Han undskylder sig med, at han var uvidende. Normale mennesker vil sige, at en direk­tør ikke i fire år kan være uvidende om, at en told­kredit er inddraget. End­ videre blev der også solgt toldfrie varer efter, at Jørgen var blevet vidende. Men Kaj Leo har stadig til­ lid til Jørgen, for ellers kom­ mer Kaj Leos gyldne pension i farezonen! Ud over dette har vi mas­ser af tilfælde, hvor Kaj Leo lyver, siger dumme ting og direkte vrøvler. Han troede virkelig på, at han kunne få blokken op med 200 millioner, selv om alle andre vidste, at det var urealistisk. Han lovede også at gøre noget ved politikeres dobbelt løn, deres gyldne pesioner og kørepenge, samt at fremlægge regnskabet for sine firmaer. Flere prominente per­son­ er har offentligt udtalt, at Kaj Leo må befinde sig i en anden verden. Altid saglige Turid Debes Hentze konstaterede på TV: »Kaj Leo ved ikke selv, at han lyver«. Det må stå klart for alle, at den opførsel Kaj Leo har vist offentligt, placerer ham langt uden for det område, der er acceptabelt for en voksen person. Det er direkte sygt og ulækkert. Der har været masser af antydninger, men ingen har haft modet til at sige det lige ud. Efter 26 år inden for sygehusvæsnet har jeg ikke svært ved at stille en diag­ nose. Jeg har imidlertid ikke lov til at nævne den offent­ ligt. Så derfor, kære læse, må du prøve. Vi har en voksen mand, som er utilregnelig, en løgn­hals, opfører sig som et for­kælet barn og har en anden virkelighed end nor­ male menneser? End­videre mangler han åben­bart em­ pati, æres­følelse og sam­ vittighed. At tænke sig, at man kan skrive det om en reger­ings­ leder i Vesteuropa. Men det kan jo bevises. Hvad tror du, at han fejler? Mange mennesker vil mene, at det er ufint at hænge en mand ud på denne måde. Men hensynet til de tusindvis af mennesker, hvis tilfærelse Kaj Leo er i gang med at ødelægge, tæller alt­ så mere end hensynet til Kaj Leo. Folk som Kaj Leo er far­ lige. De tror ikke på fornuft eller fakta, der går dem imod. Eksempelvis tror han ikke på fremregningen af befolkningens alders­sam­ men­sætning om 20-30 år. Det er ellers simpel matematik, men den gør jo, at Kaj Leos politik er uansvarlig. Så det må være matematikken, det er galt med. Ikke Kaj Leo selv. Han er uden for pædagogisk rækkevidde. Når Kaj Leo omtales mell­ em menigmand, bliver der som regel rystet på hovedet og grinet. I den tid han har været voksen, har jeg kun kend­ skab til, at han først var »for­ retn­ingsmand«. Det endte med fem firm­ aer, der blev kørt fallit. Regn­ ingen til uskyldige mennesker blev på 50.000.000 kr. Så blev Kaj Leo »politik­ er«. Nu er han ved at køre en »selskabestømning« af landet. Hvis han arbejdede på samme måde med sine firmaer, er det da en selvfølge, at de gik fallit! Så lad mig stille spørgs­ målet: Har Kaj Leo nogen sinde haft ansvaret for noget, som ikke endte med penge til ham selv og en stor reg­ ning til mange uskyldige mennesker?