týsdagur 23. oktober 2018síða 12

Mikudagur 24. oktober 2018 · Nr. 123 12 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Steffen Stummann Hansen & Hanna Hansen I 1839 blev verdens første fot­o­grafi taget i Paris. Den nye opfindelse blev præ­ sen­teret af Louis-Jacques Dag­u­erre (1787-1851), der her­ ved også kom til at lægge navn til teknikken bag den nye opfindelse - dag­u­e­r­ reotypi. Teknikken kan kort beskrives således: En for­ sølvet kobberplade høj­glans­ poleres og gøres lysfølsom i jod­op­løsning inde i en lukket kasse. Når pladen har skiftet farve til guldgul, er den klar til eksponering. Pladen skal eks­po­neres straks eft­ er den­ne sensibilisering. Det eks­pon­er­ede bil­lede fremkaldes med kvik­sølv­ dampe og fixeres med natr­ i­u­m­thiosulfat. Det fær­dige dag­uerr­e­ot­ypi blev mont­ eret i ramme med glas for at beskytte bil­ledet. Et daguerreotypi er unikt, idet billedet kun find­es i ét eksemplar og ikke kunne kopieres og var i øv­rigt kar­ ak­te­r­i­seret ved at være spejlvendt. Det var al­min­d­e­ ligt at håndkolorere for eks­ em­p­el guldsmykker og hvide blonder på daguerreotypier. Nyheden og metoden spred­tes lynhurtigt ud i Eu­ ropa, og allerede i slutningen af 1839 var den nået til Kø­ ben­havn. Herfra stammer fra juli 1940 Nordens ældst kendte portrætfotografi, nem­lig et billede af den danske billedhugger Thor­ vald Bertelsen (1770-1844) bag sit staffeli. Den nye opfindelse er an­ ta­g­elig ­for første gang blevet prakti­ser­et på Færøerne i 1849. Fra dette år stammer nem­l­ig to portrætfotografier af præs­t­en Johan H. Schrøter (1771-1851). De var taget af ser­ gent Frederik Hansen Ja­ger, der var født den 4. sep­tem­ ber 1817 i København og an­ kommet den 28. marts 1849 til Færøerne direkte fra tre­ års­krig­en for at gøre tjeneste på Skansen i Tórs­havn. Udover de to daguerre­o­ typ­ier af Schrøter kendes der til yderligere et bevaret dag­ u­e­rreotypi fra Jagers hånd, nem­lig et billede af hans eget hus ved Skansen. Det har længe været vel­ kendt, at Hans Chris­toff­er Müller (1819-1897) foto­gr­a­ f­erede på Færøerne i 1860'­ er­ne. Her var teknikken en an­den, idet man nu havde ud­viklet den såkaldte glas­ plad­e-teknologi, som – i mod­ sætn­ing til daguerreotypien – muliggjorde kopier af foto­et. Her har indtil for­ nylig været et hul i foto­graf­ iens historie på Fær­ø­er­ne. Hvad skete der i de mel­lem­ liggende 10-15 år? Blev der taget billeder på Færøerne, og i så fald med hvilken tek­ nik og af hvem? For godt fire år siden be­ søgte forfatterne til denne lille artikel Karla Johannesen í Inn­arstovu på Kunoy for at se på hendes samling af gamle billeder. Vi fik venligst lov at låne den fine samling for at få den scannet. Da vi kort efter vendte til­bage for at tilbagelevere bil­led­ er­ne, ventede der os en stor overraskelse. Her præ­sen­ter­ ede Karla os for endnu et bil­ lede, som hun havde liggende i en fin indpakning. I æsken lå et billede, som u­mi­d­delbart lignede et dag­ uerreotypi. Glade og over­ rask­ede over det unikke fund forlod vi Karla med bil­le­det under armen for at få det scannet. Nogle ug­ er senere var vi tilbage hos Karla for at aflevere bil­ ledet, og herefter gik vi ind til naboen, Malan og Atli Vil­ helm i Uppistotovu, for og­ så her at runde vores lån af gamle fotografier af. Vi tro­ ede knap vore egne øjne, da der på bordet her lå et til­sva­ r­ende fotografi og ventede på os. Trods den umiddelbare lig­hed med samtidige dag­u­ err­e­otypier, stod det os dog hur­tigt klart, at det var en and­en, lidt videreudviklet met­ode, der lå bag de to bil­ leder fra Kunoy. Metoden, hvis forudsætning var op­ find­e­l­sen af kollodium, kald­es Vitrotypi og er en vid­e­r­e­ud­vikl­ing af den foto­ grafiske pro­ces - det næste skridt mod pap­ir­ko­pi­er­ ne. Det var Fre­d­ereck Scott Archer (1813-1857), der i 1851 pub­li­cerede denne såkaldt våde kollo­diumproces: Et vit­rotypi (kaldes også am­brotypi) er kort fortalt et fot­o­grafi, der består af et und­er­eksponeret og bleget koll­od­i­umnegativ på en tynd glasplade, som forinden var gydet med en blanding af koll­o­di­um, jod- og bromsalt og gjort lysfølsom i en sølvn­ itr­a­t­o­pløsning. Ved at dække negativets bag­side med sort lak eller et stykke sort fløjl fremstår vitr­o­typ­iet som et direkte pos­i­tivt fotografi. Et vit­r­ o­typi er et unika lige som et daguerreotypi, men hvis det er sort stof, kan dette prin­ci­pi­elt fjernes, og man kan fremstille