týsdagur 15. mars 2016síða 8

Mikudagur 16. mars 2016 · Nr. 32 8 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Marin Katrina Frýdal býráðslimir fyri Tjóðveld Í januar spurdi eg ovastu leiðsl­una í kommununi, um hvussu lýsingin av broyttu byggi­ s a m ­t y k t i n i fyri Eystara havnarøkið varð framløgd, tí eingin segði seg at hava sæð lýs­ingina. Eisini fregn­aðist eg eftir hvørj­ar mynd­ug­leika viðgerðir vant­aðu og fekk til svar: - At Býarskipanarnevnd land­sins ikki er liðug at viðgera málið. - At tann 8. februar varð mál­ ið sent Heilsu- og Innlendis- málaráðnum, sum sama dag sendi málið víðari til Býar­ skip­anarnevnd Landsins til ummælis. Enn er einki svar komið úr Heilsu- og Inn­lendis­ málaráðnum. - At tvey mótmæli eru ímóti árins­kanningini, og hesi eru til viðgerðar hjá Heilsu- og Inn­ lendismálaráðnum og tí er enda­ liga góðkenningin ikki komin. Síðani havi eg spurt um komm­ un­an hevur heimild til at brúka skattakrónur uppá havnarút­ bygg­ingina, tá málið ikki er liðugt myndugleika við­gjørt, og endaligu loyvini tíans­heldur ikki eru givin. Talan er um størsta prosjekt í søgu komm­unurnar og tí undrar tað meg stórliga, at kommunan eftir øllum at døma fer so lætt um. Men hesum havi eg enn ikki fingið svar uppá. Eitt annað er, at seinasta hoyr­ ingin av ætlanini nærmast varð gjørd í loyndum, sí lýsing. Nýta lítið mál at fjala eitt sera stórt mál Eisini havi eg sett spurnartekin við, um framløgan av komm­ un­urnar størstu byggiætlan, er í lagi og tænir demokratinum, hjá høvuðsstaðarkommununi. Í lýsingini, har havnarútbyggingin er kroyst inn ímillum eina broyting í byggisamtyktini fyri nakrar matriklar við Oyggj­ar­vegin. Lýsingin byrjar við hesum matrikklum við Oyggjarvegin, síð­ani koma seks linjur, við ong­ ari yvirskrift, um broyt­ingina av byggisamtyktini í samband við metstóru útbyggingina hjá kommununi, nevniliga av Eystara havnarøki, síðani held­ur lýsingin áfram at umrøða matrikkl­ar­nar við Oyggjarvegin. Hetta er eftir míni sannføring als ikki nóg góð upplýsing til borgaran. Tvørtur­ ímóti, er tað, sum um roynt, verð­ur at fjala út yvir málið. Komm­unan heldur seg til tað mini­mal­istiska, men syrgir tó fyri, at eingin lóg og fyrisiting verða brotin. Hetta sømir seg ikki fyri eina høvuðsstaðarkommunu, sum vil vera framsøkin, upplýst og nýmótans. Nei, hetta er til­afturs­ komið og lítið sømiligt eftir mínum tykki. Ei dáni í, at eingi mótmælir komu ímóti hesi broytingini av almennu byggisamtyktini. Tá eg aftur vendi mær til komm­ ununa, fekk eg sum svar, at tað at lýsa tvær broytingar í byggi­sam­ tyktum í somu blað­lýs­ing, er ikki nakað eindømi um, at kommunan lýsir fleiri broyt­ingar í somu lýsing. Kommunala eftirlitið eigur at tala at Málið er sostatt ikki liðugt myndug­leika viðgjørt og hóast hetta, brúkar kommunan pening í ólukkumát í hesum døgum til prosjektering, mátingar o.a. Ja, kommunan er enn tá farin so langt, sum at bjóða arbeiðið út. Hvussu kann kommunan loyva sær hesum? Hetta er eftir mín­um tykki at fara sera lætt um skatta­ krónurnar og at misnýta álit borg­ aranna. Tá øll endalig loyvi enn ikki eru komin uppá pláss, og komm­ unan arbeiðir og, brúkar pen­ing, sum um alt er ílagi, so er talan um at arbeiða í heimildarloysi. Eg havi sett ovastu leiðsluni hjá Tórshavnar kommunu hesar umrøddu spurningar, men havi enn ikki fingið svar. Spurningurin er, um ikki komm- unala eftirlitið eigur at fara inn í málið og steðga komm­ununi, tá ikki øll neyðug loyvi eru fingin til vega. TÍÐARGREIN Lad os hejse flaget for Færøerne, Grønland og rigsfællesskabet Jeg er en stor tilhænger af rigs­ fællesskabet. Færøerne, Grønland og Danmark er føjet sammen af vores historie, af venskaber og af familiebånd. Jeg synes, vi skal værd­sætte vores fællesskab mere og markere det bedre. Derfor har