hósdagur 31. juli 2008síða 31
‹ fyrra síða allar 44 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
Nr. 144 - 31. juli 2008
31
Eitt av børnunum hjá
Gamla Restorff var
Frants. Eftir hann eru
eingir eftirkomarar,
og tí er tað lítið fólk
vita um hann. Willi
am Heinesen hevur
í 1942 skrivað eina
óprentaða lýsing av
sínum ættarfólki, og
her umrøður hann
eisini Frants og konu
hansara Binu, sum
var stigtakari til at
havnarfólk fingu inn
lagt vatn. Sum tað
skilst gjørdi Frants ong
an háva burtur úr sær.
William greiðir frá:
Under et Besøg, Fængsels
kasserer
Åge
Jacobsen
(Moders Morbroder) en
gang i Tiderne aflagde sin
Barndoms By, Thorshavn,
var han en Dag nede i
Frederiksvaag (Vágsbotni)
for at hilse på sin Fætter
Frants. “Træffer jeg Chef
en?” spurgte Aage. “Chefen
er ovenpå” blev der svaret.
Åge gik op på Kontoret i
andet Stokværk, og fik her
det samme svar: “Chefen er
ovenpå”. Aage gik så op på
Øversteloftet,
hvor
han
mellem forskelligt Ragelse
fandt Frants, der sad og
sorterede søm (skilte rustne
Søm fra ikke anløbne).
Denne lille Anekdote giver i
en
Nøddeskal
”Onkel
Frants”, Gamle Restorffs
næstældste, korpulente og
inderligt
beskedne
Søn.
Hans Arbejde i det store
Firma, hvis egentlige Inde
haver han var, bestod for det
meste i Beskæftigelser af
ovenantydede Art. Han var
jævn og bramfri, ganske
afholdt, uden at der var
nogen, der havde egentlig
Fidus til ham. Forretning
stalent var han lige saa lidt
behæftet med som andre
Talenter, og hans Interesser
var få og lidet sammensatte.
Bina bæði sást og hoyrdist
Denne godmodige, stundom
lidt vrantne Tyksak, der
aldrig var til at formå til at
skifte Tøj, og på grund af
svage Øjne bar røgfarvede
Briller var gennem Skæbn
ens markante Ironi blevet
gift med sin kæmpehøje,
støjende og iskoldt støjende
Kusine Jacobine Andersen,
datter af Gamle Restorffs
Søster
Marie.
Jacobine
skulde oprindeligt lige som
sin Søster Anna have været
Operasangerinde,
men
måtte opgive enhver Drøm
om at fremtræde på Scenen,
af den simple grund, at hun
var for kolossal. Det var
ikke hendes Stemme, der
var noget i Vejen med.
”Tante Bine” havde en
ganske enestående pragt
fuld, dyb Alt. Den der som
jeg engang havde hørt
hende synge i et Lokale,
der kunde tage hendes
vældige Stemme, i Thors
havn var det kun Kirken,
glemmer simpelthen ikke
denne
Kæmpeklarinet
i
Menneskeskikkelse.
Egentlig musikalsk i dyb
ere
Forstand
var
Bine
næppe. Hun ”spillede Klav
er”, men det var mest
Operaudtog.
Húsini á Skálatrøð
Frants og Bine klarede det
imidlertid ganske upåklage
ligt med hinanden i en lille
Menneskealder.
Noget
hjerteligt forhold var det
ikke. Bine regerede og
Frants fik sin gode Mad og
Forplejning samt en stor og
hjertensgod datter Maja.
De boede i det pragtfuldt
beliggende Hus på Skåletrø,
fra hvis Veranda der er
udsigt over grønne Græs
marker, Nolsøfjorden og
Verdenshavet. Bines Brod
er Rudolf, der var den
egentlige bestyrer af M. C.
Restorff & Sønner, havde et
lille
Pigekammer
paa
Loftet. Den anden Broder,
Musiker Peter Andersen,
(fyrr umrøddur í hesi røð)
beboede under sine hyppige
Sommerferiebesøg
det
andet galvværelse, medens
Frants og Bine samt Maja
og adoptivdatteren Gine
gjorde sig det mageligt, om
aldrig rigtig hyggeligt, i de
store herskabelige Stuer
nedenunder.
