mánadagur 9. januar 2006síða 30

30 Nr. 5 - 6. januar 2006 Af Brian Gronemann journalist Fotos: Símun Jóannesarson Arna Schnoor beskriver sig selv som værende stædig som en færing og stolt over at være det. Hun har boet 39 år i Danmark og vender næppe tilbage til Færøerne for at bo. Alligevel er hun færing med stort F. Arna Schnoor husker tydeligt den kultur, hun kom fra, og hun holder fast ved meget af den. Men afstanden i tid og rum kan mærkes mere og mere. Det er for eksempel ikke længere nok at få tilsendt færøsk mad. Den skal spises på Færøerne, for dér smager den bedst! For Arna Schnoor er det meget færøsk at have udlængsel og mod på at prøve noget nyt hele livet igennem. Selv er hun i en relativ moden alder gået ind i politik for at kæmpe for værdier, hun har med sig fra Færøerne. Udlængsel og mod på at prøve noget nyt Født i et hus på Tinghusvegur er Arna Schnoor et ægte havnar- barn. Da Arna Schnoor i be­gynd­ elsen af 1960’erne forlod Nonne­ skolen i Tórshavn, blev hun butikselev hos Restorff, Andreas í Vágsbotni. Da hun var udlært, solgte hun fødevarer og blomster i Gongin. I 1965 mødte hun Allan Schnoor, en sømand fra Rødovre i København, der kom sejlende til Tórshavn. Året efter flyttede de sammen i København. - Færinger er et rejselystent folk. Når man lever på en ø hele sit liv, så vil man gerne se, hvad der er på den anden side af horisonten. Allerede da jeg var 14-15 år, havde jeg stor udlængsel. Jeg ville prøve noget nyt, så da jeg var 19, flyttede jeg til Danmark for at se, hvordan der var dér, siger Arna Schnoor. Den første tid i København var præget af længsel efter Færøerne: - Mit første job i Danmark var hos DFDS. Jeg sejlede som kahytsjomfru til Færøerne og Island. På den måde formåede jeg at flytte og samtidig bevare kontakten til hjemlandet. Der var flere, der havde sagt til mig, at jeg ville komme tilbage efter en måned, men den fornøjelse at få ret ville jeg ikke give dem!, siger Arna Schnoor med fasthed i stemmen. Arna Schnoor sejlede med DFDS i et år. Da hun og Allan blev gift, i Havnar kirke, begyndte hun at gå hjemme og passe huset og de tre døtre, der siden kom til. Arna Schnoor tog senere en kontoruddannelse og merko­nom­ uddannelsen. Hun fik arbejde i en skobutik i Rødovrecenteret, nær ved hjemmet. Dér arbejdede hun i 23 år, indtil hun for fire år siden blev førtidspensioneret på grund af sygdom. Faldt til i Danmark Selvom længslen efter Færøerne aldrig er forsvundet helt, så har Arna Schnoor aldrig været tæt på at beslutte at vende hjem igen: - Når først man er faldet til, har fået familie og arbejde, så er det meget let at blive hængende, hvor man er, siger Arna Schnoor. Det har dog været vigtigt for Arna Schnoor, at muligheden altid har stået åben: - Vi har overvejet det lidt nogle enkelte gange, blandt andet da min mor blev syg og senere døde, og min far blev alene. Når vi ikke gjorde det på de tidspunkter, så tror jeg ikke, at vi nogensinde gør det, men det betyder meget, at muligheden er der. At vi en dag kan sige: Nu gør vi det sgu’! Jeg tror ikke, vi flytter til Færøerne, men det er dejligt at vide, at vi kan gøre det, siger Arna Schnoor. Arna Schnoors far arbejdede 50 år for Tórshavn Kommune som ”aktingarmaður”. Det var ham, der passede på, at fårene, der gik bag hegnet rundt om byen, ikke kom ind i byen. Arna Schnoor var i et stort dilemma, da hendes far blev syg: - Min far havde altid sagt, at vi skulle passe ham og min mor, hvis de ikke længere kunne selv. Derfor var jeg meget ked af at måtte flytte ham på plejehjem, men det gik ikke at passe ham over så stor afstand, og vi følte ikke, vi kunne forlade vores liv her i Danmark. Det kunne ikke være anderledes, men jeg har stadig dårlig samvittighed over det, siger Arna Schnoor. Arna Schnoor og Allan har besøgt Færøerne hyppigt, især da de tre døtre var små. Cirka én gang om året var de på familiebesøg, men nu går der længere tid imellem. - Efter at mine forældre er døde, kommer vi der ikke så hyppigt som før i tiden, siger Arna Schnoor, der dog fortsat holder en tæt forbindelse til sin farbror og sine niecer på Færøerne. Og til sin gudfar, vejrmanden Petur Skeel Jacobsen. Ud af en søskendeflok på fem er der nu tre tilbage. Arna Schnoors to søskende bor lige­ som hende i Danmark. Føler sig som færing Direkte adspurgt, om hun føler sig mest som dansk eller færøsk, kommer svaret prompte fra Arna Schnoor: - Jeg er færing med stort F! Jeg bliver vred, når nogen påstår, at jeg er dansk. - Hvis jeg skal karakterisere mig selv, så er jeg stædig som en færing, og jeg har lyst til at opleve og prøve nyt, siger Arna Schnoor, der selv vurderer, at færøsk mentalitet og tankegang har præget hende meget. Arna Schnoor har gennem hele livet turdet prøve noget nyt. Hun har været lotte i hjemmeværnet, har pakket børn, mand og kufferter i bilen og er kørt på ferie ud i det blå uden at have reserveret så meget som ét hotelværelse, og i en moden alder er hun gået ind i politik, idet hun stillede op til det netop afholdte kommunalvalg. Bortset fra et enkelt maleri af Ingálvur av Reyni har færøsk kultur ikke sat meget tydelige spor på det Schnoorske hjem, heller ikke på sproget: - Vi har altid talt dansk her­ hjemme, også med børnene. I dag fortryder jeg virkelig, at jeg ikke har lært mine børn færøsk. Børnene er også selv kede af det, siger Arna Schnoor. Arna Schnoors mand og de tre døtre forstår dog alle færøsk, men taler det ikke. Det færøske køkken har altid været højt værdsat, men familiens forhold til det har ændret sig markant de seneste år. Smagen af færøsk mad er blevet mere og mere knyttet til oplevelserne på Færøerne: - Da min mor levede, fik vi sendt pakker med både det ene og det andet, og vi nærmest festede en hel uge hver gang. Børnene elskede det også, både skærpekød og rastekød. Men Færing med stort F Trods tilvænning til dansk kultur, brugen af aftalekalender og stadig større afstand til Færøerne efter 39 år i Danmark opfatter Arna Schnoor sig som hundrede procent færøsk Arna Fridbjørg Schnoor Arna Fridbjørg Schnoor, 59, datter af Arni Danielsen, Tórshavn, og Turið Danielsen, Klaksvík. Gift med Allan Schnoor. Siden 1966 bosat i Rødovre i Københavns vestegn, hvor Allan kommer fra. Arna og Allan har tre voksne døtre, hvoraf to bor i Danmark og én i Nordsverige, samt fem børnebørn på 4-15 år. Arna Schnoor har to søskende i Danmark, Tofrið i Fredericia og Hjørdis i Skjern. To søskende er døde: Solveig i Klaksvík og Henning i Tórshavn.