mánadagur 17. august 2015síða 14

Mánadagur 17. august 2015 · Nr. 93 14 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Erik Ludvigsen Aalborg Non profit orga­nisa­tion­ en Shep­herd (yderli­gående miljø­aktivist­ er) har i fælles­skab med Bir­gitte Bardot Foun­dation (dyre­ bes­kyttelse) som vanligt været på sommer­togt til Fær­øerne (operation de grumme øer) på skibet “Bir­ gitte Bardot”. Kaptajn Paul Watson, en hårdhændet gut, med det formål, at for­hindre grindefangst. Deres frem­ færd var i denne omgang sær­deles krigerisk, der gjorde det nødvendigt at hente hjælp hos det danske forsvar. Den internationale reak­ tion har resulteret i over en halv million e-mails til regeringen og folke­tings­ med­lemm­erne om at gribe ind over for fær­ing­er­ne. Et udslag af den sæd­van­lige uviden­hed, idet hval­fangst er et indre færøsk anligliggende i.h.t hjemmestyreloven af 1948, og iøvrigt hverken lov­ stridigt eller, som påstået, i strid med en kon­vention. Uvidenheden går videre end som så. Frem til kort inde i 1800-tallet havde fær­ ingerne ingen adgang til hverk­en frugt,grønsager eller kartofler. Kartoflen kom via en norsk kone til Fær­øerne i 1814 og kort efter rababeren. Vigtige nærings­ stoffer. Erstatningen fik de i hvalspækket allerede i 1500-tallet, der indeholdt de nødvendige nær­ings­ stoff­er for at overleve. Det hele var lige fra starten sat i system. Fangsten blev delt i portionen efter hus­ standens størrelse og blev uddelt til fattig som rig d.v.s der er ikke tale om al­ misser. Ordningen gælder den dag i dag og kommer også plejehjemmene til gode. Selv om de færøske super­markeder i høj grad lever op til de danske, så findes der både her og på Færøerne mennesker, der er økonomisk dår­ligt stillet. Gratis mad på bordet. Ingen muligheder før køb. Så har vi de uhyrlige på­ stande, der i den standende uvidenhed flyder ud over alle grænser i medier­ne. Dyre­mishandling, bar­bari, under­hold­ning og umoralsk. Ud­tryk som næst­for­mand­ en i Shepherd Valentina Crast strøede om sig i DR2deadline. Hun havde fået et legat, der gav hende mulighed for 2 måneders studie på Færøerne for at nå frem til sandheden. Hun fastholdt, at det, der fandt sted i de danske slagte­huse, intet havde med barbari at gøre, men blev kørt op i en krog og endte med at sige, at drabene på grinden var barbarisk, da der var mad nok i butikkerne. Så var hun sat på plads. For at deltage i grinde­ fangsten skal man have været på kursus. Det man gør er at drive grinden ind på de eksisterende sandstrande, som der findes en del af. I samme øjeblik grinden gør landgang, som man siger, bliver dyret lammet med et stik og pulsåren skåret over med et knivsnit tæt ved åndehullet, så den forbløder. En hurtig død. Det der kan forskrække folk er at se det blodige vand. Blodet i slagtehuset ser man ikke. I modsætning til bur­ høns og trange vilkår for svinebesætninger, lever hval­erne frit ude på havet, men kommer galt af sted, når de søger land for at finde føde. Den samlede bestand af grinde­hvaler er i dag på 778.000, og den årlige fær­øske fangst højst 800. Sagen er nemlig den, at den lokale politi­myndig­ hed(sysselmanden) kan gribe ind og sige nu er det nok. Der er på intet tidspunkt tale om, at færingerne opsøger hvalerne. Jeg finder det beskæm­ m­ende, at der er så mange debatører, selv velud­dann­ ede, der ikke går af vejen for at lufte deres uvidenhed for åbent tæppe. Da det åbenbart er håb­ løst at bede Shepherd om at holde sig væk, må det være fristende at sætte trumf på og gøre det klart for Shepherd, at de ikke får mulighed for at tanke op, når skal hjem, og råde dem til at tage godt med penge med, så de kan købe en flybillet til hjemturen. Det vil være ikke så lidt af en oplevelse. Vita ikki hvat tey gera KJAK