en papirkopi. Met­o­d­en benyttedes ca. 1852- 62, for­trinsvis til portrætter; de er ofte kolorerede og sat i ramme eller etui, og for­veksl­ es ofte med de mere kostbare da­g­uerreotypier. Metoden blev dog an­ vendt af bl.a. portræt­fot­o­ graf­er helt op til omkring 1900. De to vitrotypier fra Kun­oy måler 13,0 cm. i bred­den og 15,0 cm. i højd­ en. Passepartoutet har en tidstypisk bred guld­kant i lysning og en tynd guld­ pyntelinje med afrundede hjørn­er og spids i midten på alle fire sider. Fotograferne kunne købe det hele færdigt. Dog kunne det tænkes, at de selv skar glas for at spare. Ofte kan der desværre ikke sættes navn på per­son­ er­ne på mange af de gamle bil­leder, der ligger rundt om­k­ring i de færøske hjem. Det var – deres alder tid trods - dog utroligt nok ikke til­fældet her, hvor der er så godt som fuld vished om de por­træt­terede personers iden­titet. Personen på billedet i Fig. 1 er Jo­han Olsen, født den 17. aug­ust 1840 í Kunoy. Forældrene var kongs­ bonde Ole Simonsen og hus­tru Malene Joensdatter, begge fra Kunoy. Johan blev den 8. nov­em­ ber 1874 i Viðareiði kirke viet til Elsebeth Malene Mat­r­as fra Viðareiði, født på Norð­ skála, Eysturoy, den 8. ok­to­ ber 1844. Ægteparret fik den 17. januar 1876 sønnen Ole Mic­h­ael Matras. Ægteskabet mellem Jo­ han og Elsebeth Malene skulle imidlertid blive kort. Den 29. april 1876 for­liste Útistovubáturin fra Kun­ oy, og alle mand omkom, blandt disse Johan Olsen. I kirke­bog­en står anført: “Disse 8 Mænd toge paa Fis­k­eri paa Nordhavet om Aft­en­en d. 28de April - og vendte ikke mere til­bage. Efter Udsigende af Folk fra Troldnes er stor Sand­syn­ lig­hed for, at en Braadsøe har kæntret Baaden paa Hjem­vei­en c: ½ Mil fra Land. Baad­en kom siden drivende til Eynd­e­fjord paa Østerø”. Johan Olsen efterlod sig ved sin tidlige død således enke og en tre måneder ga­ m­mel søn. For at gøre ondt værre var sønnen Ole Mich­ ael i følge kirkebogen “Svag fra Fødselen”, og han døde all­er­e­de den 15. august 1878, knap to år gammel. Med ham uddøde slægten, som havde været i Innarstovu i um­ind­e­ lige tider. Enken efter Jo­han blev tre måneder efter søn­ nens død gift igen. Det skete i Kunoy kirke den 18. nov­ em­ber, hvor hun blev viet til Ole Andreasen av Gadd á Nesi, Eysturoy, født den 7. maj 1854. Elsebeth Ma­lene Andreasen døde på Kun­oy den 1. juli 1923 og Ole And­r­ ea­s­en den 13. februar 1936. På det andet vitrotypi (Fig. 2) står bagpå skrevet navn­et Niels. Det er givetvis Niels Jensen fra huset Eyst­ uri í Búð på Viðareiði, mens kvind­en ved hans side er hans søst­er Malene Jensen. Nie­ls var født den 1. februar 1829 og Malene den 27. august 1827, begge på Viðareiði. For­ ældr­ene var Jens Nielsen på Viðareiði og Anne Margrethe Ped­ers­datt­er fra Svínoy. Niels døde på Viðareiði den 30. sep­tember 1858 blot 29 år gam­mel. Malene var mån­ed­ en før broderens død blevet gift med Simon Frederik Andr­e­asen fra Svínoy, men ov­ertog ved dennes død fæs­ t­et Eysturi í Búð. Mal­ene døde i barselsseng på Við­ ar­eiði den 8. december 1865, blot 38 år gammel. En yngre søst­er til de to, Petronelle, født på Viðareiði den 20. juli 1839, blev den 12. august 1873 viet til Niclas Andreasen í Uppi­stovu på Kunoy, hvor billedet altså i dag befinder sig. Petronelle døde den 24. jan­uar 1905 og Niclas den 7. marts 1916. De to billeder kan på grund­lag af indramningen og designet dateres til 1850'erne, og da Niels dør i 1858 antagelig til midten af dette årti. De overraskende fund i de to huse i Kunoy blev hur­tigt publiceret af denne artikels to forfattere, og vi tænkte, at historien vel her­ med var slut. Sådan blev det imidlertid ikke, idet der SERA FORKUNNU KOMNAR UNDAN Enn ein serstøk mynd frá fyrstu døgum fotomyndanna er komin undan kavi í Kunoy. – Vit frætta fegin frá fólki, sum hava slíkar áhugaverdar gamlar mynd­ir liggjandi, siga Steffen Stummann Hansen og Hanna Hansen. Fyrstu fotomyndir í Føroyum vóru tiknar í 1849. Heimsins fyrsta foto­ mynd varð tikin í París 10 ár frammanundan – í 1839 Formodentlig søstrene Ane og Else Margrethe Jensdatter fra Við­ar­eiði. Ane blev den 12. november 1872 i kirken på Við­a­reiði vi­et til bondesønnen Simon Frederik Jac­ob­sen, og de fik året eft­e­r deres eneste barn. Else Mar­gret­he blev den 27. oktober 1873, lig­e­ledes i kirken på Við­ar­eiði, viet til bondesønnen Dan­ i­el Viderø. Ægteparret fik fem børn. Else Margrethe døde på Við­ar­eiði den 16. maj 1905