mánadagur 19. januar 2009síða 11

Nr. 12 - 19. januar 2009 11 Det kristne budskab båret frem af Óli Breckman var uigenkendeligt i forhold til budskabets tidlige morgen for 2000 år siden. Tiden er kommet hvor månen er blevet vant til at se blod udgydt alle steder den glider hen over jordens overflade. Og solen ser ikke andet end mørke i menneskenes hjerter der hvor den kommer frem på sin vej. Det er foruroligende at høre at man også på Færø­ erne mener at demokrati i sig selv er retfærdiggjort til mord og drab. At fordi at det er demokratisk, så er det også godt. En historisk person som Hitler opstod ved demo­ kratisk valg i Tyskland. Han var en fremragende taler. Og af denne vej blev han kendt og fik magt. Nej ingen styreform kan garantere fred, når menn­ eskets inderste tanker er onde. Bush har nu forsøgt i snart 8 år at skabe fred med våben, men dette har bare skabt flere terrorister end nogensinde. Total fiasko, som også Høgni Hoydal pointerede. Trist at en ikke troende, som Høgni skal have det bedre budskab om end ikke det glade budskab i disse dage. Og her den anden dag kom så endnu en udtalelse fra evangelisten Svenning av Lofti. Hans budskab var klart. Følg ikke Jesu ord som siger: “Vend den anden kind til.” Og, “giv dem også din kjortel.” Nej Svenning sagde disse forfærdelige ukristelige ord. “Hvem gør det? Og videre sagde han at Israel skal give dem én chance til og hvis de SÅ ikke stopper med deres bomber ind i Israel, så skal de jagte dem ud, svare igen af samme skuffe. Ja simpelthen tage til våben og gå til angreb. Når nu den kristne verden her på Færøerne allerede FØR Osama Bin Ladin fik tid til at sige: Kæmp til sidste blods­ dråbe, så kan det vel ikke være et frygteligt eller grusomt budskab som blev udsendt så sent som i går fra Bin Ladin. Han sagde såmænd bare det samme som kristne Færinger går rundt og siger i dag. Han sagde: Palistinensere, kæmp til sidste blodsdråbe. De kristne siger Israel kæmp til sidste blodsdråbe. Måske har jeg ikke forstået noget som helst af det hele. Måske har jeg sovet i timen, men det ser ud til at menigheden er gået tilbage til lovens tid. Øje for øje og tand for tand. Nådetidens budskab er i hvertfald som jeg har forstået det, ret anderledes end dette. Her skal man TILGIVE sine fjender. Flygte ud af Israel som Paulus. Han blev firet ned af Israels murs yderside med hensigt at flygte fra dem som lå ham efter livet. Hvor er der blevet af dette budskab. Er det gået i fløjten efter 1948 eller hvad? Han var Israelit efter kødet, og dog forlader han sit land for freds skyld. Jeg har forsøgt at komme til orde med mine synspunkter i Rás 2, Lindin og Útvarp Føroya. Útvarp Føroya er for kirkens medlemmer. For statens religion. Lindin er for en lille udvalgt bestemt type kristendom som jeg ikke tilhører. Jeg er for længst blevet udelukket af den synagoge. Og Rás 2 med deres ros af at være politisk og religiøst uafhængige tør ikke lade mig komme til orde i deres radio. Alle husker vel at Rás 2 fik brev fra morderen som sidder i fængsel i Danmark. Dette brev kom omtrent dagen efter at jeg havde leveret et brev, en kristen udsendelse ind til Rás 2. Som det var i gamle dage, sådan er det også i dag for hvem blev publiser­ et / frigivet? Jo det gjorde selvfølgelig Barabbas. Her den anden dag var der en politiker som sagde sin mening om de folke­ valgte da de var gået på rov efter offentlige møbler. Det første spørgsmål som journalisten kunne komme på var: TØR du at gøre dette? Tenk på næste valg... Sig mig: Findes der en usynlig mafie som truer folk som har en mening som ikke flyder med strømmen? Er journalister blevet til mikrofonholdere for lobbyister? Hvor er rygraden i journalistikken i dag? Er den solgt til flertallets røst? Er den solgt derhen til hvor pengene findes? Er den solgt til et budskab som råber til himmelen imod Guds orden? Ja. Verden ligger stadig i det onde og derfor har det onde altid en plads i medierne. Som det var dengang, således er det også i dag. Johannes stod ude i ørken­ en og råbte. Han var ikke betalt af lobbyister. Var ikke medlem af datidens anderkendte trosretning. Farisæernes parti. Hans føde var vilde biers honn­ ing. Hans tøj var også gratis. Kamelhår fundet i ørkenvindens kroge. Det er tid til at lade ilden falde fra himmelen. Tid til at forlade det søde Johann­ es 3, 16 budskab. Lad os se hvad Joh. 16, 3 siger: “Og dette skal de gøre fordi at de hverken kender faderen eller mig.” Hvad skal de gøre? Jo de skal begynde at tro at der er i orden at dræbe. Tro sig at dyrke Gud ved at slå ihjel. Er landet Israel virkelig årsat til at kristne mennesker begynder at tro at det er i orden at dræbe, så kunne det være at den kristne verden ville være bedre faren, ved ikke at have dette land at holde med. Israel er endnu en­ gang blevet en anstødssten og en klippe til fald. Men denne gang for den kristne verden. Fald fra troen. Fald ud af nåden. Fald ind i et politisk spil om magt. Det sande Israel er ikke gjort med hænder. Lad dem eje Palistina. Guds Israel er ikke et folk af kød og blod. Men som Rom 9:8 siger: “Det vil sige, det er ikke de kødelige børn der er Guds børn, men det er kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen...” Altså et folk som er født af Gud. Det er Guds Israel. Og det kan ikke besejres med våben. Den éneste løsning på verdensfreden er at af­ væbne magter og myndig­ heder. Så står de tilbage med de bare næver, og da kan de vel ikke gøre megen skade. Til sidste blodsdråbe Joen eriksen Dimmalætting vendir rís og rós á høvdið í leiðaran­ um “Kynpolitisk gøla”. Kvinnurnar hjá Tjóðveldi syrgdu fyri, at málið um lívmóðurhálskrabbakopp­ seting kom á dagsskrá, og harvið, at pengar til hetta yvirhøvur kom á fíggjarlógina fyri 2009. Dimma skrivar so fegin, at landsstýrismaðurin hev­ ur gjørt hvat hann kundi, meðan kvinnurnar í Løg­ tinginum ikki hava tikið málið um koppseting móti lívmóðirhálskrabba í full­ um álvara. Hetta er ikki heilt rímiligt. Skuldi útsetast Í koppingarkunngerð frá landsstýrismanninum í heyst, var hendan kopp­ seting ikki tikin við. Hans Pauli Strøm greiddi alment frá, at ráðini vóru ikki til at seta ætlaðu koppsetingina í gongd nú. Tað vóru tí held­ ur eingir pengar til kopp­ seting móti lívmóðirháls­ krabba í tí fíggjarlógarupp­ skoti, sum landsstýris­ maðurin bar Løgtinginum. Tí gjørdu vit eitt “Upp­ skot til samtyktar” um at tryggja ungum gentum hesa vaksinu. Uppskotið var til 1. viðgerð í Løgtinginum 3. desember. Tað var eitt sera áhuga­ vert, langt og sakligt kjak í tinginum henda dagin, og greið signal komu um, at pengar skuldu finnast á fíggjarlógini fyri 2009. Jenis av Rana setti eisini ein fyrispurning til lands­ stýrismannin um sama evni. Tað var sostatt ikki lands­ stýrismaðurin, men Tjóð­ veldi, sum við uppskoti til samtyktar fekk málið um koppseting móti lívmóðir­ hálskrabba á skrá – og har­ við skaffaði landsstýris­ manninum pengar (sum hann helst er fegin um). 1 mió røkkur ikki Vit harmast um, at upp­ hæddin ikki strekkir til at koppseta allar 12 – 14 ára gamlar gentur. Sum víst á í løgtingsmáli 39/2008, kostar tað 1,4 mio at geva einum árgangi av 12 ára gomlum gentum tilboðið, men í fyrstu umbering má meira setast av, tí rættast er at lata tilboðið fevna um ein breiðari aldursbólk. Á leið helvtin teirra, sum fáa staðfest lívmóðirháls­ krabba, eru kvinnur yngri enn 45 ár – tað vil siga kvinnur í besta aldri, og mammur at smáum børn­ um. Granskingin vísir eintýðugt, at koppsetingin sparir lív! Uppskotið kemur til 2. viðgerð og harvið atkvøðu­ greiðslu týsdagin 20. januar, so løgtingskvinnur og ­menn kunnu vísa, hvørt teirra hugur stendur. Er vilji, ber eisini til at finna írestandi peningin. Koppseting móti lívmóðurhálskrabba má ikki sparast! løgtingskvinna BJørt samuelsen At byrja við ætlaði eg als ikki at gera viðmerking til úttalilsi hjá Gerhardi Lognberg. Sum so mangan var eg ósamd við honum og hugsaði: “Eingin kann taka slíkt í álvara!” Hinvegin eru bert nakrir mánaðir síðani, at fleri politikarir í ramasta álvara funnust at, at nøkur alment lønt starvsólk vóru á fak­ ligari ráðstevnu. Nú sjálvstýrisformaðurin mælir til nøgdsemiskann­ ing millum brúkararnar, síggi eg meg noydda at viðmerkja margháttligu støðuna. Eru skeiðluttøka og sjúk børn at ilskast um? Rætturin at vera heima hjá sjúkum barni, er ein rættur mong loksins hava fingið. Øll við børnum eru lætnað um hjartað, tí møguleikin er til staðar. Tí hvat er at gera, tá barnið er sjúkt? Og hvat er betri enn at hava mammu ella pápa hjá sær, hjá sjúka barninum? Tíverri eiga øll enn ikki hendan rættin – mong tímalønt eru, sum ikki hava fingið hendan møguleikan. Skeiðmøguleikar eru altavgerandi, um ein skal viðlíkahalda og menna sínar fakligu førleikar. Tað kann ongantíð verða til annað enn til fyrimuns hjá brúkaranum. Sjúkufrávera Stór sjúkufrávera kann nýtast sum ‘barometur’ fyri trivnaðinum hjá starvsfólki og ber mangan boð um, at arbeiðsumhvørvið á einum arbeiðsplássi ikki er nóg gott. Kanningar vísa, at tá fólk trívast: Støðast tey betri Eru tey arbeiðssamari Hava tey færri sjúkradagar Er hægri góðska og færri villur í avrikinum Hvat rænir arbeiðsgleði? Tað sum rænir arbeiðsgleði er millum annað ótrygg­ leiki í starvinum og vant­ andi virðing. So um polit­ ikarar halda, alment lønt hava ov stóra fráveru kann spurningurin vera, um júst politikarirnir ikki ræna arbeiðsgleðina hjá teim alment løntu. Hvussu? Júst við at tosa ósømiligt og óvirðiligt um tey og teirra avrik, heldur enn at tryggja teimum arbeiðsumstøður sum skapa trivna og arbeiðsgleði. Tað er ikki bert í orðum men eisini í verki, at vit skulu virða og vísa virðing. Fleiri raðfest­ ingar á seinastu fíggjarlóg bóru júst boð um vantandi virðing ikki minst fyri teim alment løntu. Her hugsi eg um sparingarnar á Setrin­ um, almannastovuni, mentamálaráðnum, fólka­ skúlanum, umboðsmanni­ num og dagtilhaldunum. Um vit ynskja, at alment løntu starvsfólkini skulu trívast er neyðugt við: Nøgdsemiskanningum ikki bert millum brúkarar, men sanniliga eisini mill­ um starvsfólk Ein greiðan og vælvirk­ andi starvsfólkapolitikk At ikki minst politikarar umtala alment lønt og arbeiðið teirra við virðing. So, lat okkum vísa í orðum og verki, at vit politikarir vilja tryggja nøgdsemið og motivatión­ ini hjá teim alment løntu – tí ávirkanin og ábyrgdin er ikki minst okkara! Løgtingskvinna, Tjóðveldi Bergtóra Høgnadóttir Joensen Ósømilig viðferð av alment løntum starvsfólkum viðmerkingar