týsdagur 2. august 1927síða 4

þí i (Fortsat fra Iste Side). acres Land, kun findes knapt 8 Millioner Mennesker (disse Tal gæl- der kun England og Wales), En saadan Befolkningsfordeling maa nødvendigvis give sig Udtryk i en forholdsvis stor Pengeindtægt med forholdsvis ringe Købeværdi; vi våd jo udmærket fra dette Land, at en Byindtægt paa 5000 Kr. ikke er meget mere værd end 8000 Kr. for den, der lever og arbejder paa Landet — et Forhold, som Bønder- ne í Parantes bemærket altid over- ser, og som fører til deres ganske forkerte Opfattelse af Bybefolknin- gens Vellevned. En saadan Sammenstuvning af Folk som i London maa nødvendig« vis føre til enorme Huslejer, til et stort Budget for Maaltider udenfor Hjemmet, for Surrogater for frisk Luft (Søndags- Transport, for udflugter) m. m.; den enkelte Ting bliver saa urimelig kostbar, fordi saa mange Hænder maa skaffe den frem og maa bære den paa Bordet. Men dertil kommer saa for den en- gelske Middelstand den dighed, at saa mange af dem paa- uhyre de betydningsful- Omstæn- lægger sig selv Standsud- gifter«; en af deste af disse er til deres Børn; en Englænder af Skoleudgifterne Middelklassen kan ikke uden at de- klassere sig undlade at sende sine Børn først i privat Forberedelses- skole og dernæst paa Kostskole, og begge Steder er han Genstand for det mest ublufærdige Optrækkeri. Men han bærer sin Byrde i lykke- lig Bevidsthed om, at hans Børn derved kommer i bedste Selskab, muligvis mellem Sønner af Hertu- ger og Markis'er. Hertil kommer, at Skattebyrden er tung, navnlig som Følge af de vældige Militærudgifter og Udgit- terne til Statsgældens Forrentning og Amortisation; England kan glæ- de sig over at være det Land, der har den største Statsgæld i Ver- den. Alt i alt bliver Resultatet det, at den engelske Middelklasse i det store og hele sikkert fører en Til- værelse, som en Mand af samme Stand paa Fastlandet næppe har nogen Grund til at misunde ham. Kun den egentlige Rigmandsklasse er í Realiteten misundslsesværdig, en herligere Tilværelse end de Folk fører, har næppe været nogen be- skaaret siden Rom under Kejserne. Til Gengæld er Underklassens Lod i England trist og elendig. Af de ovenfor anførte Tal fremgaar det, at den engelske Underklasse er forholdsvis talrigere end den danske, ikke desto mindre har den forholdsvis mindre Indtægt. De an- førte Tal for Underklassens Ind- tægter er ganske vist tildels bereg- net, idet Statistiken er meget man- gelfuld paa dette Omraade, men Í 'det store og hele slaar de utvivl- somt til. Ogsaa for Underklassen medfører Livets Dyrhed og Byli- vets Indviklethed i England, at dens Levefod faktisk er saa meget lavere, end Tilfældet er for Under- klassen i Skandinavien og andre Lande paa Fastlandet. * * Afgrundens Folk. Næppe noget andet Sted í Ver- den ser man de virkelige Resulta- ter af den moderne kapitalistiske Udvikling saa klart som í Londan. Man ved at Produktionsevnen er steget enormt, at de faste og de mobile Rigdomme er mange Gange større end for 100 Aar siden; men dette viser sig blot i, at Overklas- sen og den velstillede Middelklasse er saa meget rigere end de tilsva- rende Klasser før i Tiden; det jæv- ne Folk derimod er i det store og hele daarligere stillet. Ja, en betydelig Del af dette Folk er saa langt nede, at man med Rette kan betegne dem som »Af- grundens Folk« — de Folk, Jack London har skildret paa en saa gribende Maade i sin berømte Bog af dette Navn. Det var i 1902, han levede i de londonske Slumkvarte- rer for paa Stedet at iagttage den uhyggelige Hungersnød og Hjent- løshed, der fandtes i Verdens rige- ste By, den Gang Centret í den internationale Handel, Søfart, Ko- lonisation og Politik, I Begyndelsen af dette Aarhun- drede var Forholdet det, at Stor- steparten af den britiske Under- klasse førte en elenligere Tilvæ- relse end mange primitive Folk»- slag. Jack London skriver saaledes »Medens lInnuiterne (et primitivt Folkeslag i Alaska) kun lider Nød i daarlige Tider, er der ogsaa Nød blandt Englænderne i gode Tider; Innuit Klæder eller Husly, medens Eng- ingen mangler Brændsel, lænderen stadig maa kæmpe (for disse ire Ting. De fleste Englæn- dere lider under daarlige Boligfor- hold, lever i usle Huse, har ikke Brændsel nok til at holde sig var- me, og de er.utilstrækkelig paa- klædt. Et konstant Antal har al- Iris Tag over Hovedet oz maa sove = > ude under aaben Himmel. Vinter og Sommer kan man finde Masser af dem paa Gaden, rystende i de- res elendige Pjalter. I gode Tider lykkes det de fleste af dem at faa nok at spise, í daarlige Tider dør de af Sult.< Det var en Katastrofe for et Menneske at blive syg, en endnu større at blive gammel, og enhver, der var Invalid eller ramtes af et Ulykkestilfælde eller af Arbejds- løshed, sank uhjælpelig ned i Af- grunden. I Begyndelsen af dette Aarhundrede bedredes Forholdene vistnok noget for de daarligst stil- idet der gennemførtes for- skellige sociale og sundhedsmæs- lede, sige Foranstaltninger, ikke mindst paa Grund af det Dres, det i 1900 stiftede Arbejderparti lagde paa Myndighederne, Men den, der me- ner, at den londonske Massefattig- dom er et Fænomen, som hører Fortiden til, behøver blot at fore- tage en Runde gennem Eastend el- ler Byens sydøstlige Kvarterer, og han vil hurtigt blive overbevist om, at den eksisterer fuldt vel den Dag i Dag. For hvert Skridt han gaar, vil han blive mindet om Jack Londons Skildringer; der er intet at lægge til eller trække fra — Fore holdene maa i de senere Aar have forværret sig saaledes, at de nu ikke er bedre end ved Aarhundre- dets Begyndelse; ja, jeg vil gætte paa, at de er værre end dengang, Og hvordan skukle det kunne være anderledes; gennem mange Aar har Boligbyggeriet hvad Arbejderboliger til overkommelige Priser angaar været standset (bortset fra en ganske kort Peri- ode), saa Boligforholdene er kom- met ned paa et saa lavt Niveau som vistnok ingensinde før. Hertil kommer Eftervirkningerne af Kri- gen og de daglige Virkninger af den Krise, der er i Færd med at ødelægge saa meget for England og da særlig for Englands Arbej- derklasse. Og endelig den Omstæn- dighed, at de Reaktionære i Eng- land som i andre Lande afvikler de sociale Hjælpeforanstaltninger, der tjener til at afbøde en Del af de værste Ulemper, den kapitali- stiske Økonomi medfører, Intet Under, at den rent elementære menneskelige Elendighed nu synes at antage et stedse større Omfang for hver Dag. Overalt i London møder man tal- løse Symptomer paa denne Elen- dighed: udtærede Gamlinge; raki- tiske Børn i snavsede Pjalter; Ska- rer af Hjemløse, der sover i Par- kerne om Dagen og sidder paa Dænkene udenfor om Natten. Paa en Nattur langs Hyde-Park kan man f. Eks. se følgende: paa en Bænk sidder et gammelt Ægtepar med Fødderne indsvøbt i Avispapir til Værn mod Nattekulden; paa næ- ste Bænk en midaldrende Mand med sin Kone og en 10-Aars Dreng; darnet ligger sammenkrøbet og so ver med Hovedet paa den Bylt, der udgør Familiens hele jordiske Ejen- dom; Manden har været arbejdsløs i over et Aar. Og saaledes videre; en Invalid (begge Ben skudt af) har smidt sig paa Fortovet med Hove- det op mod Park-Gitteret, da alle Bænke er optaget af Folk, der har været hurtigere i Vendingen. Underklassen lider sikkert mere af Mangel paa Varme, Tag over Hovedet og utilstrækkelige Klæder end af Sult. Af alle Elendigheder er en elendig Bolig vel nok det værste, i hvert Fald for de nordiske Folk, og m. H. t. Boliger er Forhol- dene i London meget daarlige. De Boliger, der staar til Raadighed for de mange Millioner Mennesker, der er og mana være daarlige Betalere, er smaa, snævre, gammeldags og primitive, snavsede og stinkende, Ikke desto mindre er de overhefol- kede i betydelig Grad. Byraads Bygningskomité har kon- Londons stateret, at en kvart Million Men- nesker i London lever i ligefrem sundhedsfarlige Slumkvarterer, i Huse, der er uegnede til Menneske- boliger som Følge af Mangel paa Luft, Ventilation som Følger af sundhedsfarlige Skavanker. Sundhedsautoriteternes fornylig Lys eller eller Bygningsinspektion har meddelt, at denne Institution i de sidste 5 Aar har inspiceret ikke mindre end %7 Mill. Huse, og blandt disse erklæret 1% Mill. for uegnede til Beboelse. Der har været mange Kræfter i Bevægelse for at løse dette Bolig- problem; ogsaa de borgerlige Kred- se har jo en vis Interesse i at skaf- fe bedre Boliger til Underklassen, > fordi daarlige Boliger er Arneste- der for smitsomme Bygdomme (særlig Tuberkulose) og for Forbry- delser; saaledes meddeler en Tu- berkulosestation i London, at af 766 Patienter havde kun 134 eget Soveværelse, yderligere 179 sov i egen Seng omend i samme Værelse som andre Personer, og Resten maatte dele Seng med et eller flere andre Medlemmer af Familien. Udgifterne til Bekæmpelse af Sygdomme og til Værn mod For- brydelser løber som bekendt op til enorme Summer; man skulde sy- nes det var bedre at anvende Pen- gene til at rense op i Smittekil- derne, og en Overgang syntes de borgerlige Kredse ogsan at ville følge dette Princip, idet der blev bevilget betydelige Summer til Bo- ligbyggeri. Men nu synes der at være sket et Omslag heri, man spa- rer Tilskudene til Byggeriet og sø- ger at formindske Udgifterne til Sundhedsvæsen og Justits endda, nemlig ved simpel Nedskæring. Man synes at have opgivet at løse Boligproblemet og at indskrænke sig til rene Skinforanstaltninger; af de 1% Mill. Huse, som Sund- hedsautoriteterne erklærede for uegnede til Menneskeboliger, blev saaledes 1% Mill. efter mindre Re- parationer atter erklæret for bruge- lige, og kun godt 3000 (tre Tusinde af en og en halv Million!) blev ned- revet og erstattet med ny Boliger. Dette kan næppe karakteriseres som andet end en Skinforanstalt- ning, Nu mana det indrømmes, at man ikke løser Boligproblemet ved at bortrydde Slumkvartererne; Resul- tatet er blot, at man jager en Masse Mennesker paa Gaden, som kun er i Stand til at betale nogle faa Kro- ner for Husly. Af samme Aarsag man de forskellige Boligprogram- mer, der har været fremme, nød- vendigvis køre fast. Hvad hjælper det at bygge lange Rækker af Hu- se, naar Underklassen ikke kan be- tale de nødvendige Lejesummer. I Udkanten af London er der mange Smaahuse tilsalg eller tilleje, og dog er der en uhyre Bolignød, — altsaa on Tilstand svarende til den, man kender fra mange Byer paa Fastlandet. Sagen er, at en saa be- tydelig Del af Underklassens Ind- tægter svigter, enten ganske lige- frem fordi Daglønnen afkortes som Følge af ringe Beskæftigelse, Syg- dom, Invaliditet, Alderdom, Ulyk- kestilfælde etc, eller fordi Livsfor- nødenhederne er for dyre, ikke blot Boliger, men ogsan Klæder, Lys, Varnie. Allerede før Krigen var Arbejdslonnen lav i England, efter en eksempelløs økonomisk Udvik- ling kunde Verdens rigeste Land kun byde sine Mincarbejdere 84 shillings (á ca. 90 Øre) om Ugen, en Dokarbejuer lignende, faglærte Arbejdere i Maskin- og samt i Byggeindustrien omkring 40 shil- noget Skibsbygningsindustrien lings og ufaglærte Arbejdere i de 9 samme Industrier 23—25 shillings. Arbejdslonnens gennemsnitlige Stigning siden 1913 til nu svarer nogenlunde til Prisniveauets Stig- Tb pCt.). dog betydelige Forskelle i de for- ning (nemlig ea. Der er skellige Industrier. Her skal anfo- res nogle Tal for, hvormeget Uge- lønnen forsanvidt den haft Minearbejdere 55 sh. (kun svarende tm en Stig- ning paa godt 60 pCt, siden 15139), Arbejdsmænd ved Jernbanerne ct lignende Beløb, Sporvognsmænd 65 —75, Kuske 50—60 sh., Dokarbej- dere 65—70, faglærte Arbejdere i Byggeindustrien 74 sh., ufaglærte Byggearbejdere 56, faglærte Folk ved Maskin- og Skibsbygning 56— 60 (en Stigning paa kun ca. 50 pCt, siden 1918), ufaglærte i samme Branche 38—40 sh.; i Tekstil- og Beklædningsindustrien er en Uge- løn paa omkring 50 sh. almindelig for Mænd, omkring 80 for Kvinder. andrager, paagældende Arbejder har fuld Beskæftigelse: Disse Beløb er i sig selv lave nok, naar man tager i Betragtning, hvor dyrt Livet er — og ogsaa var før Krigen — i et Land, hvis Ind- byggere for Størstedelen er klum- pet sammen i Byer, og som derfor udpumpes gennem høj Husleje, lang Transport fra og til Arbejde osv. Men det, der virker saa øde- læggende for den britiske Arbej- derklasses økonomiske Status er dette, at fuld Beskæftigelse Aaret rundt nærmest er en Sjældenhed, ikke alene er den egentlige Ar- bejdsløshed meget stor (1—2 Mill. Mand), men en Mængde Arbejdere arbejder kun nogle faa Timer om Dagen eller nogle faa af Ugens Dage, Masser af Arbejdere tjener derfor kun 20—30 sh. om Ugen, heraf sluger Huslejen ca. Halvde- jen — og Guderne skal vide, det er en daarlig Lejlighed, der faas for de Penge —, et betydeligt Beløb fragaar til Forsikringer af alle mu- lige Arter, til Transport osv., Fa- milien skal ogsaa have Mad i Livet, selv om den er billig og derfor slet og usund; hvordan en saadan Fa- mile ser ud i Klæderne eller hvor- dan deres Hjem ser ud, kan man forestille sig. Yderligere maa man erindre, at kun knapt Halvdelen af Englands Arbejdere er orgniserede og saa- ledes undergivet Fagforeningens Værn, Resten sælger sikkert i det store og hele deres Arbejdskraft for en Slík. Mai har ikke været mange Timer i England, før man mærker, hvor uendelig lidt den menneskelige Arbejdskraft er værd udenfor Fagforeningens Rayon, dette hænger selvfølgelig sammen med den Overflod