hósdagur 21. august 2008síða 17

Nr. 159 - 21. august 2008 17 Jeg har længe næret det Ønske, at en eller anden vilde skildre for os den Sorg, der midt i vor Glæde fandt Sted ved Kongens Ophold hos os; men min Forventning har skuffet mig. Jeg vil derfor efter min Enfoldighed søge at skildre den, i Haab om, at snart en dygtigere Pen vil skildre den bedre. Altsaa efter de nødvendige Forberedelser havde fundet Sted, blev der talt om at vælge en med Talent begavet Mand, der kunde ønske Kongen velkommen og tillige udtale den hjertelige Begejstring vi følte ved at se ham personligen træde op i sine langtfraværende Undersaatters Rækker; men hvor skulde man finde en saadan Mand, det er let at besvare; thi Skolelærer Lützen var netop en saadan, derfor traf Valget ogsaa ham og skønt med daarligt Helbred forsagede han heller ikke det Verv, ham blev betroet; thi han havde altid elsket os som sine Børn, derfor var det en Glæde for ham at optræde som Fader ved den Lejlighed. Hans Svaghed tog til Dag for Dag, dog takket være Forsynet, der endnu levnede ham en Stund; thi da der raabtes, at Kongen kom i Land, begav han sig med Byens Skolebørn paa Vandringen til Landingsstedet og efter at have afsunget en Vise, der var indrettet til Kongens Optræden paa vore Klipper, begyndte han sin dybtbevægende Tale; ja, dybtbevæget blev enhver, der hørte ham udtolke vore Tanker; thi man kunde godt se, hvorledes en Taare efter en anden trillede ned ad Tilhørernes Kinder, o kjære! hvilken Byrde bar han ikke i denne Stund; skjønt syg som han var, følte han ogsaa i denne Stund, at alles Øjne hvilede paa ham, for ligesom at afpresse de varmeste ord af hans begavede Skatkammer, omspentes han endnu mere; thi efter en Stund kunde man godt mærke, hvorledes han ligesom famlede efter Ordene, det var heller ikke at undres over, thi han stod nu ved Gravens yderste Bred og rede til at trine ind i Evigheden. Jeg kan ikke finde Ord til at udtrykke den Sorg, der greb os, da han som et Offer for os faldt ned for den milde Konges Fødder. Selv var jeg ikke til stede ved denne sørgelige Begivenhed. Dog tror jeg, at Rygtet er sandt, som sagde, at der var dem af det svagere Kjøn, der faldt i Afmagt. Saa meget er vist, at der herskede en ualmindelig Tavshed i denne Stund. Dybt Indtryk gjorde det paa mig, da man efter tre Dages Forløb bar hans afsjælede Legeme til Gravens kolde Gjemme, og næsten hele Byens Befolkning sluttede sig i denne talrige Sørgeskare, men hvad der foregik i deres Indre, det staar der ikke i min Magt at skildre. En uudsigelig Savn følte enhver, derfor kan Ordsproget ikke anvendes her, der lyder saaledes: Kommer vi af Øjne, vi glemmes ret snart. Thi aldrig udslettes dit Navn af vor Erindring. Derfor rejse vi nu et Monument over din Grav til Minde om den, der ofrede sig selv for os. Ja, sørge maa vi, men vi bør ei klage, saaledes lyder det i dit Eftermæle. Ganske rigtig, vor Sorg kalder dig ei tilbage. Vort eneste Ønske bliver derfor: give Gud, at vi maa vandre paa den Vei, du i Livet ønskede, at vi vilde betræde, saa at vi engang kan samles med dig i Himmeriges Rige, hvor du vist har modtaget Lønnen for det møjsommelige Kald, der var dig betroet. Vel gik du ikke altid paa Roser og Lilier for vor Skyld. Men Torne og Tidsler formaa­ ede dog ikke at udslette os af din ihukommelse. Nei, en tro Fader blev du os til dit sidste Øieblik, derfor ønske vi af Hjertet Fred over dit Støv. Hvis saa skulde være, at dette Blad faldt i Hænd­ erne paa en eller anden, som ikke synes om det, saa vil jeg bede ham om ikke at rive det i Stykker, fordi min Hensigt har kun været at giemme det selv til en Erindring om vor kiære uforglemmelige skolelærer Lützen. Georg Lindenskov En sørgelig Tildragelse ved Kong Cristian den 9 endes Ophold paa Færøerne Í 1874 var kongavitj­an og varð kongur móttikin av borgmeistaranum A. C. Lützen. Tá hendi tað syrgiliga at A C. datt deyður niður, meðan hann talaði fyri kongi. Georg skrivaði eina áhugaverda frágreiðing um hesa hending. Serliga áhugavert er lýsingin av kenslunum fólk høvdu Georg skrivaði eisini ein lista yvir staðanøvn