mikudagur 31. oktober 2007síða 20

MIÐvIkan 20 nr. 211 • 31. oktober 2007 Tað var ikki bert at siga tað at rógva 18. Omkring klokken tre kvarter til fire ankrede en meget stor engelsk Krydser ved navn Spanker her paa Rheden. Denne Krydser er kommen til at passe paa Trawlerne i stedet for Blonde, som har faaet afbræk paa Maskinen. En halv Time efter, at Kryderen havde ankret, begav Chefen sig med 4 Roerkarle i sin Chalup fra Borde. Der var megen Storm af vest, og da der netop Østfald brodd, saa drev Jollen op i Fjorden. I førstningen var Jollen saa tæt inde ved Land, at man kunde have raabt ud til dem, men da den havde ligget der et Øjeblik og forgæves søgt at ro op mod Vinden, satte den Kurs længere ude mod Fjorden, for de tænkte maaske, at der ikke var saa stærk Strøm derude. Men den blev ved at drive, og gik meget hurtigt bagefter. Saa gik vi der ovre ved Skansen og saa paa det, hjem til Thorshavn for at se om ingen Baad tog afsted for at bugsere. Men vi var ikke kommet længere end til Jens Olsens Kæld, da saa vi at en Ottemandsfarer med 9 Mand skummede afsted. Saa løb vi over paa Skansen igen for at være vidne til, hvad der nu skete. Det varede ikke mere end 5 Minutter, saa var Grani ude hos Jollen, fik en Ende, og saa begyndte de at bugsere. Det gik meget smaat fremefter, men det gik ganske vist ikke bagefter. Mens vi nu staar og ser derpaa, blev en Jolle med 12 Roerkarle og 2 andre Mand sat i Søen fra Krydseren, og den satte Kurs ud mod Grani og Jollen. Med Strømmen og Vinden gik det meget godt, men da de saa skulde ro tilbage, da drev den. Den blev ved at drive, mens den færøske Baad med Jollen saa skraat skred fremefter. Det saa sort ud for den store Jolle. De tænkte maaske, da de gik fra Skibet, at de kunde tage og bugsere baade den lille Baad og Ottemandsfareren tilbage til Skibet, men de fik at mærke noget andet. Da lettede Dampskibet Smiril Anker og satte Kurs ud efter den store Jolle. Den blev gjort fast til Smiril og denne bugserede saa Jollen. Den tog ogsaa de to andre Baade med og lagde alle tre paa siden af Krydseren. De Havnemænd, som var med i Grani siger, at de fik 2 Flasker Whisky samt 10 Cigarer med i Baaden igen. Desuden fik de et brev til Bergh, der er engelsk Konsul, og Chefen takkede ham. Der er ingen Baade, der kunde maale sig med de færøske Baade, og de færøske Aarer er ogsaa meget lettere at bevæge end de andre. Det hele var for resten interessant at se paa. 19. Ankom Dampskibet Viking fra København. Den skulde have værer her den 7.d.M. 20. Kom Postdampskibet Ceres, kapt Müller, fra København. Jeg fik Brev igen fra Sigurd Elkjær, samt fra min Fætter Poul Sloan i Lerwick. Nu er en Krig udbrudt mellem England og Transvaal paa Grund af Engelskmændenes Uforskammenheder derovre. Man siger, at Tyskland hjælper Transvaal. Som Passager med Ceres kom frk. Anna Haraldsen fra København. 23. I Nat ankom en Trawler ved navn Windsor Castle. Den kom fra Klaksvig, hvor de havde været hos Doktor Djurhuus med en Mand ombord, som havde Brækket Fingeren. Men Doktoren kunde intet gøre med ham, da Doktoren er syg. Derfor kom de til Thorshavn. 24. Blev Thomas Arge og Eva Samuelsen gifte. 