Der var en egen voldsomt
gjaldende atmosfære i disse
Stuer. En evig uro og larm
af Stemmer og Service og
Klaverklimpren – alt samm
en forstærket på Grund af
visse
ejendommelige
akustiske Forhold, der på
en eller anden Måde hang
sammen med Verandaen.
I øvrigt blev der ført et
efter Forholdene stort Hus.
Der kom ofte Fremmede og
holdtes rastløse Sammen
komster og Selskaber med
Kortspil
Musik
og
Dilettantkomedie (Rosa og
Rosita, Barselstuen), alt
sammen til liden Husvalelse
for
den
tilbageholdne
Frants, der forgæves søgte
at skjule sin generthed bag
en brøsig Maske.
Frants og Bine rejste
meget og tilbragte ofte
Sommermaanederne ”paa
Landet” i Danmark, Esper
gærde og andre Steder.
Bine havde altid Ry for at
sige rent ud af Posen hvad
hun mente.
Således gik nu Årene for
det ejendommelige Ægte
par. Tiden flagrede som en
Gennemtræf gennem det
støjende Hjem, der altid
genlød af Bines skønne,
men hjerteløse Latter, indtil
omsider en skønne dag
Frants døde i 1917. Da pakk
ede Bina og Maja deres
Sager sammen solgte – uden
et knug af Pietetsfølelse –
hvad der kunde sælges, her
under den smukke Ejendom
og rejste sporenstregs til
København.
Og så er de i Grunden
ikke mere at sige om den
Ting. Bine kom og gik, og
det var så samtidig Frants
historie.
“Onkel
Rudolf ”,
der
under dette over trediveårige
Postyr trofast og flegmatisk
havde passet den store For
retning, flyttede hen til et
mindre Hus, hvor så Brod
eren Peter fik det beskedne
Pigekammer, han behøvede
under sine Sommerferie
ophold. (Hetta var niðast í
Tróndargøtu.)
Bina tók stig til
vatnveiting
I København bosatte Bine
og Maja sig i en Lejlighed
ved Frederiksberg Allé, og
M. C. Restorff og Sønner
sørgede for deres For
plejning. Tante Bine døde i
1933.
Tante Bine har Æren for at
være den, der gennemførte,
at Thorshavn fik et Vand
forsyningsanlæg i 1898. Hun
gjorde denne Sag til en af
sine Kæpheste og skaffede
gennem en stor Basar en
Grundfond til Vandforsyning
ens Anskaffelse.
Maja
Maja Restorff var fødd
10/61886,
doypt
13/9
1886 og fermd í Havnar
kirkju tann 14/41901. Hon
hevði útbúgving frá Køb
enhavns Musikkonservator
inum innan klaverspæl og
var hon ofta aftur í Føroyum
eftir krígslok í 1945. Johan
Restorff Jacobsen minnist
Maju, tá hon hevur verið
heima hjá okkum saman
við ommusysturini Hedvig
Restorff. Maja doyði ógift í
København í mars 1978.
William skrivar, at Maja
hevði meira áhuga fyri kort
spæli enn tónleiki. Adoptiv
dóttrina Ginu veit Johan
onki um.
Frants August Wilhelm:
Tann beskedni Restorff
Óli Jacobsen
olij@sosialurin.fo
Bina Restorff tók fyrsta stig til vatnleiðing í Havn, sum var løgd
í 1898
Næstu ferð:
Komandi frásøgn verður
um Jens Dam, sum var
skipari og seglmakari
FRANTS A.V. R ESTORFF
F. 4. JUNI 1848
D. 21. JANUAR 1917
Hetta eru húsini í Gr. Kambansgøtu hjá Frants og Binu.
Kommunan keypti húsini, og nú nógv ár búðu Zacharias
Sørensen, stjóri á kommunuskúlanum í hesum húsum
Frants og Jacobina Restorff