regeringen besluttet at indføre officielle flagdage for Færøerne og Grønland. I år vil de danske statslige myndigheder der- for for første gang flage med det færøske flag – Merkið, der betyder »Mærket« og med det grønlandske flag – Erfalasorput, som betyder »Vores Flag«. Det færøske flag blev første gang hejst i 1919. Men det var noget af en udfordring for danske politik­ ere at anerkende et særligt færøsk flag. Der gik derfor næsten 30 år, før det blev formelt anerkendt med hjemmestyreloven i 1948. Færøerne stod fast og fik sit eget flag. Og Grønland fulgte efter med sit eget flag i 1985. Der er sket meget siden. Og heldigvis for det. Rigsfællesskabet har udviklet sig til et stærkt samarbejde med respekt for vores forskelligheder. Forskelligheder, som vi skal sætte pris på, og som bl.a. er udtrykt ved de tre flag. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der deler min begejstring for rigsfællesskabet. Det anerkender jeg. Men det er unikt at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til både mangfoldigheden og de fælles værdier, som knytter os sammen. De statslige flagstænger er blevet talt. Det gav anledning til en del nysgerrighed og morskab. Men formålet er seriøst. At vi nu hejser flaget for hinanden, er nemlig også udtryk for den samhørighed, der er i rigsfællesskabet. En af Færøernes store politiske skikkelser, Petur Mohr Dam udtrykte det meget præ­cist, da forslaget til Færøernes hjemme­styrelov blev behandlet i 1948: »Når alle danskere og alle færinger kan glædes over hin­ andens flag, er flaget blevet det stærk­este bindeled mellem de to folk«. Danmark, Færøerne og Grøn- land indgår i dag i et stærkt fælles­ skab. Det ønsker jeg og regeringen at synliggøre. Jeg respekterer natur­ligvis, hvis der på Færøerne eller i Grønland engang i fremtiden måtte være et ønske om at forlade rigs­fælles­skabet, selvom jeg også vil begræde det. Jeg glæder mig til den 21. juni, hvor vi på Grønlands nationaldag hejser Erfalasorput fra statens bygn­inger i hele rigsfællesskabet og fra vores repræsentationer i ud­ landet, og til den 29. juli, hvor vi på Færøernes nationaldag – Olaidag – hejser Merkið. Jeg håber, at mange vil deltage i flagningen og være med til at fejre rigsfællesskabet. Af statsminister Lars Løkke Rasmussen Tórshavnar kommuna brúkar pening í heimildarloysi KJAK Havnarútbyggingin koyrir í fullari ferð, hóast tað, enn vanta fleiri loyvir frá myndugleikunum. Eg havi reist spurningin í ovastu leiðsluni á Vaglinum, um ikki talan er um heimildarloysi, men havi enn einki svar fingið haðani Broyting av byggisamtyktum Broytingar í byggisamtyktum fyri Tórshavnar kommunu. Sambært gr. 6 í løgtingslóg nr. 13 frá 21. mai 1954 um býarskipanir og byggisamtyktir verður við hesum gjørt kunnugt, at Tórshavnar býráð á fundi 29. oktober 2015 hevur samtykt uppskot til broytingar í almennu byggisamtyktini fyri Tórshavnar kommunu og serstøku byggisam- tyktini fyri matr. nr. 1227a og 1228a við Oyggjarvegin í Tórshavn. Broytingar í almennu byggisamtyktini fyri Tórshavnar kommunu Ætlaða broytingin er, at víðka B1 øki í almennu byggisamtyktini fyri Tórshavnar kommunu við uml. 124.000 fermetrar í sambandi við broyttu Broyting í serstøku byggisamtyktini fyr matr. nr. 1227a og 1228a við Oyggjarve Ætlaða broytingin er at ásetingarnar í §4 v broyttar soleiðis, at byggjast kann í 3 hædd grundstykkjunum matr. nr. 1228d, 1228e, 1 og 1228g, Tórshavn. Ætlaða broytingin fevnir um matr. nr. 1228 1228e, 1228f og 1228g, Tórshavn. Tilfar, sum lýsir uppskot til broytingum av byggisamtyktum, liggur frammi í Snarskivu Vaglinum, frá 16. november til og við 7. de ber 2015, frá mánadegi til fríggjadag frá kl til kl. 16.00. Møgulig mótmæli ella broytingaruppskot ve at senda Tórshavnar kommunu skrivliga í seinasta lagi 4. januar 2016.