fram við strondina av Argj­alandinum og niðan við Strond 1. Kirkjubønes 2. Fyri Steininum 3. Sveipatangi 4. Skúvoyarsker – ein Skúvoyarbátur, sum við 8 monnum og einum konufólki var á ferð úr Havn til Skúvoyar, róði upp á skerið. Ólukkan var sædd frá Kirkjubørættini, men haðan kundi eingin hjálp koma. 5. Flogið – eitt berg har hip­ lingur og skarvur plaga at sita. 6. Borðá 7. Teistanstangi – tætt norðan fyri Borðá 8. Nødvarp 9. Trøllarøkurnar 10. Torvstíggj 11. Sáturnar 12. Glyvursnes 13. Gulin 14. Seiðabergið 15. Lundaurðin 16. Sálarbótará 17. Fransá, størri enn Sálarbótará 18. Altarið 19. Prædikastólurin 20. Argjaboði 21. Argjaboðsá 22. Argjasker 23. Tváttá 24. Argjahøvdi, Álaker 25. Rossá 26. Sandá 27. Sandágerðsnes 28. Stórá 29. ? 30. Huldumarinsá 31. Blindi boði 32. Skúttanshella 33. Viðanesboði 34. Stallur 35. Lítla Álaker 36. Gulaklettur 37. Tangin í Bug 38. Sjarpholið 39. Tormanssteinur 40. Rættará 41. Grindin – Lítla Vík 42. Vágsbotnur 43. Klettusteinur 44. Lítli Bakki 45. Stóri Bakki 46. Skinnarasker 47. Ábrahamssteinur 48. Tinganes 49. Úti á Vippu 50. Kleinsmúrur 51. Sælingahella 52. Müllersbrúgv 53. Súpanarvík 54. ? 55. Undir Kjallara 56. Havnará 57. Kongabrúgvin 58. Knútskonutangi 59. Fløttistøð 60. Bursatangi 61. Gilbertstrøð 62. Símunarklettur 63. Hellin í Trøð; har var sprongt grótið, sum var nýtt til ífyll millum Tinganes og landið. 64. Inni á Ringi 65. Fótaspennið 66. Stellingartangi 67. Norðmanssker 68. Skansatangi 69. Skarvhella 70. Trappuskerið 71. Tangin á Sjersantsvíkini 72. Guttaberg 73. Yviri í Stóli 74. Undir Rættini 75. Boyggjafles 76. Eystfalssker 77. Heimara Válgaravík 78. Penapláss 79. Handara Válgaravík 80. Fyri Víkunum 81. Torvgarður – Súpanarvíkin 82. Skúttaneshella 83. Boðanes 84. Fyri Hvíta Sandi 85. Boðanesgjógv 86. Hoyvík Sum sagt giftist Beate við Andrass Samuelsen. Tey fingu fýra børn, Steingrim, Trygvi, Georg og Margrethu. Andrass kom fyrstu ferð á ting í 1906. Ættin hevur verið umboðað í landspolitikki og býráðspolitikki síðan tá. Í dag við Beatu, sum er býráðslimur í Havn Guttorm, sonur Grønlands Johan var í 1911, 15 ára gamal, gubbi Georg L. Samuel­ sen, gamla blaðstjóran á Dimmalætting. Hann greiddi í einum brævi til beiggja sín Vilhelm frá barslinum hjá Georg. Hetta var ein stuttlig lýsing. Georg var ikki heilt lítil tá. Hann var upprunaliga heimadóptur, tí hann var so ússaligur, tá ið var hann føddur. Men hann kom fyri seg, og tá var tann endaliga hátíðarhaldið hildið. Guttorm greiðir soleiðis frá: Thorshavn, den 13/3-1911 Kære Ville! Jeg stod Fadder i gaar til en Søn til Sysselmand Andreas Samuelsen. Du ved vel nok at han er bleven Sysselmand. Det er første Gang jeg har staaet Fadder, foruden jeg var Hr. Skaalum, Gugga og Gigga. Vi gik i Kirke Kl. 12½ og kom igen Kl.1½. Da vi kom fra Kirken fik vi Chokolade og Kager, da Klokken var 3.15gik vi hjem. Kl. 8 blev vi budte til Aftensmad sammen med nogle andre Personer, som jeg her vil nævne: Napolion Andreassen med Frue, Søren Müller med Frue, Jens Olsenmed Frue, Fru Skaalum, Mo'r og vi 4 som stod Fadder. Vi havde det meget gemytligt. Først da vi kom, altsaa Kl. 8 aften, fik vi Fiskeboller i Saus paa et Fad og Snitter paa paa Randen af Fadet Du kender det vel nok, saa fik vi Oksesteg med brunede Kartofler og Sous og Syltetøj. Saa fik vi Franskbrød og Kir og Schweizerost. Da vi var færdige med at spise Aftensmaden gik Vi ind i Dagligstuen og passiarede. Der blev budt fine Cigarer til Herrerne, jeg sagde selvfølgelig Nej Tak, og Cigaretter til Damerne, men den eneste der røg af Damerne var Fru Skaalum. Da vi havde siddet og passieret gik jo Klokk­ en, og da den var henved 12. fik Vi Lagkage. Da vi havde siddet en god Time gik Vi hjem, og lagde os i Seng. Saa var den Dag jo færdig, og Dagen efter, altsaa i Dag, var Jeg saa godt tilpas, som aldrig nogen sinde før. Nu tror jeg ikke jeg kan fortælle Dig mere om det, men der er vel ogsaa nok. Barnadópurin hjá abbasoninum Georg Staðanøvn fram við sjónum frá Kirkjubønesi til Hoyvíkar Beata saman við børnum F.v.: Trygvi, Beata, Steingrim, Margretha frammanfyri og Georg