25. Kom Dampskibet Hjalmar fra Island. Afsejlede den paafølgende Nat. 28. Ankom Dampskibet Egil fra København via Norge. Forrige Lørdag har der ifølge Efterretninger med Egil fundet et større Sammenstød sted mellem Englænderne og Boerne hvorved 11 engelske Officerer faldt og 17 saaredes. Deres hele Tab angives til 300 af døde og saarede, medens Boernes Tab menes at være en del større. Ifølge Efterretninger over London skildres Udfaldet af det første Slag som en fuldstændig Sejr for Englænderne. Derimod meldes fra Paris, at der senere skal have staaet et nyt Slag, hvorved der er tilføjet Englænderne saadanne Tab, at det engelske Krigsministerium ikke tør offentliggøre dem. 29. Ankom Krydseren Spanker hertil fra Suderø. 30. Ankom Dampskibet Laura fra Island. Den afsejlede den 31. Skrev Brev til Poul Sloan. Ensk morð í Íslandi Med Laura hørte vi Beretningen om følgende Trawlerbegivenhed fra Island, her afskrevet efter Bladet Dimmalætting, der har optaget den efter det islandske Blad Fjallkonan: Den 9 f.M. kom en Mand ved Navn Gudjon S. Frederikson fra Haukadal til Isafjord med Melding tik Sysselmand og Byfoged Hafstein om, at en engelsk Damper havde trawlet flere dage i træk inde paa territoriet paa Dyrefjord. Sysselmanden gjorde sig straks i stand og rejste med Budet kl 4 om Natten til Dyrefjord, hvor han ankom kl. 10 om Morgenen, Damperen trawlede da frem og tilbage paa Fjorden. Sysselmanden fik saa 4 Mand foruden Sendebudet med sig, saa de vare seks tilsammen i en baad ud til Trawleren. Da de kom ud til Skibet var det i Fart og trak Trawlet efter sig, hvorfor Sysselmanden ikke ville gøre sig paa anden Maade fast i Skibet end at faa tag i den ene af Trawlinerne. De saa da, at Skibsføreren raadførte sig med Mandskabet bag ude i Skibet, hvor Baaden laa nedenunder og havde en af Mandskabet en Vandslange i Haanden. Syssel­ manden, der havde en Kappe over Uniformen, viste da denne og befalede dem at stoppe for, at han kunde komme op og gøre sig bekendt med Skibets Papirer. Svaret herpaa bestod i, at der blev kastet efter ham med en stor Aare, som var sigtet imod ham, dog uden at ramme. Derpaa blev der ombord paa Skibet givet ud paa den Line, Baaden laa ved, hvorved Baaden drejede saa meget, at dens Forstavn kom ind under Linen, saa at denne kom til at ligge tværs over Baaden. Derpaa strammede Trawleren Linen saaledes, at Baaden kæntrede. Denne Manøvre med Trawllinen var øjensynlig foretaget i den hensigt at kæntre Baaden. Af de seks Mand, der var i Baaden druknede de tre, to kom op paa Kølen og Sysselmanden, der ved Baadens kæntring var kommet noget bort fra denne, reddede sig ved svømning. Traw­ lerens Mandskab gjorde ikke noget Forsøg paa at redde de druknende. Til al lykke opdagede man fra Land, at Baaden var kæntret, og en Mand havde i en Kikkert set, hvordan det hele var gaaet til. Man ilede da strak til Hjælp fra de nærmeste Bygder paa begge sider af Fjorden og først da de til Hjælp kommende Baade nærmede sig, gjorde man fra Skibet anstalter til at trække Sysselmanden og de to andre Mænd op. Efter at de Seiðarúgva innanfyri Kongabrúnna 1902 Sofus skómakarin, Hans Jakki og Tom. Ydun (bryggjarí hjá Geilamonnunum) var tá í kjallaranum undir Bærentsens húsini við Bryggjubakka Eitt petti av Áarvegnum. Aftast kommunuskúlin. 1902 Tikið úr kirkjutorninum, norðari lúku í erva, 1901-1902. Her sær ein tinghúsið, áðrenn tað var umbygt, somuleiðis klubban, áðrenn hann var umbygdur 1908, Sloans salur, har ungmannafelagið hevði høli 1908-08, og har vit búði 1918-20 sæst sunnanfyri Klubban. So kemur húsið hjá Degn og so hjá Lützen, sum tað var tá. Realskúlin er fremst, og ein sær beint niður í garðin