fríggjadagur 29. juli 1927síða 4

| F | ! Jordspørgsmaalet. Hvad Loven om færøsk Trøbrug gaar ud paa. Vintergræsningsretten er ikke afløst. Ved Rigsdagssamlingens Slut- ming vedtoges »Forslag til Lov om mindre Jordbrug paa Fær- øerne«. Denne Lov er dermed en Kendsgerning. Vi skal i det efterfølgende give en Oversigt over, hvad Loven gaar ud paa. Lovens Princip er, gennem Laan af Statslaanefonden, at yde en Hjælp til de Mænd eller Kvinder, der ønsker at opdyrke et Stykke Jord. Lovens Administration er over- ladt til en Kommission paa tre Medlemmer: Amtmanden, Land- brugskonsulenten og et af Lag- tinget valgt Medlem. De, der kan søge LaaniHen- hold til Loven er følgende: En- hver Mand eller ugift Kvinde, der væsentlig har ernæret sig ved at udføre almindelig Land- brugsarbejde for andre imod Vederlag, uanset om dette har fundet Sted i fast Tjenestefor- hold eller som Daglejer. Endvi- dere Arbejdere, Fiskere og Folk, der har eller er Bruger af en Ejendom af den i Loven om- handlede Størrelse. Der stilles en gelser for at kunne faa Laanet, tække Betin- Laansøgerne skal have Indføds- ret, maa ikke være straffet eller have nydt Fattighjælp, og der skal skaffes Attest fra trovær- dige Mænd paa, at Ansøgeren kan anses for egnet til at drive et saadant Jordbrug, som her er Tale om. Ansøgeren skal slut- telig godtgøre, at være i Besid- delse af de Midler, som er nød- vendig for en saadan Ejendoms Overtagelse, og at de ikke ved egne Midler kan komme i Be- siddelse af en Ejendom af den i Loven omhandlede Art. De her nævnte Oplysninger skal tilsendes den í ovenstaa- ende omtalte Kommission. De Ansøgere, der kan godtgøre, at de Midler, de ejer til Ejendom- mens Køb, er sammensparet af deres Arbejdsfortjeneste, skal fortrinsvis tages í Betragtning. Den Ansøger, der har udset en Jordlod, ogønsker Laan efter den her nævnte Lov, maa gen- nem Kommunalbestyrelsen ind- sende Ansøgning herom. Hos Kommunalbestyrelsen udleveres Ansøgningsskemaer, indehol- dende nærmere Oplysninger om de Krav, der stilles. Naar An- søgningen er udfyldt, indsendes den gennem Kommunalbesty- relsen til Kommissionen. Jordlodderne maa i Alminde- lighed ikke være mindre, end at en Lod i opdyrket Stand kan afgive Aarskofoder til 1 Ko og ikke større, end den kan afgive Aarskofoder til 2 Køer, Naar Kommissionen har be- handlet Ansøgningen og Andra- geren har modtaget Meddelelse om, at han eller hun er kva- lificeret til at faa Laan og op- fylder Lovens Krav angaaende Byggeplaner m. m., kan An- søgeren henvende sig til Kom- missionen og forlange sig ud- betalt et kontant Statslaan., der svarer til 50 pCt. af Ejendom- mens Laaneværdi. Med Land- brugsministerens Samtykke kan Laanet forhøjes til 75 pClt. af Laaneværdien. Naar Laanso- gerne har faaet behørig tinglæst Skøde paa Jorden, kan et For- skud af Laanet, svarende til Halvdelen af Jordens Købesum faas udbetalt. Laanet skal være udstedt i det Obligation for sivet, ellers fortabes Retten til JC Laanet. Laanet forrentes med 4 p(t. aarligt. I de første 5 Aar er Laanet afdragsfrit. Derefter af- drages og forrentes de sidst prio- riterede to Femtedele af Laanets Beløb med 5 pCt. aarlig. Naar denne Del af Laanet er tilbage- betalt forrentes og afdrages Rest- gælden ligeledes med 5 ptt. aarlig. Laanet indestaar uopsige- ligt fra Stalslaanefondens Side, saalænge den paagældende Ejen- dom vedligeholdes efter sin Be- stemmelse. De Belob, Laantagerne skal betale i Renter og Afdrag, er- lægges hvert Halvaar. Saafremt Belobene ikke erlægges vil der finde Udpantning Sted. Købe- kontrakter og Skoder angaaende Salg af Jord til det her omtalte Brug samt Panteobligationer til Statslaanefonden tinglæses uden Afgift. Om Lovens melser er der iøvrigt Anledning øvrige Bestem- til at gøre opmærksom paa: Der kan foruden det i ovenstanende omtalte Laan ydes Tillægslaan til stedfunden Jordforbedring og Opdyrkning af raa Jord, naar saadant er foreganet efler den oprindelige Vurderings Afhol- delse. Et saadant Tillægslaan beregnes til Nitiendedele af det Beløb, hvormed vedkommende Jordbrugs Laaneværdi Laanet forrentes med samme mindre er forøget. i pCt. og afdrages i Tidsrum som Hovedlaanet. Ingen kan faa Laan af Stats- laanefonden i Henhold til den her nævnte Lov i mere end en Ejendom. Hvis Ejeren af en saadan Jordlod, hvori er an- bragt Statslaan, fraflytter Ejen- dommen eller bortlejer nogen Del af Lodden til Lejehuse paa den, hvorved dennes Karakter forandres eller Værdien ges, skal Laanet straks uden Op- forfalden til Til- forrin- sigelse være bagebetaling. Der kræves, at der paa Ejen- dommen drives et almindeligt Landbrug og Kommissionenskal have Ret til at føre Kontrol hermed. Ejeren er pligtig al holde Ejendommens Bygninger, Besætning og Inventar forsik- rede. Tilladelse til Sammenlægning med anden Jord kan meddeles. De nærmere Vilkaar for For- holdet til Statslaanefonden fast- sættes da af Landbrugsministe- ren. Hvis en Ejer ønsker at af- hænde Jordlødden, kan den nye Ejer kun overtage Sltats- laanet, saafremt han eller hun opfylder de Betingelser, denne Dispensation hvis den Lov foreskriver. herfra kan dog ske, der skal overtage Ejendommen er en Søn, Datter eller Sviger- son. Ellers kan Salg til anden Person kun finde Sted mod fuld Tilbagebetaling af Statslaanet. Saafremt Fjeren dør, kan En- ken indtræde i afdødes Forhold til Statslaanefonden. Gifter En- ken siy derimod igen, skal Man- den opfylde de Betingelser Lo- ven kræver, for at kunne be- holde Statslaanet. Hvis en Mand og Kvinde, der hver ejer en Jordlod, hvori er Statslaan, gif- ter sig, skal Statslaanet í den ene af de to Drug afvikles i Lø- bet af to Aar. De nærmere Be- stemmelser desangaaende træf- Finansaar, Tilsagn om Laan er | fes af Landbrugsministeriet. Loven gælder for tre Aar. vis den ikke forlænges eller fornyes 1930, bortfalder de Bestemmel- ser i Loven efter hvilke nye Brug kan oprettes. Í hvert af de tre Aar stilles der af Stats- laanefonden 85,000 Kr. til Raa- dighed til det her nævnte For- maal. De af vore Læsere, der er in- teresseret for denne Sag. vil hurtig blive klar over, at denne Lov har mange Mangler og at den Hjælp, der her ydes til Selvhjælp, ikke er af nogen sær- lig vidtrækkende Karakter. So- cialdemokratiet i den danske Nigsdag har da heller ikke vil- let stemme for Loven, fordi man ikke har villet hindre Parti- fællerne her paa Færøerne í at arbejde videre for en bedre Re- form af Jordspørgsmaalet, end den nærværende Lov byder. Og ingen tvivler jo om, at hvis Socialdemokratiet havde stemt for denne Lov, vilde det i kom- mende Tid hedde, at Partiet havde Medansvar for Loven, som den var vedtaget. Paa den anden Side ønskede Socialdemo- kratiet ikke at lægge den nu vedtagne Lov Hindringer i Vejen, derfor at og undlod stemme imod Loven. Thi hvad det i denne Sag gælder om, er at faa begyndt. Vi opfordrer derfor den arbejdende Klasse, Mænd og Kvinder, der evner al gaa i Gang med detie Arbejde, at ud- nytte Loven fuldt ud og anvende den Hjælp som her bydes til at erhverve egne Hjem. Samtidig hermed maa der san føres en politisk Kamp for, at der gennemføres Love, som kan supplere nærværende Lov og udfylde de Mangler, som denne har. Vi en Lovgivning, der tilsigter, at der fra Samfundets Side ydes Jordbrugerne Støtte til Afløsning af Vintergræsningsretten. Et Lovforslag herom maa ind- tænker her særlig paa bringes og en Kamp. man føres for, at et saadant Lovforslag gennemføres. i Dag aabner sin Samling, er der ringe Haab om, at el saa- vil kunne ved- I det Lagting, der dant Lovforslag tages i en Form, der vil være af Værdi for de smaa Jordbru- gere. Dertil er de der knytter sig til Vintergræs- ningsrettens Bevarelse, altfor stærkt repræsenteret i Tinget. Men næste Aar finder Valg til Lagtinget Sted. Og i dén Udstrækning, som Vælgerne vil give Socialdemokratiet Styrke til, vil den Sag blive rejst paa Tinget. Og kan Spøgsmaalet her opnaa Godkendelse, vil i Rigs- socialdemokratiske absolute Interesser, dagen den Gruppe Tilhængere, vidner bl. a. de Udtalelser, vor Partifælle Folketingsmand Olufson satte forleden i Tinget: være Sagens herom frem- — Den gamle Ordning med 300 Kongsbønder, der ejer eller har Brugsret over Halvdelen af den færøske Jord, og den Ord- ning, hvorefter den færøske Hus- mand kun har udelukkende Brugsret over sin Jord i det halve Aar, kan ikke blive ved at bestaa. Og vi kan ikke her- nede fra fortsætte med en Lov- givning, der udelukkende er til Fordel for dem, der i Forvejen har den matrikulerede Jord der- oppe. Hver Gang Husmanden piller en Sten af sin Lod der- oppe, hver Gang han kultiverer den og derved gør den mere værdifuld, bliver den i endnu højere Grad værdifuld for de Bønder, der har Græsningsret om Vinteren. Derfor forstaar man godt, at den Græsningsret vil de beholde. Pana den anden Side staar den færøske Trøbru- ger, den færøske Husmandsstand og kræver, at denne Græsnings- ret bør bortfalde. Det mener vi fra Socialdemokratiets Side ogsaa. Man maa trænge ind til Kær- nen af Sporgsmaalet og løse det til Bunds. ln Lovgivning om Trøbrug bør være til Gavn for Fiskerne og Arbejderne, der skal have Jord efter en saadan Lov- givning, og Loven bør ikke kun være til Fordel for Kongsbøn- dernea. — Saavidt Hr. Olufson. Vore Læsere vil forstaa, at dette Spørgs- maal vil blive aktuelt ved det kommende Laglingsvalg. Social- demokratiet vil ved delte Valg føre en Kamp for, at Arbejderne og Fiskerne, der har den aller- dette Spørgsmaal her er Tale om, løses største Interesse i, al paa en for dem tilfredsstillende Maade, bliver repræsenteret i Lagtinget. Ogsaa af en anden Grund bør dette ske. Som ovenfor nævnt gælder Loven kun for tre Aar. Og Lovens Revision skal til Be- handling i Samlingen 1929. Det gælder derfor om, at de Inter- ikke alene esser, der ønsker Loven forlænget, men udvidet, saaledes at den bliveren for den arbejdende Klasse virkelig god Lov, er saa stærkt repræsente- ret i Tingel, at dette kan gen- nemføres. Derfor er Lagtingsvalget næste Aar af den allerstørste Betyd- ning. Og derfor bør den ar- bejdende Klasse allerede nu be- Arbejdet for at opnaa et godt Resultat gynde at forberede ved denne Lejlighed. Anton Nielsen. Hvorfor er je Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fatligdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, san der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Rettig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige Net for alle og dermed fjærne al Ureifærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande driver Arbejdernes Børn ud af Landet for attjene deres Brød paa fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat! Det bedste er ikke for godt æi tt Køb derfor kan færøsk Margarine !! eee NI A Udsalg xx fra Mandagen den 25. Juli til Lørdag 6. August 10 a 20 pCt. Rabat. Ludvig Poulsen. Et Parti tomme, gode Petroleumstønder (Træ) købes til Levering omgaaende. Knud Litzen. Osemjan ímillum arbeiðsmannafelagið »Framtidin« í Vági og Jacob Christi- ansen úr Havn er endað í semju. Ingen Vask eller Rengøring mere PÅ; De drøjeste! uden Brug af Sæber fra OKKARA SÆBEFABRIK | M. S. Vidstein, formaður „Foroya Arbeidarafelag«s. mt mm De bedste! | X De færøske! Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstjórn: M. S. Vidstein (ábyrgdarmaður) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshayn.