fríggjadagur 17. september 1999síða 10

10 + ÁA landsfundi hjá danska Javnaðarflokkinum: tíðindablaðið NR. 176 - 17. SEPTEMBER 1999 Okkara uppskot eitt verdugt alternativ Ein ríkisfelagsskapur uttan búskaparligar bindingar kann geva nógv stórri sjálvræði, enn vit fáa í einum suverenum stati. Tí eiga vit ikki at áseta dagin, tá samstarvið við Danmark endar, segði Jóannes Eides- gaard, formaður Javnaðarfloksins m. a. á landsstevnu hjá danska Javn- aðarflokkinum € OX Kratiets K eres klense i NÆ N gere € u Q í € I øerne emakt Í { ere de SX emokrat SK o S ørste g 4 STESS € erskede KØTV Jet € IK í SKE KTISE, DaNKSd4Sc Ía r K 5 K g nv k | 04 - i" VUNN SOCr1aide K ene ic DØT AC t ar på ene elle Agg S ende og kons k t c KACI þá ) P 5 i k t i Meg k - KC kte p X M e gjs et spørgs K z 4 Se & S St Je DS KKC K - i £ KN SK á K KKÓ C t V C K € Kar 4 C - Ikke = i £cTNes K en æ ger for k k Ikk et og erdie s t y en æ ge g KE rigere og KKC E nger s er 4 c € stue sætte Men politik kan også være at indse, at der kom at ske ændringer Indrømme at tiden ikke står mer til og at forholdene Den politiske udfordring er sá at styre imod de kloge ændr nger. Ændringer båret ppe af pragmatisme og fornuft og ikke ændr nger, der kun har romant konstant udvikler sig ske clichéer at støtte sig Bara Hvitabék å skrånni Hvad ingår forholdene mellem Færøerne og Dan irk Sd Má alle parter 1 DELETE ande kommer til at ske ændring ndse. at der oden - det geer í luften. Det tjener rmál nu at kæmpe od d te udvik oe. og det tjener heller KKC t formål at ana ysere årsagerne til denne udvikling. for ændringerne b ge om årsagerne ging”, synge B i sine K IK € Jer 5 set kun et punkt på gsorden. og det er de t gs ssige relati € ellem Færøerne og k. Landsstyret C € ertal i uafhængige mennesker. hvor omsorg for fælles interesser og folkets vel færd er i højsædet Ale vores bestræbelser er baseret på dette grund også bestræbelserne henimod politisk selvbe stemmelse og økonomisk uafhængighed, som er torudsætningen for egent ligt selvstyre på Færøerne Socialdemokratiet kon staterer, at ingen er bedre i stand til at afgøre, hvad der er bedst for færingerne, end færingerne selv Socialdemokratiet kon staterer, at tiden er løbet fra Hjemmestyreloven, og at det er nødvendigt med en ny ordning. En ordning, der svarer til de ønsker, som et flertal af befolkn ngen nærer, og som hviler "Det tjener ikke noget formål nu at kæmpe imod denne udvikling, og det tjener heller ikke noget formål at analysere årsagerne til denne udvikling, for ændringerne kommer, uanset om vi bliver enige om årsagerne eller ej. „The times they are in changing", synger Bob Dylan i en af sine klassikere” Lagtinget har sat kursen, og det er at Færøerne skal være en suveræn stat, hver ken mere eller mindre Køreplanen er, at der alle rede i år skal være forhand ee llem landsstyret tinget og det færøske folk i begyndelsen af næste ar » stilling til for n gsresultatet.! den forbindelse er der fornylig udkommet en såkaldt Hvidbog, der redegør for, hvordan denne suverænitet skal opnås og hvilke forud 'r og konsekvenser, der er forbundet med denne politiske handlingsplan Tidin farin frå Heimastyrisløgini Socialdemokratiet på Færø erne har endnu ikke fundet det fornuftigt at kommen- tere denne Hvidbog, da vi ikke har haft den nødven- dige tid til at læse og drøfte den og at indhente kom- mentarer fra sagkyndige Vi melder ud efter vores kongres næste week end.Derfor vil jeg heller ikke i dag kommentere denne, men i stedet pege på en løsning, som vores parti mener er en fornuftig vej at Vore forslag bygger på de tre S.er: Selvbærende, Solidaritet og Selvstyre. Vi vil, at al samfundsmæssig udvikling på Færøerne har til formal at skabe et soli darisk samfund for frie og på den udvikling, der er foregået, siden Hjemme styreloven i 1948 Grundad å egna framleiðslu Derfor ønsker vi, at Hjem mestyreloven afløses af en Selv sty relov. som stadfæst er en samarbejdsaftale mellem Færørne og Dan- mark som to selv stændige og ligestillede lande i rigs fællesskab med hinanden Aftalen skal fastslå, at Færøernes Lagting, der repræsenterer det færøske folk, er højeste myndighed på Færøerne. og at dette er uigenkaldeligt. Aftalen skal desuden fjerne alle for- melle hindringer for, hvilke sager og sagsområder, der kan overtages. Som et første skridt frem imod større færøsk selvbestem melse skal en ov ertagelse af retsvæsenet forberedes Socialdemokratiet kon- staterer, at det økonomiske fundament under det fær- øske velfærdssamfund bør være baseret på vor egen produktion. Derfor ønsker vi, at ydelserne fra riget anvendes til at styrke Fær- øernes økonomiske uaf- hængighed. Vort synspunkr er, at pengeydelserne mel- lem landene i et rigsfælles- skab har til formål at sikre borgerne et værdigt liv. Det er ikke tale om en almisse, men en naturlig ret i det samarbejde, som rigsfæl- lesskabet er ramme om Ikki missa meira fyri minni Men samtidigt foreslår vi, at blokstilskuddet på sigt skal reduceres og afvikles Derfor foreslår vi, at der opstilles et forhold mellem væksten i det færøske BNP og en reduktion i bloktil skuddet. Efter denne model kan bloktilskuddet redu ceres, uden at det får u heldige konsekvenser for den færøske økonomi og derved for den færøske velfærd Med andre ord ønsker vi, at der arbejdes målrettet frem mod egentligt selv styre, og vi ønsker, at alle ændringer og nydannelser fremmes på et trygt grund- lag med henblik på, at færingerne ikke gennem selvstyre mister mere for mindre. Vi lægger afgør- ende vægt på, at der arbej- des med ansvarsfornem- melse og med fornuft frem mod et stadigt voksende selv styre. Dette betyder bl.a., at de økonomiske og administrative betingelser skal være i orden, før over- tagelser bliver fremmet Endadagfesting ikki set- ast fyri ríkisfelagsskapin Selvstyre efter denne mo del har sáledes ingen begrænsninger, for gennem samarbejdsaftalen kan vi øge vort selvstyre fra del- vis til fuldt selvstyre, efter- hånden som vi skaber de finansielle og admininstra- tive forudsætninger. Vi konstaterer, at samtidig med, at kursen nu er sat imod politisk selvstyre, gøres det stadigt nødvend- igt, at Færøerne ikke bliver afsondret ved at frasige sig samarbejdsmuligheder. Vi har brug for internationalt samarbejde, og vi har brug en sådan afgørelse aktuel Løgtingid suverent Til sidst vil jeg ganske kort gengive Hvidbogens be- grundelse for suverænitets- planerne på Færøerne. Det bliver sagt, at det for det første er spørgsmålet om Lagtingets kompetence Den skal ikke være en delegation, hvilket vi hell ere ikke mener. For det næste, at lagtingslove ikke skal vige for folketings- love. De skal have samme status, dog på hvert sit område. Her er vi også helt enige. For det tredje, at Færøerne får større kompe- tence til at indgå bilaterale aftaler. Og også på dette tredje og sidste punkt er vi enige Af disse tre, er Lagting- ets kompetence den svær- este, da den berører grund- lovens paragraf tre. Hvid- bogens forfattere afskriver meget hurtigt vores forslag til ændringer, da de mener, Socialdemokratiet konstaterer, at tiden er løbet fra Hjemmestyreloven, og at det er nødvendigt med en ny ordning. En ord- ning, der svarer til de ønsker, som et flertal af befolkningen nærer, og som hviler på den udvikling, der er foregået, siden Hjem- mestyreloven i 1948 for nordisk samarbejde. Men især har vi brug for det samarbejde, som rigs- fællesskabet er ramme om. Et rigsfællesskab frigjort af økonomiske bindinger kan meget vel vise sig at give større reel selvbestem- melse, end man ville opnå som suveræn stat. Derfor skal der ikke sættes en slutdato for samarbejdet. En eventuel ophævelse af samarbejdet kan træffes til enhver tid, såfremt om- stændighederne måtte gøre at det ikke er særlig sand- synligt med en grundlovs- ændring, og at en sådan er en forudsætning for vores koncept. Her mener vi og vores juridisk rådgivere dog noget andet. Vi påstår, at kan den danske regering og det færøske landsstyre indgå en samarbejdaftale, som krystalklart definerer Lagtingets uigenkaldelige suveræne kompetence som lovgivende forsamling på samtlige overtagne sags- Politikkur er at vilja | broytingar, hevur Olof Palme einaferð sagt. Men tað skulu vera | broytingar, sum geva lyfti um bata, nóring og hug- | flog til virknisfýsni, segði Jóannes Eidesgaard á landsstevnuni hjá danska javnaðarflokkinum omráder, og at denne aftale bliver godkendt í de re- spektive parlamenter og internationalt anmeldt, sá har dette den nødvendige statsretlige hjemmel. På et senere tidspunkt kan disse tages med i en grundlovs- ændring, såfremt det skøn- nes nødvendigt Hvidbogens anden forud- sætning er en konsekvens af den første. Hvad angår kompetence til at indgå bilatarale aftaler, så bør det ikke være nogen hindring, da det mere er et spørgsmål! om at få stadfæstet og udvidet en gældende praks- IS Vi í vores parti er over bevidst om, at vi med vores forslag har givet landsstyr ets suverænitetsplan og den færøske debat et værdigt alternativ. Så i sidste ende bliver det måske alligevel et spørgsmål om, som Palme sagde det, „at politik er at ville ændringer, der giver løfte om forbedringer, næring til fantasi og handl- ekraft, stimulans til drøm- me og visioner”. Tak for kongressen opmærksomhed. Jóannes Eidesgaard, lagtingsmedlem og MF formand for Føroya Javnadarflokk (Færøernes Socialdemokrati)