af Arbejdskraft, der her er presset sammen paa et ringe Landomraade. Overalt ølsles der med Arbejdskraft, der er over- fyldt í Erhverv som Plakatmænd, Avis- og Tændstiksælgere, Folk, der maler Billeder paa Fortovsfli- serne eller forlyster Gadepublikum- et med alle Slags Kunster, — ng Re- sultatet er selvfølgelig en umaadelig ringe Indtægt for dem alle. ' Naar san hertil regnes alle de gamle, der nu oppebærer 10 sh. om Ugei (Al- derdonmsforsikringsprincipet er nu gennemført i England), de helt ar- bejdsløse, der oppebærer 18—80 sh., eventuelt — hvis de har været understøttet i længere Tid — slet intet, begriber man, hvilket mæg- tigt Antal de virkelig Fattige i Ingland løber op til. Og dette sto- re Antal Mennesker er henvist til at leve af daarlig Føde, bo sammen- stuvet | slette og snævre Boliger, klæde sig i Laser, i bedste Fald i brugte Klæder og til at fryse Vin- teren igennem. Det er derfor intet Under, at dem der har set Napoli — der dog ellers regies for en af de elendigste Byer i Europa, ja nærmest hørende til Afrika — Gang paa Gang mindes om denne Bys Befolkning, naar han ser den londonske, samme Op- hobning af menneskelige Væsner, samme Pjaltethed og Fattigdom, samme — elendige — Boligforhold, Smuds og Stank; det er ikke alene i Napoli, man ser Mennesker skrumple af Sted i Bunden af snav- sede Transportvogne midt i en af- skyelig Halmbunke, undertiden sy- nes man, det londonske Proletariat er af samme Race som det neapoli- tanske, idet det for en stor Del be- staar af smaa Mennesker. I hvert Fald, den neapolitanske Proletar er utvivlsomt lige saa la- set som sin londonske Lidelsesfæl- ie, men han er utvivlsomt sundere, Medens Londonerens Hud er graa og sygelig og hans Tænder næsten altid ødelagte (engelsk Syge?) er Italienerens Hud brun og blank og hans Tænder hvide og stærke. En ganske naturlig Forskel, thi det er langt lettere at være fattig i et varmt og solrigt Land end i et koldt og taaget. Den engelske Pro- letar man da søge sin Trøst i at han tilhører en rig og mægtig Na- tion, medens Italieneren tilhører en denne Forskel i Rigdom og Magt kun vi- ser sig deri, at den italienske Over- i Sam- menligning med den britiske, Un- fattig Nation, — selv om og Middelklasse er fattig derklasserne i de 2 Lande er i Ho- stillet Dette lyder besynderligt, ja usand- vedsagen nogenlunde ens, synligt. Men det er rigtigt, og det siges os, at de Linjer og Principer, England har fulgt i sin lgoriese Udvikling, næppe har været saa fuldkomne, som National-Økono- mer og Sociologer af den liberale Skole har doceret i et og et halvt Aarhundrede. Giftermaalet blev udsat, En Missionær fra Afrika fortæller følgende: En Dag kom en gammel Høvding til mig med to Koner, en ung 98 en gammel, Han bad om at blive op- taget i Kirken. Jeg fortalte ham, at vi ikke tillod en Mand at have mere end een Kone. Han gik bort, men kom Ugen efter tilbage med den unge Kone begge var øjensynlig í godt Humør — og sagde: Nu mig blive døbt nok nu. ; ; Men hvor er din gamle Kone? spurgte Missionæren. ; Auh, hun ogsaa god nok — mig spiste hende op, svarede det gamle Uhyre roligt. ; Hans Optagelse i Kirken blev ud- sat pan ubestemt Tid. mig god Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstjórn: ; M. S. Viðstein (åbyrgdarmadur) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn,