mánadagur 9. januar 2006síða 31

Nr. 5 - 6. januar 2006 31 pudsigt nok har vi alle sammen oplevet, at vi de seneste 10-15 år er begyndt at synes, at det ikke smager helt, som det plejer. Det er som om, at færøsk mad smager bedst, når det spises på Færøerne, siger Arna Schnoor. Arna Schnoor har aldrig oplevet at blive betragtet som anderledes som færing i Danmark: - De, der har studset lidt over min accent, har troet, at jeg var bornholmer eller jyde, griner Arna Schnoor. Den færøske påvirkning gør sig stadig gældende i Arna Schnoors skriftsprog, hvor hun ind imellem bytter om på ordene og laver færøsk ordstilling. Den ældste af Arna Schnoors døtre er som den eneste døbt på Færøerne, og hun er tillige den eneste af børnene, der føler sig mere som færing end som dansker. Af samme grund har hun slået sig ned uden for Sundsvall i det nordlige Sverige, hvor hun finder både fjeld og hav. De to yngste døtre føler sig som både danske og færøske, men dog mindre færøske efter at Arnas forældre er døde, og tilknytningen til Færøerne ikke er så stærk længere.. Et planlæggende menneske Når Arna Schnoor bliver bedt om at give sit bud på de største forskelle på færøsk og dansk kultur, reagerer hun som mange andre: hun peger på forholdet til tiden og evnen til at være spontan. - Færinger er meget gæstfri; meget mere end danskere. I Danmark skal man ringe først og spørge og måske lave en aftale, inden man besøger nogen. På Færøerne kommer man bare forbi. Jeg har for eksempel en veninde, som kan finde på at komme forbi kl. 23.30, når vi er på Færøerne. Det er virkelig noget, jeg savner, siger Arna Schnoor. På det punkt er Arna Schnoor med årene blevet mere dansk end færøsk. Når hun og hendes mand skal have gæster eller besøge nogen, tages telefon og aftalekalender i brug. Også, når det gælder færøske venner og familie i Danmark. Selvom Arna Schnoor kan gøre ting helt spontant på færøsk vis, så er hun samtidig meget præget af dansk planlægningsmentalitet: - Da Allan og jeg blev 50, aftalte vi, hvordan vi skulle have det, når vi blev 60. Og det er stort set alt sammen gået, som vi havde tænkt os det. Næste år går Allan på efterløn, jeg er på førtidspension, og så skal vi tage os tid til at tage i sommerhuset i Nordsjælland og i det hele taget opleve en masse sammen, siger Arna Schnoor. Fremtidsplanerne omfatter også en rejse til Færøerne i sensommeren 2006. Til den tid vil det da være tre år siden, de senest har været på Færøerne. Oplever hele tiden kulturforskelle Beder man Arna Schnoor uddybe sit syn på forskelle og ligheder mellem dansk og færøsk kultur, begynder hun hurtigt at fortælle om livet i Tórshavn, da hun var barn og ung: - Jeg gik på Nonneskolen, og jeg kan huske, at hvis det en dag først på sommeren pludseligt var rigtig godt vejr, så fik vi en kollektiv fridag og tog til stranden sammen. Og jeg kan også huske, at alle børn fik fri fra skole, når der var grindedrab eller kommunalvalg, siger Arna Schnoor. Kirkens og religionens be­tydning i samfundet præger ifølge Arna Schnoor også børns opvækst: - Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi gik i kirke om søndagen. Det var bestemt ikke nogen tvang, men hvis vi blev hjemme, så måtte vi ikke lege udendørs i kirketiden. Sådan har vi ikke opdraget vores børn her i Danmark, selvom troen hænger ved og også har spillet en rolle i vores hjem, siger Arna Schnoor. Arna Schnoor ser færøsk kultur lidt på afstand og ser nogle pudsige modsætninger: - Jeg kan huske fra min ung­ dom, hvordan man til Olavsøku kunne stå midt i byen og høre popmusik fra den gamle Havnar Bio og Frelsens Hærs orkester nede fra Vaglið. Det syntes jeg var en sjov blanding, siger Arna Schnoor. Også i det daglige oplever Arna Schnoor små forskelle på dansk og færøsk kultur. De er for eksempel synlige på kaffebordet: - De danske kager er ikke nær så gode som de færøske. Jeg husker især en sveskestang med perlesukker drysset på, som min mor plejede at lave. Den savner jeg meget. Og selvom der spises mange kager i Danmark, så er der jo ikke helt den samme tradition omkring det som på Færøerne. Dér er det jo ligegyldigt, hvornår man kommer på besøg, så er der flere hjemmebagte kager på bordet, siger Arna Schnoor. Men dér, hvor Arna Schnoor ser de største og mest afgørende forskelle, er på familieområdet og i omsorgen for de ældre: - Færinger er mere betænk­ somme end danskere, for eksempel i familielivet. Færinger tager sig mere af hinanden, navnlig af de ældre. På Færøerne er der tradition for at hjælpe de ældre og måske passe dem, i Danmark blive de meget hurtigere anbragt på et hjem, siger Arna Schnoor. Ind i politik med færøske holdninger Arna Schnoor stillede i år for første gang op til et valg. Det var ved kommunalvalget den 15. november, hvor hun stillede op for liste C, Det Konservative Folkeparti, i Rødovre Kommune. Havde Arna Schnoor boet på Færøerne, havde hun stemt på Folkeflokken, og det har ikke været svært for hende at oversætte sine politiske holdninger fra færøsk til dansk politik: - Min mor stemte på Folke­ flokken, og det har jeg næsten altid vidst, at jeg nok også ville. Min far stemte på et andet parti, men han har aldrig fortalt hvilket, siger Arna Schnoor. Det betyder dog mindst lige så meget for Arna Schnoor, at hun i Det Konservative Folkeparti finder en række af de grundholdninger til et vel­ færdssamfund, hun har med sig fra Færøerne: - På Færøerne er det nærmest en selvfølgelighed, at man skal prøve at klare sig selv så meget som muligt og så længe som muligt. I det danske velfærdssamfund, oplever jeg, er det i lidt for høj grad blevet sådan, at man får hjælp til alt, hvis blot der er en enkelt ting, man ikke længere magter, siger Arna Schnoor. Hun langer dermed indirekte ud efter Socialdemokraterne i Danmark. Paradoksalt nok bor Arna Schnoor selv i én af flere stærkt socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn. Arna Schnoor har dog masser af rosende ord at sige om Rødovre Kommune: - Det er en kommune med masser af tilbud inden for idræt, teater og kultur idet hele taget. Hvis man er åben, bliver man aldrig alene her i kommunen, siger Arna Schnoor. Ved kommunalvalget i Rødovre Kommune gik Det Konservative Folkeparti tilbage med 1,5% til 7,2%, men beholdt sit enlige mandat i byrådet. Arna Schnoor fik 41 personlige stemmer, hvilket rakte til en placering som nummer 6 ud af 15 på partilisten. Socialdemokraterne gik frem med 4,1% til 55,5%. Tager med vennerne ud i naturen Arna Schnoors historie viser, at nok kan man flytte fra sit fædreland, men man kan ikke sådan glemme måden at leve på dér – eller naturen: - Danmark er meget fladt, og selvom vi har naturen næsten lige uden for døren, så har jeg hele tiden savnet fjeldene meget, siger Arna Schnoor. Arna og Allan Schnoors vennekreds er en blanding af danskere og færinger. Der er en del færinger iblandt, men de udgør ikke noget markant flertal. Vennekredsen tæller blandt andet to danske par, hvis familier, Arna og Allan Schnoor har været meget tæt på og nærmest en del af gennem mange år: - Vi tre par har i årevis haft en slags kulturklub. Cirka fire gange om året mødes vi til morgenkaffe, og så har et af parrene planlagt dagen. Vi tager så ud, ud i naturen eller på museer eller slotte. Vi har som regel madkurv med og spiser eller griller ude over medbragt brænde. Vi slutter af med en god middag med rødvin derhjemme. Og så er vi trætte!, siger Arna Schnoor med eftertryk. Færinger i Danmark Det siges, at der lever langt over 20.000 fær­inger i Danmark, og at København er Fær­øernes største by. Alligevel hører man ikke særligt meget om dem. Hvorfor vælger fær­ing­er at bosætte sig i Dan­mark, midlertidigt eller permanent? Hvilke forskelle og ligheder oplever færinger på livet i Danmark og på Færøerne? Opfatter de sig selv som færinger, som danskere, som både danske og færøske – eller som ingen af delene? Sosialurin sætter i en artikelserie fokus på færinger i Danmark. Første artikel blev bragt d. 12.11.05. - Jeg tror ikke, jeg flytter til Færøerne efter 39 år i Danmark, men det er dejligt at vide, at muligheden er der, siger Arna Schnoor.